25 år med TV 2's julekalendere: "The Julekalender" (1991)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Trolderiks Julekalender" (småbørnsjulekalender, 1991)

At det ikke er den klassiske, letfattelige fortælling, men snarere personkarakteristik, absurd dialog og skæve omstændigheder der trækker læsset i TV 2's voksenjulekalendere, stod lysende klart i ”Det er bar’ dejli’ – The Julekalender”. Med hele syv repriser har De Nattergales voksenjulekalender fra 1991 efterhånden vundet hævd som TV 2's svar på DR's ”Disneys Juleshow”.

”It's hard to be a nissemand”

- Hansi

De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2

”The Julekalender” opstod egentlig, fordi DR annullerede planerne om et tv-program med den jyske underholdningstrio De Nattergale i marts 1991. Trioen, bestående af Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk Madsen, tog på en sejltur til Samsø med deres tv-producent, Hans Erik Saks fra Saks Film & TV, for at finde på noget andet at lave.

Her udklækkede de ideen til ”The Julekalender”, der fulgte ægteparret Oluf og Gertrud Sands hverdag på deres kartoffelfarm i det forblæste Midtjylland.

”Ooooluuuuuf! A står under æ mistelteeeeen”

- Gertrud Sand

"Vi havde turneret meget i årene forinden. Vi var på toppen og havde drejet den vestjyske humor rigtigt. Vi skulle af med en masse, som vi ikke kunne på scenen. Men det var der plads til i »The Julekalender«," mindedes Viggo Sommer i Fyens Stiftstidende 17.12.2008.

I april 1991 bænkede De Nattergale sig ved Viggo Sommers stuebord i Århus for i fællesskab at skrive 24 afsnit af ”The Julekalender”. Trioen havde aldrig før skrevet fiktionsmanuskripter og indrømmede senere, at de slet ikke var forberedt på, hvor krævende opgaven var:
”Det kom lidt bag på os, at der var 24 afsnit,” sagde de til Ekstra Bladet 8.12.1991.

De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2

Sommer, Knudsen og Madsen hentede inspiration til de mindeværdige figurer i ”The Julekalender” hos nogle af de typer, de havde mødt på deres turneer i det kronjyske. Trioen lagde ud med at skrive sekvenserne om familien Sand.

Den løbesnakkende husmoder Gertrud Sand havde allerede optrådt (i Carsten Knudsens skikkelse) i De Nattergales show ”Laver i så sjel a mad”, udgivet på LP i 1990. Til julekalenderen blev Gertrud udstyret med en fåmælt, piberygende ægtemand, kartoffelavler Oluf Sand (Viggo Sommer) med det sindige refræn ”Det æ bår dæjli”.
”Hun [Gertrud] og Oluf udviklede sig i takt med deres replikker. Det blev mere og mere klart, hvad de kunne sige,” fortalte Carsten Knudsen om manuskriptarbejdet i Berlingske 15.12.1991.

”Bob-bob-bob.”

- Benny Jensen

Gertrud, Oluf og deres hund Emil forstyrres i deres vante gænge, da en mystisk køwenhavner, Benny Jensen (Uffe Rørbæk), besøger deres stadig mere julepyntede gård. Den skumle handelsrejsende med nørrebrodialekten viser sig rigtigt at hedde Brian. Han besidder desuden den løjerlige egenskab, at der vokser vampyragtige hugtænder ud i hans overmund, når han indtager snaps.

For Benny er en vaskeægte ”nåså'er” i menneskeskikkelse – og dermed bindeleddet i ”The Julekalender” til den nissehandling, der udspiller sig sideløbende med hverdagen på kartoffelfarmen.

De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2

Af had til nisseracen har nåsåerne destrueret samtlige nissehuler i det gamle nisseland, der siden fik navnet Jylland. I den ene hule, som nåsåerne aldrig fandt, rykker tre musikalske nisser (igen De Nattergale) ind denne december for at finde nøglen til den spilledåse (The Playdose), som rummer oldernissen Gammel Noks livsmelodi.

De Nattergale skrev alle nissescenerne til sidst. ”For at adskille de to dele gav vi nisserne det specielle sprog, der jo skyldes, at de lever i eksil i Alaska,” forklarede Carsten Knudsen i Berlingske 15.12.1991.

