Fra i dag kan danske biografgængere løse billet til "Kongens store tale", hvor den nybagte Oscar-vinder Colin Firth spiller Englands talehæmmede kong George 6. De Oscar-nominerede Helena Bonham Carter og Geoffrey Rush ses som hhv. dronning Elizabeth og regentens uortodokse talepædagog.
Jeg interviewede Colin Firth om rollen i Berlin, kun få uger inden Oscar-uddelingen. Skuespilleren fortalte blandt andet, at han - modsat kong George - er lykkeligt forskånet for lammende fobier. Dog har Colin Firth aldrig mødt et menneske, som ikke havde problemer med at tale i offentlige forsamlinger - inklusive ham selv.
”Ifølge en amerikansk undersøgelse er flere mennesker bange for at holde tale, end de er for at dø,” oplyser Colin Firth og citerer stand-up-komikeren Jerry Seinfeld:
”Det må betyde, at når man går til begravelse, vil de fleste tilstedeværende hellere ligge nede i kisten end holde bisættelsestalen!”
Colin Firth mener også, at selv politikere og andre store oratorer døjer med nerver, når mikrofonen og menneskemængden stirrer dem i øjnene. Det samme gælder teaterskuespillere på premiereaftenen:
”Den allerførste gang jeg optrådte på en scene, stod jeg foran 1.100 tilskuere på Londons West End. Jeg var 23 år, spillede hovedrollen, og gik ind på scenen uden så meget som skyggen af nervøsitet. Det må have været ungdommens arrogance, der fik mig til at mene, det var min ret at spille den rolle, og at det ville gå strygende. Men jo ældre jeg bliver, jo mere bevidst bliver jeg omkring alle de ting, der kan slå fejl,” siger Colin Firth og tilbyder et simpelt tip, som øjensynlig også kom ham til nytte under hans velturnerede Oscar-tale:
”Fidusen er at huske at trække vejret.”
> LÆS HELE MIT INTERVIEW MED COLIN FIRTH:
Colins store tale
Børsen 01.03.2011 (NB! Kræver abonnement)
Helena Bonham Carters portræt af dronningemoderen var indstillet til, men vandt ikke, en Oscar i kategorien bedste kvindelige birolle. ”Filmen hedder jo ikke ”Dronningens store tale”,” som Bonham Carter bemærkede, da jeg mødte hende i Berlin.
Under forberedelserne hæftede hun sig ved den berømte portrætfotograf Cecil Beatons karakteristik af dronningemoderen. ”Han så hende som en skumfidus lavet med en svejsebrænder – udadtil sød og sukret, men hård som stål indenunder,” siger Bonham Carter. Derfor måtte hun også lægge bånd på sig selv i rollen, ligesom den virkelige Elizabeth kun lod små glimt af sin skælmske humor trænge gennem facaden.
”Hun viste stort set intet af sit indre liv til omverdenen. Hun var jo en kvinde af sin tid, en edwardianer, for hvem det ikke var velset at udtrykke sig. I stedet gav hun sin mening til kende gennem ironi, og hun var berømt for sin drilske humoristiske sans,” siger Helena Bonham Carter.
Den 44-årige skuespillerinde misunder ikke de kongeliges dont – ”vores film viser netop, hvor stort pres der hviler på deres skuldre”, siger hun – men på en omfattende presseturné som den, hun netop har afsluttet for ”Kongens store tale”, mærker Bonham Carter en flig af den udholdenhed, det må kræve at repræsentere monarkiet.
”Sådan er deres liv hver eneste dag. Jeg mødte dronning Elizabeth II og spurgte hende, hvad hun ellers havde af pligter den uge. Hun svarede, at hun havde hilst på 3.000 tandlæger dagen før. Hvad i alverden siger man til 3.000 tandlæger? Det er jo hende, der skal indlede samtalen hver gang. Men hendes pligtfølelse er enorm.”
Helena Bonham Carter hilste også på dronningemoderen, da denne deltog i gallapremieren på ”Værelse med udsigt” i 1985. ”Hun var nøjagtig, som man forventede, med hovedet på sned og i boblende humør som en lille fe. Eller rettere, en stor og rund fe, ha ha ha!”
> Læs flere uddrag af mit interview med Helena Bonham Carter
> LÆS HELE MIT INTERVIEW MED HELENA BONHAM CARTER:
Dronning Helena
Børsen 25.02.2011 (pdf; kræver abonnement)
Instruktøren af ”Kongens store tale”, den relativt ukendte Tom Hooper, hjemtog også en Oscar til England ved prisuddelingen i søndags. To dage inden måtte Hooper finde sig i, at hans amerikanske distributør, Harvey Weinstein, ændrede en central scene i filmen for at tækkes det amerikanske familiepublikum.
Problemet er ordet ”fuck”, som talepædagogen Lionel Logue lokker kong George til at repetere for at få hans krøllede tunge på gled i denne scene:
Eden "fuck" er en af de uønskede gloser, som kan hæve en films aldersgrænse fra 13 til 17 år hos den amerikanske filmcensur, MPAA. Derfor er Hooper modvilligt gået med til at fjerne lyden i bemeldte scene, hver gang det forbudte ord kommer over kongens læber.
”Det er helt tosset,” medgiver instruktøren, da jeg møder ham i Berlin. Han nævner en anden Oscar-kandidat, Coen-brødrenes western ”True Grit”, som modeksempel:
”I den film bliver en mand skudt i øjet på klos hold, og giftslanger kravler ud af et lig for at bide en ung pige, så hun næsten dør af det. Jeg syntes personligt, det var ubehageligt at overvære, men censurrådet har tilladt ”True Grit” for børn over 13 år. Hvorimod en britisk konge, der anvender ordet ”fuck” i en terapeutisk sammenhæng for at løsne op for sin stammen, regnes for mere upassende i USA.”
Tom Hooper oplyser, at filmens ligeledes Oscar-vindende forfatter, 73-årige David Seidler, kæmpede med et lignende talehandicap i 1940'erne, og at kraftudtryk var en effektiv del af hans terapi. ”Dengang var det åbenbart i orden at lære de unge at sige ”fuck”, men ikke i dag,” ræsonnerer Hooper med et skuldertræk.
På Oscar-natten udtrykte Colin Firth sin støtte til manuskriptets brug af F-ordet: ”Det tjener et opbyggeligt formål i filmens kontekst, og jeg har endnu ikke mødt nogen, der har følt sig stødt over den scene,” udtalte han til søndagens sene pressemøde.
> Læs Colin Firths kommentar i The Hollywood Reporter
"Kongens store tale" vandt fire Oscars ved Academy Award-showet i søndags. Filmen har premiere i 79 danske biografer i dag.
