Location Copenhagen 5: ”Flugten til Danmark” (US/DK 1955)

Den første realfilm optaget i farver i Danmark var ikke ”Kispus”, men en dansk-amerikansk spionfilm med Jackie Coogan, Chaplins gamle plejebarn, både foran og bag kameraet. Her er historien om ”Flugten til Danmark”, der fik så sønderlemmende kritik ved premieren, at den næppe er blevet vist siden.

Dansk tospaltet annoncekliché til "Flugten til Danmark" (1955)

Erik Ballings ”Kispus” fra 1956 kaldes ofte for ”den første danske spillefilm i farver”.

Teknisk set udsendte Palladium dog sin lange tegnefilm ”Fyrtøjet” i farver allerede i 1946, hele ti år før Ballings lystspil.

Og i sommeren 1954, to år før Nordisk Film lancerede ”Kispus”, var konkurrenten Palladium i fuld færd med at indspille en farvefilm i Eastmancolor på dansk jord.

Spiondramaet ”Flugten til Danmark” fik verdenspremiere 1. april 1955 og er dermed den første realfilm i farver og spillefilmslængde, der nogensinde blev optaget i Danmark – hvis man nu skal være helt striks med definitionerne. Dog tales der primært engelsk i filmen, der også blev den første dansk-amerikanske koproduktion.

Foran og bag kameraet stod Jackie Coogan, den tidligere barnestjerne fra ”Chaplins plejebarn” (The Kid, 1921). I mellemtiden var Coogan blevet 40 år, trind og skaldet, og hans karriere var henvist til det nye fjernsynsmedium, hvor han optrådte i westernserier. Men nu lod han sig altså lokke til Skandinavien for at instruere og spille skurkerollen i ”Flugten til Danmark”, som under indspilningen hed ”Edge of Tomorrow” (ikke at forveksle med Tom Cruise-filmen fra 2013).

Nyhedsartikel om "Flugten til Danmark" i Nationaltidende 4. juni 1954

Den københavnsk fødte filmmand Egon C. Nielsen var hjernen bag ”Flugten til Danmark”. Nielsen havde selv taget turen vest over Atlanten i en ung alder og bosat sig i New York i 1926. Efter et ophold tilbage i fødelandet rejste han atter til USA, hvor han blev krigskorrespondent for ugerevyen Universal Newsreel under 2. verdenskrig og bl.a. fulgte præsident Franklin D. Roosevelt tæt.

Efter krigen begyndte Egon C. Nielsen at opkøbe rettighederne til europæiske spillefilm, som han satte op i USA. Fra Danmark hentede han bl.a. modstandsfilmen ”De røde enge” (1945), der dog ikke blev den store succes hos publikummet i New York, og ”Fyrtøjet”, den første lange danske tegnefilm.

Men Egon C. Nielsen gik også med drømme om selv at blive filmproducent. Det lykkedes ham at overtale Coogan Films, stiftet af Jackies onkel George Coogan, til at finansiere hans idé om en amerikansk handlingsfilm i dansk miljø. Nielsen skrev derefter kontrakt med det danske selskab Palladium, der leverede teknik og studiefaciliteter til optagelserne.

”I efterkrigsaarene er Vesteuropa blevet overrendt af amerikanske filmtrupper, men Danmark er hidtil blevet skaanet,” bemærkede Egon C. Nielsen, da Politiken interviewede ham på filmens første optagedag, 1. juni 1954.

Nielsen håbede at kunne fremvise København fra sin bedste side i ”Flugten til Danmark”, så filmen kunne tjene som reklame i udlandet for vor hovedstads fortræffeligheder. ”Vi har her en forbilledlig baggrund for farvefilm-optagelser,” sagde han til Politiken om de københavnske tårne, parker og blandingen af gammelt og nyt.

Stillfoto fra "Flugten til Danmark" med Jackie Coogan (t.v.) og Bjørn Spiro

Jackie Coogan erklærede i flere interviews, at han var blevet så begejstret for det danske lys og vores emner af kulturhistorisk interesse, at han agtede at vende tilbage og optage adskillige flere film i Danmark.

