TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
I ”Trolderiks posthule” flytter Trolderik fra Troldeskoven til Nordpolen for at finde ud af, om Julemanden virkelig eksisterer. På turen får Trolderik selskab af ormen Lafaytte, hvis æble rådner op under rejsen, så han må tage bolig i en snebold i stedet.
Billedet af den gnavne Tip-troldeolde får hæderspladsen i den iglo, som Trolderik indretter sig i. Her får han dagligt besøg af en sæl, der afleverer de julemandstegninger, som børnene hjemme i stuerne har sendt ind.
”Trolderiks posthule” indeholdt hver dag et afsnit af den franske tegnefilmserie om snemanden ”Bouli” (1989-91).
TV 2's småbørnsjulekalender i 1992 blev præsenteret af Girobank og Post Danmark, hvilket fik Berlingske Tidendes tv-anmelder Henrik List til at knurre over sammenblandingen af handling og sponsorkroner i "Trolderiks posthule":
"Måske ønsker etaten i god tid at henvende sig til de kommende giroslaver i fremtidens posthuskøer; de uskyldige små, der vel nu er det primære publikum til denne primitive dukkefilm på lavbudget?" (04.12.2992)
”Trolderiks posthule” blev den sidste Trolderik-julekalender på TV 2. Fire år senere blev kalenderens rammehistorie med Trolderik genudsendt på en konkurrerende kanal, TV3, som et fast element i programmet ”Morgen-TV”. Her var ”Bouli”-filmene dog klippet ud.
Trolderik's Posthule (TV 2 1992)
Produktionsselskab: TV1 Productions ApS.
Sendetidspunkt: 17.25
Instruktion og manus: Johnny Reimar. Musik og tekst: Bob Goldenbaum. Producer: Peter Hvarre.
Med Bob Goldenbaum, Maria Stenz, Jørn Rosenville (stemmer).
Indeholder ”Bouli” (Les Cartooneurs Associés 1989-91), skabt af Daniel Voinson & Roger Voinson
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
Nøjagtig et år efter sin første decemberserie, "Trolderik og nisserne" fra 1990, vendte TV 2's børne-tv-maskot Trolderik tilbage i en ny julekalender, der lidt forvirrende bare hed "Trolderiks julekalender".
I "Trolderiks julekalender" har titelfiguren (Bob Goldenbaum) stadig ikke fået sine troldehorn. Derfor vil Trolderik drille nissen i håb om at fremskynde processen. De gådefulde postkort, som Trolderik skriver med en ”drillepen”, skaber problemer både for nissen og postmesteren (Arne Siemsen), der beder Bubber fra TV 2's børneprogram ”Bubbers badekar” om hjælp.
Ligesom i ”Trolderik og nisserne” dannede indslagene med Trolderik rammen om en indkøbt tegnefilmserie: 24 håndplukkede afsnit (ud af i alt 1640!) af den hollandske ”Fablernes verden”.
"Rimelig budget-børne-TV, men blegner totalt ved siden af DRs glimrende, men så sandelig også genudsendte ”Jul på Slottet”,” skrev Bo Tao Michaëlis i Politiken 06.12.1991.
Mere dramatisk var forløbet bag kulisserne på Trolderik-franchisen. I august 1991 kom det frem, at Walther Rasmussen, som i 1990 konstruerede Trolderik-dukken for Johnny Reimars selskab TV 1 Productions, følte sig snydt for sin del af succesen.
Walther Rasmussen mente at have rettigheder til figuren og dermed krav på procenter af merchandise-indtægterne. Johnny Reimar og dennes advokat mente, at Rasmussen blot var hyret til et enkeltstående honorararbejde. De tilbød Walther Rasmussen en betalt jordomrejse eller en timeshare-lejlighed på Skagen som forligstilbud på den betingelse, at Rasmussen afstod alle krav på rettigheder til Trolderik-figuren.
Efter at Walther Rasmussen hævdede sin ophavsret i en række breve til Johnny Reimars forretningsforbindelser, hvilket angiveligt medførte en nedgang i Trolderik-indtægterne, anlagde Reimar sag mod Rasmussen.