TV 2's pressemateriale til ”The Julekalender” beskrev nissetrioen Gynter, Hansi og Fritz således:

Gynter (Carsten Knudsen) – A Nisse that is fix on his fingers but sometimes a little round on the floor
Hansi (Uffe Rørbæk Madsen) – The Nisse with the mærkligst øre and the biggest tænder
Fritz (Viggo Sommer) – A little smule klog Nisse who skæls out on Hansi all the time

Nissernes sælsomme rodsammen af vardensisk og engelske ”undersættelser” – danglish – smittede så meget af på julekalenderens publikum, at flere engelsklærere offentligt udtrykte deres frustration over den upassende sproglige påvirkning fra fjernsynet.

Carl Christian Larsen, engelsklærer på Lykkegårdskolen i Varde, oplevede dog en positiv virkning af ”The Julekalender”:
”Nogle elever, som ellers aldrig mæler et ord, tør pludselig kaste sig ud i lange sætninger med bøjede udsagnsord,” fortalte han i Berlingske 15.12.1991.

Hansi: ”Why is it always me who shall do the whole?”
Fritz: ”Because you are the one with the biggest tænder and the grimmest tøj, Hansi!”

I samme avis svingede Niels Houkjær sig op til følgende forklaring på årets julekalendersucces (19.12.1991):

”Når det kan lade sig gøre for De Nattergale fra Varde at få nationen til at hænge sammen om dette nok så skrøbelige fælesskab om kartoffelavler Oluf, hans bedårende kone, nåsåen Benny og de tre vildfarne nisser og få alle tidligere julekalendere til at ligne det flade pap, man kan købe med 24 luger og hænge op på væggen, så kunne et bud være, at de forstår at udnytte og spille på de lokale, dialektale og mentale forskelle vores land rummer, og som er lille Danmarks store styrke i en ensrettet tid, hvor vi helst skal være en medgørlig stjerne i de store fællesskaber.”

Også seriens indlagte sange blev ægte landeplager, ganske som i DR’s klassiske børnejulekalendere. Pladen ”Songs from THE JULEKALENDER” (Elap) solgte 45.000 eksemplarer i løbet af december måned, hvilket udløste en guldplade til De Nattergale.



Pressen skrev: ”Humoren er stadig lige deadpan(det), tungen sikkert placeret i kinden og det musikalske instinkt sikkert. Fem roer til The Nightingales.” (Henrik List, Berlingske Tidende 7.12.1991)

Godt 1 ½ millioner seere fulgte med i ”The Julekalender” ved førstevisningen i 1991 – heriblandt dronning Margrethe, som erklærede sig fan af De Nattergale.

Noget overraskende fulgte også mange børn med i den såkaldte voksenkalender, som endte med at blive set af en tredjedel af Danmarks tv-befolkning (op til 37 pct.). ”Nogle af mine bekendte har en dreng på otte år, som blev så bange for nisserne, at han var helt utrøstelig,” konstaterede Uffe Rørbæk Madsen i Berlingske Tidende 15.12.1991.

"That's a good vending. Maybe we can use that in another afsnit."

- Fritz

TV 2 – som ifølge Uffe Rørbæk gav ”The Julekalender” grønt lys uden at vide, hvad det egentlig var, de sagde ja til – valgte derfor at satse bredt fremover. Året efter, i 1992, var kanalens julekalenderserie ”Skibet i Skilteskoven” ikke kun til voksne, men for ”hele familien”.

De Nattergale vendte tilbage til voksenjulekalenderens format i 2001 og 2003 med hhv. ”CWC” og ”CWC World”, begge på TV 2.

The Julekalender (1991, genuds. 1994, 2001, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013)
Produktionsselskab: Saks Film & TV.
Sendetidspunkt: 18.40 (1991).
Producent: Hans-Erik Saks.
Instruktion, manus og musik: De Nattergale, Hans-Erik Saks.
Med De Nattergale (Viggo Sommer, Carsten Knudsen, Uffe Rørbæk Madsen) og Poul Bundgaard.

TV 2's lågekalender 1991: "The Papjulekalender" - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

BONUSINFO:

• ”The Julekalender” blev produceret for små tre millioner kroner, hvoraf halvdelen kom fra sponsoren Party Food Snack Time. Chipsfirmaet i Give fik sit navn vist 96 gange før og efter ”The Julekalender” i løbet af december. Pengene var godt givet ud, for Party Food Snack Time blev pludselig et landskendt firmanavn, og TV 2 Reklame vurderede, at en tilsvarende eksponering i kanalens reklameblokke ville have kostet en million mere.

