torsdag den 28. oktober 2010

"Somewhere": Interview med Elle Fanning

I dag nåede Sofia Coppolas Venedig-vinder, "Somewhere", til Danmark, hvor den igen fik anmelderne til at tænde de store stjernekastere.

> Bries Venedig-rapport: Sofia Coppola vinder Guldløven

Stephen Dorff & Elle Fanning i "Somewhere" | pr-foto fra filmen

I Børsen fredag d. 22. oktober kunne du læse mine interviews med instruktøren Sofia Coppola og hovedrolleindehaveren Stephen Dorff. Hans 12-årige medspiller, Elle "søster til Dakota" Fanning, blev der ikke plads til i avisen – så hende får I her i stedet!

Men først en genudsendelse ...

ANMELDELSE:
Somewhere (Sofia Coppola, USA 2010)
Brian Iskov i Weekendavisen (Venedig), 10. september 2010

Actionfilmidolet Johnny Marco plages af et forvirret kompas i Sofia Coppolas "Somewhere". Vi møder ham først på en øde californisk strækning, hvor dækkene på hans Ferrari graver cirkler i asfalten som en spejling af hans eksistentielle rundhyl. Ligesom Bob Harris, Bill Murrays kriseramte Tokyo-turist, er Johnny Marco lost in transition. Fastlåst i limbo på Los Angeles' rockhotel Chateau Marmont, hvor dage og nætter flyder sammen i en døs af sprut, lediggang og synkront pæledansende tvillinger i tennisskørter.

Selv om Marcos sti mod stjernerne er mineret med forsmåede frøkener, der tæppebomber hans mobildisplay med hadske sms-beskeder, er han dog i Stephen Dorffs generøse udlægning et entydigt hæderligt menneske. Og da omstændighederne tvinger Marco til at tage hånd om sin 11-årige datter, spillet begavet og ukunstlet af Elle Fanning, griber hun ham i faldet blot ved at være til stede.

Det kan lyde banalt i referat, med overtydelige ekkoer af "Lost in Translation". Men 39-årige Coppola – den anden af konkurrencens tre kvindelige instruktører – har eminent greb om de subtile stemninger og milde ironier i parløbet mellem far og datter. Med sin diskrete, afslappede brug af minimalismens virkemidler opnåede "Somewhere" øjeblikkelig status af favorit på Mostraen, og det er tillige den af konkurrencefilmene, som foreløbig høster det største afkast på at lade sine scener løbe linen ud i realtid.

På deres første dag sammen betragter Marco sin datters kunstløb i den affolkede skøjtehal. Sekvensen hengår uden yderligere dramatik i de fire minutter, som Gwen Stefanis midtempo-nummer "Cool" varer på soundtracket. Det er utvungen filmmagi af reneste organiske aftapning.

Elle Fanning i "Somewhere" | pr-foto fra filmen

INTERVIEW:
Elle Fanning – søsters beundrer
Af Brian Iskov (Venedig 2010) – eksklusivt for Bries Blog-o-Rama

I »Somewhere« får Stephen Dorff lejlighed til at øve sig på faderrollen, idet han indgår i tæt parløb med 12-årige Elle Fanning. Hun spiller datteren Cleo, der med sit naturlige nærvær får bragt sin fremmedgjorte farmand på ret køl.

»Sjovt nok er både Elle og jeg født i Atlanta, Georgia. Vi kan lide den samme slags mad – kødet skal være gennemstegt. Og så bider vi begge negle. Da vi mødte hinanden inden filmen, flippede hun ret meget over, at vi havde så meget tilfælles,« smiler Dorff, der før optagelserne gjorde sig umage for at knytte bånd med sin unge medspiller.

»Han hentede mig fra skole og kom og heppede til mine volleyballkampe,« fortæller Elle Fanning. Den lyshårede pige har arbejdet professionelt i Hollywood siden 3-års alderen, om end hun stadig virker forfriskende uspoleret, da jeg møder hende i Venedig.

Stephen Dorff & Elle Fanning i "Somewhere" | pr-foto fra filmen

Ligesom Sofia Coppola voksede Elle op med slægtninge inden for showbiz. Hendes storesøster, 16-årige Dakota Fanning, har i en årrække hørt til Hollywoods fremmeligste ungdomsskuespillere i film som »War of the Worlds« og »Twilight«-serien.

