TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
I ”Trolderiks posthule” flytter Trolderik fra Troldeskoven til Nordpolen for at finde ud af, om Julemanden virkelig eksisterer. På turen får Trolderik selskab af ormen Lafaytte, hvis æble rådner op under rejsen, så han må tage bolig i en snebold i stedet.
Billedet af den gnavne Tip-troldeolde får hæderspladsen i den iglo, som Trolderik indretter sig i. Her får han dagligt besøg af en sæl, der afleverer de julemandstegninger, som børnene hjemme i stuerne har sendt ind.
”Trolderiks posthule” indeholdt hver dag et afsnit af den franske tegnefilmserie om snemanden ”Bouli” (1989-91).
TV 2's småbørnsjulekalender i 1992 blev præsenteret af Girobank og Post Danmark, hvilket fik Berlingske Tidendes tv-anmelder Henrik List til at knurre over sammenblandingen af handling og sponsorkroner i "Trolderiks posthule":
"Måske ønsker etaten i god tid at henvende sig til de kommende giroslaver i fremtidens posthuskøer; de uskyldige små, der vel nu er det primære publikum til denne primitive dukkefilm på lavbudget?" (04.12.2992)
”Trolderiks posthule” blev den sidste Trolderik-julekalender på TV 2. Fire år senere blev kalenderens rammehistorie med Trolderik genudsendt på en konkurrerende kanal, TV3, som et fast element i programmet ”Morgen-TV”. Her var ”Bouli”-filmene dog klippet ud.
Trolderik's Posthule (TV 2 1992)
Produktionsselskab: TV1 Productions ApS.
Sendetidspunkt: 17.25
Instruktion og manus: Johnny Reimar. Musik og tekst: Bob Goldenbaum. Producer: Peter Hvarre.
Med Bob Goldenbaum, Maria Stenz, Jørn Rosenville (stemmer).
Indeholder ”Bouli” (Les Cartooneurs Associés 1989-91), skabt af Daniel Voinson & Roger Voinson
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
Nøjagtig et år efter sin første decemberserie, "Trolderik og nisserne" fra 1990, vendte TV 2's børne-tv-maskot Trolderik tilbage i en ny julekalender, der lidt forvirrende bare hed "Trolderiks julekalender".
I "Trolderiks julekalender" har titelfiguren (Bob Goldenbaum) stadig ikke fået sine troldehorn. Derfor vil Trolderik drille nissen i håb om at fremskynde processen. De gådefulde postkort, som Trolderik skriver med en ”drillepen”, skaber problemer både for nissen og postmesteren (Arne Siemsen), der beder Bubber fra TV 2's børneprogram ”Bubbers badekar” om hjælp.
Ligesom i ”Trolderik og nisserne” dannede indslagene med Trolderik rammen om en indkøbt tegnefilmserie: 24 håndplukkede afsnit (ud af i alt 1640!) af den hollandske ”Fablernes verden”.
"Rimelig budget-børne-TV, men blegner totalt ved siden af DRs glimrende, men så sandelig også genudsendte ”Jul på Slottet”,” skrev Bo Tao Michaëlis i Politiken 06.12.1991.
Mere dramatisk var forløbet bag kulisserne på Trolderik-franchisen. I august 1991 kom det frem, at Walther Rasmussen, som i 1990 konstruerede Trolderik-dukken for Johnny Reimars selskab TV 1 Productions, følte sig snydt for sin del af succesen.
Walther Rasmussen mente at have rettigheder til figuren og dermed krav på procenter af merchandise-indtægterne. Johnny Reimar og dennes advokat mente, at Rasmussen blot var hyret til et enkeltstående honorararbejde. De tilbød Walther Rasmussen en betalt jordomrejse eller en timeshare-lejlighed på Skagen som forligstilbud på den betingelse, at Rasmussen afstod alle krav på rettigheder til Trolderik-figuren.
Efter at Walther Rasmussen hævdede sin ophavsret i en række breve til Johnny Reimars forretningsforbindelser, hvilket angiveligt medførte en nedgang i Trolderik-indtægterne, anlagde Reimar sag mod Rasmussen.
Sagen kom for Østre Landsret i juni 1994. Her hævdede Johnny Reimar at have fundet på Trolderik-figuren i 1984 efter forlæg fra de berømte Gjøl-trolde. Walther Rasmussen fastholdt, at Trolderik var baseret på en teatertrold, han selv havde skabt i 1948.
Under retssagen måtte Bob Goldenbaum afgive vidnesbyrd om, at han havde fundet på dukkens kostume og navn ("en sammentrækning af Trolde-Erik").
