Viser opslag med etiketten Stephen Dorff. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stephen Dorff. Vis alle opslag

torsdag den 28. oktober 2010

"Somewhere": Interview med Elle Fanning

I dag nåede Sofia Coppolas Venedig-vinder, "Somewhere", til Danmark, hvor den igen fik anmelderne til at tænde de store stjernekastere.

> Bries Venedig-rapport: Sofia Coppola vinder Guldløven

Stephen Dorff & Elle Fanning i "Somewhere" | pr-foto fra filmen

I Børsen fredag d. 22. oktober kunne du læse mine interviews med instruktøren Sofia Coppola og hovedrolleindehaveren Stephen Dorff. Hans 12-årige medspiller, Elle "søster til Dakota" Fanning, blev der ikke plads til i avisen – så hende får I her i stedet!

Men først en genudsendelse ...

ANMELDELSE:
Somewhere (Sofia Coppola, USA 2010)
Brian Iskov i Weekendavisen (Venedig), 10. september 2010

Actionfilmidolet Johnny Marco plages af et forvirret kompas i Sofia Coppolas "Somewhere". Vi møder ham først på en øde californisk strækning, hvor dækkene på hans Ferrari graver cirkler i asfalten som en spejling af hans eksistentielle rundhyl. Ligesom Bob Harris, Bill Murrays kriseramte Tokyo-turist, er Johnny Marco lost in transition. Fastlåst i limbo på Los Angeles' rockhotel Chateau Marmont, hvor dage og nætter flyder sammen i en døs af sprut, lediggang og synkront pæledansende tvillinger i tennisskørter.

Selv om Marcos sti mod stjernerne er mineret med forsmåede frøkener, der tæppebomber hans mobildisplay med hadske sms-beskeder, er han dog i Stephen Dorffs generøse udlægning et entydigt hæderligt menneske. Og da omstændighederne tvinger Marco til at tage hånd om sin 11-årige datter, spillet begavet og ukunstlet af Elle Fanning, griber hun ham i faldet blot ved at være til stede.

Det kan lyde banalt i referat, med overtydelige ekkoer af "Lost in Translation". Men 39-årige Coppola – den anden af konkurrencens tre kvindelige instruktører – har eminent greb om de subtile stemninger og milde ironier i parløbet mellem far og datter. Med sin diskrete, afslappede brug af minimalismens virkemidler opnåede "Somewhere" øjeblikkelig status af favorit på Mostraen, og det er tillige den af konkurrencefilmene, som foreløbig høster det største afkast på at lade sine scener løbe linen ud i realtid.

På deres første dag sammen betragter Marco sin datters kunstløb i den affolkede skøjtehal. Sekvensen hengår uden yderligere dramatik i de fire minutter, som Gwen Stefanis midtempo-nummer "Cool" varer på soundtracket. Det er utvungen filmmagi af reneste organiske aftapning.

Elle Fanning i "Somewhere" | pr-foto fra filmen

INTERVIEW:
Elle Fanning – søsters beundrer
Af Brian Iskov (Venedig 2010) – eksklusivt for Bries Blog-o-Rama

I »Somewhere« får Stephen Dorff lejlighed til at øve sig på faderrollen, idet han indgår i tæt parløb med 12-årige Elle Fanning. Hun spiller datteren Cleo, der med sit naturlige nærvær får bragt sin fremmedgjorte farmand på ret køl.

»Sjovt nok er både Elle og jeg født i Atlanta, Georgia. Vi kan lide den samme slags mad – kødet skal være gennemstegt. Og så bider vi begge negle. Da vi mødte hinanden inden filmen, flippede hun ret meget over, at vi havde så meget tilfælles,« smiler Dorff, der før optagelserne gjorde sig umage for at knytte bånd med sin unge medspiller.

»Han hentede mig fra skole og kom og heppede til mine volleyballkampe,« fortæller Elle Fanning. Den lyshårede pige har arbejdet professionelt i Hollywood siden 3-års alderen, om end hun stadig virker forfriskende uspoleret, da jeg møder hende i Venedig.

Stephen Dorff & Elle Fanning i "Somewhere" | pr-foto fra filmen

Ligesom Sofia Coppola voksede Elle op med slægtninge inden for showbiz. Hendes storesøster, 16-årige Dakota Fanning, har i en årrække hørt til Hollywoods fremmeligste ungdomsskuespillere i film som »War of the Worlds« og »Twilight«-serien.

Indtil videre har Elle Fanning holdt sig fra at bede sin søster om gode råd, skønt de stadig bor under samme tag som forældrene og bedstemoderen i Californien.
»Jeg deler badeværelse med min søster, så vi snakker sammen konstant – bare ikke om arbejde. Men jeg forsøger altid at lære af hende.«

Under optagelserne til »Somewhere« fandt Elle Fanning endnu et kvindeligt forbillede i sin instruktør. Især er hun vild med den måde, Sofia Coppola har håndteret sine særlige familieforhold på:
»Sofia er et rigtig godt eksempel på, hvordan man bevarer jordforbindelsen. Hendes far er en berømt filmmand, og hun har været i miljøet hele sit liv, men hun virker slet ikke påvirket af det. Hun er en sej person og en skøn mor, og jeg kan slet ikke fatte, at jeg har fået lov til at være med i en af hendes film!«

MARY ELLE FANNING
Amerikansk skuespiller (f. 1998)
Født i Atlanta, Georgia og bosat i Studio City, Californien. Lillesøster til skuespilleren Dakota Fanning.
Har spillet yngre versioner af sin storesøsters karakterer i filmen »I am Sam« (2001) og tv-serien »Taken« (2002).
Udvalgte film:
Benjamin Buttons forunderlige liv (2008)
Reservation Road (2007)
Babel (2006)
I am Sam (2001, filmdebut)

søndag den 12. september 2010

Venedig 2010: Guldløve til Sofia Coppola

VENEDIG - I går aftes sluttede den 67. årgang af Venedig Filmfestival, da jurypræsident Quentin Tarantino overrakte hovedprisen, Guldløven, til sin ekskæreste Sofia Coppola og hendes film "Somewhere".