Sagen kom for Østre Landsret i juni 1994. Her hævdede Johnny Reimar at have fundet på Trolderik-figuren i 1984 efter forlæg fra de berømte Gjøl-trolde. Walther Rasmussen fastholdt, at Trolderik var baseret på en teatertrold, han selv havde skabt i 1948.
Under retssagen måtte Bob Goldenbaum afgive vidnesbyrd om, at han havde fundet på dukkens kostume og navn ("en sammentrækning af Trolde-Erik").
Muligvis var denne oplevelse medvirkende til, at Bob Goldenbaum ikke havde de bedste minder om Trolderik-årene, da Bries Blog-O-Rama interviewede ham om hans karriere i 2011.
”Det var, på en helt anden måde [end DR's julekalendere], styret af andre interesser. Der skulle skaffes penge hele tiden, og man savnede friheden til at brede sig, fordi man ikke vidste, hvor længe det kunne fortsætte. Det blev for kommercielt,” sagde Bob Goldenbaum i 2011.
• I forbindelse med "Trolderiks Julekalender" i 1991 lancerede TV 2 sin egen lågekalender som et modsvar til DR's U-landskalender. Den første lågekalender med Trolderik-motiv (afbildet ovenfor) solgte 203.000 eksemplarer allerede inden december 1991. Indtægterne skaffede 1,9 mio. kroner til Kildemose Julemærkehjem. Til sammenligning gav DR's U-landskalender samme år 4,4 mio. kroner til forældreløse børn i Uganda.
• 160.000 børn deltog i Trolderiks tegnekonkurrence. 8-årige Louise Bundgaard Thomsen vandt førstepræmien: en flyrejse, en stor bunke præmier samt et møde med Trolderik og Bubber.
Trolderiks Julekalender (TV 2 1991) Sendetidspunkt: 17.20 Produktionsselskab: TV1 Productions ApS Instruktion og manus: Mads Freund, Johnny Reimar.
Producer: Peter Hvarre.
Musik: Bob Goldenbaum.Med Bob Goldenbaum, Maria Stenz, Svend Bjerre, Bubber, Arne Siemsen. Inkl. 24 afsnit af ”Fablernes verden” (De Fabeltjeskrant, Chanowski Productions 1968-1992)
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
TV 2's allerførste børnejulekalender fik premiere 1. december 1990. ”Trolderik og nisserne” hed kalenderen, som var en billigt produceret programrække til de alleryngste seere.
Hovedpersonen, Trolderik, var en hånddukke. Figurens lidet charmerende, grænsende til det skræmmende, design skyldtes Poul Arne Kring, og teatermaleren Walther Rasmussen byggede dukken.
Trolderik er en 234 år gammel trold, der bor i et træ i Troldeskoven. Desværre har han problemer med at få de horn i panden, som en rigtig trold ifølge hans ”tiptroldemor” skal have. Trolderik er simpelthen for artig og styret af sin samvittighed, som også optræder fysisk i skikkelse af Lafayette, en orm af fransk herkomst.
Johnny Reimar og hans produktionsselskab, TV1 Productions ApS, udviklede Trolderik-konceptet i efteråret 1990, hvor TV 2's børneseere første gang stiftede bekendtskab med figuren. Efter ”Trolderik og nisserne” fik dukken hovedrollen i to efterfølgende julekalendere samt børneprogrammet ”Trolderiks kvarter”, som kørte fra 1991 til 1993.
Trolderik-dukken blev ført og indtalt af Bent ”Bob” Goldenbaum (Tintin), en børne-tv-veteran fra DR's tidlige julekalenderdage.
”[Figuren] skulle være en trold, så jeg kunne komme af med mine giftigheder,” sagde Bob Goldenbaum til B.T. i efteråret 1990.
Idéen med Trolderik var at etablere en figur, der kunne blive TV 2's svar på DR's etablerede børne-tv-succeser Bamse & Kylling og Anna & Lotte. Især satsede Johnny Reimar på, at Trolderik havde potentiale som merchandising-fænomen.
