søndag den 5. december 2021

"Kometernes jul" (2021): Bag om TV 2's julekalender, del 2

Årets nyproducerede julekalender på TV 2 hedder "Kometernes Jul". Bries Blog-O-Rama har talt med hovedforfatter Jenny Lund Madsen om serien, der kombinerer naturvidenskab med science fiction.




TV 2's officielle synopse til "Kometernes Jul" lyder:
TV 2s julekalender er inspireret af, at det i 2022 er Videnskabens år. Den er derfor lavet i samarbejde med Niels Bohr-instituttet.

Hovedpersonerne i ”Kometernes Jul” er de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, og nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem.

Ledestjernen og budskabet i historien er klart: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan vi mere, end vi tror.

Hovedforfatter på "Kometernes Jul" er Jenny Lund Madsen, der tidligere har arbejdet som episodeforfatter på TV 2-julekalenderen "Ludvig og Julemanden" (2011) og manusforfatter på spillefilmen "Emma & Julemanden: Jagten på elverdronningens hjerte" (2015). Brian Iskov fra Bries Blog-O-Rama talte med Jenny Lund Madsen ved TV 2's pressemøde på "Kometernes Jul" i Mogens Dahl Koncertsal den 18. november 2021.

> Læs også interviewet med julekalenderens instruktør Ask Hasselbalch

Hovedforfatter Jenny Lund Madsen og instruktør Ask Hasselbalch | pr-foto: TV 2

tirsdag den 30. november 2021

"Kometernes jul" (2021): Bag om TV 2's julekalender, del 1

Årets nyproducerede julekalender på TV 2 hedder "Kometernes Jul". Bries Blog-O-Rama har talt med instruktør Ask Hasselbalch om serien, der kombinerer naturvidenskab med science fiction.


Plakatcollage til "Kometernes Jul" | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2

TV 2's officielle synopse til "Kometernes Jul" lyder:
TV 2s julekalender er inspireret af, at det i 2022 er Videnskabens år. Den er derfor lavet i samarbejde med Niels Bohr-instituttet. Hovedpersonerne i ”Kometernes Jul” er de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, og nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem. Ledestjernen og budskabet i historien er klart: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan vi mere, end vi tror.
"Det bliver vildere og vildere og vildere, og man kan ikke regne plottet ud. Der kommer til at ske nogle ting, man ikke har set komme," lover instruktøren Ask Hasselbalch, der har iscenesat samtlige 24 afsnit af "Kometernes Jul". Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, at han altid har drømt om at instruere en tv-julekalender, og at han med "Kometernes jul" har prøvet at bringe årets TV 2-julekalender op på et filmisk niveau: "Jeg ser det lidt som en film på ti timer."  

Ask Hasselbalch er en af Danmarks få rendyrkede instruktører af genrefilm. I Antboy-trilogien og "Skammerens datter 2 - Slangens gave" har han leveret hhv. superhelte- og fantasyfortællinger med børn og unge i hovedrollerne. Nogle vil også kende Ask som en af værterne i podcasten Moviebox, der dyrker VHS-nostalgi. 

Brian Iskov fra Bries Blog-O-Rama talte med Ask Hasselbalch ved TV 2's pressemøde på "Kometernes Jul" i Mogens Dahl Koncertsal den 18. november 2021. 

Hovedforfatter Jenny Lund Madsen og instruktør Ask Hasselbalch | pr-foto: TV 2

tirsdag den 16. november 2021

"Danmark på sengekanten": Ny bog af Brian Iskov (2021)

I dag, tirsdag 16. november 2021, får jeg endelig udgivet min længe ventede bog "Danmark på sengekanten" om 1970'ernes danske erotiske lystspil. Bogen udkommer på BOOK LAB og fås både i standardudgave og som Limited Edition.

"Danmark på sengekanten" har været længe undervejs. Allerede i 2010, efter at jeg havde skrevet "Jakob Stegelmanns Troldspejlet - den store troldspejlsbog", fik jeg ideen til at grave dybere i det bizarre og farverige kapitel af dansk kulturhistorie, som sengekant- og stjernetegnsfilmene fra 1970'erne repræsenterer. Da 50-året for billedpornografiens frigivelse nærmede sig i 2019, og der stadig ikke var andre, der havde beskrevet sengekantfænomenet fyldestgørende, begyndte jeg at pitche ideen til en række forlag. Det lille, prisvindende bogværksted BOOK LAB i Skanderborg var dem, der troede mest på konceptet, og de var også i stand til designmæssigt at forløse de tanker, jeg havde om en flot, taktil og sober coffeetablebog.

