25 år med TV 2's julekalendere: "Jesus & Josefine" (2003)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "CWC/Canal Wild Card" (voksenjulekalender, 2001)

Efter den fjerde Pyrus-serie i 2000 udtrykte TV 2 ønske om at forny familiejulekalenderen. Tre år senere præsenterede TV 2 frugten af deres bestræbelser. ”Jesus & Josefine” fra 2003 var utroligt nok den første danske tv-julekalender, hvis handling tog direkte afsæt i verdens ældste julebog: Bibelen.

For hvad enten man bekender sig til ”Disneys Juleshow” eller kirkens ditto, må man konstatere, at højtidens egentlige årsag – Jesu fødselsdag – ikke fyldte meget i tv-julekalenderens første 39 år i Danmark.

Finn Henriksen, der instruerede ”Jul på Slottet” for DR i 1986, efterlyste dengang en kalender med religiøst tema. Siden fostrede Martin Miehe-Renard en idé til en julekalender, hvor nissen Pyrus gik på opdagelse i Bibelen, men interessen hos tv-stationerne udeblev. Set fra Miehe-Renards synspunkt handlede berøringsangsten om rent kommercielle hensyn:
”Stationerne anser ikke kristendommen for at være specielt seertalsvenlig”, konstaterede Miehe-Renard til websitet timecodes.dk i november 2003.

Martin Miehe-Renard vil ikke afvise, at hans idé kan have sat tanker i gang hos TV 2-redaktør Bubber (Niels Christian Meyer). I 2001 indkaldte Bubber og hans kollega, Adam Price, de to forfattere Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen til en snak om Jesus. Over det næste 1 ½ år udviklede Scherfig og Hansen sammen historien om skolepigen Josefine (Pernille Kaae Høier), der er træt af at dele fødselsdag med Jesusbarnet og derfor prøver at få flyttet julen til sommerferien.

Sebastian Aagaard-Williams og Pernille Kaae Høier i "Jesus & Josefine" (2003) | Foto: TV 2

Da Josefine snubler over et magisk krybbespil hos den lokale marskandiser (Kjeld Nørgaard), suges hun tilbage i tiden og får dermed chancen for at møde Jesus himself (Sebastian Aagaard-Williams), før han endnu ved, hvad der venter ham.

”Hun bliver stangforelsket i ham, men Jesus er altså ikke meget for at flytte sin fødselsdag,” fortalte Bubber til websitet timecodes.dk i 2003. For en god ordens skyld sikrede han sig Folkekirkens accept af manuskriptet, før optagelserne gik i gang.

”Tv er altid nemmest at have med at gøre, når det stryger folk med hårene. De ekstremt kristne føler sig måske stødt på manchetterne, men helt ærligt: Det er verdens bedste historie, vi læner os op ad! Vi har bare tilføjet lidt magi og tænkt lidt nutid ind i fortællingen.”

- Bubber til timecodes.dk, 2003

Manuskriptforfatterne tog sig en del friheder med forlægget. For eksempel var Maria (Camilla Bendix) noget af en rappenskralde og tøffelhelten Josef (Martin Brygmann) en ”halvforsumpet tømrer og livsnyder, der bag Marias brede, praktiske ryg med jævne mellemrum får sin Aladdinagtige søn til at trylle vand om til vin” (Jens Andersen i Berlingske 1.12.2003).

Men Nikolaj Scherfig (erklæret ikke-troende) og Bo hr. Hansen (troende) gjorde sig umage med at understrege, at Jesus var jøde og indgik i en jødisk virkelighed.

”Vi ville have en mellemøstlig Jesus. Ikke den sædvanlige lyse, langhårede fyr, som vi plejer at se ham som,” sagde Nikolaj Scherfig til Fyens Stiftstidende 19.12.2003. Forfatterne var derfor svært tilfredse med valget af den 15-årige mulat Sebastian Aagaard-Williams, kendt fra hiphopgruppen B-Boys, til rollen som teenagejesus.

Rasmus Ott, Pernille Kaae Høier og Sebastian Aagaard-Williams | foto: TV 2

”Jesus & Josefine” blev produceret af Cosmo Film og instrueret af Carsten Myllerup, der netop havde leveret gyserfilmen ”Midsommer” (2002) til samme produktionsselskab. At instruktøren og det tekniske hold var vant til at arbejde med biograffilm, gav julekalenderen et visuelt løft trods det forholdsvis beskedne budget (14-15 mio. kroner).