Billede venligst udlånt af Lasse Mikkelsen
Ud over de musikalske og litterære sideprodukter kunne man erhverve Trolderik som lille figur. Troldens fjæs prydede også puslespil og madkasser, ligesom han var kampagnefigur for Falcks børneklub og Københavns Tivolis børnedage.
”Man famler noget i blinde, når man arbejder med en figur som Trolderik. Derfor er det så vigtigt, at man kommunikerer med børnene. De mange tusinde breve, Trolderik modtager, beviser, at vi har ramt noget rigtigt,” udtalte Bob Goldenbaum til Berlingske Tidende 20.12.1990, da ”Trolderik og nisserne” nærmede sig sin afslutning.
Bonusinfo:
Samtidig med julekalenderen "Trolderik og nisserne" udkom grammofonpladen og kassettebåndet ”Trolderik: 18 originalsange” på Trolderiks eget pladeselskab. Udgivelsen sikrede Bob Goldenbaum en guldkassette for 25.000 solgte eksemplarer.
Siden fulgte ”Jul med Trolderik” (Trolderik 1991), der ligeledes solgte guld og fik følgeskab af en bog af samme titel fra forlaget Carlsen. Året efter udkom ”Troldetoppen” (Hot Spot 1992).
”Trolderik og nisserne” (1990)
I TV 2's kalenderudsendelser fra 1990 tæller Trolderik hver dag ned til jul og synger "Kalendersangen", som Bob Goldenbaum oprindelig skrev til DR-julekalenderen ”Hos Ingrid og Lillebror” i 1971.
Indslagene med Trolderik dannede rammen om den spanske tegnefilmserie ”Nisselægen David” (David el Gnomo, 1985-87). Denne var baseret på Rien Poortvliet og Wil Huygens klassiske, nederlandske børnebog ”Nisser i hverdag og fest” (udg. på dansk i 1977).
Den sødladne morale i ”Nisselægen David” faldt Weekendavisens skribent Leif Blædel for brystet. Den 14. december skrev han:
”Det anstødelige er at filmen indoktrinerer børnene med forløjet sentimentalitet. Det gør den blandt andet ved at fremstille dyrelivet som om man var i Paradisets have – ræven optræder som en kærlig beskytter af søde små kaniner, der ellers hører til dens yndlingsspiser – men den gør det navnlig ved indpode de utvivlsomt i overvejende grad kødspisende børne-seere dobbeltmoral.”
Leif Blædel havde heller ikke meget til overs for resten af TV 2's første kalenderprogram.
”Trolderik er lavet uhyre primitivt, hvilket ikke er nogen mangel. Det er det imidlertid at den er helt fantasiløs og elendigt skrevet, navnlig er versene jammerlige - er det virkelig væsentligt billigere at engagere en dårlig rimsmed end en ordkunstner?” skrev Leif Blædel i Weekendavisen 14.12.1990.
Politikens Bo Tao Michaëlis var lodret uenig og gik i rette med sin kollega den 20. december:
”Skovens forskellige dyr er [i ”Nisselægen David”] præsenteret som i den antikke fabel. Fjernt fra virkelighedens barske »darwinisme« lever de harmonisk sammen og har præcis de roller, de har haft siden Æsops dage. […] At fremstille naturen som et naivt og infantilt paradis har altid skabt problemer for alvorsmænd m/k med selvtaget patent på fornuften. Men en sådan holdning er håbløs firkantet. Og man kan trække på smilebåndet af en sådan ideologikritik, som åbenbart heller ikke kan værdsætte Grimms eventyr eller H. C. Andersens ditto.”
Selve Trolderik-delen af julekalenderen, mente Bo Tao Michaëlis, besad en egen naiv charme: ”... det er faktisk ikke så ringe endda.”
Trolderik og nisserne (TV1 Productions ApS, 1990)
Sendetidspunkt: 17.30
Med Bob Goldenbaum (Trolderik), Maria Stenz (Lafayette/Tiptroldeolde)
Instruktion og manus: Johnny Reimar.