»Det er vigtigt, at der har været nøje sammenhæng mellem udsendelsens kartoffelavler og vores chips, der jo laves af kartofler. Jeg kunne ikke forestille mig at sponsorere Jul På Slottet eller en fodboldkamp,« udtalte firmaets direktør Olrik Mortensen til Berlingske Tidende juleaften 1991. Party Food Snack Time blev senere overtaget af KiMs A/S.

• ”The Julekalender” er til dato blevet genudsendt på TV 2 i 1994, 2001, 2008, 2010, 2011, 2012 og 2013. ”Julen handler om traditioner, og ”The Julekalender” er en tradition vi har med seerne,” udtalte TV 2's daværende programchef, Palle Strøm, i et interview i 2012. Ved den anden reprise i 2001 lykkedes det ”The Julekalender” at nå toppen af tv-hitlisten, idet seriens første afsnit blev set af 1 ½ mio. danskere. Siden dalede seertallene til genudsendelserne (fra 300.000 i 2010 til 100.000 i 2013), hvorfor en ny TV 2-programledelse valgte at sætte ”The Julekalender” på pause i 2014.

• I forbindelse med TV 2-reprisen af ”The Julekalender” i 2001 udkom serien på dvd og vhs med ekstra fraklip. Ti år senere, i 2011, udsendte selskabet Cinematic Vision en ”Special 20 års Edition” med 2 dvd'er og julekalenderens sange på en medfølgende cd. Endelig udgav Imperial Entertainment i 2013 ”The Juleboks”, som samlede ”The Julekalender”, ”CWC” og ”CWC World” over ni dvd-skiver.

• Ringkøbing-Skjern Museum begyndte i 2014 at rekonstruere familien Sands jule(over)pyntede hjem fra "The Julekalender". Det blev et så stort tilløbsstykke, at museet i år, 2015, udvider udstillingen med nissernes hule.

• Julekalenderafsnittenes malmfulde fortællerrøst tilhører skuespilleren Bent Mejding.



”The Julekalender” (1994, Norge)
”The Joulukalenteri” (1997, Finland)

Fænomenet ”The Julekalender” spredte sig også ud over landegrænserne.

Saks Film & TV genindspillede serien for TV 2 Norge i 1994 med den norske entertainertrio Travellin' Strawberries i de seks hovedroller. Optagelserne foregik i de originale dekorationer fra De Nattergales "The Julekalender" i Hans-Erik Saks studier, indrettet i stalden til den firlængede Søgård i Hørning uden for Aarhus. Bortset fra sproget – norsk og norwenglish – var genindspilningen en nøjagtig kopi af forlægget, helt ned til de enkelte replikker. Også musikproduktionen blev genbrugt.

Tv-publikummet i Norge kvitterede med en tilslutning på 800.000 seere. Til dato har Travellin' Strawberries' ”The Julekalender” været genudsendt seks gange: 1994, 2001, 2008, 2011, 2013 og 2014. Med dette års reprise på TV 2 Zebra (hver dag kl. 18.40) tangerer nordmændene den danske rekord på syv visninger af den samme julekalender. Som Olaf (sic) Sand siger deroppe: ”Det er berre lekkert”.

Den norske ”The Julekalender” blev sponsoreret af KiMs Chips, som i løbet af december 1994 solgte godt to millioner poser med ”Olav Sands Rifla Potetflak” til sliksultne nordmænd. 25 øre per solgt pose gik til Hans-Erik Saks og De Nattergale.

Eksportsuccesen bredte sig siden til Finland, hvor Trio Saletti gav den som nisserne Toivo, Kauko og Hante i ”The Joulukalenteri” på kanalen MTV3 i 1997. Den finske version har siden været genudsendt i 1998 og 2007. Løjerne var her sponsoreret af småkageproducenten Felix, der lancerede ”Olli- & Kertu”-småkager (Oluf og Gertrud) som julesupplement til finskbrødene.

> I MORGEN: "Trolderiks posthule" (småbørnskalender, 1992)

Julekalendere for voksne - det æ bår' dejli

Forleden ringede telefonen på Bries kontor. Den venlige stemme tilhørte såmænd tilrettelæggeren af DR2's program "TV!TV!TV!", der var i gang med researche et indslag om julekalenderserier til den næste "TV!TV!TV!"-udsendelse.