Optageskemaet var presset: Carsten Myllerup havde sidste optagedag på ”Jesus & Josefine” 17. oktober og sidste klippedag 15. december. Men resultatet markerede et skridt opad i ambitionsniveau, og serien indvarslede en moderne, mere føljetonpræget form for julekalender. Stilen var filmisk, følelserne dybere og dramaet mere alvorligt i ”Jesus og Josefine”, der dannede skole for TV 2's fremtidige julekalendere, og fra og med ”Absalons Hemmelighed” (2006) i høj grad også DR's.

Forfatteren Ina Bruhn, hovedkraften bag dette års ”Juleønsket” på TV 2, var storyliner på manuskripterne til ”Jesus & Josefine”. Til Bries Blog-O-Rama fortæller hun:

”Vi havde en ret stor snak om, at man tager noget så stort som kristendommen op og leger med tanken om, hvad nu hvis Jesus var sprunget af pladsen. Samtidig er det en tidsrejsehistorie, som kan være svær at forstå. Det bliver meget mere komplekst. Modsat en julekalender som ”Nissebanden” (DR 1984), hvor hvert afsnit binder nogle små sløjfer på det samme træ, kan seerne ikke springe mange dage over i ”Jesus & Josefine”, før de ikke kan følge med. Der er mange flere plots, der kører ved siden af hinanden, man skifter meget mere rundt locationmæssigt, og der introduceres nye figurer hen ad vejen.”

> Interview med Ina Bruhn og Carsten Myllerup om "Juleønsket" (2015)

"Med ”Jesus & Josefine” begynder julekalenderen at ville fortælle noget. At have noget på hjerte og en tematik, som er vigtig og værd at fortælle i december måned, hvor man netop har så mange mennesker i tale.”

- Carsten Myllerup til Bries Blog-O-Rama, 2015

TV 2's programchef Bo Damgaard udtalte til Kristeligt Dagblad 22.12.2003: "Tv-kanalerne flyder over med programmer, hvor folk realiserer deres ydre drømme i form af en ny bolig eller et velindrettet hjem. Med »Jesus & Josefine« er det lykkedes os at komme ned under overfladen og finde frem til nogle af de oprindelige værdier."

Både seere, kritikerne og gejstlige tog særdeles positivt imod tv-julekalenderens forvandling til opdateret fantasy-krybbespil.

”En frisk og frejdig fortolkning af Juleevangeliet,” skrev Berlingskes Jens Andersen 1.12.2003 og kaldte ”Jesus & Josefine” for ”begavet underholdning”.

Den odenseanske domprovst Christian Dickmeiss udtalte til Fyens Stiftstidende 19.12.2003:
”Serien bliver aldrig pjattet, men balancerer fint mellem fortid og nutid. Og snakken mellem de voksne – Josefines forældre, hvor moderen er præst – holder tvivlen og skepsisen levende på en måde, der ikke forråder nogen.”

Christian Dickmeiss hæftede sig også ved, hvor usædvanligt det var at se en 12-årig pige bede til Gud på dansk tv aften efter aften, og roste – som mange andre også gjorde – den 12-årige Pernille Kaae Høier, der spillede den store hovedrolle til bravur:

”Josefine bærer hele serien. Hun er så ligefrem og ægte.”

Gennemsnitligt fulgte en lille million seere (994.000) dagligt "Jesus & Josefine" i 2003. TV 2 genudsendte serien i 2009.

TV 2's lågekalender 2003 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Bonusinfo:

Martin Brygmann, der spillede Josef (”verdens mest berømte hanrej”) i ”Jesus & Josefine”, skrev 10 sange til serien. Titelmelodien sang han selv i duet med Julie Berthelsen. I endnu et brud på julekalendergenrens vante musicalformat indgik sangene ikke i handlingen. I stedet producerede Cosmo Film musikvideoer til seks af sangene fra soundtrack-cd'en. Disse blev vist på skift i slutningen af hvert julekalenderafsnit.