Musik: Bob Goldenbaum
Indeholder: Nisselægen David (David el Gnomo, BRB/TVE 1985)
Instr.: Luis Ballester.
Danske stemmer: Esper Hagen, Michelle Bjørn-Andersen, Lars Thiesgaard, Susanne Lundberg, Torben Sekov.
Alle tiders mest populære norske film, Ivo Caprinos dukkeklassiker ”Bjergkøbing Grand Prix”, fejrer i dag 40-års jubilæum. Bries Blog-O-Rama følger filmens vej mod kæmpesuccesen og går bag om den konflikt, som i 2013 forhindrede efterfølgeren, "Jul i Bakkekøbing", i at bruge Bjergkøbing-navnet i Danmark.
Kan du huske Ludvig, det frygtsomme pindsvin? Eller Sofus – den sorgløse husskade, som altid sagde ”Træk mig baglæns ind i fuglekassen”? For slet ikke at nævne parrets menneskeven, den idérige cykelsmed Teodor Fælgen og hans gyldne mesterstykke af en selvbygget racerbil: Il Tempo Gigante?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, er du en af de mange, der er vokset op med Ivo Caprinos dukkefilm ”Bjergkøbing Grand Prix”. Ifølge statistikken er filmen set af 5 ½ millioner nordmænd i biograferne siden dens premiere i august 1975. Det mest bemærkelsesværdige ved tallet er, at Norge dengang kun havde 4 mio. indbyggere.
– Det må være en verdensrekord. Tænk, hvis en amerikansk film blev set af samtlige 300 millioner, der bor i USA. Den slags sker jo ikke, siger Remo Caprino, søn af filmens nu afdøde instruktør, Ivo Caprino (1920-2001). Remo, nu 71 år, var selv en del af det lille hold, som fra 1969 til 1975 knoklede for at realisere faderens nu klassiske animationsfilm.
Bag kulisserne på "Bjergkøbing Grand Prix". Ivo Caprino er nr. 2 fra højre (i rød skjorte). Remo Caprino ses yderst t.v. Foto: Caprino Studios
Også i Danmark er den 40 år gamle ”Bjergkøbing Grand Prix” suverænt alle tiders mest sete norske film. I dag, hvor Remo Caprino fører familiearven videre som leder af Caprino Studios, møder han fortsat mange danskere, der stolt, men fejlagtigt regner hans fars film for et dansk kulturklenodie. I Bergen overhørte han engang et norsk-dansk kærestepar, der ihærdigt diskuterede ”Bjergkøbing Grand Prix”. Pigen var overbevist om, at filmen var pæredansk. Først da hun skråsikkert satte 10.000 kroner på højkant, greb Remo Caprino ind i samtalen for at stoppe det letsindige væddemål.
Resten af Ivo Caprinos omfangsrige produktion, med ”Karius og Baktus” (1954) og ”Den standhaftige tinsoldat” (1955) som undtagelser, er ikke nær så kendt i Danmark. Men i hjemlandet indtager Caprinos eventyrlige dukkeuniverser en særstilling inden for norsk familiekultur.
– Norges statsfjernsyn, NRK, købte tv-rettighederne til alle Ivo Caprinos kortfilm for et engangsbeløb og sendte dem igen og igen, år efter år, uden at betale ham ekstra for det. Men Caprino tabte ikke på det, for eksponeringen gjorde hans film til fælles folkeeje, forklarer den norske animationsekspert Gunnar Strøm.
En særlig berømt detalje i ”Bjergkøbing Grand Prix” er suget i maven, som opstår, hver gang Il Tempo Gigante drøner over bakketoppen på racerbanen. Effekten blev skabt ved at hænge kameraet op i et specialfremstillet stativ på hjul, som bragte kameralinsen så tæt på kørebanen som muligt. Foto: Caprino Studios
Det er nok også kun få danskere, der vil vide, at Bjergkøbing – Flåklypa – var et afholdt fænomen i Norge længe før Ivo Caprinos film. Forfatteren og billedkunstneren Kjell Aukrust (1920-2002) skabte miljøet og dets beboere, da han i 1950'erne og 60'erne skrev og tegnede satiriske indlæg til forsvarets interne Mannskapsavis. Flåklypas mikrokosmos var hans parodi på et lille, norsk landsbysamfund med alt, hvad der hører til af sære originaler og nabostridigheder.