Bogen "Danmark på sengekanten" fås i to udgaver:

Standardudgave (345 kroner). Råhvid hardcover i bordeaux smudsbind med udstanset nøglehul.
Køb standardudgaven online hos BOOK LAB

Limited Edition-luksusudgave (995 kroner) i stærkt begrænset, nummereret og signeret oplag. Hardcover med rødt velouromslag og velourbetrukket kassette.
Køb luksusudgaven online hos BOOK LAB

Begge udgaver er på 304 sider og rigt illustreret med ca. 150 billeder, hvoraf flere aldrig før har været offentliggjort. 

"Danmark på sengekanten" kan købes på BOOK LABs hjemmeside og hos boghandlere landet over. Projektet blev delvist crowdfundet via booomerang.dk.

> Læs mere om bogen på kampagnesiden for "Danmark på sengekanten" (booomerang.dk)
> Følg "Danmark på sengekanten" på Facebook

Limited Edition-udgaven af "Danmark på sengekanten" (kun 100 eks.)

Bagsidetekst:
Fra 1970 til 1978 trak sengekant- og stjernetegnserierne fulde huse i biograferne, både herhjemme og i udlandet. De i alt 14 film parrede folkekomedie med sex i et blandingsforhold, man hverken har set før eller siden. Mange kendte navne arbejdede på de erotiske lystspil, og nye stjerner som Ole Søltoft og Birte Tove opnåede idolstatus. Men succesen havde sin pris. For hvor frisindede var danskerne egentlig?
Danmark på sengekanten dykker ned i det unikke fænomen, der opstod i kølvandet på pornoens frigivelse i 1969. Gennem nye interviews, hidtil uset arkivmateriale og mere end 100 udvalgte illlustrationer går bogen tæt på filmene, tiden og de medvirkende: Hvem var de, hvad motiverede dem, og hvilke følger fik det for deres liv og karriere?

Som den stolte forfatter af sengekantbogen vil jeg løbende opdatere dette blogindlæg med links til presseomtale og (forhåbentlig positive) anmeldelser, efterhånden som medierne får øje på udgivelsen.

mandag den 18. oktober 2021

"Infinite Deep": Uendeligt dyb middag i David Lynchs univers (2021)

Den 11. til 13. oktober 2021 bød Nikolaj Kunsthal i København en lille håndfuld David Lynch-fans på en "gastronomisk totaloplevelse med performative indslag". Bries Blog-O-Rama var inviteret med.

I forbindelse med Copenhagen Architecture Festival arrangerede Nikolaj Kunsthal i oktober 2021 en eksklusiv kulinarisk seance indenfor rammerne af deres aktuelle David Lynch-fotoudstilling, "Infinite Deep". Kunsthallen, som til dels består af rester fra den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, var til lejligheden piftet op med lyddesign og scenografi. 

Den lokkende programtekst til eventet lød: 
"Kom til en sansemæssig totaloplevelse, når Copenhagen Architecture Festival i samarbejde med Nikolaj Kunsthal inviterer publikum til en aften af lynchske dimensioner. Her vil du opleve at blive ført gennem forskellige tableauer med serveringer af mad, drinks, musik og fortællinger i Nikolaj Kunsthals kringlede korridorer og skæve vinkler. Oplevelsen er iscenesat af The Tower Prophets aka Christian Friedländer og Dicki Lakha i samarbejde med musikerne og komponisterne Mikkel Hess og Peter Albrechtsen og kokkene og kunstnerne Mette Martinussen og Augusta Sørensen. Der garanteres en unik gastronomisk oplevelse i udstillingen Infinite Deep, og præcis som i David Lynchs dragende, smukke og foruroligende verden, ved man ikke hvad der skjuler sig rundt om det næste hjørne." 

Hver af de tre aftener havde plads til tre seatings, hvor publikum lod sig føre rundt mellem udstillingens rum i mindre grupper (op til 16 personer) af en fænomenalt vellignende, ung Agent Cooper-klon.
Appetitvækkeren skulle man selv plukke fra den bugnende trillebør. Hvad der lignede råd på æblerne, viste sig at være fedtegrever med krydderfedt og citron-timiansalt. Af uvisse årsager tilbragte vores gruppe hele 25 minutter i dette forrum med skiftevis murrende og kvidrende lyddesign af Peter Albrechtsen. En særligt utålmodig gæst kom faretruende tæt på at revoltere og lod sig ikke stort formilde af æblecideren i glassene.