”Jeg har tænkt mig, at jeg vil optage to film om aaret her i Danmark, alle film, der skal gaa over hele verden,” erklærede han i Ekstra Bladet.

”Der maa da ligge et væld af historiske emner i Norden og vente paa de internationale spillefilm. Alene farvekulisserne i København i solskin – wonderful!” - Jackie Coogan

Også de økonomiske fordele medvirkede til amerikanernes tilfredshed. Egon C. Nielsen anslog, at filmen, der lod sig indspille for lidt under en halv million kroner, ville have kostet mindst det dobbelte, hvis den skulle produceres i USA.

”Alt er mere kompliceret i Amerika,” forklarede Nielsen til Information 7. juni 1954, ”navnlig fordi Arbejdet er saa specialiseret. Dersom en mand ser noget ligge og flyde paa gulvet, flytter han det ikke. Det skal en anden i en anden Fagforening gøre. Saadan er det. Her gaar alt mere gemytligt til, man hjælper hinanden – arbejder sammen paa at faa Tingen færdig.”

Optagelserne af ”Flugten til Danmark” var berammet til 35 dage. I spidsen for de danske teknikere stod Carl Th. Dreyers cheffotograf, Henning Bendtsen. Klaptræet lød første gang 1. juni 1954 på halvøen Asnæs i Kalundborg Fjord. Derefter rykkede filmholdet til Gudhjem, Helligdomsklipperne og Hammershus Slotsruin på Bornholm. I Rønne hvervede filmholdet to lokale unge – gymnasieeleven Elli Andersen og sømanden Tom Sørensen – til at agere dubleanter for hhv. filmens heltinde (spillet af amerikaneren Mona Knox) og helt (Mike Stokey).

Resten af optagelserne foregik i Palladiums atelierer i Hellerup samt på en række københavnske locations. Ved Vor Frelser Kirke på Christianshavn kunne de forbipasserende opleve tre mand i drabeligt håndgemæng på tårnets udvendige vindeltrappe. Og på Knippelsbro vovede Jackie Coogan et dødsspring over broens klapper, netop som de gik op.

Ved Christianshavns Kanal fik Egon C. Nielsen øje på en lokal seksårig knægt, som han syntes lignede Coogan som barn. Drengen, Erik Erichsen, blev prompte lagt ind i filmens slutscene, hvor hans engelskkundskaber er med til at redde dagen. Erik Erichsen uddannede sig siden til læge; tidligere i år var han hovedpersonen i Erik Gandinis dokumentarfilm ”Rebelkirurgen” (The Rebel Surgeon) om Erichsens virke som kirurg i Etiopien.

En række danske skuespillere fik mindre roller i ”Flugten til Danmark”. Bjørn Spiro og Allan Maclaren kunne ses som betjente i østblokuniformer. Ib Fürst fik tæv i Tivolis ballongynger, og havnefoged Johannes O. Johannesen fra Tuborg Havn medvirkede i sin anden internationale filmproduktion. I 1950 spillede han sig selv i den engelske ”Den trojanske hest”, hvor hans type gjorde så stort indtryk på Jackie Coogan, at han bad om at få Johannesen med i sin egen film.

En udførlig foromtale af ”Flugten til Danmark” dagen inden premieren vurderede, at filmen udgjorde ”en straalende Turistpropaganda for Danmark”. Artiklen fortsatte med at opremse de anvendte locations i filmen:

”Man ser Danmark paa den skønneste Aarstid – lutter Solskin og ikke en Antydning af Regn eller fugtigt Vejr! Man ser Bornholms vidunderlige Landskab og imponerende Klipper, rødmossede Blondiner, Tivoli, Angleterre, Indsejlingen til Københavns Havn, Vor Frelsers Kirke, hvor en Del af Handlingen foregaar, Christiansborg, Knippelsbro og Gefion Springvandet. Det eneste, man faktisk savner, er Den lille Havfrue.”

”Hvis man optog en Film, der som vor gerne skulde gøre København berømt i USA, vilde det være at misrekommandere den, hvis jeg optog den i sort-hvidt.”
- Jackie Coogan i interview med Kai Berg Madsen fra B.T.