Kjell Aukrust kom selv fra provinsen og modellerede Flåklypa over sin hjemegn, Alvdal (syd for Trondheim, tæt på den svenske grænse, red.). Derved vandt Aukrust en stor læserskare, der kunne genkende sig selv i hans persongalleri, siger Gunnar Strøm:
– Norge er jo et bondesamfund. Alle nordmænd kommer fra en gård eller har haft bedsteforældre, der bor på landet.
Pindsvinet Ludvig i "Bjergkøbing Grand Prix". Foto: Caprino Film
Filmmanden Ivo Caprino var derimod født ind i Oslos kulturelite som søn af en kunstnerisk anlagt ambassadørdatter og en italiensk konsul. Men trods deres ulige baggrunde svingede Caprino og Aukrust godt sammen, da de mødtes i 1969. Caprino ville animere en sketch-dukkeserie til tv bygget over Aukrusts figurer. Efter halvandet års arbejde præsenterede Caprino et prøveafsnit af ”Flåklypa TV og Radio” for NRK's ledelse. De vendte tommelfingrene nedad.
– Det viste sig, at den fortælleform med korte, finurlige gags, som Aukrust var kendt og elsket for, ikke fungerede nær så godt som dukkefilm, fortæller Gunnar Strøm.
Først da sønnen Remo foreslog at videreudvikle ideen til en biografspillefilm med de samme dukker, fik Ivo Caprino vendt sit nederlag til triumf. Holdet bag filmen skrev et nyt manuskript med en længere, sammenhængende historie, og efter yderligere fire års møjsommelig millimeter-animation var ”Bjergkøbing Grand Prix” klar til at tage Norge med storm. Især bilen Il Tempo Gigante og den elskelige Ludvig vandt manges hjerter, skønt ingen af figurerne havde spillet væsentlige roller hos Aukrust. Før filmen eksisterede Ludvig kun som en reklametegning, mens bilen var designet til en gæsteoptræden i tv-serien. Men filmens nye rollefordeling ramte plet.
– Ludvig og Sofus afspejler to sider af Teodors natur: pessimisten og optimisten. Til sammen udgør trioen vores alles alter ego. For selv om mange i Norge føler, at Flåklypa er et ærkenorsk miljø, findes den slags typer i alle samfund, siger Remo Caprino.
Sofus (Solan) og Ludvig i Kjell Aukrusts streg
Gunnar Strøm mener desuden, at ”Bjergkøbing Grand Prix” forenede det bedste fra Ivo Caprinos og Kjell Aukrusts respektive verdener:
– Caprino lagde en klassisk hollywood-dramaturgi ned over Aukrusts figurgalleri og parodiske situationskomik. Og så er filmen jo også imponerende lavet og fuld af finurlige tekniske løsninger, siger han.
Utroligt nok animerede Ivo Caprino næsten hele den 88 minutter lange film egenhændigt.
– Han var perfektionist, næsten ud i det ekstreme, siger Gunnar Strøm og fremhæver scenen, hvor Bjergkøbings otte mand store orkester giver et nummer. Pianisten, bassisten og trompetisten er alle animeret med korrekt fingersætning i forhold til de toner, man hører dem spille på lydsporet.
– Når man tænker på, at Caprino sommetider skulle flytte ti dukker for hver gang, han optog et enkelt billede af filmen, er det næsten sygt, så fuld kontrol han havde over resultatet, siger Gunnar Strøm.
