Jeg har flere gange på Bries Blog-O-Rama sat fokus på danske filmundertekster. En af grundene er, at jeg selv jævnligt arbejder som oversætter (dog ikke af film) og interesserer mig for sprog.
En anden grund er, at den hæderkronede tradition for kvalificerede, danske tekster på film og tv har været under pres i en del år pga. kynisk kassetænkning og manglende forståelse for, hvor stor betydning en præcis oversættelse kan have på den samlede filmoplevelse.
Det seneste, chokerende eksempel på, at kyndige undertekster langtfra er en selvfølge, oplevede jeg i sidste uge under en biografvisning af David Cronenbergs "Maps to the Stars", som fik dansk premiere den 26. marts.
Kvaliteten af filmens danske biografundertekster er rent ud sagt en skandale og øjensynlig begået af en amatør, som hverken kan stave, sætte tegn, kondensere, researche fagudtryk, ramme de rigtige taster eller kende forskel på majuskler og minuskler.
Trailer - uden danske undertekster
Her er et udvalg af bommerter fra de danske biograftekster til "Maps to the Stars":
sønikke (sønnike) vansirret (vansiret) brænd (brand) mig ven (min ven) min replikker (mine replikker) mind kufferter (mine kufferter) de give dig (de giver dig) øjblikke (øjeblikke) pretentiøs (prætentiøs) Florida kørekørt (Florida-kørekort) Gary Marshall (Garry Marshall) Tatum O'Neill (Tatum O'Neal) TVT (TNT) Limo (limo) "dual diagnosis" (dobbeltdiagnose) cameo (stunt casting = opsigtsvækkende casting) dumt (ghoulish = uhyggeligt) rumaber (space soap = rumsæbeopera)
Selskabet Mis.Label distribuerer "Maps to the Stars" i Danmark. Eftersom de kun har sendt filmen ud i sølle fire kopier (til Vester Vov Vov, Øst for Paradis, Café biografen og Biffen Nordkraft), kunne man nemt mistænke dem for at bruge filmens smalle appeal som et påskud for at skære udgiften til en professionel oversætter væk. Det ville i hvert fald være den mest plausible forklaring på et så grelt opbud af fejl og til tider regulært meningsforstyrrende vås. Hvis jeg ikke havde set filmen til en pressevisning, havde jeg nok forlangt mine billetpenge tilbage.
Bries Blog-O-Rama har gjort produktchef Kim Bjerring fra Mis.Label opmærksom på de uacceptable tekster til "Maps to the Stars". Han erkender i en svarmail, at det "selvfølgelig [er] langt fra godt nok", og han forsikrer, at selskabet "ikke bruger samme oversætter igen".
Derfor skal der også lyde en opfordring til alle betalende publikummer, som oplever lignende sjusketekster på andre produkter: Skriv til distributøren og klag. Jo flere der stiltiende accepterer dårlig kvalitet, jo hurtigere risikerer vi, at den gode undertekst en skønne dag ikke bare er truet, men uddød.
Årets mest ventede blu-ray-udgivelse – hvis man spørger mig – er uden konkurrence det luksuriøse bokssæt "Twin Peaks: The Entire Mystery", som udkom i tirsdags, den 29. juli.
Jeg var så heldig at få fingre i et eksemplar allerede torsdagen inden, og at det har taget mig en hel uge at kigge alt ekstramaterialet igennem, siger noget om, hvor ødselt denne boks er udstyret (ikke at det foregående dvd-sæt "Ultimate Gold Box Edition" ellers haltede på dét punkt).
"Twin Peaks: The Entire Mystery" indeholder samtlige 30 afsnit af Mark Frost og David Lynchs banebrydende tv-serie (sendt over to sæsoner i 1990-91) samt Lynchs efterfølgende spillefilmsprequel "Twin Peaks: Fire Walk With Me" (Twin Peaks - Laura Palmers sidste dage, 1992). Filmnørdens Hjørne kommer til at grave dybt i såvel serien som filmen i en kommende podcast om David Lynch, så jeg vil i stedet fokusere på de nye elementer i boksens omfattende bonusmateriale.