TV2.dk tilbød i 2003 undervisningsmateriale til hvert afsnit af ”Jesus & Josefine”. Dvd-udgivelsen ”Alt om Jesus og Josefine” indeholdt desuden et interview med sognepræst Jakob Rönnow fra Vangede Kirke om kalenderen og kristendommen.

Et pc-spil bygget over julekalenderens handling blev distribueret med ugebladet Ude & Hjemme.

”Jesus & Josefine” fik i 2005 en selvstændig fortsættelse i form af biograffilmen ”Oskar og Josefine”, igen instrueret af Carsten Myllerup for Cosmo Film.
”Når man laver film, har man bedre tid og flere penge til at lave store tableauer og længere dramatiske forløb. En scene som hekseafbrændingen i ”Oskar og Josefine”, hvor vi havde 150 statister, kunne vi aldrig have lavet i en julekalender,” siger Carsten Myllerup til Bries Blog-O-Rama.

TV 2's familiejulekalender fra 2003 var en af de første af sin slags, som nåede langt ud over Danmarks og Nordens grænser. Et år efter premieren var "Jesus & Josefine" solgt til Tyskland, Italien, Frankrig, Nederlandene, Slovenien og Island foruden nabolandene Norge og Sverige, hvor julekalendergenren er velkendt. Den kristne arabiske satellitkanal SAT-7 viste i 2005 "Jesus & Josefine" eftersynkroniseret til arabisk og farsi.

I 2007 opførte Odense Teater ”Jesus & Josefine” som familieforestilling iscenesat af Ina-Miriam Rosenbaum.

Jesus & Josefine (TV 2 2003, genuds. 2009)
Sendetidspunkt: 20.00 (2003)
Produktionsselskab: Cosmo Film.
Instr.: Carsten Myllerup
Producere: Rasmus Thorsen, Tomas Hostrup-Larsen.
Manus: Nikolaj Scherfig, Bo hr. Hansen.
Musik: Martin Brygmann.
Med Pernille Kaae Høier, Sebastian Aagaard-Williams, Rasmus Ott, Andrea Vagn Jensen, Nikolaj Steen, Jonathan Werner Juel, Martin Brygmann, Camilla Bendix, Kjeld Nørgaard, Bodil Jørgensen, Nathalie Schydlowsky, Lelo Shalby, Luke McQuillan, Torben Zeller, Ole Thestrup, Nicolas Bro m.fl.

> I MORGEN: "CWC World" (voksenjulekalender, 2003)

25 år med TV 2's julekalendere: "Juleønsket" (2015)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

Hovedpersonerne i "Juleønsket" (2015) | foto: TV 2

TV 2's nyproducerede familiejulekalender i jubilæumsåret 2015 hedder ”Juleønsket”.

Seriens hovedforfatter, Ina Bruhn, har tidligere arbejdet på TV 2's ”Jesus & Josefine” (2003), ”Jul i Valhal” (2005) og ”Ludvig & Julemanden” (2011). Hun lover masser af højtidsstemning i ”Juleønsket”, selv om det skorter på nisser og julemænd i seriens 24 afsnit:

”Alle de ting, som samler os i løbet af december, har vi forsøgt at få med. Den genkendelige hverdagsjul, hvor folk laver konfekt og julepynt og hænger lyskæder op og bager pebernødder. Julies skole har julearrangement og luciaoptog, og hendes lillebror går meget op i gaver. Og så smager engle jo også lidt af jul,” siger hun.

Ina Bruhn er også idékvinden bag ”Juleønsket”. Hun afleverede sit oplæg til TV 2 i efteråret 2013. ”TV 2 havde spurgt forskellige produktionsselskaber, blandt andet Cosmo Film, om de ville komme med et bud på en julekalender. Jeg havde en gammel idé om nogle engle, som jeg så fyldte mere på,” fortæller Ina Bruhn til Bries Blog-O-Rama.



I januar 2014 valgte TV 2 at gå videre med Ina Bruhns forslag, og fra marts 2014 og et år frem arbejdede hun fuld tid på manuskriptet med hjælp fra episodeforfatterne Flemming Klem, Carina Kamper og Simon Oded Weil.