Indtil videre har Elle Fanning holdt sig fra at bede sin søster om gode råd, skønt de stadig bor under samme tag som forældrene og bedstemoderen i Californien.
»Jeg deler badeværelse med min søster, så vi snakker sammen konstant – bare ikke om arbejde. Men jeg forsøger altid at lære af hende.«

Under optagelserne til »Somewhere« fandt Elle Fanning endnu et kvindeligt forbillede i sin instruktør. Især er hun vild med den måde, Sofia Coppola har håndteret sine særlige familieforhold på:
»Sofia er et rigtig godt eksempel på, hvordan man bevarer jordforbindelsen. Hendes far er en berømt filmmand, og hun har været i miljøet hele sit liv, men hun virker slet ikke påvirket af det. Hun er en sej person og en skøn mor, og jeg kan slet ikke fatte, at jeg har fået lov til at være med i en af hendes film!«

MARY ELLE FANNING
Amerikansk skuespiller (f. 1998)
Født i Atlanta, Georgia og bosat i Studio City, Californien. Lillesøster til skuespilleren Dakota Fanning.
Har spillet yngre versioner af sin storesøsters karakterer i filmen »I am Sam« (2001) og tv-serien »Taken« (2002).
Udvalgte film:
Benjamin Buttons forunderlige liv (2008)
Reservation Road (2007)
Babel (2006)
I am Sam (2001, filmdebut)

torsdag den 21. oktober 2010

Tema: Hvorfor fanden kom den ikke i biografen?

Har du nogensinde stillet dig selv dét spørgsmål? Eller bare undret dig over, hvorfor de danske biografsale fyldes op med slamfilm fra Hollywoods samlebånd, mens du venter forgæves på den skamroste indieperle, du læste om på nettet forrige sommer?

Så bør du læse Børsens kultursider i dag (21. oktober 2010).

I artiklen "Kvalitetsfilm snydes for biopremiere" undersøger jeg, hvorfor sammensætningen af biografernes repertoire i Danmark ser ud, som den gør.

For der er efterhånden rigtig mange eksempler på, at prisvindere, anmelderdarlings og andre såkaldt "smalle" film aldrig får chancen på et dansk lærred. I stedet for sniges de listige juveler ud på videohylderne uden yderligere fanfare.


Blandt mine cases i artiklen er den dobbelte Oscar-vinder "Crazy Heart", Werner Herzogs "Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans" og Jonathan Demmes "Rachel Getting Married". Sidstnævnte oversete mesterværk var heldigere end de fleste, da Cinemateket udvalgte den til "Månedens Film" et halvt år efter dvd-premieren – og kørte fulde huse i ti dage.

> Bries anmeldelse af "Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans"

Også mere mainstream-venlige film risikerer at ryge ned imellem gulvbrædderne. Kultkomedier som "Zoolander", den første "Austin Powers" og en af mine personlige favoritter inden for kategorien "Hvorfor fanden kom den ikke i biografen" – "Shaun of the Dead" – røg alle lukt på video herhjemme.


Mange af titlerne er allerede forsøgt lanceret på bio i vores nabolande, inden turen når til Danmark. Og hvis finnerne vender "Zoolander" ryggen, eller svenskerne nægter at elske "Crazy Heart", som tilfældet var – ja, så vil filmen efter al sandsynlighed blive pillet af premierelisten i Danmark. Den bliver "rejected", som det hedder i branchen.

Altså: Hvis filmselskabernes kalkuler viser, at det ikke kan betale sig at bruge ressourcer på en biografrelease, dumpes filmen direkte på dvd – enten af den danske afdeling eller efter dekret fra hovedkontoret i USA. Så enkelt er det faktisk.

Hvad er dine yndlingseksempler på seværdige film, som du mener havde fortjent et liv på det hvide lærred? Fyr løs i kommentarfeltet eller på Bries Blog-O-Ramas Facebook-side!