”Bjergkøbing Grand Prix” blev da også Ivo Caprinos sidste dukkefilm. Efter seks år på samme projekt følte han sig udbrændt, og han tvivlede på, at en opfølger ville kunne indfri forventningerne. I stedet oprettede han et ”Caprinoland” i forlystelsesparken Hunderfossen nord for Lillehammer. Her står en 1:1-model af Il Tempo Gigante udstillet imellem tableauer fra Caprinos mange andre dukkefilm.
Il Tempo Gigante. Foto: Henrik Thorstensen/Caprino Studios
Siden faderens død i 2001 har Remo Caprino restaureret ”Bjergkøbing Grand Prix” for 10 mio. nkr., så teknikken matcher nutidens standarder. Han undersøgte i 2005, hvad en fortsættelse i ”Caprino-kvalitet” ville koste. Overslaget lød på 230 mio. norske kroner.
– Et så stort budget ville gøre os afhængig af udenlandske investorer, og vi ville blive nødt til at fralægge os noget af det kunstneriske ansvar, siger Remo Caprino som begrundelse for ikke at vende tilbage til Bjergkøbing.
At de norske biografer i november 2013 kunne byde på en spritny, stopmotion-animeret dukkefilm fra Flåklypa med flere af de elskede Kjell Aukrust-figurer, kom derfor lige så meget bag på Caprino som alle andre. For selv om mange tror, at Caprino Studios står bag opfølgeren ”Jul i Bakkekøbing”, kendte Remo intet til dens eksistens, før han læste om den i avisen. Animationsfilmen fra selskabet Maipo er dog ganske officiel og sanktioneret af Aukrusts arvinger.
– Efter succesen med ”Bjergkøbing Grand Prix” opstod der en konflikt mellem Kjell Aukrust og Ivo Caprino, fortæller Gunnar Strøm.
Kjell Aukrust brød sig ikke om, at Ludvig, Sofus og Teodor blev associeret mere med Ivo Caprinos film end med hans egne tegninger. For at generobre ejerskabet over sine figurer skrev Aukrust en række nye bøger, hvor Sofus og Ludvig var i centrum. Og det er denne forgrening af Flåklypa-universet, som ”Jul i Bakkekøbing” forholder sig til. Alle, der arbejdede på filmen, fik ligefrem totalforbud imod at gense Caprinos film i de to år, produktionen af ”Jul i Bakkekøbing” stod på.
At byen ikke længere hedder Bjergkøbing på dansk, skyldes, at Caprino Studios har nægtet at lade konkurrenten bruge det hæderkronede navn i Danmark.
– Flåklypa er et eksisterende bynavn i Norge, så det er svært at nedlægge forbud imod. Men da alt for mange i forvejen er forvirrede over navnefællesskabet mellem de to film, har vi ikke ønsket, at folkene bag ”Jul i Flåklypa” skal udnytte vores succes med ”Flåklypa Grand Prix” til egen vinding, forklarer Remo Caprino.
Små 63.345 danskere endte med at løse billet til "Jul i Bakkekøbing", som nåede anderledes svimlende højder i hjemlandet: Mere end 890.000 solgte billetter gjorde "Jul i Flåklypa" til årets mest sete biograffilm i Norge. Og Flåklypa-universet knopskyder fortsat: Endnu en dukkefilm med de elskede Kjell Aukrust-figurer, ”Solan & Ludvig - Herfra til Flåklypa”, er på vej fra Maipo med norsk julepremiere allerede i år.
Bjergkøbing-fakta
”Flåklypa Grand Prix” var Norges første animationsfilm i spillefilmslængde. Et hold på i snit seks personer arbejdede fire år på dukkefilmen, før den fik premiere 28. august 1975.
Det anslås, at ”Flåklypa Grand Prix” har solgt over fem ½ millioner biografbilletter i sit hjemland. Det svarer til, at samtlige nordmænd har været i biografen for at se filmen.
Under titlen ”Bjergkøbing Grand Prix” kom "Flåklypa Grand Prix" til Danmark 8. oktober 1976. En digitalt restaureret kopi fik repremiere i danske biografer 30. juni 2011. I alt har filmen solgt knap 570.000 biografbilletter i Danmark.