Imens kontaktede Cosmo Film instruktøren Carsten Myllerup. Han havde i 2003 iscenesat TV 2's banebrydende familiejulekalender ”Jesus & Josefine” for samme produktionsselskab.

”Det er ikke første gang siden "Jesus & Josefine", at jeg er blevet kontaktet omkring en julefilm. Men det er første gang, at jeg har sagt ja. Jeg syntes, at ”Juleønsket” ville noget mere end andre julekalendere. Den havde noget på hjerte,” siger Carsten Myllerup til Bries Blog-O-Rama.

”Julie finder ud af, at der er en forklaring på, hvorfor hun er så anderledes, som hun er. Og at dét slet ikke er så dårligt alligevel. Sådan en identitetshistorie synes jeg er ret fed at proppe ind i en julekalender. Vi har en million mennesker i tale hver aften hele december. Det giver os et ansvar for at fortælle noget ordentligt. Og ”Juleønsket” kredser om nogle værdier, som jeg som far gerne vil give videre til mine egne børn,” siger Carsten Myllerup, der har fået to sønner siden ”Jesus & Josefine”.

Carsten Myllerup instruerer "Juleønsket" | foto: TV 2/Scanpix

”Det var vigtigt for os at skabe nogle realistiske figurer med nogle problemer, som ikke kun er eventyrlige,” sekunderer Ina Bruhn.

”Plottet med englene er meget eventyrligt og fantasyagtigt. Men selvom det er nogle actionengle, der kan kungfu, så er de rigtig gode til at snakke med mennesker og hjælpe dem. Grundhistorien i ”Juleønsket” handler om familiehemmeligheder og hvordan man forholder sig til dem. Der er også et biplot om en søster, der er ensom og savner nogle venner.”

Carsten Myllerup opsummerer temaet bag ”Juleønsket”:

”Det handler om samhørighed og hvordan vi er vigtige for hinanden, og at man ikke kan leve uden hinanden. At der er mere, der knytter os sammen end skiller os ad.”

Holdet bag ”Juleønsket” fandt en slående visuel metafor for seriens budskab i Nyborg. Den østfynske havneby dannede rammen om de fleste af seriens udendørsoptagelser, efter at fondet FilmFyn kom med som investeringspartner på projektet.

”Da vi besøgte Nyborg på locationtur, var det oplagt, at vi havde det vildeste ledemotiv for vores tematik lige foran os: Storebæltsbroen, der knytter os sammen!” siger Carsten Myllerup. Han fortæller, at Nyborgs gamle havn passede perfekt til de figurer i ”Juleønsket”, som ”savner og søger noget, som de ikke rigtig ved, hvad er”. Endelig blev toppen af Storebæltsbroens pyloner brugt som location i ”Juleønsket”.

”Da vi stod og kiggede ud over vandet, tænkte vi: "Vi skal da lave scener oppe på Storebæltsbroens top". Den slags er svært at få ind i en dansk spillefilm, for det er jo urealistisk. Men fordi vi laver en julekalender, kan vi tillade os hvad som helst. Den genre kan noget, som ingen andre genrer rigtig kan,” siger Carsten Myllerup.

Storebæltsbroen i "Juleønsket" (2015) |Foto: TV 2

Englene i ”Juleønsket” benytter broens pyloner som et slags ingenmandsland, hvor de kan mødes i fred og ro for at snakke. Carsten Myllerup optog en hel dag med skuespilleren Allan Hyde øverst oppe på den rigtige Storebæltsbro:

”Der er 254 meter ned til vandet. Det er så højt oppe, at det faktisk ikke blæser. Fordi når det stormer, blæser det ind på siden af pylonen, og så bliver vinden presset opad. Hvis du står deroppe og stikker hånden ud over, så stormer det. Hvis du trækker hånden ind, så stormer det ikke. Der er en vindmur, og det blæser ikke ind over, for det kan det simpelthen ikke,” fortæller Carsten Myllerup.

Han oplevede også til sin forundring, at der heller ikke er fugleklatter på toppen af Storebæltsbroen. Fugle flyver slet ikke så højt.

”Vi fandt ud af, at det faktisk er svært at filme deroppe, fordi det er så abstrakt, at man nærmest ikke kan finde ud af, hvad der er op og ned. Vi har brugt meget krudt i julekalenderen på at hjælpe publikum til at kunne orientere sig i scenerne oppe fra brotoppen.”