HVORFOR KOM DEN ALDRIG I BIOGRAFEN #1:
Crazy Heart
(2009, Scott Cooper)

I foråret 2010 floppede den Oscar-belønnede amerikanske spillefilm »Crazy Heart« som biorelease i Sverige, hvor den solgte 3.414 billetter fordelt på ti kopier.
Country-dramaet med Jeff Bridges klarede sig kun lidt bedre i Norge, hvor den lokale distributør satsede på Oscar-buzzen og sendte 35 kopier ud i biograferne, kort før prisoverrækkelsen fandt sted i marts. Kun 24.606 nordmænd mødte dog op ved billetlugerne, svarende til ca. 700 tilskuere pr. kopi.
20th Century Fox' amerikanske hovedkvarter forholdt sig derfor tvivlende over for filmens chancer i de danske biografer. En skepsis, som selskabets filial i København delte, selv om de i øvrigt anerkendte og bakkede op om filmens kvaliteter.
»Jeff Bridges er altid god, men selv om han fik en Oscar for rollen, er han ikke en stjerne, der sælger billetter, og country & western har aldrig været et hot tema i Danmark,« siger Helle Hochheim, der er chef for biografbooking i Fox' danske afdeling.

Læs mere om afvisningen af "Crazy Heart" i Børsen 21.10.2010


HVORFOR KOM DEN IKKE I BIOGRAFEN #2:
Shaun of the Dead
(2004, Edgar Wright)
SVAR: Lokal beslutning taget af UIP Danmark - filmen var "for engelsk"!
En romantisk komedie ... fuld af zombier. En rom-zom-com! Hvorfor har vi aldrig set dét før? Titlens Shaun (Simon Pegg) er faktisk ikke død, men særlig levende er han altså heller ikke, hvis man spørger hans dejlige ekskæreste (Kate Ashfield). Den blege vatnisse og hans søvnige sambo, Ed (Nick Frost), opdager også meget sent, at hjembyen London er blevet centrum for en galopperende zombie-epidemi. Efter de første blodige nærkampe mander Shaun sig dog op. Han henter pigen, skifter controlleren ud med et cricketbat og søger mod yndlingsstedet: Den lokale pub!
Edgar Wrights forrygende ”Shaun of the Dead” jagter aldrig det billige grin, men tegner sine afrundede figurer kvikt og præcist, hjulpet af et hold topspillere med bombesikker komisk timing og en overbevisning, der også får horrorelementerne til at fungere. Så den skulle selvfølgelig ikke op i biografen!


HVORFOR KOM DEN IKKE (RIGTIGT) I BIOGRAFEN #3:
Rachel Getting Married
(2008, Jonathan Demme)
SVAR: Efter ordre fra Sony Pictures i USA
Alle sejl er sat til for at gøre Rachels bryllup på familiens smukke landsted til en lykkelig begivenhed. Men det bliver lillesøsteren Kym, der løber med opmærksomheden, da hun ankommer fra afvænningsklinikken for at sprede dårlig samvittighed med samme indædte kraft som en tornado.
Anne Hathaway står i blomst i sit Oscar-nominerede voksne gennembrud, mens Jonathan Demme (”Ondskabens øjne”) henter sig et gevaldigt comeback ved at parre dokumentargenrens håndholdte spontanitet – direkte påvirket af Susanne Biers ”Efter brylluppet” – med den vitale og varmhjertede humanisme fra hans bedste spillefilm. Og under hele seancen bobler et gavmildt væg til væg-tæppe af sprød musik i alle tænkelige stilarter.
Ikke kun, men også på grund af, Demmes erklærede inspiration fra Danmark kæmpede Sonys lokale afdeling længe for at få lov til at sætte "Rachel" i biografdistribution. Men storebror i USA var hverken til at hugge eller stikke i, og kun takket være Cinematekets mellemkomst kunne danskerne (med et års forsinkelse) nyde en af 2008-sæsonens fineste film på det store lærred.


