"Le Mans '66" genskaber titlens klassiske bilvæddeløb næsten uden brug af computergrafik. Jeg deltog i filmens pressemøde på Toronto Film Festival 2019, hvor jeg havde mulighed for at stille instruktøren James Mangold og skuespilleren Christian Bale spørgsmål. Desuden interviewede jeg stuntkoordinatoren Robert Nagle over telefonen i efteråret.
Herunder kan du læse artiklen, som jeg skrev til Dagbladenes Bureau, hvor Mangold, Nagle og Bale fortæller om udfordringerne og glæderne ved at lave kørestunts med rigtige, fysiske racerbiler i en tid, hvor mange tyr til digitale effekter.
Bilfilm i høj hastighed
Tekst: BRIAN ISKOV, TIFF 2019I en tid, hvor de fleste biobaskere smører lærredet ind i computereffekter og indsætter digitale stuntmænd til at udføre umulige bedrifter, går den biografaktuelle "Le Mans '66" tilbage til rødderne. Her er det rigtige biler, der kører rigtig stærkt forbi kameralinsen, når rivaliseringen mellem Ford og Ferrari udspiller sig for fuldt blæs på asfalten.
Væddeløbsfilmen, der har dansk premiere på torsdag, følger begivenhederne omkring det benhårde, franske 24-timersrace Le Mans i 1966. Matt Damon spiller racerkøreren Carroll Shelby, der vandt løbet seks år tidligere. Sygdom har tvunget ham til at opgive karrieren, men han får en ny chance for at vise sit værd, da den amerikanske automobilgigant Ford stiller ham en unik udfordring. Han skal designe den ultimative racerbil, som kan slå storfavoritten, det italienske Ferrari-hold, på banen i Le Mans. Med den temperamentsfulde brite Ken Miles (Christian Bale) som testkører, og mod alle odds, lykkes det Shelby at få den skelsættende Ford GT40 MKII klar til løbet i juni 1966.
Filmens instruktør, James Mangold, har før stået bag film som "Walk the Line" og "Logan". I "Le Mans '66" insisterede han på at snyde så lidt som muligt med virkemidlerne for at genskabe den autentiske 1960'er-oplevelse.
"Historien handler om mennesker, der kører rundt på en bane i en tynd aluminiumskal med en fart på over 320 km/t. Jeg ville skildre deres vovemod og det mirakel, at de kunne overleve under de forhold. Derfor skulle der være noget analogt og virkeligt og beskidt over filmen og de her sexede udyr på fire hjul. Man kan både høre og se boltene rasle rundt i bilens understel. Man kan mærke motorvibrationerne. Man forstår, hvor meget førerne presser køretøjet, og hvor tæt bilen er på at eksplodere," siger James Mangold.
Han hyrede den garvede stuntkoordinator og bilekspert Robert Nagle til at løse opgaven. Nagle, der opgiver sin alder som "først i 50'erne", har en fortid som roadracer. "Men jeg vandt aldrig nogen priser," siger han beskedent. I nyere tid har Nagle siddet bag rattet eller designet kørestunts i så spektakulære actionbrag som "Mission: Impossible" og "Fast and Furious"-serierne. Han bekræfter, at næsten alle bilerne, man ser i "Le Mans '66", er fysiske eksemplarer:
"I nogle få scener blev der tilføjet digitale biler i baggrunden, fordi vi ikke havde helt så mange køretøjer på banen, som vi ønskede os. Ellers havde vi både Ford GT 40'ere, Ferrarier og Porscher."
 |
| Fra optagelserne til "Le Mans '66" | pr-foto |
Automobile Club de l’Ouest, der organiserer virkelighedens Le Mans, stillede flere historiske køretøjer fra deres museum til rådighed for filmen. De udlånte blandt andet en Ford GT40 MKI og den meget sjældne CD SP66 Peugeot, som der kun findes tre af i verden.
"De rigtige racerbiler fra 1960'ernes Le Mans går for 20 millioner dollars ved auktioner i dag, og de virker knap nok," bemærker James Mangold. Filmholdet var derfor nødt til at skaffe nøjagtige kopier af de gamle bilmodeller.
"Vi havde forskellige biltyper bare med karrosseri, og til de scener, hvor motorhjelmen skulle åbnes, havde vi tilsvarende modeller, som enten havde den rigtige indmad eller en kopi af motoren," forklarer han.
Man kan heller ikke lave en motorsportsfilm med virkelige biler uden et værksted, som har kapacitet til at vedligeholde et konstant flow af køretøjer.
"Vi havde en flyhangar fyldt med biler og mekanikere, der løbende sendte biler ud på settet. Selv med ny indmad brød de sammen eller fik skader hele tiden," fortæller Mangold.