Forhåndsinteressen har især sværmet om de hidtil usete, slettede scener fra "Fire Walk With Me", her samlet under titlen "The Missing Pieces". Det har længe været kendt, at David Lynch optog så meget materiale til prequel-filmen, at næsten halvdelen af scenerne – inklusive flere af de elskede figurer fra serien – endte på klipperummets gulv inden premieren.
En gruppe fans iværksatte for nogle år siden en underskriftindsamling for at få offentliggjort det glemte guld, men der skulle altså otte års juridisk benarbejde til, før rettighederne blev udredt. Nu har David Lynch personligt klippet det forjættede overskudsmateriale sammen til en halvanden times suite, der mere fungerer som en supplerende samling af vignetter end et reelt forløb (a la "More Things That Happened", der udkom på dvd som et appendix til Lynchs "INLAND EMPIRE").
For en Twin Peaks-fan som undertegnede er euforien stor over, at vi endelig får adgang til hele 91 "nye" minutter fra Twin Peaks-universet, endda fra David Lynchs egen hånd. "The Missing Pieces" genindsætter næsten alle væsentlige figurer fra serien (kun Audrey og Benjamin Horne glimrer fortsat ved deres fravær). Sherif Truman, Lucy, Andy og Hawk var ikke med i spillefilmen, men ses her tilbage på politistationen. Josie Packard og Pete Martell stempler ind på savværket, mens Ed og Nadine Hurley kigger forbi Double R-Diner. Bedst af alt får vi flere (omend stadig alt for få) ekstra minutter med Dale Cooper, som altid gestaltet af den uforlignelige Kyle MacLachlan.
Når dét er sagt, må man medgive, at mange af scenerne i "The Missing Pieces" blev udeladt fra "Fire Walk With Me" med god grund. Flere af dem tjener intet andet formål end at give de velkendte figurer en kort cameooptræden, så de kan krydses af på gæstelisten. Desuden er scenerne ofte påfaldende dårligt skrevet og føles (ligesom filmen) som en Twin Peaks-efterligning, der rammer forbi målet, selv om signaturen altså er Lynchs egen.
Netflix har modtaget kritik for sine mangelfulde undertekster, siden den amerikanske streamingkanal åbnede på det skandinaviske marked i 2012. Netflix er helt ligeglad med kvaliteten, lyder det fra oversætterne.
»They used to keel haul traitors back in the day«, lyder en replik om kølhaling i tv-serien 'Firefly'. Men når afsnittet vises på Netflix Danmark, står der noget overraskende i underteksten: »De plejede at suge folk ud igennem nøglehuller i gamle dage«.
På forbrugersitet Trustpilot.dk skriver utilfredse Netflix-kunder, at de opsiger deres kanalabonnement netop på grund af de mange meningsforstyrrende danske tekster, hvor dyrlæger (veterinarians) forvandles til vegetarer og smoothiebarer til »glatte barer«.
Også i Norge har Netflix bøvl med underteksterne. Her blev udråbet ”Holy fuselage« (du milde flyskrog) i en Disney-børneserie oversat med "Fy fitte" (fy fisse)!
Problemerne opstår, fordi den amerikanske streamingkanal får mange af sine skandinaviske tekstninger leveret af bureauer, hvor utrænede oversættere arbejder under tidspres, uden korrektur og til takster, der ligger 40-50 % under normalt lønningsniveau, oplyser Dansk Journalistforbund.
»Netflix har tilsyneladende kun ønsket at presse prisen mest muligt for at komme ind på markedet. De er klar over, at vi i Norden forlanger tekster i bunden af billedet. Men Netflix er ligeglade med kvaliteten af underteksterne – også selv om de mange fejl faktisk gør det sværere at forstå meningen,« siger Kirstine Baloti, der er faglig konsulent for billedmedieoversættere i DJ.