HVORFOR KOM DEN IKKE I BIOGRAFEN #4:
Zoolander
(2001, Ben Stiller)
SVAR: Floppede i Finland
Han er verdens hotteste mandlige supermodel. Han er hjernevasket til at dræbe Malaysias præsident. Og så kan han hverken læse, stave eller dreje til venstre. Han er ... Zoolander!
Ingen mestrer det lækre, fårede look lige så formidabelt som Ben Stiller. Det skulle da lige være Owen Wilson, Zoolanders nye rival på catwalken og indbegrebet af en mandlig blondine.
Der er dømt sublimt fjolleri fra gulv til loft i Stillers hurtigtvirkende brusetablet af en kultkomedie. Perlerækken af gæsteoptrædender sidder lige i (klæde)skabet, og trods skæverter og døde punkter får ”Zoolander” de varmeste anbefalinger herfra. Fordi Stiller og Wilson sjældent er set i mere uimodståeligt parløb. Fordi finner åbenbart ikke har forstand på farce. Og fordi jeg flere gange har taget mig selv i at lave "Blue Steel" foran et kamera ...

LÆS OGSÅ:
> Mysteriet om "The Muppets": Hvorfor fa'en kom den ikke i biografen?



Flere eksempler på roste film, der er blevet "rejected" til det danske biografmarked:

  • The Messenger (Oren Moverman, 2009 – nomineret til to Oscars) – vises som Månedens film i Cinemateket januar 2011
  • 9 (Shane Acker, 2009)
  • Original (Alexander Brøndsted & Antonio Tublén, 2009 – vinder af to priser på Shanghai Film Festival) - vist i Cinemateket
  • Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans (Werner Herzog, 2009 – i konkurrence i Venedig) - vist på CPH PIX
  • Frozen River (Courtney Hunt, 2008 – nomineret til to Oscars) – vist som Månedens Film i Cinemateket
  • The Savages (Tamara Jenkins, 2007 – nomineret til to Oscars)
  • Rescue Dawn (Werner Herzog, 2006)
  • The Three Burials of Melquiades Estrada (Tommy Lee Jones, 2005 – vinder af to priser i Cannes)
  • Thumbsucker (Mike Mills, 2005 – vinder af priser på Berlinalen og Sundance Festival)
  • Rushmore (Wes Anderson, 1998 – nomineret til Golden Globe)

> Filmnørdens Hjørne: Podcast 75B - med "direkte på dvd"-tema

onsdag den 13. oktober 2010

Filmanmeldelse: "Scott Pilgrim mod verden"

Visuelt overbud, fortællemæssigt overskud og en dyb kærlighed til populærkulturens nicher gør Edgar Wrights filmatisering af ”Scott Pilgrim mod Verden” til et af biografsæsonens mest forrygende geek-outs!



Glem alt om ”Inception”: Få film har i år overrumplet og frydet mig så meget som ”Kick-Ass” (vel at mærke indtil "Scott Pilgrim mod verden"). Matthew Vaughns actionkomedie præsterede på én gang at fejre og dekonstruere superheltegenren med en afvæbnende fortællelyst, idérigdom og overlegenhed, som i dén grad sparkede geek-røv.

> Bries tema om ”Kick-Ass” og Real-Life Superheroes
> Bries anmeldelse af ”Inception”

Desværre brød ”Kick-Ass” ikke ud af nørdnichen i USA, om end den klarede skærene i Danmark med 83.000 solgte billetter fordelt på 45 kopier. Og når endnu en hip tegneseriefilmatisering, ”Scott Pilgrim mod verden”, får dansk premiere i morgen, sker det kun i otte biografer.

Forsigtigheden røber, at ”Scott Pilgrim” er endnu skarpere gearet til retrogamere og andre, der er tunet ind på dens snævre bølgelængde af indierock, Nintendo-referencer og romantik i tweet-takt. De indforståede får til gengæld også serveret en klokkeren kultklassiker.

Scott Pilgrim maler aben
Forlægget bag ”Scott Pilgrim mod verden” er en af senere års mest forfriskende nyskabelser fra det amerikanske seriemarked, skabt af canadieren Bryan Lee O’Malley. Herhjemme udgives serien – i repliksikker dansk oversættelse – af det brave miniforlag Aben Maler. Femte bind ud af seks lanceres i disse dage simultant med filmens premiere.

I en enkel, skødesløst funky streg skildrer Bryan Lee O’Malley ungdommens slackerliv i den tilbagelænede storby Toronto. Her driver 22-årige Scott Pilgrim den af med konsol og punkbas, når han ikke halvhjertet holder hånd med gymnasiepigen Knives. Samtidig jagter han den utilnærmelige ældre drømmepige Ramona, der skifter hårmode oftere, end Scott vasker underdrenge.