Holdet optog desuden på Nyborg bibliotek, hvor interiøret – der er designet af berømtheder som Hans J. Wegner og Arne Jacobsen – gav fantastisk ekstra production value til ”Juleønsket”.

Den forfaldne havnegrill på kajen, hvor Julie møder englen Rafi, eksisterer dog ikke i virkeligheden. Havnegrillens ydre er en digital mattepainting, mens bygningens indre blev bygget som kulisse på Flyvestation Værløse uden for København.

Morten Suurballe, Sonja Oppenhagen og Donald Andersen i "Juleønsket" | foto: TV 2

En af de sjoveste udfordringer for Carsten Myllerup var at skabe historiens engleunivers.

”Det første, man tænker, er: Hvordan f..... gør vi det? Hvad kan vi lave inden for de budgetrammer, vi har? Man kunne lige se for sig, hvordan det kunne blive helt forfærdeligt med sådan nogle plastikvinger.”

Efter mange overvejelser valgte Myllerup at sætte computeranimerede englevinger på skuespillerne.
”Det viste sig både at være den bedste og billigste løsning,” siger Myllerup, som satte fuldt drøn på lydeffekterne for at sælge illusionen:

”Når vi har engle, der flyver ligesom Iron Man – hvilket er fucking sejt – så skal de også lyde som et F-16-fly!

Derfor lyder Gabi, den seje kampengel, ligesom en Mitsubishi-motorcykel, mens ærkevogterenglen Zacharias har ”mere bund” som et F-16-fly. Derudover er andre effekter, som f.eks. geværskud, mikset ind i lydbilledet. Myllerup afslører, at de kamplyn, som englene kan skyde ud fra hænderne, lyder som tunge antiluftskyts.

Morten Suurballe som Zacharias i "Juleønsket" | Foto: TV 2

Carsten Myllerups intention bag englenes verden var at kreere et univers, som i børnenes hoveder tager sig større ud end det, de egentlig ser på skærmen. Myllerup havde en idé om, at englene fløj op til en ø, der ligger og flyder oppe i skyerne, som var den en supertanker eller et hangarskib.

”Dér boede englene, for hvor skulle de ellers bo? Hvis det var noget med, at de gik rundt på nogle skyer, ville det rimelig hurtigt blive kedeligt,” mener instruktøren.

Englenes ø domineres af frodige, grønne bakkelandskaber. Denne naturidyl fandt filmholdet, måske overraskende, på en gammel losseplads uden for Albertslund og i Dyrehaven ved Charlottenlund.

Carsten Myllerup fortæller:
”En overgang overvejede vi at tage til Island, og det fandt vi ret hurtigt ud af, at det havde vi overhovedet ikke nærheden af råd til. Men så fandt vi ud af, at Dyrehaven har de her hvidtjørnetræer, som blomstrer i en bestemt uge i juni. Hvis vi kunne filme, lige når de blomstrede, kunne vi bruge det til noget. Så vi lagde simpelthen optageplanen efter det. Og så havde de træer bare at blomstre den uge.”

Myllerup havde heldet med sig: Træerne stod i fuldt flor, tilmed i strålende solskin. Optagelserne er siden blevet forskønnet yderligere med digitale baggrunde: ”Hvis man lige smider et bjerg ind i billedet, er der ingen, der kan se, det er Dyrehaven. Det er godt kamufleret,” siger Ina Bruhn.

"Juleønsket" (2015) | Foto: TV 2

13-årige Olivia Hillingsø (niece til skuespilleren Ellen Hillingsø) debuterer i den bærende hovedrolle som Julia. Carsten Myllerup fortæller, at Olivia blev castet i sidste øjeblik:

””Juleønsket” handler om rigtige følelser, og det kræver sin pige at spille det. Og fordi vi havde lavet "Jesus & Josefine" med Pernille Kaae Høier, som var helt fantastisk - hun VAR dén julekalender - skulle vi have én, som var lige så god.”

Carsten Myllerup havde flere hundrede piger til casting, og selv om mange var gode, dukkede den helt rigtige bare ikke op. Halvanden uge før indspilningen skulle starte, trådte Olivia Hillingsø ind ad døren.