Kirstine Baloti erfarer, at Netflix er begyndt at kræve, at de film og serier, de køber til distribution, leveres med færdige (gratis) tekster fra produktionsselskaberne.
Dette bekræftes til dels af Netflix' kommunikationsdirektør, Joris Evers, i en mail til Bries Blog-O-Rama. Han lægger samtidig hele ansvaret for kvaliteten på tekstleverandørernes skuldre:
At Netflix we acquire the subtitles mostly from the same places as traditional broadcasters do. Often times the subtitles actually come with the titles when we acquire them, so a show or a movie will come to us complete with the subtitles.
Netflix eksperimenterer også med crowdsourcing, hvor tekstningen lægges ud til ulønnede amatører og hobbytekstere på nettet.
Herhjemme har en erfaren filmoversætter set en af sine gamle tekstninger brugt på Netflix, men krediteret til et andet bureau – hvilket er en krænkelse af ophavsretten. Og i Finland blev kanalen grebet i at benytte rippede dvd-tekstfiler, der var downloadet fra pirathjemmesider.
Framegrab af ulovlige pirattekster på Netflix Finland
Kirstine Baloti vurderer, at eksterne leverandører kan have solgt disse tekstninger ulovligt videre til Netflix.
»Discount-tekstningerne er bekymrende, fordi udviklingen går i retning af internationale streamingtjenester. I den sammenhæng fylder 5 mio. dansktalende seere meget lidt – især hvis de ikke klager over at få serveret dårligt sprog,« siger Kirstine Baloti, der opfordrer Netflix-brugere til at gå på barrikaderne for modersmålet.
En finsk oversætter har på sin blog citeret kanalens produktdirektør, Neil Hunt, for at sige, at tekstningens kvalitet ikke spiller nogen rolle.
»At undertekster har indflydelse på befolkningens læsedygtighed og sproglige færdigheder, affejede han som en joke,« beretter den finske oversætter fra sit møde med Hunt i 2012.
Netflix’ kommunikationsdirektør, Joris Evers, har siden sået tvivl om Neil Hunts udtalelser, mens den anonyme blogger fastholder citatets rigtighed, skriver NRK.no.
Netflix Support oplyser, at kunder kan indsende klager over underteksterne ved at logge på netflix.dk med deres kundenummer og udfylde sidens e-mail-formular.
Streamingkanalen Netflix har hovedsæde i Californien, USA, og ca. 40 mio. kunder på verdensplan.
En kortere version af denne artikel blev trykt i Politiken Film & TV 9. januar 2013.
I store dele af Europa eftersynkroniserer man spillefilm fra andre lande, mens vi skandinaver gudskelov har tradition for at se importerede film med undertekster.
De fleste af os bemærker kun teksterne, når vi fanger åbenlyse fejl i oversættelsen. Som når "make-up sex" bliver til "sminkesex", eller en "Vietnam vet" forvandles til dyrlæge. Men faktisk er det lidt af en kunst at bearbejde replikker på fremmedsprog til et præcist, flydende og mundret dansk, som samtidig fanger og formidler dialogens jargon med alle referencer og ordspil intakte.
Henrik Thøgersen fra Scandinavian Text Service er en af landets flittigste (og dygtigste) tekstere af spillefilm. Det er f.eks. ham, der har oversat de danske biografkopier af "Juno", "Twilight"-serien, "Avatar" og den premiereaktuelle "Bollevenner" (se trailer ovenfor).
I det interview, jeg har lavet til Politiken i dag (22. september 2011), fortæller Henrik Thøgersen om de sproglige udfordringer og faldgruber, han møder i sit arbejde som filmtekster. Bered dig på skinkelyn, pandefrost og, til sidst, en rigtig RASMUS.
BONUSMATERIALE Juno (2007): "When I see them all running like that, with their things bouncing around in their shorts, I always picture them naked even if I don't want to. All I see is pork swords."