> Læs uddrag af bind 1: "Scott Pilgrim kører stilen"

Scott Pilgrim tegnet af Bryan Lee O'Malley

Syv onde eks'er
For at vinde sin udkårnes hjerte må dovendidrikken Scott Pilgrim slå hendes syv ekskærester ud af spillet – bogstavelig talt. Modstanderne møder han i en række stadig mere spektakulære kungfu-dueller, præsenteret i full-on arcade mode med pointgivning, ekstra liv og blippende indslag af 8-bit-animation. For eksempel har boss-skurkene i Ramonas ”League of Evil Exes” for vane at eksplodere i ringlende byger af småmønter, når Scott bringer dem i knæ!

Gameruniversets hårdtslående koder griber ind i de ømme hverdagsbeskrivelser, som var de overdådige showstoppere i en musical. Kontrasten mellem den indadvendte indievibe (a la Daniel Clowes) og de heftige lån fra manga og kampspil kan synes hovedløst aparte. Men mashuppets enkeltdele falder smidigt og overraskende på plads og befrugter hinanden.

Michael Cera i "Scott Pilgrim mod verden" | foto fra filmen

Dagdrømmer
Filmens instruktør, britiske Edgar Wright, byggede sin tv-serie ”Spaced” op omkring en lignende vekselvirkning mellem prosaisk sofadriveri og hæmningsløs ønsketænkningsaction. Hans senere spillefilm, ”Shaun of the Dead” (samt i mindre grad ”Hot Fuzz”), udviste samme dybe forståelse for og kærlighed til de popkulturelle kilder, som Wright konstant jammer over og bygger videre på.

> Se Edgar Wrights videoblog fra Scott Pilgrim-settet
> Læs om Bries besøg på settet til "Shaun of the Dead"

Mere end nogensinde før pisker Edgar Wright ”Scott Pilgrim mod verden” af sted på en overskudsbølge af ideer og kinetisk energi. Det hæsblæsende tempo betyder også, at tænksomheden fra tegneseriens intime øjeblikke går fløjten i farten, ligesom man risikerer at nå mæthedsgrænsen et stykke tid inden rulleteksterne.

Hyldest til gaming
Men Edgar Wright har så meget kontrol over både sin stilistiske bravur og historiens grundtræk, at ”Scott Pilgrim mod verden” alligevel hænger imponerende flot sammen. Samtidig lykkes det filmen at integrere videospillenes virkemidler og struktur på mere begavet vis end i nogen hidtidig spilmatisering.

Alle, der er vokset op med et joystick i hånden, vil genkende adrenalinsuset, når Scott Pilgrim arbejder sig op igennem de syv niveauer af hans mission og belønnes med opsamlede bonusfærdigheder. Den ultimative gevinst er krævende, men værd at kæmpe for: Verdens ældste 2-player game mellem dreng og pige.

Michael Cera og Mary Elizabeth Winstead i "Scott Pilgrim mod verden" | foto fra filmen

> Officielt website for "Scott Pilgrim mod verden"

torsdag den 7. oktober 2010

"Buried": I gravens dybe stille ro

Fra i dag kan den klaustrofobiske thriller "Buried", instrueret af Rodrigo Cortés, opleves i de danske biografer. Det intense onemanshow ligner et dramatisk gennembrud for Ryan Reynolds, der er så uheldig at vågne op inde i en kiste med 90 minutter tilbage at leve i ...



I ugens Politiken Film (07.10.2010) kan du læse artiklen "Levende begravelser sker også uden for Hollywood", hvor jeg giver eksempler på levende begravelser fra den virkelige verden.

ARTIKEL:
> Levende begravelser sker også uden for Hollywood
Af Brian Iskov, Politiken Film 07.10.2010

Som bonusmateriale får du nedenfor tips til andre film, hvor de overraskede hovedpersoner oplever at have seks favne jord mellem sig selv og friheden.

OBS: Kæmpe spoiler-alarm forude!