Og fordi hun havde googlet sig frem til, at jeg skulle være en af Danmarks få eksperter i tv-julekalendere – hvilket jeg i al beskedenhed hævder på Blog-O-Ramas side om mig selv – ville hun gerne stille mig en masse spørgsmål om denne unikke danske fiktionsgenre.

Thomas Bo Larsen i "Hjælp, det er jul" (© DR2 2011)

Ud over at det var hyggeligt at kunne agere julekalenderkilde for en journalistkollega, mindede seancen mig også om, at vi allerede i dag skriver 1. december, og at det dermed atter er tv-julekalendertid.

Årgangens nye elever er TV 2's familiekalender "Ludvig og Julemanden", skrevet af Philip LaZebnik, og DR2's voksenkalender "Hjælp ... det er jul" med Thomas Bo Larsen og Mette Horn som parret Niels og Helle (fra "Hjælp, min kone er skidesur"). DR Ramasjang har desuden importeret den svenske "Hotel Krølle på halen" (Hotell Gyllene Knorren) fra 2011 og givet serien dansk tale.

> Se "Ludvig og Julemanden" på YouTube
> Se "Hjælp ... det er jul" på DR2's website

Ellers står den på genbrug, når DR1 spiser de yngre seere af med den tredje reprise af "Nissebanden i Grønland" (1989), ligesom TV 2 for gud ved hvilken gang tærsker langhalm på De Nattergales "The Julekalender" (1991) hver aften indtil den 24. december.

I denne ånd genoptrykker jeg her den baggrundsartikel om voksenjulekalendere, som første gang stod at læse i Berlingske Tidendes juletillæg i 2004. I min artikel fortæller tv-nobiliteter som Mikael Bertelsen og Mads Brügger om satiriske julekalendere for voksne – en TV 2-specialitet, som siden er blevet annekteret med succes af både DR og vore nabolande.

Bevis nr. 1: De norske og finske genindspilninger af "The Julekalender" fra hhv. 1994 og 1997!

"The Julekalender" på dansk, norsk og finsk

ARTIKEL:
De voksnes julekalender
Brian Iskov i Berlingske Tidende, 25. november 2004

Hvad står øverst på lille Puttes ønskeseddel? Hvis du gætter på en pony eller fred i verden, så prøv igen. Det rigtige svar er et par silikonebryster.
Onkel Stewart fra stenbroen stiller sig gerne tilfreds med mindre. Så længe pakkekalenderen lokker med en daglig alkoholprocent på 7,2, har han det godt.

Velbekomme, og velkommen til de voksnes julekalender, hvor sneen enten er gul eller sort – aldrig hvid. Her vendes højtiden på vrangen, vrides op og hænges til tørre som modgift til gaveræset og glansbilledernes forløjede eventyridyl. Opskriften er 100% dansk, og seertallene taler deres eget frostklare sprog: En julekalender for voksne slår sjældent fejl.

Gran i håret
- Alle i vores generation har fulgt ”Børnenes Julekalender” på DR, dengang vi var små. Det var et fast ritual op igennem december, og jeg tror, at glæden ved den barndomsoplevelse stadig sidder i vores underbevidsthed, filosoferer DR2’s programchef Mikael Bertelsen. Han fortsætter:
- Derfor er det sjovt tænkt at lægge den kendte struktur fra julekalenderserierne ned over et udpræget voksent univers.

På Kvægtorvet sidder Bo Damgaard ved sit skrivebord, og TV 2’s programchef virker behørigt stolt over den populære nyskabelse, som voksenjulekalenderen har vist sig at være.
- Genren ligger et sted mellem satiren, tv-dramaet og den danske folkekomedie. Specielt satiren er svær at få til at fungere på de landsdækkende kanaler nu til dags, fordi den sjældent rammer særlig bredt. Men i december måned er seerne generelt meget modtagelige. De får lyst til at tage papnæser på og putte gran i håret, og derfor kan vi slippe af sted med at lave seriel dramatik, som ellers ville falde igennem på andre tidspunkter af året, forklarer Bo Damgaard.