Tv-tekstning af Henrik Thøgersen
Henrik Thøgersen var en af de første billedmedieoversættere i Danmark, som tog ordet "fuck" til sig og brugte det i sine tekster. Dog valgte han at nedtone Frank Booths monomane verbale referencer til kønsakten, da han i 2005 tekstede dvd-udgaven af David Lynchs "Blue Velvet". Blue Velvet (1986): "Get ready to fuck! You fucker's fucker! You fucker!"
"Who's that fuck?"
Den oprindelige biograftekstning fra 1986 bøjede sig derimod bagover for at finde pendanter til "fuck", der dengang var et fremmedord på dansk:
Biotekstning, 1986 (anonym)
Af rettighedsmæssige årsager kan den samme film risikere at blive oversat flere gange til hhv. bio, tv og video. En sammenligning af de forskellige versioneringer afslører, at de samme replikskifter kan fortolkes på mange måder – især, hvis dialogen indeholder ordspil. Airplane!/Højt at flyve (1980):
"Surely you can't be serious."
"I am serious. And don't call me Shirley."
TV 2-tekstning af Niels Søndergaard
TV 2-tekstning fra programmet "Helt til grin"
Dvd-tekstning (anonym)
OPDATERING: Henrik Thøgersen og Niels Søndergaard er begge blandt de nominerede til Teksterprisen, som FBO (Foreningen af Danske Billedmedieoversættere) uddeler torsdag 29. september 2011 ved et arrangement i København. Adgangen er gratis, og alle kan melde sig til på foreningens website:
> Årets uddeling af Teksterprisen Mere om tekstning
”Jeg tager mikken i hånden og ordspiller den af!” rappede Eminem i sin debutfilm ”8 Mile” fra 2003. Dengang var det sangskriveren Kenneth Thordal, der påtog sig den svære opgave at formidle filmens slangfyldte battles i danske undertekster. Han fortæller om udfordringen her:
> Kenneth Thordal: Kunsten at oversætte "8 Mile"
Titlevisions berømte samling af tekstningsbøffer, kaldet Bøfsiden, er en (næsten) uudtømmelig kilde til ufrivillig komik: > http://www.titlevision.dk/boeuf.htm
Gennem FBO's hjemmeside kan du klage over de fejl, du måtte finde i undertekster på tv, dvd eller i biografen: > http://fbo-dj.dk/Seerklager/klager/
Alle, der mener, at de kan gøre et bedre stykke arbejde end de professionelle tekstere, bør dog først prøve kræfter med nedenstående test. Thi der er mange parametre, man skal tage højde for, når man oversætter dialog til billedmedier: > http://elkan.dk/artikler/oversaette_tekster_film.asp
Og i denne artikel fra Politiken (december 2000) giver oversætter Mette Curdt sit besyv med om tv-teksternes faldende standard: > "Mit luftpudefartøj er fuldt af ål"
Jeg har selv tidligere begået følgende tekst til Børsen om nogle af de udfordringer, som truer kvaliteten af de danske billedmedieoversættelser:
Krav om fartgrænse for tv-tekster Brian Iskov i Børsen, 2. december 2008
Som danske tv-seere er vi så vant til undertekster, at de sorte blokke nederst på skærmen er den mest læste form for skriftlig dansk. Men kvaliteten af tv-teksterne er for nedadgående, advarer Kirstine Baloti fra specialgruppen Forum for Billedmedieoversættere (FBO):
»Vi kan se, værdierne skrider, og det er seerne, der bliver tabere.«
Kirstine Baloti peger især på eksponeringstiden af de enkelte tekstblokke som et område, hvor politikerne bør gribe ind og sikre læsevenligheden.
Kulturministeriets udvalgsrapport »Sprog til tiden« fik i april [2008] kritik for at ignorere tv-tekstningen og dens betydning for sprogdannelsen. I et høringssvar, som Kirstine Baloti nu har indgivet på vegne af Dansk Journalistforbund og FBO, anbefaler hun at indføre et loft over det antal af bogstaver, som seerne skal afkode hvert sekund.
