Brandon (Michael Fassbender) er besat af sex. Han masturberer under morgenbadet og igen i arbejdstiden på herretoilettet. Hans kontor-pc er sendt til eftersyn. Den er »befængt«, konstaterer chefen. Tilbage i sin hvide newyorkerlejlighed tænder Brandon straks sin bærbare for at surfe pornosites. Om aftenen samler han kvinder op på barer.
Den monomane enmandsrutine bringes ud af vater den dag, Brandon finder sin lillesøster (Carey Mulligan) på uanmeldt besøg i brusenichen. Sissy er sangerinde og, på sin egen humørsygt boblende facon, en lige så skadet sjæl som brormand.
Indsvøbt i natklubbens kobberglød fremfører Sissy "New York, New York" som en sårbar blues for pigevokal og spinkelt piano. Instruktøren, Steve McQueen, holder Carey Mulligans nærbillede i flere minutter. Han afbryder kun – i et af filmens eminent timede klip – for at vise et reaktionsskud af Michael Fassbenders modstræbende bevægelse. Denne lille sekvens, som kan ses i uddrag nedenfor, hører i al sin prunkløse intimitet til de mest hjerteskærende øjeblikke i "Shame".
Sissys indtrængende nærhed rokker ved Brandons kalibrering. Han forsøger sig med en konventionel date, en restaurantmiddag med en sød kollega (spillet af Nicole Beharie). Han kan godt lide hende. Hun gengælder interessen. Men da det kommer så vidt som til deres første hyrdetime, kan Brandon ikke gennemføre akten.
Han magter ikke at blotte sig psykisk, at komme så tæt på et andet menneske. I stedet flygter Brandon ud i natten og graver sig dybere ned i storbyens sorte hav af frihed, puler sig længere ned i smerten, til han ikke længere kan mærke andet end dén.
Udgangspunktet for "Shame" er i grove træk Steve McQueens debutfilm, "Hunger" (2008), vendt på vrangen. Fra en IRA-terrorist, der frigør sig mentalt fra sit fysiske fængsel, til en misbruger, som låses fast af det moderne samfunds ubegrænsede adgang til alt, hvad hjertet begærer af excesser.
Michael Fassbender går frygtløst linen ud i en rasende intens og nuanceret mesterpræstation, som indbragte ham skuespilprisen i Venedig og mindst burde have resulteret i en oscarnominering. Steve McQueen bakker Fassbender op fra start til slut med sin overlegne formkontrol og prægnante billedfornemmelse.
Det hypnotisk manende drama er hårdt, råt, ømt og svært at ryste af sig. Efter at have set filmen to gange er jeg ikke i tvivl: "Shame" er en af årets bedste.
> Læs mere om mit møde med Michael Fassbender i Venedig
 |
| Michael Fassbender på Venedigfestivalen 2011 (foto © Brian Iskov) |
Shame. Storbritannien 2011. Instruktion: Steve McQueen. Spilletid: 101 minutter. Dansk biografpremiere: 8. marts 2012. Distributør: Camera Film.