Muligvis var denne oplevelse medvirkende til, at Bob Goldenbaum ikke havde de bedste minder om Trolderik-årene, da Bries Blog-O-Rama interviewede ham om hans karriere i 2011.
”Det var, på en helt anden måde [end DR's julekalendere], styret af andre interesser. Der skulle skaffes penge hele tiden, og man savnede friheden til at brede sig, fordi man ikke vidste, hvor længe det kunne fortsætte. Det blev for kommercielt,” sagde Bob Goldenbaum i 2011.
• I forbindelse med "Trolderiks Julekalender" i 1991 lancerede TV 2 sin egen lågekalender som et modsvar til DR's U-landskalender. Den første lågekalender med Trolderik-motiv (afbildet ovenfor) solgte 203.000 eksemplarer allerede inden december 1991. Indtægterne skaffede 1,9 mio. kroner til Kildemose Julemærkehjem. Til sammenligning gav DR's U-landskalender samme år 4,4 mio. kroner til forældreløse børn i Uganda.
• 160.000 børn deltog i Trolderiks tegnekonkurrence. 8-årige Louise Bundgaard Thomsen vandt førstepræmien: en flyrejse, en stor bunke præmier samt et møde med Trolderik og Bubber.
Trolderiks Julekalender (TV 2 1991) Sendetidspunkt: 17.20 Produktionsselskab: TV1 Productions ApS Instruktion og manus: Mads Freund, Johnny Reimar.
Producer: Peter Hvarre.
Musik: Bob Goldenbaum.Med Bob Goldenbaum, Maria Stenz, Svend Bjerre, Bubber, Arne Siemsen. Inkl. 24 afsnit af ”Fablernes verden” (De Fabeltjeskrant, Chanowski Productions 1968-1992)
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
TV 2's allerførste børnejulekalender fik premiere 1. december 1990. ”Trolderik og nisserne” hed kalenderen, som var en billigt produceret programrække til de alleryngste seere.
Hovedpersonen, Trolderik, var en hånddukke. Figurens lidet charmerende, grænsende til det skræmmende, design skyldtes Poul Arne Kring, og teatermaleren Walther Rasmussen byggede dukken.
Trolderik er en 234 år gammel trold, der bor i et træ i Troldeskoven. Desværre har han problemer med at få de horn i panden, som en rigtig trold ifølge hans ”tiptroldemor” skal have. Trolderik er simpelthen for artig og styret af sin samvittighed, som også optræder fysisk i skikkelse af Lafayette, en orm af fransk herkomst.
Johnny Reimar og hans produktionsselskab, TV1 Productions ApS, udviklede Trolderik-konceptet i efteråret 1990, hvor TV 2's børneseere første gang stiftede bekendtskab med figuren. Efter ”Trolderik og nisserne” fik dukken hovedrollen i to efterfølgende julekalendere samt børneprogrammet ”Trolderiks kvarter”, som kørte fra 1991 til 1993.
Trolderik-dukken blev ført og indtalt af Bent ”Bob” Goldenbaum (Tintin), en børne-tv-veteran fra DR's tidlige julekalenderdage.
”[Figuren] skulle være en trold, så jeg kunne komme af med mine giftigheder,” sagde Bob Goldenbaum til B.T. i efteråret 1990.
Idéen med Trolderik var at etablere en figur, der kunne blive TV 2's svar på DR's etablerede børne-tv-succeser Bamse & Kylling og Anna & Lotte. Især satsede Johnny Reimar på, at Trolderik havde potentiale som merchandising-fænomen.
Billede venligst udlånt af Lasse Mikkelsen
Ud over de musikalske og litterære sideprodukter kunne man erhverve Trolderik som lille figur. Troldens fjæs prydede også puslespil og madkasser, ligesom han var kampagnefigur for Falcks børneklub og Københavns Tivolis børnedage.
”Man famler noget i blinde, når man arbejder med en figur som Trolderik. Derfor er det så vigtigt, at man kommunikerer med børnene. De mange tusinde breve, Trolderik modtager, beviser, at vi har ramt noget rigtigt,” udtalte Bob Goldenbaum til Berlingske Tidende 20.12.1990, da ”Trolderik og nisserne” nærmede sig sin afslutning.
Bonusinfo:
Samtidig med julekalenderen "Trolderik og nisserne" udkom grammofonpladen og kassettebåndet ”Trolderik: 18 originalsange” på Trolderiks eget pladeselskab. Udgivelsen sikrede Bob Goldenbaum en guldkassette for 25.000 solgte eksemplarer.
Siden fulgte ”Jul med Trolderik” (Trolderik 1991), der ligeledes solgte guld og fik følgeskab af en bog af samme titel fra forlaget Carlsen. Året efter udkom ”Troldetoppen” (Hot Spot 1992).
”Trolderik og nisserne” (1990)
I TV 2's kalenderudsendelser fra 1990 tæller Trolderik hver dag ned til jul og synger "Kalendersangen", som Bob Goldenbaum oprindelig skrev til DR-julekalenderen ”Hos Ingrid og Lillebror” i 1971.
Indslagene med Trolderik dannede rammen om den spanske tegnefilmserie ”Nisselægen David” (David el Gnomo, 1985-87). Denne var baseret på Rien Poortvliet og Wil Huygens klassiske, nederlandske børnebog ”Nisser i hverdag og fest” (udg. på dansk i 1977).
Den sødladne morale i ”Nisselægen David” faldt Weekendavisens skribent Leif Blædel for brystet. Den 14. december skrev han:
”Det anstødelige er at filmen indoktrinerer børnene med forløjet sentimentalitet. Det gør den blandt andet ved at fremstille dyrelivet som om man var i Paradisets have – ræven optræder som en kærlig beskytter af søde små kaniner, der ellers hører til dens yndlingsspiser – men den gør det navnlig ved indpode de utvivlsomt i overvejende grad kødspisende børne-seere dobbeltmoral.”
Leif Blædel havde heller ikke meget til overs for resten af TV 2's første kalenderprogram.
”Trolderik er lavet uhyre primitivt, hvilket ikke er nogen mangel. Det er det imidlertid at den er helt fantasiløs og elendigt skrevet, navnlig er versene jammerlige - er det virkelig væsentligt billigere at engagere en dårlig rimsmed end en ordkunstner?” skrev Leif Blædel i Weekendavisen 14.12.1990.
Politikens Bo Tao Michaëlis var lodret uenig og gik i rette med sin kollega den 20. december:
”Skovens forskellige dyr er [i ”Nisselægen David”] præsenteret som i den antikke fabel. Fjernt fra virkelighedens barske »darwinisme« lever de harmonisk sammen og har præcis de roller, de har haft siden Æsops dage. […] At fremstille naturen som et naivt og infantilt paradis har altid skabt problemer for alvorsmænd m/k med selvtaget patent på fornuften. Men en sådan holdning er håbløs firkantet. Og man kan trække på smilebåndet af en sådan ideologikritik, som åbenbart heller ikke kan værdsætte Grimms eventyr eller H. C. Andersens ditto.”
Selve Trolderik-delen af julekalenderen, mente Bo Tao Michaëlis, besad en egen naiv charme: ”... det er faktisk ikke så ringe endda.”
Trolderik og nisserne (TV1 Productions ApS, 1990)
Sendetidspunkt: 17.30
Med Bob Goldenbaum (Trolderik), Maria Stenz (Lafayette/Tiptroldeolde)
Instruktion og manus: Johnny Reimar.
Musik: Bob Goldenbaum
Indeholder: Nisselægen David (David el Gnomo, BRB/TVE 1985)
Instr.: Luis Ballester.
Danske stemmer: Esper Hagen, Michelle Bjørn-Andersen, Lars Thiesgaard, Susanne Lundberg, Torben Sekov.
Som man kunne læse i indlægget om Tintin på film, har Hergés kække helt haft mange danske stemmer gennem årene. Men er man som jeg barn af 1970'erne, er der kun én dansk Tintin, der dur. Og han hedder Bob Goldenbaum.
Bob de Moors specialtegnede LP-omslag til "Alle tiders Tintin" (1981)
Bent ”Bob” Goldenbaum indtalte Tintins stemme i de 14 hørespil, som blev udsendt på LP og MC af Johnny Reimars pladeselskab, Starbox, mellem 1972 og ca. 1983. Det faste hold af skuespillere talte også stemmespecialisterne Peter Kitter og Jørn Rose, som delte de fleste biroller imellem sig.
Jeg var i denne uge så heldig at få kontakt til Bob Goldenbaum, som nu atter kalder sig ved sit fødenavn Bent Goldenbaum. Manden med den evigunge røst står stadig til rådighed som stemmeskuespiller, men ønsker ikke at få afsløret sin alder af professionelle hensyn (hans fødselsår står dog opført på Wikipedia).
Ligeledes er det næsten umuligt at opdrive et billede af Bob Goldenbaum, idet han gennem hele sin karriere har foretrukket at holde sit ansigt skjult og lade stemmen stjæle rampelyset. Her er dog et foto fra 1973 – bemærker man en flygtig lighed med Tintin?
Bent "Bob" Goldenbaum, 1973
EKSKLUSIVT INTERVIEW MED BENT "BOB" GOLDENBAUM Brian Iskov for Bries Blog-O-Rama, oktober 2011
Ud over serien af Tintin-hørespil har du mest arbejdet med marionetter og handskedukker i børne-tv. Hvad er din professionelle baggrund?
Jeg har blandt andet lavet en del Mester Jakel-teater. Jeg er ikke uddannet skuespiller. Jeg læste hos kongelig skuespiller Ejnar Juhl som elev, men så kom jeg ind til fjernsynet, først som regissør og siden dukkefører, og så kørte det ligesom i andre baner.
Hvordan blev du Tintins danske stemme?
Jeg blev indkaldt til stemmeprøve blandt andre unge mennesker. Peter Kitter og Jørn Rose valgte så mig. De kendte mig i forvejen fra tv. [NOTE: Jørn Rose var en meget brugt stemmeskuespiller og lydbogsindtaler i 1960'erne. Han havde tidligere arbejdet sammen med Bob Goldenbaum på DR's julekalenderserier, bl.a. ”Kender du Decembervej?” med Magnus Tagmus.]
Hvordan foregik indspilningerne af Tintin-hørespillene?
Vi mødtes i et lille studie; vi brugte flere forskellige i Københavnsområdet. Vi var et lille, sammentømret hold af skuespillere, som kendte hinanden godt. Jeg tror højst, vi har været fem i studiet på samme tid. Manuskripterne var delt op i sektioner, som svarede til de forskellige scener, og så indtalte vi historien efter stopursprincippet. Foran os kørte en tæller, som på minutter og sekunder viste os, præcis hvor replikkerne skulle falde.
Det kunne tage det meste af en dag at optage en historie, nogle gange en halv dag. Vi var ret skrappe, der var sjældent noget, der skulle tages om. Faktisk var stemmerne så meget i orden, at vores producer, Bruno Henriksen, mødte Tintin-tegneren, Hergé, den ene gang han besøgte København, og spillede vores hørespil for ham. Hergé forstod selvfølgelig ikke et ord af det danske, men han blev så imponeret over kontrasten mellem Tintins og kaptajn Haddocks stemmer, at han sagde, det var den bedste indtaling af Tintin, han havde hørt. Og i Sverige, hvor man også lavede Tintin-bånd, ændrede de på stemmerne, efter de havde hørt vores version.
Peter Kitter spillede jo ikke bare kaptajn Haddock. Han indtalte også Dupond og Dupont, Nestor og et hav af mindre roller, og hver gang hans figurer optrådte i samme scene, måtte han føre dialoger med sig selv. Lavede han alle de stemmeskift i realtid, eller måtte I snyde og klippe optagelserne sammen?
Nej, Peter Kitter var et naturtalent. Han var fantastisk til at imitere stemmer. Jeg sagde engang til ham: ”Jeg kan godt forstå, at du har en eller to stemmer, til nød tre [i samme scene]. Men når de begynder at skændes indbyrdes, står jeg af”. Nogle gange, hvis Haddock og Dupond og Dupont spillede over for hinanden, var det jo som om, der stod en masse mennesker i studiet. Det var eventyrligt, hvad han kunne. Og Jørn Rose, når han lavede Tournesol med den der knækkende stemme – ihhh! Han lød virkelig som en gal professor. Jeg var så imponeret.
En ofte fremsat kritik af Tintin-figuren lyder, at han som hovedperson er et lovlig renskuret dydsmønster. Hvordan sikrer man sig, at en så lastefri helt ikke går hen og bliver fersk?
Tintin kan i hvert fald nemt komme til at virke for voksen. Man skal kunne fornemme aldersforskellen mellem ham og de andre figurer. Jeg har været sidst i 30'erne, da jeg begyndte som Tintin, men min stemme har altid lydt så ungdommelig, at jeg har spillet unge springfyre gennem hele mit voksenliv. [NOTE: Selv i dag lyder Bent Goldenbaums stemme nøjagtig lige så drenget, som da han lavede Tintin for 30 år siden.]
Det var albumoversætteren Jørgen Sonnergaard, der stod for mange af bearbejdelserne til hørespil, og han fornemmede hurtigt, hvordan vi skuespillere fungerede sammen. Så det blev ofte meget humoristisk, og vi lagde mange jokes ind.
Jeg husker også, at vi lavede en helt ny Tintin-julehistorie, hvor figurerne mødtes på Møllenborg, og til sidst sang vi alle sammen ”Højt fra træets grønne top”! [NOTE: Der er sandsynligvis tale om sangen ”Julestemning med Tintin”, skrevet af Bruno Henriksen og udgivet på kassettebåndet ”Jul med børnenes favoritter”.] Det var jo ikke Hergés værk, men noget, som Peter Kitter og måske Bruno Henriksen skrev. Det var nemt at holde tonen, når man var færdig med en god dramatisering. Så flød teksterne.
I et album som ”Den sorte ø” er Hergés fortælling i høj grad båret af billederne. Det må være en af de historier, hvor I har måttet tilføje mest ny dialog, for at handlingen overhovedet skulle give mening for lytteren?
Det var den med gorillaen, ja. Der røg i hvert fald en finke eller to af panden dér. Hvad var det nu … På et tidspunkt siger jeg, at det ikke var en ond abe, men en ”go' rilla”. Dén opstod lige pludselig under indspilningen, og så måtte vi altså holde en pause for at grine. Det siger også noget om det intime sammenspil, vi havde, at vi kunne tillade os den slags.
Vi dramatiserede jo historierne; det var ikke bare indtaling. Vi gjorde dem til hørespil, så man kunne tage dem og spille dem som radioteater, hvis det skulle være. Det gav dem en værdi. Vores plader havde da også mange voksne fans, og de må have solgt godt, eftersom vi fik lov at lave så mange.
Jeres indspilning af ”Det hemmelige våben” lå i hvert fald på top 30 i 1974.
Virkelig? Se, det vidste jeg ikke.
Guldplade for den svenske LP-udgave af "Det hemmelige våben" (1981)
Tintin-hørespillene er så vidt vides aldrig blevet udgivet på cd. Har du nogen idé om, hvor de oprindelige optagelser befinder sig i dag?
Jeg ved det desværre ikke. Sådan nogle masterbånd bliver jo solgt videre, hver gang et firma går ned, og til sidst ved ingen, hvor de er endt. Men jeg kan da se på min årlige liste over Koda-indtægter, hvordan interessen for Tintin er gået op og ned. Jeg står også noteret for 25 numre i bibliotekernes opgørelse, så der må stadig være nogen, der låner Tintin-båndene og hører dem. På et tidspunkt fandt min lokale kioskejer ud af, hvem jeg var. Han kunne fortælle mig meget mere om Tintin, end jeg selv nogensinde har vidst. Han ejer samtlige albums. Og nu er pladerne jo blevet samlerobjekter.
Har du selv Tintin-pladerne derhjemme?
Desværre ikke, jeg har givet dem væk. Det var jo en fin julegave, ikke? Med omslaget signeret af mig – og Tintin!
Uden for Tintin-regi er Bent "Bob" Goldenbaum bedst kendt for at give røst og liv til dukken Lillebror fra børne-tv-klassikeren ”Ingrid og Lillebror”. Den friskfyragtige marionet med de flove ordspil dannede værtspar med pædagogen Ingrid Skovgaard Raben i programmet ”Kikkassen” fra 1966 til 1976.
Siden fik Lillebror på egen hånd et forsinket voksen-comeback, da Mikael Bertelsen inviterede ham i studiet som flabet debattør i DR2's ”De uaktuelle nyheder” (2002). I dette årtusinde har Lillebror også optrådt i en Carlsberg-reklame sammen med en vellignende Ingrid-kopi.
Som forfatter er Bob Goldenbaum desuden ophavsmanden til Magnus Tagmus, der var 1960'ernes mest populære figur i ”Børnenes Julekalender” på DR. Goldenbaum skrev manuskript og komponerede musikken til ”Kender du Decembervej?” (1967), hvorfra man stadig husker den iørefaldende melodi ”På toppen af vort tag” og Magnus Tagmus' temasang.
Bob Goldenbaum bidrog desuden til julekalenderserierne ”Juleteatret” (1965), ”Besøg på Decembervej” (1968) og ”Hos Ingrid og Lillebror” (1971). Siden førte han dukken Trolderik i tre julekalendere for TV 2, ”Trolderik og nisserne” (1990), ”Trolderiks julekalender” (1991) og ”Trolderiks posthule” (1992). Disse serier var ligesom Tintin-hørespillene produceret på Johnny Reimars foranledning.
… tør jeg ikke garantere, at du finder på Bries Blog-O-Rama. Til gengæld lover jeg dig:
Masser af interviews med kendte filmfolk. Udvalgte biograf- og dvd-anmeldelser. Og en række af de sjoveste, særeste eller bare mest spændende oplevelser, jeg har haft som kulturjournalist i dette årtusinde.
Så flyv med over månen i luftballon. Ræk ud efter stjernerne (hej Brad!) i mine festivalwebcasts fra Cannes og Venedig.