LEVENDE BEGRAVET - PÅ FILM

Diamanter varer evigt 
(Diamonds are Forever, Guy Hamilton, 1971)
Agent 007 (Sean Connery) får et gok over nakken med en urne og vågner op til den liflige duft af røget bacon. Desværre er det hans eget flæsk, som bliver ristet, eftersom skurkene har smidt ham i krematorieovnen og skruet op for flammerne.
Bonusinfo: James Bond slipper naturligvis ud af kniben i sidste sekund – ellers var han jo ikke Bond.



Blood Simple – et nemt offer” 
(Joel Coen & Ethan Coen, 1984)
Bartenderen Ray (Dan Hedaya) boller chefens kone, og sammen planlægger de at ekspedere den uønskede ægtemand, Marty, til himmels. En dag finder Ray sin arbejdsgiver i en blodpøl på kontoret, og han er godt i gang med at kule Marty ned i en mark, da han opdager, at der stadig er spræl i sjæferen. Det forhindrer dog ikke Ray i at skovle videre, og få minutter senere, tja, da er missionen fuldendt.
Bonusinfo: Coen-brødrenes debutfilm blev sidste år genindspillet som kinesisk periode-krimikomedie (!) af Zhang Yimou (!!), og det fungerer faktisk overraskende godt(!!!). ”A Woman, a Gun and a Noodle Shop” kan forventes til Danmark i løbet af 2011.

> Læs min artikel om Zhang Yimous remake af "Blood Simple"


Nøglescenen fra Coen-brødrenes "Blood Simple"

Forsvundet sporløst"
(The Vanishing, George Sluizer, 1993)
Jeffs kæreste er, jævnfør titlen, pist væk. Han får chancen for at mærke på sin egen krop, hvad der er hændt madammen, da en noget suspekt gut tilbyder ham en kop kaffe med sovemiddel i. Da Jeff (spillet af Kiefer Sutherland) slår gluggerne op igen, hilser han på indersiden af en kiste – men lur os, om ikke tøsen pludselig dukker op og redder ham, for halleluja, hun er ikke død, og hurra, det ender lykkeligt!
Bonusinfo: I Sluizers hollandske gyser "Spoorloos", som førte til denne tamme Hollywood-genindspilning, er der ingen kære mor, der kommer helten til undsætning: Han dør sgu i den kiste!
Filmklip: "Spoorloos" trailer (1988)
"Forsvundet sporløst" trailer (1993)

Casino” 
(Martin Scorsese, 1995)
Stjernepsykopaten Nicky Santoro (Joe Pesci) og hans bror, Dominick, får en meget grundig kropsmassage med nogle meget store og tunge baseballbat. Behandlingen afsluttes med en langsom og pinefuld død mellem majsplanternes rødder.
Bonusinfo: Scenen er baseret på en virkelig hændelse ...



Kill Bill vol. 2” 
(Quentin Tarantino, 2004)
Bills bror, Budd, forærer The Bride en ”Texas Funeral”, hvilket blot er et pænere udtryk for at blive kylet levende i en andens grav. Men som heltindens gamle læremester, Pai Mei, sagde: ”Det er træet, der skal frygte din hånd – ikke omvendt”. Så The Bride, alias Beatrix Kiddo, alias Uma Thurman, laver lidt kungfu på kistelåget og lever til at se endnu en solopgang.
Bonusinfo: Beatrix hævner sig på Budd ved at smide en sort mamba i fjæset på ham. Så ka’ han lære det.


Beatrix Kiddo får en 'Texas Funeral' (Kill Bill Vol. 2)

Antichrist 
(Lars von Trier, 2009)
Efter 75 minutters relativt fredsommelig hyttetursterapi tager fanden ved Charlotte Gainsbourg. Hun bøjer Willem Dafoes lem af led med en mellemsvær knortekæp – for umiddelbart efter at give sin bevidstløse gemal en spiller, så blodet sprøjter. Dernæst laver hun sløjd på Dafoes skinneben ved at bore hul igennem knoglen og indføre en møllesten på spid. Dafoe vågner, forståeligt chokeret, og slæber sig ud i skoven, men Gainsbourg finder ham hurtigt igen – og først da er det, hun sætter trumf på ved at angribe hans rævegrav med en spade. Jøsses indeed!
Filmklip: Trailer

FLERE FILM OM EMNET:
Levende begravet (The Premature Burial, Roger Corman, 1962)
Buried Alive (Frank Darabont, 1990 – tv-film)

tirsdag den 5. oktober 2010

Den store Troldspejlsbog - i butikkerne nu!