Det californiske firma Superformance har licens til at reproducere flere bilmodeller fra 1960'erne, inklusive Ford GT40'eren. De fremstillede i alt 34 specialbyggede racerbiler til brug i "Le Mans '66".
"De laver en ret god GT40-kopi med korrekt motor og affjedring," siger Robert Nagle. Selvom bilens design er mere end 50 år gammelt, gør det indtryk at sætte sig bag rattet, fortæller han:
"Den har sine særheder, men den er lynhurtig. Vi fik den op på 297 km/t."
 |
| Ford GT40 i filmen "Le Mans '66" | pr-foto |
James Mangold forelskede sig også i de gamle biler under optagelserne:
"I dag bruger man computere i bildesign. Man kan regne ud med langt større nøjagtighed, hvad der vil virke. Men dengang anede ingen, om de biler, førerne satte sig ind i, ville falde fra hinanden. Det kunne man ikke forudse med en blyant og en kugleramme. Man måtte bygge bilen og køre den for at finde ud af, om den ville sprænge i luften undervejs. Der er noget romantik over den slags risikovillighed," udtaler instruktøren.
Nagle tilføjer, at det i 1950'erne var mere almindeligt, at væddeløbskørere omkom i en ulykke, end at de gik på pension.
"Banerne dengang var heller ikke designet til så høj fart. Det var først i 1970'erne, at man begyndte at indføre flere sikkerhedsforanstaltninger," siger Nagle. Han må erkende, at moderne bilsikkerhed har den bivirkning, at det gør hans job langt mere besværligt.
"Bilproducenterne bruger millioner af dollars på at få bilerne til at redde sig selv. Det betyder også, at de ikke reagerer, som jeg vil have dem til. Vi må slå mange sikkerhedsdetaljer fra. Bare dét at få en bil til at skride ud er svært. De er designet til, at en computer tager over og justerer affjedringen og bremserne. Når vi laver bilstunts i film, er det føreren, der er sikkerhedsudstyret."
Det bidrager også altid til troværdigheden i en bilfilm, når skuespillerne føler sig hjemme i førersædet og ikke bare sidder og rykker tilfældigt rundt i rattet. Engelske Christian Bale fik en uges køreundervisning af Nagle på Bob Bondurants racerkøreskole i Arizona for at blive klar til rollen som Ken Miles. Nagle roser Bale for at være den bedste til at køre bil af alle de skuespillere, han har arbejdet med. Og de varme følelser er gensidige.
"Nagle er bare toppen," siger Christian Bale på filmfestivalen i Toronto. Han og stuntkoordinatoren har før arbejdet sammen på film som "Public Enemies", hvor Bale "hang på siden af en bil, mens jeg affyrede et maskingevær, og bagefter rullede Robert bilen om på siden."
 |
| Christian Bale som Ken Miles i filmen "Le Mans '66" | pr-foto: Merrick Morton/20th Century Fox |
I "Le Mans '66" er det Bale selv, der styrer GT40'eren ind og ud af pitten. Han fik også lov til at køre en strækning i en Shelby Cobra i en væddeløbsscene først i filmen.
"Det var så skægt," siger skuespilleren og tilføjer: "Men det ville være en fornærmelse imod rigtige racerkørere at antage, at jeg og Matt Damon selv kunne køre bilerne i alle scenerne."
Derfor tog Robert Nagle en særlig kameravogn i brug, som er skabt til filmoptagelser med smidig kørebaneaction. Nagle har selv været med til at udvikle den og endda vundet en teknisk Oscar for sin nyskabelse:
"The Biscuit Rig Jr. er en platform med hjul, som kan køre op mod 160 km/t. Vi placerer den bil, som skuespilleren sidder i, på platformen, som vi så kører gennem banen eller biljagten. På optagelsen ser det ud, som om skuespilleren selv styrer. Men den rigtige fører sidder på et sæde, der kan flyttes omkring på platformen, alt efter hvilken vinkel man vil filme fra. Det gør, at man kan optage i alle retninger."
Nagle fortæller, at langt de fleste scener i "Le Mans '66", hvor man ser Christian Bale fræse derudad i GT40'eren, er lavet ved hjælp af The Biscuit Rig Jr.
"Vi tog karosseriet fra en GT40 og monterede baghjulene på det. Når man filmer bilen udefra, ser det ud, som om den rører jorden. Men det er ikke den rigtige bil. Det gør også, at jeg kan få rigtige racerbiler til at køre op på siden af ham. Fysikken og farten er autentisk. Christian elskede det."
 |
| The Biscuit Rig under optagelserne til "Le Mans '66" | pr-foto |
"Jeg forstår lidt mere om, hvordan man får en bil rundt om et hjørne uden at køre galt," siger Christian Bale, da han bliver spurgt, hvad han tog med sig fra forberedelserne til filmen.