DR’s uskrevne regler foreskriver, at en dobbeltlinjet tekstblok skal stå på skærmen i seks sekunder, for at seeren kan afkode den. Men de kommercielle kanaler lægger sig tættere på den internationale standard på kun to sekunder pr. tekst. Og når bogstaverne skiftes ud, før øjet når at registrere ordenes mening, tabes de sprogsvage seere i farten.
Det store flertal af befolkningen, som ikke beskæftiger sig professionelt med sprog, stresser over, at de ikke kan følge teksternes opskruede tempo. Hvis de heller ikke forstår det fremmedsprog, som tales i udsendelsen, er de fortabte,« mener Kirstine Baloti.
Allerede i 2004 skrev FBO forgæves til daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) for at gøre opmærksom på problemet med teksternes fartgalskab. Nu anmoder FBO igen politikerne om at sikre niveauet af public service- stationernes oversættelser.
For selv om DR og TV 2 primært benytter veletablerede tekstere, ser Kirstine Baloti en tendens til, at begge stationer lægger opgaver ud til »discountfirmaer« af ringere kvalitet.
Hun håber, at en lovbestemt standard vil smitte af på de kommercielle kanaler, som ikke er underlagt samme politiske regulering, og som i højere grad kritiseres for at bruge »skabelontekster« (ukondenserede andenoversættelser, red.) fra billige, udenlandske selskaber.
»De ansætter midlertidige svingdørstekstere, som får en så lav hyre, at de er tvunget til at arbejde ekstra hurtigt. Nogle af under byderne lønner deres freelancere med helt ned til 50 pct. af den normale sats, og det afspejler sig i dårlige, jappede tekster«, siger Kirstine Baloti.
Kulturministeriet er i øjeblikket ved at bearbejde de over 30 modtagne høringssvar på rapporten og ønsker ikke at kommentere konkrete detaljer, før de sprogpolitiske forhandlinger starter efter nytår [2009].
”Jeg tager mikken i hånden og ordspiller den af!” rappede Eminem i ”8 Mile”, da hans debutfilm fik dansk biografpremiere i 2003. Dengang var det sangskriveren Kenneth Thordal, der påtog sig den hårde opgave at formidle filmens slangfyldte battles i danske undertekster.
Eftersom de danske satellitkanaler er berygtede for deres ringe discount-oversættelser, skal vi næppe regne med at kunne nyde Thordals slagkraftige fordanskninger på skærmen, når 3+ viser "8 Mile" i aften kl. 22. Men man kan da altid håbe ...
INTERVIEW MED KENNETH THORDAL OM "8 MILE": Skide til kanten – eller på kanten af skideren Brian Iskov i TJECK, februar 2003
I sin første spillefilm, ”8 Mile”, stiller hiphoppens blegfis nummer ét, Eminem, op mod sine ærkefjender i en krig på ord. Freestyle-battles hedder de improviserede rap-dueller, hvor det fyger med de mest beskidte gloser fra kombattanternes skarpladte tunger. Pointer turneres, tvistes og skydes tilbage hurtigere, end Oles nye autobil kan nå at køre 8 mil.
At forvandle Eminems rablende mundgejl til et nogenlunde forståeligt dansk, der oven i købet skal følge musikkens rytme, er en opgave, der kan give selv den mest hærdede filmtekster sved mellem benene. Kenneth Thordal fik også kun tjansen, fordi filmselskabets sædvanlige oversætter ikke turde.
– Han så filmen og skyndte sig at sige nej tak, griner Thordal.
Rim i lange baner
Med 37 år under bæltet er Kenneth Thordal måske ikke lige typen, der er ”nede” med det nyeste hiphopslang, og det indrømmer han gerne. Derfor havde han et par yngre konsulenter med ind over, blandt andet Rasmus Poulsen fra DR, der kunne forklare ham, hvad det for eksempel vil sige at ”skide til kanten”.
