Quentin Tarantino understregede dog flere gange, at hans seks jurymedlemmer havde været rørende enige om at kåre "Somewhere" som den ypperste blandt festivalens 24 konkurrencetitler.
"Det var den film, som vi blev ved med at vende tilbage til, hver gang vi diskuterede de andre film," forklarede han til pressemødet, hvor Sofia Coppola kunne fortælle, at hendes far – Francis Ford Coppola, executive producer af "Somewhere" – var meget stolt.
Sofia Coppola, der også deltog i Venedig med "Lost in Translation" i 2003, er hermed den fjerde kvindelige instruktør, som hædres med Guldløven på Venedig Filmfestival.
Sofia Coppola wins Venice's Golden Lion | photo © Brian Iskov, all rights reserved
ANMELDELSE:
Somewhere (Sofia Coppola, USA 2010)
Brian Iskov i Weekendavisen (Venedig), 10. september 2010
Actionfilmidolet Johnny Marco plages af et forvirret kompas i Sofia Coppolas "Somewhere". Vi møder ham først på en øde californisk strækning, hvor dækkene på hans Ferrari graver cirkler i asfalten som en spejling af hans eksistentielle rundhyl. Ligesom Bob Harris, Bill Murrays kriseramte Tokyo-turist, er Johnny Marco lost in transition. Fastlåst i limbo på Los Angeles' rockhotel Chateau Marmont, hvor dage og nætter flyder sammen i en døs af sprut, lediggang og synkront pæledansende tvillinger i tennisskørter.
Selv om Marcos sti mod stjernerne er mineret med forsmåede frøkener, der tæppebomber hans mobildisplay med hadske sms-beskeder, er han dog i Stephen Dorffs generøse udlægning et entydigt hæderligt menneske. Og da omstændighederne tvinger Marco til at tage hånd om sin 11-årige datter, spillet begavet og ukunstlet af Elle Fanning, griber hun ham i faldet blot ved at være til stede.
Det kan lyde banalt i referat, med overtydelige ekkoer af "Lost in Translation". Men 39-årige Coppola – den anden af konkurrencens tre kvindelige instruktører – har eminent greb om de subtile stemninger og milde ironier i parløbet mellem far og datter. Med sin diskrete, afslappede brug af minimalismens virkemidler opnåede "Somewhere" øjeblikkelig status af favorit på Mostraen, og det er tillige den af konkurrencefilmene, som foreløbig høster det største afkast på at lade sine scener løbe linen ud i realtid. På deres første dag sammen betragter Marco sin datters kunstløb i den affolkede skøjtehal. Sekvensen hengår uden yderligere dramatik i de fire minutter, som Gwen Stefanis midtempo-nummer "Cool" varer på soundtracket. Det er utvungen filmmagi af reneste organiske aftapning.
> Læs også Bries interview med Elle Fanning
Du kan læse mine anmeldelser af følgende festivalfilm i Weekendavisen fra 10. september 2010:
"Meek's Cutoff" (Kelly Reichardt, USA)
"Potiche" (Francois Ozon, Frankrig)
"Black Swan" (Darren Aronofsky, USA)
"Miral" (Julian Schnabel, Frankrig-Indien-Italien-Israel)
"Norwegian Wood" (Tran Anh Hung, Japan) - læs anmeldelsen her
Læs anmeldelser af følgende Venedig-film på Bries Blog-o-Rama:
"Essential Killing" (Jerzy Skolimowski, Polen-Norge-Ungarn-Irland)
"Balada Triste de Trompeta" (Álex de la Iglesia, Spanien-Frankrig)
"13 Assassins" (Takashi Miike, Japan)
De andre priser på den 67. Mostra Internazionale d'Arte Cinematografica gik til:
Sølvløve for bedste instruktion:
Álex de la Iglesia, "Balada Triste de Trompeta" (Spanien-Frankrig)
Sørlig jurypris:
Jerzy Skolimowski, "Essential Killing" (Polen-Norge-Ungarn-Irland)
Coppa Volpi for bedste skuespiller:
Vincent Gallo, "Essential Killing" (Polen-Norge-Ungarn-Irland)
Coppa Volpi for bedste skuespillerinde:
Ariane Labed, "Attenberg" (Grækenland)
Marcello Mastroianni-prisen for bedste unge talent:
Mila Kunis, "Black Swan" (USA)
Osella for bedste fotografering:
Mikhail Krichman, "Silent Souls/Ovsyanki" (Rusland)
Osella for bedste manuskript:
Álex de la Iglesia, "Balada Triste de Trompeta" (Spanien-Frankrig)
Særløve for samlet livsværk:
Monte Hellman (USA)
Quentin Tarantino applauds Sofia Coppola's Golden Lion win
photo credit © Brian Iskov, all rights reserved
Ingen kommentarer:
Send en kommentar