Andet stop var meditationsrummet, hvor to unge kvinder sad fordybet i Transcendental Meditation. "Dale Cooper" indstillede et æggeur til cirka ti minutter og proklamerede venligt: "Mr. Lynch will see you soon". Og så gik han. På stolene lå et flyveblad, der forkyndte TM's fortræffelighed (åbenbart et obligatorisk indslag til ethvert David Lynch-arrangement) og et velvoksent holdkæftbolsje med stikkelsbær og citron. Der sad vi så og suttede endnu en rum tid, omend ventetidens fordybelse virkede mere tematisk gennemtænkt end i æblerummet, hvor det gav indtryk af fejlslagen logistik. 

søndag den 29. november 2020

"Julefeber" (2020): Interview med Natasha Arthy om DR's julekalender

Traditionen tro dækker Bries Blog-O-Rama årets nye tv-julekalender på DR. Tirsdag 1. december 2020 har DR1 og DRTV premiere på "Julefeber". Vi har interviewet seriens hovedinstruktør og medforfatter, Natasha Arthy.

De tre børn Frede, Gro og Bjørn fra "Julefeber". Foto: Christian Geisnæs. Grafik: Torsten Høgh Rasmussen.

DR beskriver selv handlingen i "Julefeber" med disse ord: 

13-årige Bjørn (Silas Cornelius Van) bor i Urbanplanen på Amager med sin juleglade far (Joachim Fjelstrup) og lillesøster Gro (Selma Sol í Dali). Far skylder penge og låner i ren desperation deres lejlighed ud til den skumle fyr, Slikpinden. Den lille familie må nu i al hemmelighed flytte ind på fars arbejdsplads, Det Kgl. Teater, hvor far arbejder i kantinen. Far er sikker på, at julen nok skal blive et hit, og at de snart vil komme hjem igen. Men det er loftet over Gamle Scene, der det meste af december måned bliver deres hjem. Bjørns lillesøster Gro er familiens lille hjælper. Hun forsøger at ordne alt lige fra familiens skrantende økonomi til at sætte blind dates op med deres intetanende far. 

Som december måned skrider frem, og julen for alvor nærmer sig, får Gro nok af at hjælpe sin far og Bjørn. Hun beslutter at forfølge sin egen hemmelige juledrøm, og det får skæbnesvangre følger. Heldigvis træder Bjørn i karakter, og med hjælp fra sin skøre mormor (Bodil Jørgensen) må Bjørn gennem december lære at omfavne den, han er - inderst inde. 

"Julefeber" er skabt af Natasha Arthy (f. 1969), der markerede sig som familiefilminstruktør med "Mirakel" i 2000. Hun har også stået bag bl.a. børneserien "Drengen de kaldte kylling" (1997), ungdomsfilmen "Fighter" (2007) og instrueret episoder af tv-serier som "Forbrydelsen III" (2012). Arthy har skrevet "Julefeber" sammen med Rune Schiøtt-Wieth og Mette Eike Neerlin og instrueret 17 af seriens afsnit.

Bries Blog-O-Rama har interviewet Natasha Arthy over mail om tankerne bag "Julefeber", hendes syn på julekalendergenren, casting af børneskuespillere og udfordringerne ved at filme en så stor produktion, mens Danmark var lukket ned pga. covid-19 i foråret 2020. 

De primære skuespillere fra "Julefeber" (fra venstre Maria Szigethy, Silas Cornelius Van, Peter Frödin, Bodil Jørgensen, Selma Sol í Dali, Joachim Fjelstrup) samt instruktør Natasha Arthy. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.

Blog-O-Rama: Hvad mener du, julekalenderen kan som genre/format? 
Natasha Arthy: I Norden har vi en helt fantastisk kalendertradition, hvor man hver december aften hygger med sine børn og ser julekalender sammen. Julekalenderen fungerer tit som et samlingspunkt for hele familien - det er ret unikt. 

Hvad skal en god julekalender indeholde? 
Det er jo en smagssag, men for mit vedkommende synes jeg, at det er supervigtigt, at julekalenderen rammer både børn og voksne, forstået således at de voksne skal se med af lyst og ikke af pligt. Jeg kan rigtig godt lide, hvis julekalenderen beskæftiger sig med en problemstilling, man kan tale med sine børn om bagefter; at den med andre ord har noget på hjertet. En julekalender må meget gerne give stof til eftertanke. Derudover må den også meget gerne forholde sig til december måned og julen. 

Hvilke julekalendere husker du selv som noget særligt, og hvorfor? 
Som barn var jeg glad for "Jul i Gammelby" (1979) pga. Ove Sprogøe som nisse. Som voksen er min favorit helt klart "Pagten" (2009). Den havde noget på hjerte, og børnene spillede godt. Det allerbedste var, at min søn og jeg kunne snakke om den bagefter; det var superfedt.