TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
I 2003 kundgjorde lokalstationen ”CWC/Canal Wild Card”, der leverede voksenjulekalenderen af samme navn til TV 2 i 2001, at de ville "crashe in on TV 2" for at sende "direkte/live worldwide" fra egen satellit.
Satellitopsendelsen skulle finde sted fra taget af Radisson SAS-hotellet på Amager den 25. november. Pressen var indbudt til den store begivenhed, som ikke overraskende var forfulgt af tekniske ”uheld”.
Viggo Sommer i "CWC World" (2003) | Foto: Steen Linde/TV 2
Til pressemødet fortalte stationsleder Finn Nissen (Viggo Sommer), at han havde været på skærmtræningskursus siden 2001, og introducerede sin medværtinde Pia (Carsten Knudsen), der skulle tilføje stationen ”et nykvindeligt sus/pust”.
Desuden lancerede Regnar Worm (Uffe Rørbæk Madsen) en ”epokegørende og nyskabende tv-nyhed”, Regnar Worm-pinden, der ville ”sætte skelsættende spor i tv/broadcastmiljøer over hele verden”. Den ”til lejligheden nyudviklede markeringspind” medvirkede i en serie rejseindslag, hvor Worm fulgte i fædrelandsdigteren Jeronimus Poulsens fodspor til bl.a. Vadehavet og et hospital i Lübeck.
”Det er ikke uden udpræget stolthed/med knaldhamrende gode visioner, vi her lancerer en ny storsatsning, som sammen med mange andre storsatsninger/tiltag vil være med til at erobre/vinde markedsandele for CWC World, samt sætte en skælsættende dagsorden inden for tidens trend/setting,” udtalte Finn Nissen om Regnar Worm-pinden i det pressemateriale, der blev sendt ud inden premieren på ”CWC World”.
Fra TV 2's pressemateriale til "CWC World" (2003)
Hele arrangementet var selvfølgelig en detaljeret joke, der lagde op til De Nattergales tredje voksenjulekalender på TV 2. ”CWC World” opdaterede den tåkrummende lokal-tv-parodi fra ”CWC/Canal Wild Card” (2001) til et lige så anstrengt ”globalt” showformat. Stationens forsøg på at tækkes et ”worldwide” publikum inkluderede også en amerikansk tv-serie, ”X-MAS LAW”, som CWC havde købt af en tysk søsterkanal, Deutsche Welt, og oversat til ”Juleadvokaterne”.
De Nattergale, bestående af Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk Madsen, spillede endnu en gang alle roller i julekalenderen, inklusive et seks mand stort jingleorkester, der bidrog til den ”prægtige/professionelle stemning/stil i CWC-studiet”.
Fra TV 2's pressemateriale til "CWC World" (2003)
”Der var slem tavshed de første fire, fem dage, vi var på [med "CWC/Canal Wild Card" i 2001]. Folk skulle lige finde ud af, hvad det egentlig var, vi lavede. Denne gang vil de sidde klar til at bedømme os fra dag ét. Det er både godt og skidt,” sagde Viggo Sommer til Berlingske Tidende 30.11.2003.
”CWC World” fik desværre aldrig julometeret op at ringe hos familien Danmark. TV 2's voksenjulekalender 2003 endte som en af genrens få, om end milde skuffelser. Det er også den sidste voksenjulekalender, TV 2 har produceret til dato.
”Det er meget dyrt at producere både familie- og voksenkalendere,” udtalte TV 2's programchef Bo Damgaard til Berlingske Tidende i 2003, hvor han meddelte, at TV 2 ikke ville få råd til at lave flere voksenkalendere fremover. I stedet greb konkurrenten bolden og stak af med den. Fra og med Anders Matthesens ”Jul på Vesterbro” fra samme år (2003) overtog DR produktionen af danske voksenjulekalendere, som lige siden har været et mere eller mindre fast indslag på DR2 i december måned.
Bonusinfo:
”CWC World” er udgivet på dvd i ”The Jule Boks”, der også indeholder De Nattergales to foregående voksenjulekalendere for TV 2, ”The Julekalender” (1991) og ”CWC/Canal Wild Card” (2001).
CWC World (TV 2 2003) Sendetidspunkt: 20.35. Produktionsselskab: Saks Film. Tilrettelæggelse og instruktion: Uffe Rørbæk, Viggo Sommer, Hans-Erik Saks. Med De Nattergale (Viggo Sommer, Uffe Rørbæk Madsen, Carsten Knudsen).
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
De Nattergale i "CWC/Canal Wild Card" (2001) | Foto: TV 2
I 2001 gjorde TV 2 klar til at genudsende De Nattergales ti år gamle ”The Julekalender” for anden gang. I de mellemliggende år var den jyske underholdningstrio først blevet reduceret til en duo, da Uffe Rørbæk Madsen i 1995 fik konstateret ørelidelsen tinnitus. Et år efter hans exit lagde de resterende Nattergale, Viggo Sommer og Carsten Knudsen, gruppens turnevirksomhed i brak på ubestemt tid.
Men et opkald fra TV 2's redaktør Bubber (Niels Christian Meyer) i sensommeren 2001 førte til, at De Nattergale genopstod for en stund.
”Tv-stationer kan åbenbart ikke sende i andet end blokke på 25 minutter, og fordi 'The Julekalender' er så kort, bad Bubber os om at lave noget, der kunne fylde resten af tiden ud,” forklarede trioen i Ekstra Bladet 06.12.2001.
De Nattergale satte sig sammen for at udtænke en ny julekalenderidé. Optagelserne til ”Canal Wild Card” startede i oktober. "Vi skrev som død og helvede," sagde Uffe Rørbæk i Jyllands-Posten 09.12.2001.
”Vi startede som sædvanligt alt for sent, men vi jammede med et kamera, og ideerne kom ligesom af sig selv. Styrken er, at vi er så forskellige, og vi genfandt egentlig hurtigt rollerne fra dengang, vi lavede 'The Julekalender'”, fortalte Viggo Sommer til Ekstra Bladet 06.12.2001.
Resultatet blev ”CWC/Canal Wild Card”, en hårdt optrukket karikatur af dansk lokalfjernsyn, når det er værst.
Ifølge oplægget havde daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen udskrevet en konkurrence blandt alle Danmarks lokalstationer. Vinderen blev den jyske TV-Firkanten, som fik et wild card til at sende ti minutters landsdækkende fjernsyn på TV 2 hver aften fra 1. til 24. december.
I spidsen for Canal Wild Card, som TV-Firkanten benyttede lejligheden til at kalde sig, stod ankermand Finn Nissen (Viggo Sommer) og juleredaktør Regnar Worm (Uffe Rørbæk). I løbet af december får de besøg af en række ukendte danskere (alle spillet af De Nattergale selv).
”Det er komedie, satire og én af de stærkeste kommentarer til moderne medieflimmer, jeg længe har set. Holberg på moderne ravjysk. »Det er jul!«, siger den fuldstændigt opkørte speaker med ekstra tryk på ordet »er«, mens han fortvivlet søger at finde det rigtige kamera, så han kan fastholde blikket ud til seeren.”
- Johannes Nørregaard Frandsen, Kristeligt Dagblad 14.12.2001
”Finn Nissen er et mediemenneske, der har solgt sin sjæl og nu for åben skærm må rotere i lyset fra tv-studiets projektører,” skrev Kristeligt Dagblads Leif Hjernøe. Han var dybt grebet af Viggo Sommers grumme præstation som den stakkels Finn Nissen, der forsøger at holde sig oven vande i det moderne mediehav:
”På sammenbruddets rand kæmper han desperat for at bevare sit arbejde og dermed en sidste rest af selvrespekt. CWC-speakeren »skråstreg« studieværten søger at efterleve tidens latterlige krav om at udtrykke sig i korrekt telegramstil og at bevæge sig efter en tilsvarende forkrampet studiekoreografi. Det gøres tragikomisk farceagtigt. Det er en skuespillerpræstation af format, gennemført med imponerende timing »skråstreg« hastighedsbedømmelse og dybeste humoristiske alvor!” (10.12.2001)
Ganske som med "The Julekalender" lykkedes det i 2001 De Nattergale at starte endnu en landsdækkende sprogdille med "Canal Wild Card". Finn Nissens paniske brug af moderigtige buzzwords spredte sig i befolkningen som gnister i et tørt grantræ. Også pressen lod sig villigt påvirke til at skrive ”knaldhamrende” og ”skråstreg” i hver anden sætning.
”Vi forstørrer bare de ord, folk i forvejen bruger”, sagde Uffe Rørbæk i Ekstra Bladet 06.12.2001.