”På vores første optagedag var Olivia nærmest stadig i børnegranatchok over, at hun havde fået rollen. Det var først to uger inde i optagelserne, at hun ligesom forstod, hvad det var, der skete. Men hun har gjort det helt fantastisk.”

Olivia Hillingsø som Julie i "Juleønsket" | Foto: TV 2

Optagelserne til ”Juleønsket” stod på fra marts til juni 2015. Budgettet ønsker TV 2 ikke at oplyse, men ifølge Carsten Myllerup har ”Juleønsket” kostet ”omtrent det samme som ”Jesus & Josefine”, og cirka halvdelen af en DR-julekalender”.

> TV 2's officielle side om "Juleønsket"

Juleønsket (TV 2 2015)
Produktionsselskab: Cosmo Film A/S.
Sendetidspunkt: 20.00.
Instruktør: Carsten Myllerup.
Manuskript: Ina Bruhn (episodeforfattere: Flemming Klem, Carina Kamper, Simon Oded Weil).
Musik: Henrik Lindstrand; sange: Rasmus Seebach.
Med Olivia Hillingsø, Jonathan Lindinger, Helmer Solberg, Signe Skov, Esben Dalgaard, Morten Suurballe, Sonja Oppenhagen, Donald Andersen, Thomas Hwan, Lærke Winther, Troels Malling, Pelle Falk Krusbæk, Marie Boda, Johan Olsen, Neel Rønholt, Karoline Hamm, Julia Wentzel Olsen, Emma Marott.

---

TV 2's "Juleønsket" er sponsoreret af Ford.

I forbindelse med "Juleønsket" har TV 2 udgivet en lågekalender, som kan købes for 45 kroner på landets posthuse, hos Ford-forhandlere, Bog & Idé, Bøger & Papir, Legekæden, Toys"R"Us, BR, Bilka, Fakta, Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og LokalBrugsen. Overskuddet går til Julemærkehjemmene, der hjælper ensomme og udsatte børn.

> Læs mere om Julemærkehjemmene

TV 2 og Funday Factory har desuden udviklet en mobilapplikation, som kan hentes gratis hos iTunes AppStore og Google Play.

Presseomtalen af app'en lyder: "Med 'Juleønsket's app og kalender kan man få vinger, og man kan flyve som en engel i 'Juleønsket'-spillet. Under hver låge er der hjælp til at besvare dagens spørgsmål om julekalenderen, så man kan samle point og få endnu sejere vinger. Man kan også sende sin egen juleengel-hilsen ved at holde kalenderen op foran sig, tage et billede i app'en og få magiske vinger. Så er der en juleengel-hilsen til venner og familie. Hvis man har lyst, kan man også sende sin hilsen til TV 2 og måske få den på tv."

"Midsommer": Brie på settet

Natten til søndag viser TV 2 "Midsommer" fra 2003. Carsten Myllerup skød sin ungdomsgyser på en ødegård i Västra Götaland, og heldagsturen til settet i sommeren 2002 var afgjort en af de mere behagelige opgaver, jeg blev sendt på i min tid som freelancer for TJECK. Vejret var skønt, stedet var smukt, Tuva Novotny sad i havfruestilling ved skovsøens bred, og den færdige film viste sig også at være ganske fin ...

Sommerens hjerter så varme, så glade
Stemningsreportage fra settet til "Midsommer"
Brian Iskov i TJECK, februar 2003

Et halvt dagsridt oppe i Sverige, omringet af glitrende skovsøer og svajende graner, ligger Gustavsfors. En søvnig flække med 300 indbyggere, der på skift mødes nede i Optimistens Landhandel for at følge med i den nyeste sladder. I ferierne vokser indbyggertallet til cirka det tredobbelte. Og sidste sommer fik sladderen friske ben at gå på, for en helt særlig flok danskere var kommet til byen, og de havde både kameraer og fem smukke unge skuespillere med.