"Bjergkøbing Grand Prix" er oversat til 13 sprog. På tysk kaldes Flåklypa for Hintertupfinger, mens den på engelsk hedder Pinchcliffe og på fransk Pignon-Sur-Roc.
Musikken til ”Bjergkøbing Grand Prix” blev komponeret af danske Bent Fabricius-Bjerre.
Den danske lydmand Jacob Trier designede motorlyden til racerbilen Il Tempo Gigante ved at kombinere optagelser af fem forskellige bilmotorer (bl.a. en Alfa Romeo) med lyden af en Cessna-flymotor og en speedbåd.
Dukkernes skeletter og Il Tempo Gigante blev bygget i hånden af Caprino-studiets tekniske geni, Bjarne Sandemose (søn af den danske forfatter Aksel Sandemose).
For at promovere filmen "Bjergkøbing Grand Prix" byggede Ivo Caprinos team en funktionsdygtig udgave af Il Tempo Gigante i fuld størrelse. Racerkøreren Niki Lauda donerede en 7,8 liters Chevrolet-motor med 550 hk og otte cylindere til formålet. Bilen, der er godkendt til vejkørsel, har præsteret 200 km/t. på den tyske Nürburgring. Il Tempo Gigante står i dag udstillet i Hunderfossen Familiepark i Øyer nord for Lillehammer.
Flere har påpeget, at podrace-sekvensen i ”Star Wars Episode I: Den usynlige fjende” (1999) til forveksling ligner væddeløbet i ”Bjergkøbing Grand Prix” helt ned i detaljerne omkring billedvalg og klipning. Det er aldrig blevet bekræftet, om George Lucas har ladet sig inspirere af den norske dukkefilm:
11. november 2013 udkom den restaurerede ”Bjergkøbing Grand Prix” på blu-ray med over to timers ekstramateriale. I Danmark kan filmen kun købes gennem Caprino Studios' webbutik (www.caprino.no) eller hos El-Giganten. Butikskædens navnesammenfald med Il Tempo Gigante er dog en ren tilfældighed, siger Remo Caprino.
En Limited Edition-gaveæske, der foruden blu-ray'en af "Bjergkøbing Grand Prix" indeholder håndmalede figurer af Sofus, Ludvig og Teodor, er fremstillet i 2000 eksemplarer.
Maipo Film og Qvisten Animation står bag den selvstændige efterfølger ”Jul i Bakkekøbing” (Jul i Flåklypa), der er instrueret af Rasmus A. Sivertsen (”Kurt blir grusom”). Produktionen varede to år og to måneder og kostede 25 mio. norske kroner. Filmens dukker blev stopmotion-animeret (flyttet billede for billede ved håndkraft) ligesom i ”Bjergkøbing Grand Prix”. Kun snefnug, røg og lignende effekter er skabt i computeren.
”Jul i Bakkekøbing” er den tredje filmatisering af Kjell Aukrusts Flåklypa-univers. Den håndtegnede spillefilm ”Solan, Ludvig og Gurin med reverompa” var en succes i de norske biografer i julen 1998.
Et af de fornemste privilegier ved at være freelancejournalist er, at arbejdet ofte giver mig mulighed for at gå i dybden med nogle af de emner, jeg holder allermest af.
Brie med Bette Kræ fra "Kikkebakke Boligby" (1977). Vuf!
Som selvudnævnt julekalenderkender var det derfor en stor oplevelse, da jeg i januar 2013 for første gang opnåede adgang til det allerhelligste, dybe indre af DR Byens rekvisitlager.
Her stod 100 kasser mærket "DUKKER" og samlede støv på reolerne.
Hvad mon gemmer sig i kasserne?
Efter DR's udflytning fra TV-Byen i Gladsaxe havde ingen rigtig styr på, hvad der lå i hvilke kasser. Ved nærmere inspektion viste det sig, at mange af dem gemte på de berømte stangdukkefigurer fra 1970'ernes B&U-julekalendere: "Vinterbyøster", "Jullerup Færgeby" og "Kikkebakke Boligby".