Satirens tradition
Gunhild Agger holder så meget af fjernsynets årlige julespas, at hun har forenet kalenderlågernes åbning med sit daglige virke som lektor på Aalborg Universitet.
- Man kan sige, at voksenkalenderen tilbyder et frirum, hvor man kan tage afstand til hele decemberhysteriet og grine lidt ad det, mener Gunhild Agger, som i øjeblikket venter spændt på en bog om dansk tv-dramatik, hvortil hun selv har skrevet et afsnit om voksenkalendere. Hun ser Onkel Stewart og alle hans slægtninge som det seneste led i genoplivningen af den gamle julesatire. En tradition, som kan spores helt tilbage til Ludvig Holbergs tid.

- Holbergs ”Julestuen” fra 1724 er lidt i samme ånd, fortæller Gunhild Agger. Hun tilføjer, at Johan Ludvig Heibergs parodiske ”Julespøg og nytårsløjer” fandt vej til landets fjernsynsstuer så tidligt som 1963. DR forsøgte sig senere med otte afsnit af ”Julekalender for voksne” i 1978, men det blev TV 2, der efter monopolbruddet videreudviklede formatet og skabte en frisk, levedygtig genre.

Og som Gunhild Agger siger: - Hvis man skal bedømme ud fra originalitetskriterier, så er voksenjulekalenderen TV 2’s største bidrag til dansk tv-dramatik.

En lovende start
Da DR søsatte storsatsningen ”Nissebanden i Grønland” som årets familiejulekalender i 1989, var klejnekassen ved at være tom. De næste fem år bød kun på hengemte krummer fra DR’s tidligere julesucceser. Dermed stod døren vidt åben for den nye landsdækkende konkurrent, TV 2, som gik i luften i 1988 og hurtigt formåede at lægge sin decemberkane i overhalingssporet.

Fra starten fik TV 2 den kvikke idé at dele julekalenderen op i to selvstændige programmer. Et for børn og et for voksne. Så undgik man at skulle tilfredsstille alle målgrupper på samme tid. Det viste sig snart, at det alligevel var lykkedes for Odense-stationen at ramme bredt med de voksnes kalendere: Om aftenen var børnepublikummet lige så stort som om eftermiddagen. Det er bår’ dejli’, som Oluf Sand senere så mindeværdigt formulerede det.

TV 2 lovede ”overrumplende satire og dybt deprimerende crazy-komik” i foromtalen, og så var tonen ligesom slået an for deres første voksne julekalender. Stress og sære frustrationer fik frit løb i ”Jul i den gamle trædemølle” (1990), hvor Poul Glargaards spritnisse dryssede højtidsstemning og hyggefims ud over ægteparret Flemming og Berits dagligstue.



Jamen, Be-rit!
Seriens humor lagde sig tæt op ad revytraditionen, og det kværulerende ægtepar var da også startet som et sketchindslag i stationens fredagsflagskib, ”Eleva2ren”. Her fik de succes som den enlige juleflue i et ellers satireløst tv-landskab, og det fik Hans Morten Rubin fra Nordisk Film til at spørge TV 2’s redaktør Mogens Kløvedal: Hvad vil der mon ske, hvis Flemming og Berit (Peter Schrøder og Søs Egelind) bliver sluppet løs i en julekalender?

Svaret fik vi året efter, hvor eksperimentet blev modtaget som en kærkommen fornyelse: ”En julekalender, som er dejlig gal, men ikke helt tosset”, skrev denne avis [Berlingske] blandt andet. De tætte bånd mellem Søs Egelind, Peter Schrøder og forfatteren Carl-Erik Sørensen betød et klart plus for ”Trædemøllen”, og værdien i at benytte allerede sammentømrede hold er siden blevet udnyttet maksimalt i TV 2’s voksenkalendere. Tænk blot på ”Juletestamentet” (1995), hvor de københavnske teaterdarlings fra Dr. Dante stod foran og bag kameraet. Eller komikerduoen John & Aage, der i 1997 var skyld i politiserie-parodien ”GUFOL-Mysteriet”. Dén vender vi tilbage til.

Også ”Andersens Julehemmelighed” (1993) var en kvik ”jule-kriminal-lystspil-komedie”, hvor de fem teatersportsfyre fra ”Så hatten passer” udfyldte samtlige roller – deriblandt de kvindelige. Med seertal, der flere gange rundede de gyldne to millioner, blev det et af stationens største julehits nogensinde.



It's good to be a nissemand
”Andersens” er stadig et godt bud på en arketypisk TV 2-voksenkalender: Højspændt dramatik, men med tungen i kinden, og umådeligt fjollede roller spillet med dødeligt seriøs mine. Hvem husker ikke Frits – Julemand 39’s assistent, der går undercover som vvs-mand hos familien Andersen og forelsker sig hovedløst i Putte med fletningerne?

Som læseren måske fornemmer, er det sjældent den klassiske, letfattelige fortælling, der trækker læsset i de voksne kalendere. Det er snarere person­karakteristikken, en absurd dialog og skæve omstændigheder, som udgør genrens kerne, og alle tre elementer fandt man til overflod i ”Det er bar’ dejli’ – The Julekalender” (1991), hvor De Nattergale knoklede sig igennem dobbeltrollerne som jysk-engelske nisser versus kartoffelavlere. Oluf, Gertrud, Benny … bob-bob-bob. Need we say mere?

Nattergalenes eventyr blev fulgt af en tredjedel af Danmarks tv-husstande, og trioen fulgte succesen op i 2001 med ”CWC/Canal Wild Card”, en lammende udlevering af dansk lokalfjernsyn, når det er værst. Stationsleder Finn Nissens faste udtryk spredte sig i befolkningen som gløder i et tørt grantræ, og også pressen lod sig villigt påvirke til at skrive ”knaldhamrende” og ”skråstreg” i hver anden sætning.



Morskaben kulminerede, da finansminister Thor Pedersen udtalte sig om et ”knaldhamrende godt forlig”. Spidsfindig selvironi eller bevidstløs papegøjeteknik?, spurgte websitet Danske Nyheder. En mere serveringsklar soundbite til 19-Nyhederne er i al fald svær at tænke sig.

Mysteriet om den forsvundne titel
Nissen & Co. fortsatte deres stivnakkede løjer i 2003, men det nye, ”globale” format med showglitter og jingleorkester fik aldrig julometeret op at ringe hos det brede publikum, og ”CWC World” endte som en af genrens få, om end milde skuffelser. Den stolte seertalskurve knækkede for første gang i 1997 med ”GUFOL-Mysteriet”, som ikke desto mindre hives frem af gemmerne i [december 2004]. For at øge mystikken har serien nu skiftet navn til ”Station 7-9-13”. Prøver TV 2 at sløre en glemt fiasko ved at svøbe den i nyt indpakningspapir?
- Det er faktisk den originale titel, bedyrer Bo Damgaard. Han føler, at ”Station 7-9-13” rammer tonen i historien langt mere præcist end den gamle titel, som forfatteren Carl-Erik Sørensen hægtede på projektet i sidste time.

> Se et afsnit af "GUFOL-mysteriet" på YouTube

Jul på stenbroen ... igen
Hos DR2 nærer redaktionen samme følelser for deres uægte genresøn, ”Jul på Vesterbro”. Anders Matthesens social(u)realistiske satire smides på fadet igen i [december 2004], sølle elleve måneder efter førstevisningen. Nogle vil måske føle, at DR’s genbrugspolitik malker Andens vældige popularitet en tand for hårdt. Men ikke Mikael Bertelsen, der som programredaktør tager kritikken med vanlig, skælmsk sindsro.
- Juleaften, da det sidste afsnit blev vist, havde vi en seerandel på 30,6 %. DR2 var med andre ord den mest sete tv-station i Danmark i de femten minutter, og det er ikke noget, vi oplever særlig tit, fortæller Mikael Bertelsen. Han afslører også, at det potentielle publikum viste sig at være endnu større.

- Der skete desværre det, at udsendelsen blev forsinket på grund af en eller anden julekoncert med nogle samer, der spillede på horn. Vi endte med at få en masse klager fra folk, som havde sat videoen til at optage og ikke fik andet på båndet end de her finske samer. Det er jo en meget god grund til at sende kalenderen igen.
Er den virkelige forklaring ikke bare et gement spørgsmål om, at DR ville udnytte genudsendelsesrettighederne?
- Jo, men den historie er ikke nær så underholdende, pointerer Mikael Bertelsen.