”»Her i den tilstundende højtid - skråstreg - juletid«. Internettets og tv-mediets nye klicheer, skråstregssproget, den udvendigt påklistrede, fladtrykte engelskhed i talen, den sproglige pærevælling, som medier sovser rundt i, de smarte trick, forsøgene på at give en række fuldstændigt ligegyldige fænomener betydning i nogle sekunder - alt dette udvendige tv´ske glimmerstads får sådan en tur i vridemaskinen,” kommenterede Johannes Nørregaard Frandsen i Kristeligt Dagblad 14.12.2001.
Morskaben kulminerede, da finansminister Thor Pedersen udtalte sig om et ”knaldhamrende godt forlig”. Spidsfindig selvironi eller bevidstløs papegøjeteknik? spurgte websitet Danske Nyheder. En mere serveringsklar soundbite til 19-Nyhederne var i al fald svær at tænke sig.
De Nattergale lavede en efterfølger, ”CWC World”, til TV 2 i 2003. Begge kalendere plus ”The Julekalender” er udgivet samlet på dvd under titlen ”De Nattergale – The Jule Boks”.
”Kære Viggo Sommer og Co. (De Nattergale). Tusind tak fordi vi voksne efter flere år også har fået lov til at more os over en julekalender. Det har været knaldhamrende sjovt, og hvad venner og familie angår særdeles valgfuldt/landsdækkende. Tak for det! Venlig hilsen og knaldhamrende god jul!”
- læserbrev i Ekstra Bladet 22.12.2001
CWC/Canal Wild Card (TV 2 2001) Produktionsselskab: Saks Film Broadcast. Producent: Hans-Erik Saks. Instruktion, manus og medvirkende: De Nattergale (Viggo Sommer, Carsten Knudsen, Uffe Rørbæk Madsen).
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
”Ingen kommer nogensinde igennem julen uden at være overdrevet dopet af en eller anden form for kunstige stimulanser!”
- Kommissær Eriksen (Claus Ryskjær) i ”GUFOL Mysteriet”
Carl Erik Sørensen, der skrev TV 2's første voksenjulekalender, ”Jul i den gamle trædemølle” fra 1990, vendte tilbage til formatet i 1997, da han leverede oplægget til ”Gufol Mysteriet”. Inspirationen fandt han i Steven Bochcos populære amerikanske kriminalserie ”Distrikt Hill Street” (Hill Street Blues, 1981-87).
Den lille, søvnige politistation Station 2 er lukningstruet. Distriktet er simpelthen for fredeligt, så nu er gode råd dyre for den desperate kommissær Eriksen (Claus Ryskjær). Hans tre betjente er nødt til at finde en storkriminel sag inden juleaften.
Trine Appel, Henrik Lykkegaard, Claus Ryskjær og Kristian Halken | Foto: TV 2
Staben består af den påtaget hårdkogte Eddie (Kristian Halken), der har set for mange amerikanske politiserier i tv, det slikglade dydsmønster René (Henrik Lykkegaard) og den yndige, naive aspirant Bente (Trine Appel).
Mod alle odds kommer de på sporet af en sag med storkriminelt potentiale, da den lokale slikhandler (Kjeld Nørgaard) får problemer med en international slyngelbande. Den tyske bagmand (Thomas Eje) agter i julemåneden at gøre børn og voksne afhængige af slik med det narkotiske stof Gufol, der gør brugerne vanvittige.
Fast gæst på Station 2 er desuden en vaneanmelderske (Helle Virkner), hvis gentagne observationer om flyvende rensdyr og bøller i nissetøj ikke synes at blive taget alvorligt af politiet. Betjentene præsterer dog at bure den rigtige Julemand (Jess Ingerslev) inde. Skt. Nikolaus fører konstante, rablende samtaler med Gud og bringer dermed, ifølge daværende TV 2-redaktør Mogens Kløvedal, religiøse emner ind i en TV 2-julekalender for første gang. (Det skulle ikke blive den sidste.)
Comedy-duoen John & Aage (Morten Lorentzen og Povl Erik Carstensen) tog sig af hhv. instruktion og drejebog til ”Gufol Mysteriet”, der blev optaget i Risby-studierne ved Albertslund uden for København.
”Jeg siger bare: »Hill Street Blues« go home. Eller for at sige det på godt »Eddie-dansk«: Fuck, fuck og mere fuck! Halken og Lykkegaard er overrumplende og overbevisende nyt komikerpar i overhalingsbanen.”
- tv-anmeldelse i B.T. 02.12.1997
Dagbladenes tv-anmeldere var generelt glade for ”Gufol Mysteriet”. ”Aldrig før har jeg så brændende fulgt med i en lille politistations skæben,” skrev Me Lund i Berlingske Tidende (02.12.1997) om den ”glimrende vanvidsserie”. B.T.'s anmelder var godt lun på tv-debutanten Trine Appel og fandt desuden julekalenderen ”sød, sjov og romantisk” (02.12.1997).
Publikum bed dog ikke på ”Gufol Mysteriet”, og med kun 529.000 seere i snit til hvert afsnit knækkede TV 2-julekalendernes stolte seertalskurve i december 1997.
Alligevel gav TV 2 serien endnu en chance i 2004, nu under julekalenderens oprindelige arbejdstitel ”Station 7-9-13”.
Programredaktør Bo Damgaard udtalte til Berlingske Tidende i 2003, at ”Station 7-9-13” efter hans mening ramte tonen i historien langt mere præcist end den gamle titel, som forfatteren Carl-Erik Sørensen i 1997 hægtede på projektet i sidste time.
Begge titler prydede omslaget, da Nordisk Film udsendte julekalenderen på dvd i 2009.
Bonusinfo:
Seriens instruktør, Morten Lorentzen, fandt siden noget større succes inden for voksenjulekalendergenren, da han i 2003 iscenesatte ”Jul på Vesterbro” for DR2.
Gufol Mysteriet (TV 2 1997; genuds. som ”Station 7-9-13” i 2004) Produktionsselskab: Thura Film. Instruktion: Morten Lorentzen. Manuskript: Carl Erik Sørensen, Povl Erik Carstensen. Producer: Michael Obel. Med Claus Ryskjær, Kristian Halken, Henrik Lykkegaard, Trine Appel, Helle Virkner, Jess Ingerslev, Thomas Eje, Kjeld Nørgaard, Kit Eichler, Ole Fick, Niels Anders Thorn, Thomas Bo Larsen, Peter Aude, Ulf Pilgaard, Sidse Babett Knudsen, Jesper Langberg, Ellen Hillingsø m.fl.
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
TV 2's voksenjulekalender i 1995, ”Juletestamentet” med undertitlen ”En dødelig dosis julehygge”, var et forsøg på at udvide formatets rammer. Holdet bag serien var den københavnske teatergruppe Dr. Dante, som året før havde fejret triumfer med den nyskabende teaterkoncert ”Gasolin'” på Østre Gasværk.
”Nisser gider jeg ikke beskæftige mig med. De interesserer mig ikke,” proklamerede Nikolaj Cederholm, Dante-leder og julekalenderens instruktør, i Ekstra Bladet 08.12.1995. Til pressemødet på TV 2's hovedsæde i Odense præsenterede han oplægget til ”Juletestamentet” som ”en god blanding af Panduro, Monty Python, Disney og Dennis Potter med drama, gys, komik, krimi, crazy soap og musical” (citeret i B.T. 26.10.1995).
Samtidig nærede Nikolaj Cederholm et ønske om at bringe Dr. Dante ud til et bredere publikum.
”Vi vil godt udvide Dr. Dantes fine image. Et image, der også nogle gange er et problem. Mange mennesker tror, at Dante er så eksperimenterende og så underligt, at det ikke er noget for dem. Derfor skulle det være et drama på tv's betingelser, men det skulle også indeholde noget af Dr. Dantes særpræg,” sagde han til Ekstra Bladet (08.12.1995)
"Juletestamentet" (1995) | Foto: Thura Film
Produktionen var lagt i entreprise hos Thura Film, selskabet bag de populære genrefilm ”Nattevagten” (1994) og ”Farligt venskab” (1995). Dette betød et løft i kvalitet, især visuelt, i forhold til de tidligere voksenjulekalendere. Berlingske Tidende kunne også røbe, at ”Juletestamentet” var ”betydelig dyrere end de foregående at lave” (19.06.1995).
Det var TV 2-redaktøren Mogens Kløvedal, som i 1993 opfordrede manuskriptforfatteren Ole Meldgaard til at finde på et voksenjulekalenderoplæg.
”Julen er budskabet om fred, men så skal der jo først have været ufred. Det var grundideen. Senere kom Michael Obel fra Thura Film, som skulle producere afsnittene, med ideen om en familiefejde,” fortalte Ole Meldgaard til Politiken 18.12.1995.
Forfatteren videreudviklede konceptet i sit sommerhus i Odsherred, hvis lighed med en gammel germansk jagthytte inspirerede til seriens enlige kulisse.
”Juletestamentet” tager sin begyndelse, da tre voksne brødre og deres respektive kvinder kaldes ud til en hytte på landet. Brødrenes far, som de ikke har haft kontakt med i mange år, er død, og nu skal arven forvaltes. Men hyttens skumle butler, Abrahamsen (Lars Brygmann), nægter at udbetale så meget som en øre, hvis bare én af gæsterne forlader hytten inden juleaften. Problemet er, at de seks familiemedlemmer ikke kan døje hinanden.
”Historien handler om moderne mennesker med almindelige problemer. Når man tvinger folk så tæt sammen i lang tid, udvikler der sig et psykologisk spil, som sætter arvingerne på en hård prøve. Skal det lykkes for dem at overholde butlerens urimelige krav, eller må de give op?”
- "Juletestamentet"s forfatter Ole Meldgaard, Berlingske Tidende 19.06.1995
"Juletestamentet" (1995) | Foto: Thura Film
I Ekstra Bladet 21.12.1995 beskrev Ole Meldgaard de karikaturer af moderne storbymennesker, som udgør figurgalleriet i ”Juletestamentet”:
”MARTIN (Niels Anders Thorn) bliver forbrugeren af guds nåde og drømmer om avancement i reklameverdenen. Inderst inde ved han godt, at han jagter regnbuen, men han giver bekvemt omverdenen skylden for, at han ikke når den, hvilket gør ham til en vred trykkoger.
HUBERT (Morten Hauch-Fausbøll) er den føjelige bror, som bliver den bløde mand, hvilket bliver hans fallit, for Mie gider ikke gå i seng med ham. Derfor bliver han hobbymennesket , der vender sig mod dyrene, hans sande venner.
SVEND (Timm Vladimir) er den sande abe. Han gør aldrig noget færdigt, hutler sig igennem tilværelsen på den forkerte side af loven og ender som skørtejæger bag et tykt panser af ironi.
Pigerne går heller ikke ram forbi.
MIE (Paprika Steen) er billedet på den oplyste kvinde, der nok ved, hvor orgasmen sidder, men mister evnen til at give sig hen til Hubert, som ellers elsker hende.
Hun kan få ham og derfor er han ikke spændende.
MERCEDES (Sidse Babett Knudsen) er gadepigen. Hun er realisten. Hun ved, at fyren ikke ringer og at checken ikke kommer med posten. Hun kæmper så hårdt for at tjene til dagen og vejen, at hun slet ikke har tid til at blive forelsket.
Tilbage er så SUS (Lotte Andersen), som er den reneste af dem alle sammen. Hun er pigen fra eventyret med hjertet af guld. Hun giver sig hen til Martin, men kærligheden falder på klippegrund og hun er lige ved at miste sine illusioner som de andre. Og det er sørgeligt, for når hun ikke længere tror på kærligheden, er den sidste bastion faldet. Så kan vi godt ringe til Greenpeace.”
”Har De rakt ud efter en, som de ellers havde glemt at elske? De kan roligt gøre det, for det er som med en stor opvask. De fortryder det ikke bagefter.”
- Ole Meldgaard i Ekstra Bladet 21.12.1995
Ole Meldgaard skrev de første otte afsnit af ”Juletestamentet” alene, hvorefter Nikolaj Cederholm hjalp med resten. De sidste episoder blev skrevet færdig, mens serien blev indspillet i TV 1 Productions' studier i Taastrup sommeren 1995.
Komponisten Kåre Bjerkø leverede 11 nye sange til "Juletestamentet". Vokalerne var optaget på forhånd af ”Gasolin'”-holdet (bl.a. Caroline Henderson, Jimmy Jørgensen, Marianne van Toornburg og Nis Pedersen samt Paprika Steen og Lotte Andersen) og indgik i julekalenderen som demonstrativt mimede playback-sekvenser.
Denne anti-realistiske stilisering var kraftigt inspireret af den britiske dramatiker Dennis Potters brug af kildemusik i tv-serierne "Ovenover skyerne" (Pennies from Heaven, 1978) og "Den syngende detektiv" (The Singing Detective, 1986).
”Det passer utroligt godt ind i hele konceptet for ”Juletestamentet” at lade personerne synge deres længsler og drømme ud i stedet for at lade dem sige banale replikker,” forklarede Meldgaard i Politiken 18.12.1995.
Kåre Bjerkø fortalte om sit arbejde med musikken i Politiken 17.12.1995:
”[Melodierne] skulle være iørefaldende i en dansk tradition, der har været glemt i lang tid. Sangene rejser stilmæssigt tilbage gennem flere årtier, så en dansk visetradition møder et moderne tonesprog, der passer til historien.”
EMI/Medley udsendte sangene på en soundtrack-cd, som vandt en Grammy i 1996 for ”årets danske entertainment-udgivelse”.
Selve julekalenderen, ”Juletestamentet”, opnåede omkring 1,5 millioner seere i snit og en seerandel (share) på 20 %.
”Dens blanding af grovkornet satire og jævn folkelighed luner i en kold tid, og den glider da ned. Men er det ikke typisk, at for at give ny dansk dramatik (Dr. Dante) en chance, skal det være i juleregi?” spurgte tv-anmelderen Hans Fl. Kragh i Ekstra Bladet 17.12.1995.
Berlingske Tidendes kritiker Me Lund noterede sig ”en formmæssig fremgang for voksenjulekalenderen” og roste Nikolaj Cederholm for at have fundet ”en selvironisk tone, der kan få os andre til at tage projekt mandeidentitetskrise alvorligt” (10.12.1995).
Me Lunds endelige dom på selve juleaftensdag faldt dog mere ambivalent ud:
”Sammenhæng, udvikling eller analytisk og idémæssigt overskud var der ikke meget af, og derfor handlede »Juletestamentet« heller ikke rigtig om det, det foregav, det strejfede bare nogle fænomener. Elegant, til tider endda raffineret, humoristisk og musikalsk, men altså overfladisk.” (24.12.1995)
TV 2 genudsendte ”Juletestamentet” i 1999. Nordisk Film udgav serien på dobbelt-dvd i 2008.
Outrosangen til "Juletestamentet", sunget af Caroline Henderson
Bonusinfo:
I Berlingske 23.12.1995 erklærede TV 2's programchef Bo Damgaard sin intention om at afsætte ”Juletestamentet” til engelsk tv (”Monty Python og Dennis Potters hjemland”). Historien melder intet om, hvorvidt dette lykkedes.
Den stærkt "Twin Peaks"-påvirkede scenografi i "Juletestamentet" skyldtes Marianne Nilsson og Camilla Bjørnvad.
Juletestamentet (voksenkalender, TV 2 1995, genuds. 1999) Sendetidspunkt: 21.40 (1995) Produktionsselskab: Thura Film. Instruktion: Nikolaj Cederholm. Manuskript: Ole Meldgaard, Nikolaj Cederholm. Musik: Kåre Bjerkø. Med Niels Anders Thorn, Paprika Steen, Timm Vladimir, Lotte Andersen, Morten Hauch-Fausbøll, Sidse Babett Knudsen, Lars Brygmann, Preben Harris, Pauli Ryberg.
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
Hvad står øverst på lille Puttes ønskeseddel? Hvis du gætter på en pony eller fred i verden, så prøv igen. Det rigtige svar er et par silikonebryster.
”Andersens julehemmelighed” fra 1993 er stadig et godt bud på en arketypisk TV 2-voksenjulekalender: Højspændt dramatik, men med tungen i kinden, og umådeligt fjollede roller spillet med dødeligt seriøs mine.
”Grænsen for skørhed i voksenjulekalenderen er, hvad man kan få mennesker til at gøre!” proklamerede TV 2's dramaredaktør Mogens Kløvedal i Amager Bladet 1.12.1998.
Søren Hauch-Fausbøll og Søren Østergaard i "Andersens julehemmelighed" (1993) | foto: Minerva Film
Sten Hasager fra produktionsselskabet Minerva Film Video fødte grundideen om en julemand, der skulle reeksamineres. Forfatterduoen Anne-Marie Olesen og Lars Mering fik til opgave at skrive manuskriptet til ”Andersens Julehemmelighed”, hvilket de gjorde på Sjællands strande under hedebølgen i sommeren 1992 (hvor de også fandt inspiration til til at skrive nissepiger med små, røde bikinier ind i serien).
Mering og Olesens ”jule-kriminal-lystspil-komedie” blev den tredje TV 2-voksenjulekalender i rap, der nød godt af allerede sammentømrede hold foran og bag kameraet.
Skuespillerholdet bestod af Søren Østergaard, Søren Hauch-Fausbøll, Claus Bue, Torben Zeller og Niels Olsen. Truppen havde slået deres folder med improvisationskomik på Park i København og gentaget succesen i DR's teatersportprogram ”Så hatten passer”. De fem herrer deltes om at udfylde samtlige 17 roller i ”Andersens Julehemmelighed” – deriblandt de kvindelige.
”Vi kender jo hinanden ud og ind, så det var ikke ligefrem nogen uoverkommelig opgave at instruere,” sagde Claus Bue, som påtog sig at iscenesætte løjerne mod kun at spille én rolle i handlingen.
”Davs, Klavs”
– Putte
Indspilningerne fandt sted over to måneder fra 26. juli 1993 og frem, men kun om formiddagen fra 6 til 12. Alle skuespillerne skulle nemlig videre til teaterprøver om eftermiddagen.
Handlingen for så vidt kredser om Frits (Søren Østergaard), der er assistent for Julemand 39 (Claus Bue). Frits går undercover som vvs-mand hos ægteparret Tage (Niels Olsen) og Åse (Torben Zeller) Andersen, der ikke har holdt jul i 20 år. På sin mission for at genindføre højtiden i husstanden forelsker Frits sig hovedløst i familiens selvoptagede teenagedatter Putte (Søren Hauch-Fausbøll).
”Det er en bizar familie, som vi har gjort lidt mere bizar, men jeg kender godt Tage og Åse – de findes skam,” udtalte Anne-Marie Olesen til B.T. 12.11.1993. Hun krydsede fingre for, at seerne ville tage godt imod crazy-kalenderen, og det samme gjorde seriens redaktør på TV 2, Mogens Kløvedal:
”Enten vil man æde den råt, eller også vil man synes, at sådan noget kan man overhovedet ikke vise på fjernsyn,” spåede Kløvedal inden premieren (Dagbladenes Bureau 11.11.1993)
De havde nu ikke behøvet at være ængstelige.
Claus Bue og Søren Østergaard i "Andersens julehemmelighed" (1993) | foto: Minerva Film
Bortset fra Ekstra Bladets Hans Fl. Kragh, der den 9. december modstræbende måtte meddele, at han ikke fandt TV 2's julekalender morsom (”det er på manuskriptsiden, den hikker”), og hans kollega Ulla Dahlerup, som senere kårede ”Andersens Julehemmelighed” til ”årets platteste bundskraber” (03.01.1994), var dagbladenes anmeldere positivt stemte.
”Efter at have fået en foodprocessor galt i halsen af grin over "The Julekalender", vrider man sig klejneglad på rigsdansk i år,” erklærede B.T.'s Birgitte Grue (02.12.1993), der følte sig ”lykkeligt samspilsramt” af ”Andersens julehemmelighed”.
”Det skulle ikke undre, om TV 2 med dette krimidrama har scoret sig endnu en succes,” sekunderede Torben Weirup samme dag i Berlingske Tidende.
Og ganske rigtigt: Efter en lidt blød start voksede seertallene til ”Andersens Julehemmelighed” støt igennem hele julemåneden. 1,6 mio. danskere fulgte i gennemsnit serien i løbet af december 1993, mens det ugentlige snit toppede ved 1.874.000 i de sidste dage op mod juleaften. ”Andersens julehemmelighed” er stadig i skrivende stund (2015) den af alle TV 2's julekalenderserier, der har opnået de højeste seertal.
"Nej, helvede og patter, nu igen!"
- Postbudet
Ved genudsendelsen i december 1998 fulgte 715.000 seere familien Andersens genvordigheder. Den lavere tilslutning kunne muligvis hænge sammen med reprisens sene sendetidspunkt (21.40).
Politikens tv-anmelder Henrik Palle fandt julemysteriet ”ganske fornøjeligt” også i 1998. Dog måtte han erkende, at ”Andersens Julehemmelighed” tabte lidt ved at blive genudsendt, ”fordi den faktisk er bygget op omkring en gåde. Og når man kender løsningen på den fra start, ja så er det altså ikke helt det samme.” (03.12.1998)
Ti år senere satte Thomas Harder fra samme avis dvd'en i maskinen, da ”Andersens Julehemmelighed” endelig blev gjort tilgængelig på hjemmevideo. Han vurderede, at gensynet ikke skuffede:
”Den er præcis lige så original, absurd, sprogligt intelligent og velspillet, som vi huskede den, og pludselig forstår jeg, hvorfor jeg i årevis har følt det en lille smule pinligt, hver gang jeg er kommet til at sige »davs« til en Claus.” (09.12.2008)
Søren Hauch-Fausbøll, Niels Olsen, Torben Zeller og Søren Østergaard | Foto: Minerva Film
Bonusinfo:
• Danske Bank udtrykte ønske om at være sponsor for ”Andersens Julehemmelighed”. Virksomheden sprang imidlertid fra sent i forløbet, da det gik op for dem, at hovedpersonen i serien delte navn med koncernens forhenværende direktør, Tage Andersen. ”Så friske er man ikke i bankverdenen,” konstaterede Ekstra Bladet (12.11.1993).
• Den 4. december 1993 kunne B.T. fortælle, at TV 2 ville sende videokopier af ”Andersens Julehemmelighed” til de godt 1000 danske FN-soldater, som på det tidspunkt var udstationeret i Kroatien og Bosnien. Initiativet opstod, efter at TV 2-journalisten Niels Brinck under en reportagerejse i eks-Jugoslavien blev spurgt af soldaterne, om det mon kunne lade sig gøre at få tilsendt årets voksenjulekalender? De havde nemlig sådan moret sig over ”The Julekalender” året før.
• Succesen med ”Andersens Julehemmelighed” var så stor, at Putte og Åse (hhv. Søren Hauch-Fausbøll og Torben Zeller) den efterfølgende sommer kunne tage på blokvognsturné i provinsen og forlange et honorar på 30.000 kroner for en halv times underholdning – plus 5.000 ekstra i transporttillæg til Fyn og Jylland.
• EMI-Medley udgav "Andersens Julehemmelighed" på VHS i 1999. Da Scanbox i 2008 udsendte serien på dobbelt-dvd, manglede sangen ”Goddag og farvel”, der var klippet ud af episode 10.
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
At det ikke er den klassiske, letfattelige fortælling, men snarere personkarakteristik, absurd dialog og skæve omstændigheder der trækker læsset i TV 2's voksenjulekalendere, stod lysende klart i ”Det er bar’ dejli’ – The Julekalender”. Med hele syv repriser har De Nattergales voksenjulekalender fra 1991 efterhånden vundet hævd som TV 2's svar på DR's ”Disneys Juleshow”.
”It's hard to be a nissemand”
- Hansi
De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2
”The Julekalender” opstod egentlig, fordi DR annullerede planerne om et tv-program med den jyske underholdningstrio De Nattergale i marts 1991. Trioen, bestående af Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk Madsen, tog på en sejltur til Samsø med deres tv-producent, Hans Erik Saks fra Saks Film & TV, for at finde på noget andet at lave.
Her udklækkede de ideen til ”The Julekalender”, der fulgte ægteparret Oluf og Gertrud Sands hverdag på deres kartoffelfarm i det forblæste Midtjylland.
”Ooooluuuuuf! A står under æ mistelteeeeen”
- Gertrud Sand
"Vi havde turneret meget i årene forinden. Vi var på toppen og havde drejet den vestjyske humor rigtigt. Vi skulle af med en masse, som vi ikke kunne på scenen. Men det var der plads til i »The Julekalender«," mindedes Viggo Sommer i Fyens Stiftstidende 17.12.2008.
I april 1991 bænkede De Nattergale sig ved Viggo Sommers stuebord i Århus for i fællesskab at skrive 24 afsnit af ”The Julekalender”. Trioen havde aldrig før skrevet fiktionsmanuskripter og indrømmede senere, at de slet ikke var forberedt på, hvor krævende opgaven var:
”Det kom lidt bag på os, at der var 24 afsnit,” sagde de til Ekstra Bladet 8.12.1991.
De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2
Sommer, Knudsen og Madsen hentede inspiration til de mindeværdige figurer i ”The Julekalender” hos nogle af de typer, de havde mødt på deres turneer i det kronjyske. Trioen lagde ud med at skrive sekvenserne om familien Sand.
Den løbesnakkende husmoder Gertrud Sand havde allerede optrådt (i Carsten Knudsens skikkelse) i De Nattergales show ”Laver i så sjel a mad”, udgivet på LP i 1990. Til julekalenderen blev Gertrud udstyret med en fåmælt, piberygende ægtemand, kartoffelavler Oluf Sand (Viggo Sommer) med det sindige refræn ”Det æ bår dæjli”.
”Hun [Gertrud] og Oluf udviklede sig i takt med deres replikker. Det blev mere og mere klart, hvad de kunne sige,” fortalte Carsten Knudsen om manuskriptarbejdet i Berlingske 15.12.1991.
”Bob-bob-bob.”
- Benny Jensen
Gertrud, Oluf og deres hund Emil forstyrres i deres vante gænge, da en mystisk køwenhavner, Benny Jensen (Uffe Rørbæk), besøger deres stadig mere julepyntede gård. Den skumle handelsrejsende med nørrebrodialekten viser sig rigtigt at hedde Brian. Han besidder desuden den løjerlige egenskab, at der vokser vampyragtige hugtænder ud i hans overmund, når han indtager snaps.
For Benny er en vaskeægte ”nåså'er” i menneskeskikkelse – og dermed bindeleddet i ”The Julekalender” til den nissehandling, der udspiller sig sideløbende med hverdagen på kartoffelfarmen.
De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2
Af had til nisseracen har nåsåerne destrueret samtlige nissehuler i det gamle nisseland, der siden fik navnet Jylland. I den ene hule, som nåsåerne aldrig fandt, rykker tre musikalske nisser (igen De Nattergale) ind denne december for at finde nøglen til den spilledåse (The Playdose), som rummer oldernissen Gammel Noks livsmelodi.
De Nattergale skrev alle nissescenerne til sidst. ”For at adskille de to dele gav vi nisserne det specielle sprog, der jo skyldes, at de lever i eksil i Alaska,” forklarede Carsten Knudsen i Berlingske 15.12.1991.
TV 2's pressemateriale til ”The Julekalender” beskrev nissetrioen Gynter, Hansi og Fritz således:
Gynter (Carsten Knudsen) – A Nisse that is fix on his fingers but sometimes a little round on the floor Hansi (Uffe Rørbæk Madsen) – The Nisse with the mærkligst øre and the biggest tænder Fritz (Viggo Sommer) – A little smule klog Nisse who skæls out on Hansi all the time
Nissernes sælsomme rodsammen af vardensisk og engelske ”undersættelser” – danglish – smittede så meget af på julekalenderens publikum, at flere engelsklærere offentligt udtrykte deres frustration over den upassende sproglige påvirkning fra fjernsynet.
Carl Christian Larsen, engelsklærer på Lykkegårdskolen i Varde, oplevede dog en positiv virkning af ”The Julekalender”:
”Nogle elever, som ellers aldrig mæler et ord, tør pludselig kaste sig ud i lange sætninger med bøjede udsagnsord,” fortalte han i Berlingske 15.12.1991.
Hansi: ”Why is it always me who shall do the whole?” Fritz: ”Because you are the one with the biggest tænder and the grimmest tøj, Hansi!”
I samme avis svingede Niels Houkjær sig op til følgende forklaring på årets julekalendersucces (19.12.1991):
”Når det kan lade sig gøre for De Nattergale fra Varde at få nationen til at hænge sammen om dette nok så skrøbelige fælesskab om kartoffelavler Oluf, hans bedårende kone, nåsåen Benny og de tre vildfarne nisser og få alle tidligere julekalendere til at ligne det flade pap, man kan købe med 24 luger og hænge op på væggen, så kunne et bud være, at de forstår at udnytte og spille på de lokale, dialektale og mentale forskelle vores land rummer, og som er lille Danmarks store styrke i en ensrettet tid, hvor vi helst skal være en medgørlig stjerne i de store fællesskaber.”
Også seriens indlagte sange blev ægte landeplager, ganske som i DR’s klassiske børnejulekalendere. Pladen ”Songs from THE JULEKALENDER” (Elap) solgte 45.000 eksemplarer i løbet af december måned, hvilket udløste en guldplade til De Nattergale.
Pressen skrev: ”Humoren er stadig lige deadpan(det), tungen sikkert placeret i kinden og det musikalske instinkt sikkert. Fem roer til The Nightingales.” (Henrik List, Berlingske Tidende 7.12.1991)
Godt 1 ½ millioner seere fulgte med i ”The Julekalender” ved førstevisningen i 1991 – heriblandt dronning Margrethe, som erklærede sig fan af De Nattergale.
Noget overraskende fulgte også mange børn med i den såkaldte voksenkalender, som endte med at blive set af en tredjedel af Danmarks tv-befolkning (op til 37 pct.). ”Nogle af mine bekendte har en dreng på otte år, som blev så bange for nisserne, at han var helt utrøstelig,” konstaterede Uffe Rørbæk Madsen i Berlingske Tidende 15.12.1991.
"That's a good vending. Maybe we can use that in another afsnit."
- Fritz
TV 2 – som ifølge Uffe Rørbæk gav ”The Julekalender” grønt lys uden at vide, hvad det egentlig var, de sagde ja til – valgte derfor at satse bredt fremover. Året efter, i 1992, var kanalens julekalenderserie ”Skibet i Skilteskoven” ikke kun til voksne, men for ”hele familien”.
De Nattergale vendte tilbage til voksenjulekalenderens format i 2001 og 2003 med hhv. ”CWC” og ”CWC World”, begge på TV 2.
The Julekalender (1991, genuds. 1994, 2001, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013)
Produktionsselskab: Saks Film & TV.
Sendetidspunkt: 18.40 (1991).
Producent: Hans-Erik Saks.
Instruktion, manus og musik: De Nattergale, Hans-Erik Saks.
Med De Nattergale (Viggo Sommer, Carsten Knudsen, Uffe Rørbæk Madsen) og Poul Bundgaard.
• ”The Julekalender” blev produceret for små tre millioner kroner, hvoraf halvdelen kom fra sponsoren Party Food Snack Time. Chipsfirmaet i Give fik sit navn vist 96 gange før og efter ”The Julekalender” i løbet af december. Pengene var godt givet ud, for Party Food Snack Time blev pludselig et landskendt firmanavn, og TV 2 Reklame vurderede, at en tilsvarende eksponering i kanalens reklameblokke ville have kostet en million mere.
»Det er vigtigt, at der har været nøje sammenhæng mellem udsendelsens kartoffelavler og vores chips, der jo laves af kartofler. Jeg kunne ikke forestille mig at sponsorere Jul På Slottet eller en fodboldkamp,« udtalte firmaets direktør Olrik Mortensen til Berlingske Tidende juleaften 1991. Party Food Snack Time blev senere overtaget af KiMs A/S.
• ”The Julekalender” er til dato blevet genudsendt på TV 2 i 1994, 2001, 2008, 2010, 2011, 2012 og 2013. ”Julen handler om traditioner, og ”The Julekalender” er en tradition vi har med seerne,” udtalte TV 2's daværende programchef, Palle Strøm, i et interview i 2012. Ved den anden reprise i 2001 lykkedes det ”The Julekalender” at nå toppen af tv-hitlisten, idet seriens første afsnit blev set af 1 ½ mio. danskere. Siden dalede seertallene til genudsendelserne (fra 300.000 i 2010 til 100.000 i 2013), hvorfor en ny TV 2-programledelse valgte at sætte ”The Julekalender” på pause i 2014.
• I forbindelse med TV 2-reprisen af ”The Julekalender” i 2001 udkom serien på dvd og vhs med ekstra fraklip. Ti år senere, i 2011, udsendte selskabet Cinematic Vision en ”Special 20 års Edition” med 2 dvd'er og julekalenderens sange på en medfølgende cd. Endelig udgav Imperial Entertainment i 2013 ”The Juleboks”, som samlede ”The Julekalender”, ”CWC” og ”CWC World” over ni dvd-skiver.
• Ringkøbing-Skjern Museum begyndte i 2014 at rekonstruere familien Sands jule(over)pyntede hjem fra "The Julekalender". Det blev et så stort tilløbsstykke, at museet i år, 2015, udvider udstillingen med nissernes hule.
• Julekalenderafsnittenes malmfulde fortællerrøst tilhører skuespilleren Bent Mejding.
Fænomenet ”The Julekalender” spredte sig også ud over landegrænserne.
Saks Film & TV genindspillede serien for TV 2 Norge i 1994 med den norske entertainertrio Travellin' Strawberries i de seks hovedroller. Optagelserne foregik i de originale dekorationer fra De Nattergales "The Julekalender" i Hans-Erik Saks studier, indrettet i stalden til den firlængede Søgård i Hørning uden for Aarhus. Bortset fra sproget – norsk og norwenglish – var genindspilningen en nøjagtig kopi af forlægget, helt ned til de enkelte replikker. Også musikproduktionen blev genbrugt.
Tv-publikummet i Norge kvitterede med en tilslutning på 800.000 seere. Til dato har Travellin' Strawberries' ”The Julekalender” været genudsendt seks gange: 1994, 2001, 2008, 2011, 2013 og 2014. Med dette års reprise på TV 2 Zebra (hver dag kl. 18.40) tangerer nordmændene den danske rekord på syv visninger af den samme julekalender. Som Olaf (sic) Sand siger deroppe: ”Det er berre lekkert”.
Den norske ”The Julekalender” blev sponsoreret af KiMs Chips, som i løbet af december 1994 solgte godt to millioner poser med ”Olav Sands Rifla Potetflak” til sliksultne nordmænd. 25 øre per solgt pose gik til Hans-Erik Saks og De Nattergale.
Eksportsuccesen bredte sig siden til Finland, hvor Trio Saletti gav den som nisserne Toivo, Kauko og Hante i ”The Joulukalenteri” på kanalen MTV3 i 1997. Den finske version har siden været genudsendt i 1998 og 2007. Løjerne var her sponsoreret af småkageproducenten Felix, der lancerede ”Olli- & Kertu”-småkager (Oluf og Gertrud) som julesupplement til finskbrødene.
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
1. oktober 1988 ophørte Danmarks Radios monopol på at sende landsdækkende fjernsyn til danskerne. Den nye landsdækkende konkurrent, TV 2, der havde hovedsæde i Odense, meldte hurtigt ind med sit eget bud på en af DR's hæderkronede traditioner: Den årlige julekalenderserie i december måned.
Fra starten fik TV 2 den kvikke idé at dele deres julekalender op i to selvstændige programmer. Én kalenderserie for børn og én for voksne. Så undgik man at skulle tilfredsstille alle målgrupper på samme tid. Hvordan dette eksperiment spændte af, kigger Bries Blog-O-Rama nærmere på i løbet af december ...
Peter Schrøder og Søs Egelind i "Jul i den gamle trædemølle" (1990) | foto: TV 2
Den allertidligste julekalender på TV 2, ”Jul i den gamle trædemølle”, blev egentlig bestilt til udsendelse i december 1989. Seriens forfatter, Carl-Erik Sørensen, nåede dog ikke deadlinen, hvorfor premieren måtte udskydes et år. Den 30. november 1990 kunne ”Jul i den gamle trædemølle” endelig gå i luften som ikke alene TV 2's første julekalender, men stationens første, store fiktionsproduktion.
Revyforfatteren Carl-Erik Sørensen skabte oprindelig det kværulerende ægtepar Flemming og Berit som sketchfigurer til underholdningsprogrammet ”Eleva2ren”, som var TV 2's fredagsflagskib lige fra kanalens start i oktober 1988.
Deres satireindslag, ”Er der mer' kaffe?”, med smittende faste vendinger som ”Jamen, Beeeerit!”, vandt stor genklang hos seerne. Det fik Hans Morten Rubin fra Nordisk Film til at spørge TV 2’s redaktør Mogens Kløvedal: Hvad ville der ske, hvis Flemming og Berit (hhv. Peter Schrøder og Søs Egelind) blev sluppet løs indenfor julekalenderformatet?
Dermed var grundstenen lagt til en ny succesgenre: Julekalender for voksne.
TV 2's eget forskræp til ”Jul i den gamle trædemølle” lovede ”overrumplende satire og dybt deprimerende crazy-komik” i aftenens bedste sendetid (kl. 20.00).
Stress og sære frustrationer fik frit løb i ”Jul i den gamle trædemølle”, hvor Kirsten Lehfeldt og Poul Glargaard udfyldte de resterende roller i handlingen. Poul Glargaard sås blandt andet som anløben spritnisse, der dryssede højtidsstemning og hyggefims ud over ægteparret Flemming og Berits dagligstue.
”Børnene!?”
”Jah! Du ved, Kim og Louise på henholdsvis syv og ni år!”
- Flemming og Berit
”Det er en serie, der tager middeldanskeren på kornet, og så kører den helt ud,” sagde Søs Egelind til Dagbladenes Bureau 21.11.1990, en uge inden premieren. Her røbede Egelind også, at paranoia var et gennemgående tema i voksenjulekalenderen:
”Flemming er så paranoid over at bo i rækkehus. Han synes han bliver overbegloet. Og at skattevæsnet, julen, børnene, ja selv supermarkedsekspedienten er efter ham. Berit og Flemming synes, det er et helvede at være til.”
Forfatteren Carl-Erik Sørensen forklarede Flemming og Berits vidt forskellige temperamenter i B.T. den 2. december 2009:
”Berit er drømmeren, som helst vil lave alting om. Også Flemming. Hun drømmer om eksotiske skirejser til Alperne og stormende forelskelser, men samtidig ønsker hun sig også et nyt køkken. Flemming derimod, er den jordnære bangebuks. Der findes stort set ikke den ting, han ikke er bange for, og konstant synes han, at naboens har det bedre. Tilsammen ville de blive ét godt menneske.”
Søs Egelind, Poul Glargaard og Kirsten Lehfeldt i "Jul i den gamle trædemølle" | foto: TV 2
Voksenjulekalenderen ”Jul i den gamle trædemølle” blev varmt modtaget af såvel seere som smagsdommere. ”Alene titlen tager jo halvdelen af keglerne,” mente Marie Tetzlaff i Weekendavisen den 7. december.
”Endelig en fornyelse,” skrev Michael Blædel i Berlingske Tidende den 3. december om julekalenderen, der var ”begyndt godt, opfindsomt, musikalsk og med sikre holdepunkter i Søs Egelind, Peter Schrøder og Kirsten Lehfeldt.”
Ovre på Politiken så Bo Tao Michaëlis også, at ”Jul i den gamle trædemølle” var ”udtryk for en ny type satire, som forhåbentlig er kommet for at blive. Mere crazy, mere let og legende, uden brod, en smule postmoderne og behageligt befriet for billige platheder.” (4. december)
Senere på måneden modererede Bo Tao Michaëlis dog sin jubel: ”... de vandede vittigheder og indfald kommer som hagl fra en bøsse efter en bedre jagtfrokost. Nogle rammer, de fleste gør mere skade end gavn,” lød det den 20. december.
”Dialogen er én lang række af morsomme replikker, overraskende ordspil og fladpandede vitser, der har det med at ramme et stykke under bæltestedet”
- Poul Erik Petersen, Berlingske Tidende 22.11.1990
TV 2 genudsendte ”Jul i den gamle trædemølle” i 1996 og 2009. Da Nordisk Film udgav serien på dvd i 2007, vurderede Kulturkapellets Kim Toft Hansen, at TV 2's første forsøg på en voksenjulekalender stadig holdt vand nitten år efter premieren:
”En temmelig morsom og vel(de)konstrueret julekalender – men tag den i små doser.”
Bonusinfo:
• ”Jul i den gamle trædemølle” var også en nyskabende tv-julekalender i kraft af, at den strakte sig over 25 afsnit. Første afsnit blev således vist allerede den 30. november. Forklaringen fra TV 2 lød, at stationen ønskede at starte på en fredag, som i forvejen var den aften, hvor Flemming og Berit medvirkede som indslag i programmet ”Eleva2ren”. Men da 1. december i 1990 faldt på en lørdag, måtte der et ekstra afsnit til.
• Carl Erik-Sørensen og de to hovedskuespillere, Peter Schrøder og Søs Egelind, havde tidligere arbejdet sammen i diverse sommerrevyer. Deres tætte bånd fornægtede sig ikke i ”Jul i den gamle trædemølle”, og værdien i at benytte allerede sammentømrede hold er siden blevet udnyttet maksimalt i TV 2’s voksenjulekalendere.
• Flemming og Berit vendte tilbage til TV 2 uden for julesæsonen med seks nyindspillede afsnit i januar 1994. Denne serie, som blot hed ”Flemming og Berit”, var instrueret af den senere dogmesøster Lone Scherfig, og endnu en gang var succesen en kendsgerning: Over 1 ½ million seere stillede ind på første afsnit af ”Flemming og Berit” på en ganske almindelig torsdag aften.
• Den svært iørefaldende kendingsmelodi (”det er jul – og hvad så?”) skyldes James Price, der også optræder som seriens fortællerstemme.
• En produktionsfejl på Nordisk Films dvd-udgivelse betød, at billedet på boksens anden skive fejlagtigt blev gengivet i formatet anamorfisk 16:9. (Serien er oprindelig indspillet i 4:3).
Jul i den gamle trædemølle (1990; genuds. 1996 og 2009) Sendetidspunkt: 20.00 (1990). Produktionsselskab: Nordisk Film Instr.: Lars Knutzon, Carit Andersen. Manus: Carl-Erik Sørensen. Musik: James Price, Flemming Christensen. Med Søs Egelind (Berit), Peter Schrøder (Flemming), Poul Glargaard og Kirsten Lehfeldt. Udgivet på dobbelt-dvd i 2007 af Nordisk Film.
Forleden ringede telefonen på Bries kontor. Den venlige stemme tilhørte såmænd tilrettelæggeren af DR2's program "TV!TV!TV!", der var i gang med researche et indslag om julekalenderserier til den næste "TV!TV!TV!"-udsendelse.
Og fordi hun havde googlet sig frem til, at jeg skulle være en af Danmarks få eksperter i tv-julekalendere – hvilket jeg i al beskedenhed hævder på Blog-O-Ramas side om mig selv – ville hun gerne stille mig en masse spørgsmål om denne unikke danske fiktionsgenre.
Ud over at det var hyggeligt at kunne agere julekalenderkilde for en journalistkollega, mindede seancen mig også om, at vi allerede i dag skriver 1. december, og at det dermed atter er tv-julekalendertid.
Årgangens nye elever er TV 2's familiekalender "Ludvig og Julemanden", skrevet af Philip LaZebnik, og DR2's voksenkalender "Hjælp ... det er jul" med Thomas Bo Larsen og Mette Horn som parret Niels og Helle (fra "Hjælp, min kone er skidesur"). DR Ramasjang har desuden importeret den svenske "Hotel Krølle på halen" (Hotell Gyllene Knorren) fra 2011 og givet serien dansk tale.
Ellers står den på genbrug, når DR1 spiser de yngre seere af med den tredje reprise af "Nissebanden i Grønland" (1989), ligesom TV 2 for gud ved hvilken gang tærsker langhalm på De Nattergales "The Julekalender" (1991) hver aften indtil den 24. december.
I denne ånd genoptrykker jeg her den baggrundsartikel om voksenjulekalendere, som første gang stod at læse i Berlingske Tidendes juletillæg i 2004. I min artikel fortæller tv-nobiliteter som Mikael Bertelsen og Mads Brügger om satiriske julekalendere for voksne – en TV 2-specialitet, som siden er blevet annekteret med succes af både DR og vore nabolande.
Bevis nr. 1: De norske og finske genindspilninger af "The Julekalender" fra hhv. 1994 og 1997!
"The Julekalender" på dansk, norsk og finsk
ARTIKEL: De voksnes julekalender Brian Iskov i Berlingske Tidende, 25. november 2004
Hvad står øverst på lille Puttes ønskeseddel? Hvis du gætter på en pony eller fred i verden, så prøv igen. Det rigtige svar er et par silikonebryster.
Onkel Stewart fra stenbroen stiller sig gerne tilfreds med mindre. Så længe pakkekalenderen lokker med en daglig alkoholprocent på 7,2, har han det godt.
Velbekomme, og velkommen til de voksnes julekalender, hvor sneen enten er gul eller sort – aldrig hvid. Her vendes højtiden på vrangen, vrides op og hænges til tørre som modgift til gaveræset og glansbilledernes forløjede eventyridyl. Opskriften er 100% dansk, og seertallene taler deres eget frostklare sprog: En julekalender for voksne slår sjældent fejl.
Gran i håret
- Alle i vores generation har fulgt ”Børnenes Julekalender” på DR, dengang vi var små. Det var et fast ritual op igennem december, og jeg tror, at glæden ved den barndomsoplevelse stadig sidder i vores underbevidsthed, filosoferer DR2’s programchef Mikael Bertelsen. Han fortsætter:
- Derfor er det sjovt tænkt at lægge den kendte struktur fra julekalenderserierne ned over et udpræget voksent univers.
På Kvægtorvet sidder Bo Damgaard ved sit skrivebord, og TV 2’s programchef virker behørigt stolt over den populære nyskabelse, som voksenjulekalenderen har vist sig at være.
- Genren ligger et sted mellem satiren, tv-dramaet og den danske folkekomedie. Specielt satiren er svær at få til at fungere på de landsdækkende kanaler nu til dags, fordi den sjældent rammer særlig bredt. Men i december måned er seerne generelt meget modtagelige. De får lyst til at tage papnæser på og putte gran i håret, og derfor kan vi slippe af sted med at lave seriel dramatik, som ellers ville falde igennem på andre tidspunkter af året, forklarer Bo Damgaard.
Satirens tradition Gunhild Agger holder så meget af fjernsynets årlige julespas, at hun har forenet kalenderlågernes åbning med sit daglige virke som lektor på Aalborg Universitet.
- Man kan sige, at voksenkalenderen tilbyder et frirum, hvor man kan tage afstand til hele decemberhysteriet og grine lidt ad det, mener Gunhild Agger, som i øjeblikket venter spændt på en bog om dansk tv-dramatik, hvortil hun selv har skrevet et afsnit om voksenkalendere. Hun ser Onkel Stewart og alle hans slægtninge som det seneste led i genoplivningen af den gamle julesatire. En tradition, som kan spores helt tilbage til Ludvig Holbergs tid.
- Holbergs ”Julestuen” fra 1724 er lidt i samme ånd, fortæller Gunhild Agger. Hun tilføjer, at Johan Ludvig Heibergs parodiske ”Julespøg og nytårsløjer” fandt vej til landets fjernsynsstuer så tidligt som 1963. DR forsøgte sig senere med otte afsnit af ”Julekalender for voksne” i 1978, men det blev TV 2, der efter monopolbruddet videreudviklede formatet og skabte en frisk, levedygtig genre.
Og som Gunhild Agger siger: - Hvis man skal bedømme ud fra originalitetskriterier, så er voksenjulekalenderen TV 2’s største bidrag til dansk tv-dramatik.
En lovende start
Da DR søsatte storsatsningen ”Nissebanden i Grønland” som årets familiejulekalender i 1989, var klejnekassen ved at være tom. De næste fem år bød kun på hengemte krummer fra DR’s tidligere julesucceser. Dermed stod døren vidt åben for den nye landsdækkende konkurrent, TV 2, som gik i luften i 1988 og hurtigt formåede at lægge sin decemberkane i overhalingssporet.
Fra starten fik TV 2 den kvikke idé at dele julekalenderen op i to selvstændige programmer. Et for børn og et for voksne. Så undgik man at skulle tilfredsstille alle målgrupper på samme tid. Det viste sig snart, at det alligevel var lykkedes for Odense-stationen at ramme bredt med de voksnes kalendere: Om aftenen var børnepublikummet lige så stort som om eftermiddagen. Det er bår’ dejli’, som Oluf Sand senere så mindeværdigt formulerede det.
TV 2 lovede ”overrumplende satire og dybt deprimerende crazy-komik” i foromtalen, og så var tonen ligesom slået an for deres første voksne julekalender. Stress og sære frustrationer fik frit løb i ”Jul i den gamle trædemølle” (1990), hvor Poul Glargaards spritnisse dryssede højtidsstemning og hyggefims ud over ægteparret Flemming og Berits dagligstue.
Jamen, Be-rit!
Seriens humor lagde sig tæt op ad revytraditionen, og det kværulerende ægtepar var da også startet som et sketchindslag i stationens fredagsflagskib, ”Eleva2ren”. Her fik de succes som den enlige juleflue i et ellers satireløst tv-landskab, og det fik Hans Morten Rubin fra Nordisk Film til at spørge TV 2’s redaktør Mogens Kløvedal: Hvad vil der mon ske, hvis Flemming og Berit (Peter Schrøder og Søs Egelind) bliver sluppet løs i en julekalender?
Svaret fik vi året efter, hvor eksperimentet blev modtaget som en kærkommen fornyelse: ”En julekalender, som er dejlig gal, men ikke helt tosset”, skrev denne avis [Berlingske] blandt andet. De tætte bånd mellem Søs Egelind, Peter Schrøder og forfatteren Carl-Erik Sørensen betød et klart plus for ”Trædemøllen”, og værdien i at benytte allerede sammentømrede hold er siden blevet udnyttet maksimalt i TV 2’s voksenkalendere. Tænk blot på ”Juletestamentet” (1995), hvor de københavnske teaterdarlings fra Dr. Dante stod foran og bag kameraet. Eller komikerduoen John & Aage, der i 1997 var skyld i politiserie-parodien ”GUFOL-Mysteriet”. Dén vender vi tilbage til.
Også ”Andersens Julehemmelighed” (1993) var en kvik ”jule-kriminal-lystspil-komedie”, hvor de fem teatersportsfyre fra ”Så hatten passer” udfyldte samtlige roller – deriblandt de kvindelige. Med seertal, der flere gange rundede de gyldne to millioner, blev det et af stationens største julehits nogensinde.
It's good to be a nissemand
”Andersens” er stadig et godt bud på en arketypisk TV 2-voksenkalender: Højspændt dramatik, men med tungen i kinden, og umådeligt fjollede roller spillet med dødeligt seriøs mine. Hvem husker ikke Frits – Julemand 39’s assistent, der går undercover som vvs-mand hos familien Andersen og forelsker sig hovedløst i Putte med fletningerne?
Som læseren måske fornemmer, er det sjældent den klassiske, letfattelige fortælling, der trækker læsset i de voksne kalendere. Det er snarere personkarakteristikken, en absurd dialog og skæve omstændigheder, som udgør genrens kerne, og alle tre elementer fandt man til overflod i ”Det er bar’ dejli’ – The Julekalender” (1991), hvor De Nattergale knoklede sig igennem dobbeltrollerne som jysk-engelske nisser versus kartoffelavlere. Oluf, Gertrud, Benny … bob-bob-bob. Need we say mere?
Nattergalenes eventyr blev fulgt af en tredjedel af Danmarks tv-husstande, og trioen fulgte succesen op i 2001 med ”CWC/Canal Wild Card”, en lammende udlevering af dansk lokalfjernsyn, når det er værst. Stationsleder Finn Nissens faste udtryk spredte sig i befolkningen som gløder i et tørt grantræ, og også pressen lod sig villigt påvirke til at skrive ”knaldhamrende” og ”skråstreg” i hver anden sætning.
Morskaben kulminerede, da finansminister Thor Pedersen udtalte sig om et ”knaldhamrende godt forlig”. Spidsfindig selvironi eller bevidstløs papegøjeteknik?, spurgte websitet Danske Nyheder. En mere serveringsklar soundbite til 19-Nyhederne er i al fald svær at tænke sig.
Mysteriet om den forsvundne titel
Nissen & Co. fortsatte deres stivnakkede løjer i 2003, men det nye, ”globale” format med showglitter og jingleorkester fik aldrig julometeret op at ringe hos det brede publikum, og ”CWC World” endte som en af genrens få, om end milde skuffelser. Den stolte seertalskurve knækkede for første gang i 1997 med ”GUFOL-Mysteriet”, som ikke desto mindre hives frem af gemmerne i [december 2004]. For at øge mystikken har serien nu skiftet navn til ”Station 7-9-13”. Prøver TV 2 at sløre en glemt fiasko ved at svøbe den i nyt indpakningspapir?
- Det er faktisk den originale titel, bedyrer Bo Damgaard. Han føler, at ”Station 7-9-13” rammer tonen i historien langt mere præcist end den gamle titel, som forfatteren Carl-Erik Sørensen hægtede på projektet i sidste time.
Jul på stenbroen ... igen
Hos DR2 nærer redaktionen samme følelser for deres uægte genresøn, ”Jul på Vesterbro”. Anders Matthesens social(u)realistiske satire smides på fadet igen i [december 2004], sølle elleve måneder efter førstevisningen. Nogle vil måske føle, at DR’s genbrugspolitik malker Andens vældige popularitet en tand for hårdt. Men ikke Mikael Bertelsen, der som programredaktør tager kritikken med vanlig, skælmsk sindsro.
- Juleaften, da det sidste afsnit blev vist, havde vi en seerandel på 30,6 %. DR2 var med andre ord den mest sete tv-station i Danmark i de femten minutter, og det er ikke noget, vi oplever særlig tit, fortæller Mikael Bertelsen. Han afslører også, at det potentielle publikum viste sig at være endnu større.
- Der skete desværre det, at udsendelsen blev forsinket på grund af en eller anden julekoncert med nogle samer, der spillede på horn. Vi endte med at få en masse klager fra folk, som havde sat videoen til at optage og ikke fik andet på båndet end de her finske samer. Det er jo en meget god grund til at sende kalenderen igen.
Er den virkelige forklaring ikke bare et gement spørgsmål om, at DR ville udnytte genudsendelsesrettighederne?
- Jo, men den historie er ikke nær så underholdende, pointerer Mikael Bertelsen.
Ikke flere voksenkalendere
Den i forvejen allestedsnærværende Anders Matthesen spiller elleve roller i ”Jul på Vesterbro”, og så kan genrens fysiske rammer heller ikke strækkes meget længere. At skuespillerne optræder i mange inkarnationer, ofte i samspil med sig selv, er langtfra noget nyt. Vi har set det før i gamle ugerevyer som DR’s ”Uha” og ”Hov-hov”, men Bo Damgaard fra TV 2 erkender, at der ud over traditionsbevidstheden indgår en anden væsentlig faktor i ligningen.
- Det er simpelthen billigere på den måde. Det er meget dyrt at producere både familie- og voksenkalendere, understreger Bo Damgaard, der desværre må skuffe genrens mange fans med en trist nyhed.
Fremover bliver der ikke råd til flere voksenkalendere. Heller ikke selv om TV 2’s julerier i forhold til DR’s familietilbud ofte er endt med at have flere seere for færre penge. Så må man trøste sig med, at deres hidtidige bidrag til genren snildt kan tåle indtil flere gensyn. Og hånden på hjertet: Hvor mange kan i dag gå under en mistelten eller stå bøjet over en foodprocessor uden at føle trangen til at bræge ”Ooooooooluuuuuuf!”?
BONUSARTIKEL: Efterligning er den bedste ros TV 2’s voksenkalenderidé har sat sine spor hos DR, og resten af Skandinavien følger trop Brian Iskov i Berlingske Tidende, 25. november 2004
Siden Gallup introducerede Tv-meter-målingerne i 1992 har kun én af DR’s familiejulekalendere – genudsendelsen af ”Nissebanden i Grønland” – [indtil 2004] været i stand til at true TV 2’s position på området. Så det siger næsten sig selv, at den gamle monopolstation før eller siden ville begive sig ud på voksenkalenderens forjættede is.
Gyngemosens første livtag med en aftenkalender i 24 afsnit hed ”Jule-X-tra” (1995). Her kunne seerne opleve videopostkort fra de danskere, som havde gjort sig uheldigt bemærket i årets løb.
- Vi fik blandt andre Erik Ninn Hansen og Pedal-Ove til at lave hver sit indslag. Der var også en narkopusher fra Ghana med i programmet, fortæller DR’s Mads Brügger, der selv var klædt ud som Jesper Fårekylling og husker "Jule-X-tra" som ”en ret pæn succes”.
DR2’s første forsøg ud i genren, ”Jul i hjemmeværnet” (2001) og ”Jul på Vesterbro” (2003), lignede til forveksling konkurrentens kalendere, blot i endnu mere skrabet udgave. Godt fire millioner kostede ”Vesterbro”, eller som Mikael Bertelsen proklamerede ved premieren: Det samme som 347.826 poser pebernødder til standardpris. Med Anders Matthesen i alle væsentlige roller, og hans sprogblomstrende bolværkskaptajn Stewart Stardust som midtpunkt for seriens respektløse lavbudget-komik, var der dømt kulthit fra starten. ”Jul på Vesterbro” genudsendtes allerede året efter og havde pr. 1. november 2004 solgt 25.000 eksemplarer på dvd.
Effekten af TV 2’s pionérarbejde har desuden spredt sig til Norge, hvor De Nattergale genindspillede ”The Julekalender” ord for ord med en lokal underholdningstrio, Travellin' Strawberries, i 1994. Det norske publikum kvitterede med en tilslutning på 800.000 seere i snit, hvilket gjorde eksportsuccesen til en kendsgerning. Som Oluf Sand siger deroppe: ”Det er berre lekkert”.
I 1997 fulgte "The Joulukalenteri" på finsk MTV3 med Trio Saletti i samtlige roller:
"Yeah, it's hard to be a tonttu" fra "The Joulukalenteri" (1997)
Det endegyldige bevis på, at ”the Xmas calendar from Denmark” er slået an i udlandet, leverede TvNorge i 2001 med den yderst vellykkede reality-parodi ”Nisserne – det endelige opgør”. Både Sveriges Kanal 5 og TvDanmark købte serien året efter, og [julen 2004] forsøger Femman sig på egen hånd med endnu en fingeret doku-soap, ”Julbocken”, hvor den kære Jullemand dater sig igennem 24 smukke singlekvinder for at finde den helt rigtige nissemor. Afsenderne lover masser af ”vulgær-hyggelig højtidsstemning” med blinkende lygter og kunstig sne i sprøjten. Voksent lyder det unægtelig.
… tør jeg ikke garantere, at du finder på Bries Blog-O-Rama. Til gengæld lover jeg dig:
Masser af interviews med kendte filmfolk. Udvalgte biograf- og dvd-anmeldelser. Og en række af de sjoveste, særeste eller bare mest spændende oplevelser, jeg har haft som kulturjournalist i dette årtusinde.
Så flyv med over månen i luftballon. Ræk ud efter stjernerne (hej Brad!) i mine festivalwebcasts fra Cannes og Venedig.