Den pureste tv-nostalgi - og endda til at tage og føle på!
Bingo! Denne kasse er proppet med dukker fra "Kikkebakke Boligby" (1977).
Min begejstring var ikke mindre udtalt, da jeg i september 2013 blev kaldt tilbage til DR's lager for at hjælpe med at katalogisere indholdet i de mange kasser. Nogle af dukkerne skulle sættes i stand og udstilles på Koldinghus i julen 2013, og øjensynlig var jeg den person, der kunne flest af dukkernes navne udenad ...
Brie med Papa Caramella fra "Vinterbyøster" (1973).
Her er Pøs fra "Jullerup Færgeby" (1974).
Mary, havnekontorets papegøje fra samme kalender (1974).
Enkelte af de gamle B&U-dukker er synligt mærket af tidens tand. Lillebrors slatne legeme er der for eksempel ikke meget liv i. Hans hoved har en trist tendens til at falde af, men han har selvfølgelig også snart været dreng i 50 år.
Brie med Lillebror (1966-)
Den tvekønnede bossa nova-regnorm, som Poul & Nulle mødte nede i jordhulen i "Jul og grønne skove" (1980), er også godt mørnet efterhånden:
"Jeg er blot en regnorm, det' en orm, som elsker vand ..." (1980)
Et eksemplar af Poul & Nulles famøse svævende kuglekamera fandt vi også.
Endelig havde Morten Post og hr. Stempelquist fra "Vinterbyøster" tildraget sig et par uklædelige liggesår under de mange års opbevaring. Men i betragtning af, at disse håndsyede stof- og skumgummikreationer er 40 år gamle, er det alligevel imponerende, hvor godt de har overlevet at bo hulter til bulter i nogle tilfældige trækasser.
Hanne Willumsen syede selv alle dukkerne til "Vinterbyøster", og man bemærker det flotte håndværk: Morten Post har fine lædersko, vinylskygge på sin kasket og bukser af rigtigt jernbanefløjl.
Morten Post og Hector Stempelquist fra "Vinterbyøster" (1973).
Under katalogiseringsarbejdet dukkede rekvisitør Henrik op med en hidtil ukendt kasse i favnen. I den lå DR's legendariske dukkemager Erik Sørensens efterladte papirer.
Foruden et væld af fotografier, skitsetegninger og østeuropæiske dukkefagblade til mulig inspiration gemte kassen også det kaffeplettede originalmanuskript til serien "Noget om nisser" fra 1972.
Hermed kan det for første gang afsløres, at Børnenes Julekalender 1972 bar arbejdstitlen "Nissealfernes jul":
Original drejebog til "Noget om nisser" (1972)
I de store, opretstående kasser på hjul hænger mange af Erik Sørensens snoredukker på rad og række. Her et udvalg af nisser fra julekalenderne "Hvad en møller kan komme ud for" (1970) og "Noget om nisser" (1972):
Assorterede julekalendernisser (1970/1972)
Udkommet af denne glorværdige septemberdag blev i øvrigt, at dukker fra syv af julekalenderne blev udvalgt og fragtet til Koldinghus, hvor de indtil 3. januar kan beskues i montrer som en del af udstillingen "Julekalendernes Historie".
Men det er stadig en sjælden oplevelse at holde barndommens tv-klenodier i sine egne hænder. Jeg har leget med de selvsamme dukker, som jeg så inde i fjernsynet som lille. Og så har jeg endda fået penge for det.
Klart en af de mere mindeværdige dage på kontoret!
… tør jeg ikke garantere, at du finder på Bries Blog-O-Rama. Til gengæld lover jeg dig:
Masser af interviews med kendte filmfolk. Udvalgte biograf- og dvd-anmeldelser. Og en række af de sjoveste, særeste eller bare mest spændende oplevelser, jeg har haft som kulturjournalist i dette årtusinde.
Så flyv med over månen i luftballon. Ræk ud efter stjernerne (hej Brad!) i mine festivalwebcasts fra Cannes og Venedig.