Quentin Tarantino understregede dog flere gange, at hans seks jurymedlemmer havde været rørende enige om at kåre "Somewhere" som den ypperste blandt festivalens 24 konkurrencetitler.

"Det var den film, som vi blev ved med at vende tilbage til, hver gang vi diskuterede de andre film," forklarede han til pressemødet, hvor Sofia Coppola kunne fortælle, at hendes far – Francis Ford Coppola, executive producer af "Somewhere" – var meget stolt.

Sofia Coppola, der også deltog i Venedig med "Lost in Translation" i 2003, er hermed den fjerde kvindelige instruktør, som hædres med Guldløven på Venedig Filmfestival.

Sofia Coppola wins Venice's Golden Lion | photo © Brian Iskov, all rights reserved

ANMELDELSE:
Somewhere (Sofia Coppola, USA 2010)
Brian Iskov i Weekendavisen (Venedig), 10. september 2010

Actionfilmidolet Johnny Marco plages af et forvirret kompas i Sofia Coppolas "Somewhere". Vi møder ham først på en øde californisk strækning, hvor dækkene på hans Ferrari graver cirkler i asfalten som en spejling af hans eksistentielle rundhyl. Ligesom Bob Harris, Bill Murrays kriseramte Tokyo-turist, er Johnny Marco lost in transition. Fastlåst i limbo på Los Angeles' rockhotel Chateau Marmont, hvor dage og nætter flyder sammen i en døs af sprut, lediggang og synkront pæledansende tvillinger i tennisskørter.

Selv om Marcos sti mod stjernerne er mineret med forsmåede frøkener, der tæppebomber hans mobildisplay med hadske sms-beskeder, er han dog i Stephen Dorffs generøse udlægning et entydigt hæderligt menneske. Og da omstændighederne tvinger Marco til at tage hånd om sin 11-årige datter, spillet begavet og ukunstlet af Elle Fanning, griber hun ham i faldet blot ved at være til stede.

Det kan lyde banalt i referat, med overtydelige ekkoer af "Lost in Translation". Men 39-årige Coppola – den anden af konkurrencens tre kvindelige instruktører – har eminent greb om de subtile stemninger og milde ironier i parløbet mellem far og datter. Med sin diskrete, afslappede brug af minimalismens virkemidler opnåede "Somewhere" øjeblikkelig status af favorit på Mostraen, og det er tillige den af konkurrencefilmene, som foreløbig høster det største afkast på at lade sine scener løbe linen ud i realtid. På deres første dag sammen betragter Marco sin datters kunstløb i den affolkede skøjtehal. Sekvensen hengår uden yderligere dramatik i de fire minutter, som Gwen Stefanis midtempo-nummer "Cool" varer på soundtracket. Det er utvungen filmmagi af reneste organiske aftapning.

> Læs også Bries interview med Elle Fanning



Du kan læse mine anmeldelser af følgende festivalfilm i Weekendavisen fra 10. september 2010:
"Meek's Cutoff" (Kelly Reichardt, USA)
"Potiche" (Francois Ozon, Frankrig)
"Black Swan" (Darren Aronofsky, USA)
"Miral" (Julian Schnabel, Frankrig-Indien-Italien-Israel)
"Norwegian Wood" (Tran Anh Hung, Japan) - læs anmeldelsen her

Læs anmeldelser af følgende Venedig-film på Bries Blog-o-Rama:
"Essential Killing" (Jerzy Skolimowski, Polen-Norge-Ungarn-Irland)
"Balada Triste de Trompeta" (Álex de la Iglesia, Spanien-Frankrig)
"13 Assassins" (Takashi Miike, Japan)

De andre priser på den 67. Mostra Internazionale d'Arte Cinematografica gik til:

Sølvløve for bedste instruktion:
Álex de la Iglesia, "Balada Triste de Trompeta" (Spanien-Frankrig)

Sørlig jurypris:
Jerzy Skolimowski, "Essential Killing" (Polen-Norge-Ungarn-Irland)

Coppa Volpi for bedste skuespiller:
Vincent Gallo, "Essential Killing" (Polen-Norge-Ungarn-Irland)

Coppa Volpi for bedste skuespillerinde:
Ariane Labed, "Attenberg" (Grækenland)

Marcello Mastroianni-prisen for bedste unge talent:
Mila Kunis, "Black Swan" (USA)

Osella for bedste fotografering:
Mikhail Krichman, "Silent Souls/Ovsyanki" (Rusland)

Osella for bedste manuskript:
Álex de la Iglesia, "Balada Triste de Trompeta" (Spanien-Frankrig)

Særløve for samlet livsværk:
Monte Hellman (USA)


Quentin Tarantino applauds Sofia Coppola's Golden Lion win
photo credit © Brian Iskov, all rights reserved