"Forsikringsselskabet var ret paranoide, men jeg greb hver en chance for at komme ud og køre i Shelby Cobraen. Det er meget vanedannende," fortsætter han.
"Jeg fik en lille smagsprøve på, hvor levende Ken Miles og de andre førere må have følt sig, når de kørte ræs, netop på grund af den overhængende livsfare, som de holder stangen hvert eneste sekund. Jeg er sikker på, at ingen af de her mænd var blevet racerkørere, hvis det faremoment ikke var der konstant."
Robert Nagle bekræfter, at det netop var det høje niveau af fokus, han tændte på, dengang han kørte roadracing. "I det øjeblik, man er på banen, eksisterer der intet andet i hele verden," siger han.
Men han er nu også meget godt tilfreds med at arbejde i Hollywood. Især når han får lov til at lave film som "Le Mans '66", som han betragter som et hidtidigt højdepunkt i sin karriere.
"Jeg måtte knibe mig selv i armen hver morgen, når jeg skulle på arbejde," siger Robert Nagle og lyder, som om han mener det.
 |
| Robert Nagle under optagelserne til "Le Mans '66" | pr-foto |
"Le Mans '66" udkommer på dansk dvd, Blu-ray, Blu-ray Steelbook og UHD i dag, den 30. marts 2020. Filmen havde dansk biografpremiere torsdag 14. november 2019. Den var nomineret til fire Oscarpriser, herunder bedste film, og vandt i kategorierne bedste klipning og bedste lyddesign. OBS: Twentieth Century Fox Home Entertainment har stillet et Blu-ray-eksemplar til rådighed for dette blogindlæg.
BLU-RAY-EKSTRAMATERIALE:
"Bringing the Rivalry to Life"
Prologue: The Perfect Lap (3:45)
Directing the Rivalry (5:06)
The Real Ken Miles (11:56)
The Real Carroll Shelby (8:53)
The Real Ford GT40 (5:59)
What Makes a Good Movie Car (9:08)
Creating an Era (12:50)
Epilogue: Brotherhood (2:43)
Lidt snyd er der alligevel
Racerbanen i Le Mans, Circuit de la Sarthe, ser ikke længere ud, som den gjorde ved løbet i 1966. Derfor måtte holdet bag spillefilmen "Le Mans '66" rekonstruere banen og publikumspodierne helt fra bunden."Jeg besøgte Le Mans for fem år siden, og stedet har ændret sig for meget siden de begivenheder, vi skildrer i filmen, til at vi kunne optage der," siger filmens stuntkoordinator Robert Nagle.
"Vi genskabte dele af banen på fem forskellige steder i USA og satte dem sammen i klipperummet. Start- og målfeltet byggede vi i en privat lufthavn i Los Angeles. I delstaten Georgia afspærrede vi 8 kilometer landevej. En nedlagt racerbane i Savannah gør det ud for en række sving i Le Mans. Det fungerer ret fint," siger Nagle.
Flere af de biler, man ser i filmen, bliver kørt af forhenværende professionelle topkørere, hvoraf mange enten selv har deltaget i Le Mans eller har haft berømte racerkørere som fædre.
"Derek Hill er søn af F1-vinderen Bill Hill. Alex Gurney er søn af legenden Dan Gurney, som døde seks måneder, før vi optog filmen. Og Ronnie Bucknum kørte en af Fords tre GT40'ere over målstregen i Le Mans 1966. Hans søn, Jeff Bucknum, brød næsten ud i tårer, da vi kørte den samme bil frem, så han kunne tage plads i den," fortæller Nagle om optagelserne.
 |
| Fra optagelserne til "Le Mans '66" | pr-foto |
Virkelighedens Le Mans
Racerløbet Le Mans hedder rigtigt 24 Heures du Mans og har fundet sted i det nordvestlige Frankrig næsten årligt siden 1923. Udholdenhedsløbet strækker sig over 24 timer fra kl. 15 til 15 og foregår nonstop med skiftende kørere. Det regnes for et af verdens hårdeste og mest prestigefyldte motorvæddeløb. Banen, Circuit de la Sarthe, er i sin nuværende form 13,6 km lang og har 38 sving. En af de værste ulykker i motorsportens historie skete på banen i 1955, da en bileksplosion slyngede en motor og vragdele op blandt publikum. 77 mennesker døde i ulykken, inklusive køreren Pierre Levegh. Senest omkom den danske kører Allan Simonsen i en soloulykke i 2013.
Hastighedsrekorden i Le Mans er 407 km/t., sat af Team WM Peugeot i 1988.
Danske Tom Kristensen er med ni sejre den mest vindende kører i Le Mans' historie. Fra 2000 til 2005 vandt han seks løb i træk.
Det næste Le Mans-løb, som er det 88. i rækken, skulle efter planen finde sted 13.-14. juni 2020.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar