"Tilbage til fremtiden": Future Day, 21. oktober 2015

"The future. I gotta check this out, Doc."

- Marty McFly (Michael J. Fox) om 21. oktober 2015 i "Tilbage til fremtiden del II" (1989)

En gnist sprang fra amerikaneren Bob Gales hjerne, da han i 1980 fandt sin fars gymnasieårbog fra 1940 og opdagede, at farmand havde været noget så utjekket som elevrådsformand. Ville Bob have været ven med sin egen far, hvis de havde kendt hinanden som jævnaldrende?

Bob Gale fik sin filmskolekammerat fra USC, instruktøren Robert Zemeckis, solgt på konceptet. Sammen skrev de manuskriptet til ”Tilbage til fremtiden” (Back to the Future). Parrets tidsrejsekomedie mødte mange forhindringer på vej mod lærredet, hvilket man bl.a. kan læse om i den nyligt udkomne, uofficielle ledsagebog "We Don't Need Roads" af Caseen Gaines (Plume Books) og den luksuriøst udstyrede officielle "Back to the Future: The Ultimate Visual History" (Titan Books).

Britisk plakat til "Tilbage til fremtiden" (Back to the Future, 1985)

Men da "Tilbage til fremtiden" endelig fik premiere den 3. juli 1985, overraskede filmen alle ved at blive årets største biografhit såvel i USA som på verdensplan. Siden udtænkte Bob Gale og Robert Zemeckis to fortsættelser (i 1989 og 1990), der blev optaget i halen på hinanden og med handlingsgange, der var tæt indbyrdes forbundne.

At den samlede "Tilbage til fremtiden"-trilogi fejres over hele verden i dag, onsdag 21. oktober 2015, og ikke på 30-års jubilæumsdagen skyldes, at det var på netop denne dato – også kendt som Future Day – i "Tilbage til Fremtiden del II", at hovedpersonerne Marty McFly og Emmett ”Doc” Brown landede i, hvad der dengang i 1989 var den forunderlige fremtid.

Mange tilskuere troede i 1989, at de seje, futuristiske hoverboards, som figurerer i "Tilbage til fremtiden del II", fandtes i virkeligheden - til dels fordi Robert Zemeckis spøgefuldt hævdede dette i et bag kulisserne-program på tv! De svævende skateboards var desværre kun filmtricks, og selv om flere firmaer siden har forsøgt at omsætte konceptet til virkelighed, er der stadig et stykke vej fra prototyperne til et færdigt forbrugerprodukt.

Et hoverboard i "Tilbage til fremtiden del II" (1989) | framegrab

Flyvende biler og skoer med selvsnørende bånd har vi heller ikke set meget til anno 2015. Til gengæld ramte Zemeckis og Gale plet, da de forudsagde fladskærms-tv, videotelefoni, Nintendo Wii, fingeraftrykslåse og dronekameraer.

> Artikel på ingeniøren.dk: Hvilke gadgets blev til virkelighed?

Selv så jeg "Tilbage til fremtiden del II" med stor fornøjelse i Fønix-biografen i Odense, kort efter filmen havde danmarkspremiere i juleferien 1989. Godt seks måneder senere fulgte del III. Forinden havde jeg lært etteren at kende via vesttysk tv, og trods dubbingen var jeg helt forgabt i Marty McFly og "Doc" Emmett Browns tidsrejseeventyr.

(Filmens tyske titel, "Zurück in die Zukunft", ser også flot ud grafisk. I det hele taget elskede jeg filmens distinkte logo og brugte så mange timer på at kopiere det i diverse skolehæfter, at jeg vil tro, jeg stadig kan tegne det ud fra muskelhukommelse.)

Min kærlighed til Gale og Zemeckis' trilogi var så stor, at de allerførste filmanmeldelser, jeg nogensinde skrev, omhandlede "Tilbage til Fremtiden" del II og III. Aftageren var børnefilmklubben Busters avis, og teksterne blev afleveret på elektrisk skrivemaskine med kunstfærdigt håndtegnede logoer limet på papiret. Som jeg husker det, var Del II en prøveanmeldelse, som skaffede mig tjansen med at anmelde del III. Ingen af teksterne blev dog publiceret, vistnok fordi avisredaktøren måtte aflyse et nummer.

Jeg fandt teksterne igen, da jeg gennnemgik min (noget tilfældigt kuraterede) "Tilbage til fremtiden"-samling op til Future Day. Særlig herlig er mit 14-årige fortidsjegs gammelkloge konstatering:

"Robert Zemeckis er nok p.t. en af de bedste til at lave film i den lidt lettere genre".

- 14-årige Bries anmeldelse af "Tilbage til fremtiden del III" (1990)

(klik for stor størrelse)

I aften, 25 år senere og på selve Future Day, introducerer jeg de samme to film, "Tilbage til Fremtiden" del II og III, i Atlas Biograferne i Rødovre sammen med mine medværter fra podcasten Filmnørdens Hjørne. Det ser jeg som et tegn på, at universet hænger sammen.

P.S.: At "Tilbage til fremtiden" er firsernes mest underholdende filmserie, står jeg i øvrigt stadig ved.

Samlingen i øvrigt (minus en udlånt bog og to VHS-kassetter):

Original dansk filmplakat,"Tilbage til Fremtiden del III" (1990)

Bag om ”Tidsrejsen" (2. del): Interview med forfatteren Poul Berg

EKSKLUSIVT FOR BRIES BLOG-O-RAMA!

Selv om DR1's nye julekalender, ”Tidsrejsen”, selvfølgelig først startede i går, 1. december, har utålmodige sjæle allerede i flere uger kunnet smugåbne historiens låger og endda læse slutningen længe før juleaften. Seriens hovedforfatter, Poul Berg, har nemlig skrevet julekalenderens manuskript om til en roman, som forlaget People's Press udgav som hardcover den 12. november.

Nedenfor taler Poul Berg med Bries Blog-O-Rama om både bogen og tv-serien ”Tidsrejsen”, om trenden med kloge piger i moderne julekalendere og seriens åbenlyse inspiration fra ”Tilbage til fremtiden”-filmene.

> Læs også mit interview med producenten af "Tidsrejsen", Bo Mortensen

Idéen

POUL BERG: ””Tidsrejsen” er baseret på et oplæg, som DR købte fra Nordisk Film & TV. Oplægget var ikke flyvefærdigt; der manglede et persongalleri og en narrativ motor. Jeg blev spurgt af DR, om jeg ville udbygge historien, og de gav mig frie hænder til at skrive manuskriptet.”

”Jeg sagde selvfølgelig ja, for julekalenderen er et fantastisk format, hvor man har friheden til at gøre vilde ting og folde eventyret vanvittigt og morsomt ud. Man kan afsøge tangenter og tillade sig mere i julekalendere end i andre genrer. Sofie, vores hovedperson i ”Tidsrejsen”, møder for eksempel personer undervejs, som hun bestemt ikke havde regnet med at møde, og som hun aldrig havde mødt uden en tidsmaskine.”

”Sofies drivkraft er at bringe sine fraskilte forældre sammen igen. Uden at afsløre for meget, så kommer hun til at ændre sit blik på deres skilsmisse i løbet af december måned.”

"DR's dramachefer og jeg trak de elementer ud af oplægget, som vi havde lyst til at bruge og gå videre med. Vi vidste, at det skulle være en tidsrejsejulekalender, og at den også skulle handle om skilsmisse.”

Sofie (Bebiane Kreutzmann) fanget mellem sine to forældre | pr-foto: DR/Søren Bay

Bag om DR1's julekalender 2014: "Tidsrejsen"

Den 1. december 2014 har DR1 premiere på deres seneste julekalenderserie, ”Tidsrejsen”. Med sin ambitiøse blanding af fantasy, science fiction og familiedramatik ligger ”Tidsrejsen” i direkte forlængelse af den trend mod mere seriøse tv-julekalendere, som TV 2's ”Jesus og Josefine” (2003) og DR's egne ”Absalons hemmelighed” (2006) og ”Pagten” (2009) indvarslede.

> Læs også mit interview med seriens forfatter, Poul Berg

Bebiane Kreutzmann som Sofie i "Tidsrejsen" (2014) | pr-foto: DR/Tine Harden

Også i ”Tidsrejsen” hviler en tung byrde på den unge hovedpersons skuldre. Heltinden er atter en eftertænksom og videbegærlig teenagepige, ligesom Cecilie i ”Absalons hemmelighed”. Denne gang hedder hun Sofie, en 13-årig videnskabsnørd (spillet af den to år ældre Bebiane Kreutzmann). Hun er upopulær i skolen, men elsket af sin 8-årige lillebror, Birk, og deres forældre, Camilla og Henrik, der til Sofies dybe skuffelse er blevet skilt.

Bo Mortensen, der har produceret "Tidsrejsen", siger eksklusivt til Bries Blog-O-Rama:

”Det er i bund og grund en skilsmissehistorie, der er centreret omkring en handlekraftig pige, som også er en nørd og ikke er bange for at isolere sig og gå sine egne veje. Det er ét af seriens budskaber: Man skal turde stole på sine egne ideer.”

Interessen for videnskab og teknik har Sofie fra sin geniale farfar, der pusler med avancerede opfindelser i sit værksted. Farfaren (Lars Knutzon) lyder navnet Alfred – et hyggeligt vink til dukkekalenderen ”Kikkebakke Boligby” fra 1977, hvor Frits Helmuth lagde stemme til en anden opfinder-Alfred.

Lars Knutzon og Bebiane Kreutzmann i "Tidsrejsen" | pr-foto: DR/Tine Harden

Alfred har i 30 år arbejdet på en gyro, som i teorien vil kunne bøje tid og sted – hvis han ellers kunne få den til at virke. Den rationelle Sofie stiller sig skeptisk over for konceptet, men hun kan alligevel ikke slippe tanken. Med en tidsmaskine kunne hun måske rette i historiens gang og forhindre, at hendes mor og far gik fra hinanden ...

”Vores historie stiller spørgsmålene: Hvad hvis man kunne lave om på sin egen skæbne? Bør man gøre det? Hvad risikerer man ved det?”  

- Bo Mortensen, DR-producent

Manuskriptets leg med tidsspring og paradokser røber, at holdet bag julekalenderen har skelet til Robert Zemeckis' forbilledlige tidsrejsefilmtrilogi ”Tilbage til fremtiden” (1985-90) som inspirationskilde.

”Selvfølgelig er det ikke ubærlige ting, vi viser i ”Tidsrejsen”, men de moralske valg, som Sofie stilles over for, giver historien en tyngde oven i det underholdende action-adventure-aspekt,” mener Bo Mortensen.