Ikke flere voksenkalendere
Den i forvejen allestedsnærværende Anders Matthesen spiller elleve roller i ”Jul på Vesterbro”, og så kan genrens fysiske rammer heller ikke strækkes meget længere. At skuespillerne optræder i mange inkarnationer, ofte i samspil med sig selv, er langtfra noget nyt. Vi har set det før i gamle ugerevyer som DR’s ”Uha” og ”Hov-hov”, men Bo Damgaard fra TV 2 erkender, at der ud over traditionsbevidstheden indgår en anden væsentlig faktor i ligningen.
- Det er simpelthen billigere på den måde. Det er meget dyrt at producere både familie- og voksenkalendere, understreger Bo Damgaard, der desværre må skuffe genrens mange fans med en trist nyhed.

Fremover bliver der ikke råd til flere voksenkalendere. Heller ikke selv om TV 2’s julerier i forhold til DR’s familietilbud ofte er endt med at have flere seere for færre penge. Så må man trøste sig med, at deres hidtidige bidrag til genren snildt kan tåle indtil flere gensyn. Og hånden på hjertet: Hvor mange kan i dag gå under en mistelten eller stå bøjet over en foodprocessor uden at føle trangen til at bræge ”Ooooooooluuuuuuf!”?



BONUSARTIKEL:
Efterligning er den bedste ros
TV 2’s voksenkalenderidé har sat sine spor hos DR, og resten af Skandinavien følger trop
Brian Iskov i Berlingske Tidende, 25. november 2004

Siden Gallup introducerede Tv-meter-målingerne i 1992 har kun én af DR’s familiejulekalendere – genudsendelsen af ”Nissebanden i Grønland” – [indtil 2004] været i stand til at true TV 2’s position på området. Så det siger næsten sig selv, at den gamle monopolstation før eller siden ville begive sig ud på voksenkalenderens forjættede is.

Gyngemosens første livtag med en aftenkalender i 24 afsnit hed ”Jule-X-tra” (1995). Her kunne seerne opleve videopostkort fra de danskere, som havde gjort sig uheldigt bemærket i årets løb.
- Vi fik blandt andre Erik Ninn Hansen og Pedal-Ove til at lave hver sit indslag. Der var også en narkopusher fra Ghana med i programmet, fortæller DR’s Mads Brügger, der selv var klædt ud som Jesper Fårekylling og husker "Jule-X-tra" som ”en ret pæn succes”.

> Se alle afsnit af "Jul i hjemmeværnet" på DR Bonanza

DR2’s første forsøg ud i genren, ”Jul i hjemmeværnet” (2001) og ”Jul på Vesterbro” (2003), lignede til forveksling konkurrentens kalendere, blot i endnu mere skrabet udgave. Godt fire millioner kostede ”Vesterbro”, eller som Mikael Bertelsen proklamerede ved premieren: Det samme som 347.826 poser pebernødder til standardpris. Med Anders Matthesen i alle væsentlige roller, og hans sprogblomstrende bolværkskaptajn Stewart Stardust som midtpunkt for seriens respektløse lavbudget-komik, var der dømt kulthit fra starten. ”Jul på Vesterbro” genudsendtes allerede året efter og havde pr. 1. november 2004 solgt 25.000 eksemplarer på dvd.

Effekten af TV 2’s pionérarbejde har desuden spredt sig til Norge, hvor De Nattergale genindspillede ”The Julekalender” ord for ord med en lokal underholdningstrio, Travellin' Strawberries, i 1994. Det norske publikum kvitterede med en tilslutning på 800.000 seere i snit, hvilket gjorde eksportsuccesen til en kendsgerning. Som Oluf Sand siger deroppe: ”Det er berre lekkert”.

I 1997 fulgte "The Joulukalenteri" på finsk MTV3 med Trio Saletti i samtlige roller:

"Yeah, it's hard to be a tonttu" fra "The Joulukalenteri" (1997)

Det endegyldige bevis på, at ”the Xmas calendar from Denmark” er slået an i udlandet, leverede TvNorge i 2001 med den yderst vellykkede reality-parodi ”Nisserne – det endelige opgør”. Både Sveriges Kanal 5 og TvDanmark købte serien året efter, og [julen 2004] forsøger Femman sig på egen hånd med endnu en fingeret doku-soap, ”Julbocken”, hvor den kære Jullemand dater sig igennem 24 smukke singlekvinder for at finde den helt rigtige nissemor. Afsenderne lover masser af ”vulgær-hyggelig højtidsstemning” med blinkende lygter og kunstig sne i sprøjten. Voksent lyder det unægtelig.