I dag udkommer "Jakob Stegelmanns Troldspejlet - den store Troldspejlsbog af Brian Iskov" på forlaget Carlsen.

> Smugkig på Troldspejlsbogen

Årets julegave til nørder i alle aldre kan købes i enhver respektabel boghandel samt gennem følgende netbutikker:

> Fantask
> Faraos Cigarer – OBS! Sælger også bogen signeret
> Gad
> Lindhardt & Ringhof
> Saxo.com
> William Dam

Anmeldelser af "Den store Troldspejlsbog" (opdateres løbende):

> Politiken, ♥♥♥♥♥♥: "Sprænglærd viden om kulturindustriens højt elskede figurer, indbydende og kulørt sat op ... [Forfatteren er] hermed indstillet til dronningens fortjenstmedalje ... eller i hvert fald et kvart kilo medaljer af Grønspættekorpsets de fineste!" (Søren Vinterberg)
> Weekendavisen, uden stjerner: "Troldspejlet som bog er en rigtig god idé ... Udover en masse spændende tekst indeholder bogen også hundredvis af flotte og sjove billeder. Det er guf for fantasifulde børn og alle voksne, som godt tør lege og være lidt nørdede." (Nikolaj Mangurten Lassen)
> Morgenavisen Jyllands-Posten, 5/6 stjerner: "Imponerende overblik og [...] sproglig veloplagthed. Og ikke mindst rummer bogen den samme ivrige fortælleglæde som tv-programmet." (Nanna Frank Rasmussen)
> Urban, uden stjerner: "Hvis man bare har en lille smule barn i sig endnu, så er 'Den store Troldspejlsbog' ganske uundværlig ... Mange timers læsning for både børn og voksne." (Lisbeth Svalgaard)
> Geek Culture, 5/6 stjerner: "Den Store Troldspejlsbog er præcist så god, som tv-udsendelsen er det ... Bogen har den vægt, Wikipedia aldrig kan få ... Det er en fryd at bladre igennem bogen, der vitterligt er spækket med information, billeder og faktabokse." (Peter Koch)
> OnFilm, 5/6 stjerner: "[Fortalt] med lune, skarpe, seriøse og humoristiske takter og med et letforståeligt sprog ... en afsindig anbefalelsesværdig bog." (Jan Schmidt)
> Nummer 9, 4/5 stjerner: "Brian Iskovs lystvandring gennem DR-programmets kulørte kulturunivers er en nørdet og veloplagt fornøjelse ... Bogens tone er fornemt kongenial med programmets, og Iskov har et godt blik for de sigende anekdoter ..." (Erik Barkman)
> Seriejournalen, 4/6 stjerner: "Den store Troldspejlsbog er en god julegave til alle os, der stadig har barnet i behold." (Berti Stravonsky)
> Dansk Donaldist-Forening, uden stjerne: "Programmets korte sendetid levner sjældent mulighed for uddybende forklaringer og faktaopremsninger. Det er der til gengæld rådet bod på med den nye bog, hvis kulørte sider er rigt udstyrede med baggrundsinformation og historie ... Løb og køb." (Ole Damgaard)

Troldspejlets Jakob Stegelmann har givet følgende interviews i forbindelse med udgivelsen:

> 24.dk: Fyrste i nørdernes rige
> Søndagsavisen: Vild med at være en nørd
> Urban: Hvorfor kun leve et liv, når man kan lege sig til flere?
> P1 Faglitteratur: Troldspejlet er Danmarks næstældste tv-program

Og jeg sludrer en halv time om bogen og Troldspejlet som fænomen i Universitetsradioens filmprogram:
> Nosferatu 21.10.2010: Til Biddet - om Troldspejlet

Kommer snart på Bries Blog-O-Rama: Ekstra interviewbidder med Jakob Stegelmann fra bogens kapitel "Bag Troldspejlet"!