Desværre smuldrede ethvert håb om, at ”Flugten til Danmark” skulle blive en international kassesucces, allerede ved førstevisningen i Scala Bio 1. april 1955. Her brød premierepublikummet ud i en højst upassende latter, hvilket dagbladenes anmeldere gjorde et stort nummer ud af at referere.

Keith Kellers rubrik i B.T. dagen derpå – ”Det store Latterhyl” – var såre betegnende for danskernes modtagelse af Hollywoods ellers meget omtalte danmarksbesøg. Der bestod rørende enighed om, at slutproduktet ”Flugten til Danmark” var ubehjælpsomt, amatøragtigt og frem for alt ufrivilligt komisk.

”En kostelig morsom Film, hvis væsentligste Ulempe bestaar i, at den er ment dybt alvorlig”, skrev Dagens Nyheder.

”Det mest underbegavede, man til Dato har været ude for i selv denne Genre,” sekunderede Berlingske Aftenavis.

”Et højst bizart Værk, som næppe kan øge vor Reputation i Udlandet,” tilføjede Berlingske Tidende.

Også Politikens Herbert Steinthal betvivlede, at filmen nogensinde ville nå ud over landets grænser:

””Flugten til Danmark” som en lille skare ukendte amerikanske filmfolk i fjor optog her i byen og paa Bornholm, er i hvert fald ingen reklame for os. Man kan snarere sige tværtimod. Filmen er paa enhver maade aaa dilettantisk, at den ligger under den amerikanske b-klasse, den kan i Staterne umuligt komme op paa virkelige premièrebiografer.” - Herbert Steinthal i Politiken 02.04.1954

Deri fik Steinthal ret. Der skulle gå hele fem år, før en stærkt forkortet version af ”Flugten til Danmark” ramte et amerikansk lærred. Lavbudget-distributøren Budd Rogers listede Coogans film ud i USA under den mere slagkraftige titel ”Escape from Terror” og klippet ned fra 86 til 70 minutter.

Siden fik "Flugten til Danmark" totalt i glemmebogen. Filmen er angivelig aldrig udgivet på noget hjemmevideoformat, men heldigvis har Det Danske Filminstituts arkiv sikret bevarelsen af en 35mm-kopi fra Palladium. Spørgsmålet er, om den nogensinde er blevet vist igen siden 1960?

Flugten til Danmark. USA/Danmark 1955. Originaltitel: Edge of Tomorrow. Alternativ titel: Escape from Terror. Instruktion: Jackie Coogan, George Coogan. Dansk biografpremiere: 1. april 1955. Med Mona Knox, Mike Stokey, Jackie Coogan, Lynn Merrick, Gabriel Dell, Erik Erichsen, Johannes O. Johannesen, Ib Fürst m.fl.

---

DANSK FILMPROGRAM - "FLUGTEN TIL DANMARK"
med handlingsreferat og credits:

LOCATION COPENHAGEN på Bries Blog-O-Rama

Siden midten af 1950'erne har adskillige internationale spillefilm fra Nordamerika, Europa og Asien foreviget København – og især turistmagneten Nyhavn – på mere eller mindre troværdig vis.

På Bries Blog-O-Rama vil du i artikelserien ”Location Copenhagen” fremover kunne læse om tidligere udenlandske fiktionsfilm, som enten foregår i København eller er delvist optaget i den danske hovedstad.

Flere af filmene er for længst gået i glemmebogen, og ofte med god grund. Men selv de mest obskure B-fiaskoer har historisk værdi som vidnesbyrd om Københavns udvikling – og set med danske øjne er det næsten altid morsomt at opleve, hvordan fremmede filmskabere gennem årene har valgt at skildre H.C. Andersens danske ”eventyrland”.

> LOCATION COPENHAGEN 1: Den danske pige (2015)
> LOCATION COPENHAGEN 2: Den trojanske hest (1950)
> LOCATION COPENHAGEN 3: En lektion i kærlighed (1954)
> LOCATION COPENHAGEN 4: H.C. Andersen (1952)