Her i lysningen synes birkene og fyrretræerne at have nået en remis i deres stædige dyst om at række højest mod himlen. Et gammelt, gult træhus putter sig ned i det varme græs. Imens væver eftermiddagssolen sit funklende spind over vandet, der ligger dér i søen og ser så indbydende ud.
Alt det har filmholdet bare ikke megen glæde af, for indenfor er der bragende mørkt. Den aktuelle scene foregår om natten, så alle vinduer er dækket til med sort klæde for at holde lyset ude. Og stoffet lægger ikke ligefrem en dæmper på stuens temperatur. Derfor undrer man sig heller ikke, når to af skuespillerne spottes ved det nærmeste badested, få minutter efter dagens arbejde er overstået.

Den seje jyde
Midt i det hele trasker en fyr rundt med skægstubbe og bølgende slackerhår under kasketten. Han ligner til forveksling en vildfaren surfer på skærgårds­ferie, men tag ikke fejl. Carsten Myllerup har styr på tingene. Spørger man skuespillerne, svarer de i kor: Han er "den seje jyde".
Myllerup debuterer som spillefilmsinstruktør med ”Midsommer”, og helt ærligt – når man starter sin karriere med noget så udskældt og trivielt som en dansk ungdomsgyser, tigger man da nærmest om at få tæsk!
– Jeg har selv det problem med en gyser som ”Scream”, at jeg egentlig er ligeglad med, om hovedpersonen dør. Vores film er meget mere psykologisk end det, forsikrer Myllerup ihærdigt.
Hans største frygt? At ”Midsommer” automatisk vil blive opfattet som endnu en af ”de der danske ungdoms­gysere”.
– Det ville simpelthen være så ærgerligt. De er da urimeligt ringe, konstaterer Myllerup smilende med tydelig adresse til ”Sidste time” og ”Mørkeleg”.

Jon Lange og Tuva Novotny i "Midsommer". Foto © Erik Nilsson, Cosmo Film

Svenske fristelser
Ligesom studenterne i filmen, der oplever sære ting under deres sankthanstur til Sverige, kender Myllerup selv lidt til det dér med svenske ødegårde og mystiske hændelser. Sammen med en ven flyttede Myllerup ind i en afsides knaldhytte sidste år og skrev historien i løbet af en uge. To dage efter de var taget hjem til Danmark, brændte huset ned til grunden. Uden forklaring.
Optagelserne til ”Midsommer” har derimod holdt sig lykkeligt fri af de onde ånders indblanding. Når strømmen slukkes efter dagens sidste skud, fjolles og råhygges der blandt de 18- til 22-årige skuespillere, som gjaldt det verdens­mesterskaberne i lejrskole.
Som en løssluppen hyttetur, der nægter at gå i sig selv igen, står den hver aften på spontane fodboldkampe, videofilm og svenske dåseøl. Jättetrevligt, som man siger på de kanter. Desværre er der nu kun ti dage tilbage af optagelserne.
– Her er da lækkert, men jeg ved altså ikke, hvor meget ferie der er i det. Jeg synes, vi arbejder hårdt, hævder Jon Lange, der dog ser ud til at kæmpe bravt for at fastholde sin professionelle indstilling til tingene. De pragtfulde naturomgivelser hvisker lokkende løfter om virkelighedsflugt og hedonisme. Og ved siden af sidder Tuva Novotny – ”Sveriges mest sexede kvinde 2000” ifølge magasinet Slitz! – og misser med øjnene mod solens sidste stråler.
– Det bliver sgu mærkeligt at komme hjem igen, sukker Kristian Leth. Han krammer en dåseøl og kigger ud i den svenske skumring. Afskeden lurer derude.



ANMELDELSE:
Midsommer (Carsten Myllerup, 2003)
Brian Iskov i TJECK, februar 2003

Midt under den store studenterfest fylder Sofie sig med piller og dejser død om på sofaen. Hendes fem bedste venner vælger, trods chokket, at tage på deres årlige Skt. Hans-tur til ødegården i Sverige. Sofies bror (Kristian Leth) har særlig svært ved at ryste selvmordet af sig. Det føles som om, Sofie prøver at trænge igennem fra hinsides graven for at fortælle ham noget …
"Midsommer" er et modigt forsøg på at lave en troværdig dansk teenagegyser, der stikker dybere end de fleste. Hatten af for Carsten Myllerup, hvis første spillefilm klarer skærene uden problemer, med realistisk skuespil og en spændende historie, der holder vand helt til slutningen.