– Jeg ved sgu ikke, om hiphoppere ryger ”urten”, ”den fede” eller ”den brede”. Den Gale Pose kalder det én ting, Malk de Koijn noget andet, og Clemens siger sikkert noget helt tredje. Der skal nok være nogle hjemmedrenge derude, som får ondt i røven, når de læser underteksterne.
Til gengæld var det en stor hjælp for Thordal, at han selv har skrevet musik i mange år, først for bandet Nude og nu som pladeaktuel solist. Hans sangtekster indeholder klassiske enderim i lange baner og kan til forveksling ligne dansk raplyrik, når man ser dem på tryk:
Jeg underskriver en gavecheck / med sukkervand og kvajeblæk / og børnelokker en pladeproducer / torturerer ham med skumfiduser ...
– Der er altså et eller andet ved rim, som bare er fedt. Det er ikke noget nyt, Holberg brugte samme slags rim. Det swinger bare skidegodt.
Alligevel opgav Thordal at få Eminems heftige freestyling til at rime.
– Det ville have været fuldstændig umuligt. Jeg oversatte engang hele ”Rocky Horror Picture Show” på versefødder og rim, og det føltes rimelig meget som tidsspilde.
Blæse det onde lyn
Kenneth Thordal lægger ikke skjul på, at Eminem-filmen var en ordentlig kage at gå i krig med. Hvor en spillefilm normalt kan bankes af på to til fem dage, tog det godt halvanden uge at få vristet noget brugbart ud af ”8 Mile”. Når den faste løn ligger på 5000 kroner pr. film, kan enhver regne ud, at man ikke bliver rig af at oversætte den slags.
– På skodkanalerne som TV3 og TvDanmark betaler de endnu dårligere. Det kan også ses på resultatet – der bliver slet ikke læst korrektur, og når det skal gå så stærkt, bliver det let noget lort. Men egentlig bør man slet ikke lægge mærke til underteksterne, hvis de er lavet ordentligt. Kun i en film som ”8 Mile”, hvor sproget fylder så meget, bliver oversættelsen nødt til at gøre væsen af sig, mener Thordal, der måtte opfinde flere nye slangudtryk undervejs.
– Et sted i filmen snakker de om at ”blæse det onde lyn”, altså ryge hash, og på amerikansk var det bare det værste, totalt uforståelige tågesnak, de fyrede af. Dér bliver man nødt til at være kreativ. På den anden side behøver man ikke at oversætte alle bandeordene, for alle ved alligevel godt, hvad ”fucking” betyder, når de hører det. Og når vi sagtens kan se, at Eminem er sur, er der ingen grund til også at skrive det i underteksterne.
Slangbøf med løg
Til sidst skal Thordal lige have lov at fortælle om sit største bidrag til dansk slang, nemlig ”løg” som synonym for testikler. Udtrykket stammer fra hans tid som oversætter af ”South Park”-serien.
– Jeg vågnede engang i en kæmpe brandert på en skiferie og stirrede lige op på en af mine venner, som stod og barberede sig i skridtet – med min skraber! ”Hvad laver du!?” spurgte jeg. ”Jeg skræller løg”, svarede han lige så stille. Det kunne jeg slet ikke stå for. Jeg tyvstjal det og brugte det i de ”South Park”-afsnit, hvor de ”losser løg”. Det er lidt min fortjeneste, at det er gået ind i sproget. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind!
… tør jeg ikke garantere, at du finder på Bries Blog-O-Rama. Til gengæld lover jeg dig:
Masser af interviews med kendte filmfolk. Udvalgte biograf- og dvd-anmeldelser. Og en række af de sjoveste, særeste eller bare mest spændende oplevelser, jeg har haft som kulturjournalist i dette årtusinde.
Så flyv med over månen i luftballon. Ræk ud efter stjernerne (hej Brad!) i mine festivalwebcasts fra Cannes og Venedig.
