Viser opslag med etiketten udstilling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udstilling. Vis alle opslag

tirsdag den 8. september 2015

Pixar-tema: Med Pete Docter, podcast A116 og udstillingen "25 Years of Animation"

Mens Pixars seneste computeranimerede mesterværk, "Inderst inde" (Inside Out), fejrer triumfer i biograferne, har Casper Christensen og jeg gravet dybt i emnet Pixar ovre på Filmnørdens Hjørne.



Vores begejstrede nørderi er nu mundet ud i en episk, 4 timer og 49 minutter lang podcast, som udelukkende handler om Pixar. Vi følger selskabet fra deres spæde start som computervirksomhed, gennemgår deres hidtil 15 spillefilmsucceser, besvarer en masse af lytternes spørgsmål og forsøger undervejs at definere, hvad Pixar-magien består i. Som glasur på lagkagen har vi eksklusive interviews med nogle af folkene fra Pixar-banden!

Jeg har været så heldig at møde Pete Docter, instruktøren af "Inderst inde", og hans producer, Jonas Rivera, flere gange. Først i 2009 ved filmfestivalen i Cannes, hvor "OP" var åbningsfilmen, og siden i Svendborg, hvor jeg for nylig sikrede mig 15 minutters interview til Filmnørdens Hjørne.

Frygt (Brie) og Vrede (Pete Docter) i Svendborg | foto af Lars Høngaard Sørensen, 2015

Min Pixar-snak med Pete Docter og Jonas Rivera kan høres i sin helhed, hvis man spoler frem til tidskoden 03:30:55 i podcast A116.

Derudover får Hjørnet besøg af Pixar-kenderen Anders Høeg Nissen fra P1 Harddisken, ligesom selveste Pixar-høvdingen John Lasseter giver sit besyv med i form af interviewbidder fra dengang, jeg mødte ham i Cannes.

HØR PODCAST A116, "DEN OM PIXAR", HER:


Som lovet i podcasten kommer her min reportage fra London Science Museum i 2006, hvor jeg med åben mund og polypper gik på opdagelse i vandreudstillingen "Pixar: 25 Years of Animation".

Den højst anbefalelsesværdige udstilling kan pt. opleves i Ciudad de las Artes y las Ciencias i Valencia, Spanien indtil ultimo september 2015.



ARTIKEL:
På udflugt i Pixars arkiver
Brian Iskov, AOK/Berlingske Tidende 01.09.2006

I anledningen af Pixars 20 års jubilæum har animationsstudiet sat store dele af sit arkiv på hjul. En verdensomrejsende udstilling, som vi besøgte i London, illustrerer ideernes lange vej til lærredet og giver et sjældent indblik i den kreative proces bag de virtuelle kulisser.

Farvestudier/color scripts til "De Utrolige" (The Incredibles, 2004) af Lou Romano

Gennem tyve år har det californiske animationsstudie Pixar konstant hævet overliggeren for den computerskabte film. Men selv om den tredimensionelle, digitale animations muligheder haler ind på fremtiden med stormskridt, holder John Lasseter klogelig fast i de klassiske dyder. Firmaets kreative høvding og über-legeonkel er egentlig uddannet håndtegner fra Disney, og før Lasseters glade svende får lov at animere en eneste pixel, bliver der tegnet, malet, formgivet og diskuteret på livet løs – og mange af de grundige forberedelser foregår stadig i hånden.

Brainstormingen kaster en imponerende mængde biprodukter af sig, lige fra kunstfærdige olie- og akrylmalerier til tossede tegnerier med tuschpen. Alt dette forarbejde gemmes normalt af vejen for offentligheden i Pixars arkiver, men i anledning af jubilæet har studiet sendt et gavmildt tværsnit af deres skatte på verdensturné i udstillingen »Pixar: 20 Years of Animation«. [Pt. går udstillingen under navnet "Pixar: 25 Years of Animation" - B.I. 2015].


John Lasseters præsentationsvideo til Pixar-udstillingen i Paris, 2014

De velkendte figurer dukker op i et utal af permutationer på udstillingen, hvor Pixars karakteristiske humor udgør den samlende tråd i et hav af stærkt varierende stilarter og abstraktionsgrader. I et hjørne finder man helt simple blyantsskitser af blandt andre cowboyen Woody i en tidlig, tykhovedet inkarnation. Andre afdelinger er tilegnet modernistiske farvestudier, hvor inspirationskilder som Matisses litografier og russisk konstruktivisme skinner igennem lærredet.

Smukkest er de dramatiske og ekspressive malerier, der er opstået i et forsøg på at indkredse en overordnet visuel stil for hver ny film, såsom »Lysreflekser i vand« (»Find Nemo«) eller »Blades farvespil gennem årstiderne« (»Græs-rødderne«). Selv røntgenfotos af legetøjet fra »Toy Story« er indrammet og hængt op på væggen som et typisk eksempel på den legesyge udforskningstrang, der kendetegner Pixars arbejde.

Geofwee Boedoes koncepttegning til "Monsters, Inc.", signeret af Pete Docter og John Lasseter (privateje)

Tilsammen modbeviser de udstillede effekter enhver fordom om, at computertegnefilm ikke kræver kunstnerisk talent. Pastel, blyant, filtpen, trækul, akryl, collage, gouache, oliemaleri og kunststof deler plads med musen på Pixars værktøjshylde, og det største publikumshit på udstillingen – »zoetropen« – har heller intet med terabit og pixels at gøre, men vækker persongalleriet fra »Toy Story« til live gennem ældgammel mekanik.

På en stor drejeskive står alle filmens figurer linet op, hver af dem mangedoblet til en stribe plasticstøbte kloner i let adskilte positurer. Men når motoren starter, og det flimrende stroboskoplys efteraber lysets eksponering af enkeltbillederne på en filmstrimmel, eksploderer den roterende cirkusmanege i sprudlende action. Med ét ser pingvinerne ud til at hoppe rundt mellem de bedårende, treøjede rumvæsener i kåd kolbøtteleg, mens Buzz Lightyear balancerer på en bold, Jessie svinger sin lasso, og faldskærmstropper springer ud af deres plasticspand på toppen af kransekagen!



Det er et ældgammelt illusionsnummer i slægt med laterna magicaen, men det tager stadig lige så mange kegler, som man kunne forestille sig, det gjorde på vores tipoldeforældres tid. Både børn og voksne må samle undermunden op fra gulvet bagefter, og dermed afspejler zoetropen også den egentlige hemmelighed bag jubilantens unikke succeshistorie. For det er i virkeligheden underordnet, hvilket medie Pixars figurer udfolder sig i.

Så længe John Lasseter og hans medarbejdere fastholder deres oprigtige tro på den gode historie, den besjælede detalje og det bankende hjerte bag teknikken, vil deres fortællinger ramme bredere, end selv det mest nidkært målgruppetilrettede stykke spekulation nogensinde vil kunne gøre det.

> Minisite med eksempler fra udstillingen (eksternt link)

Her finder du rejseudstillingen "Pixar: 25 Years of Animation":
http://www.pixar.com/about/The-Exhibition

En bearbejdet udgave af denne artikel er publiceret i "Jakob Stegelmanns Troldspejlet - Den Store Troldspejlsbog" (Forlaget Carlsen 2010). Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan købes direkte fra forfatteren så længe lager haves. 



MERE PIXAR PÅ BRIES BLOG-O-RAMA:
> John Lasseter: Vis mig dit klædeskab
> John Lasseter, Jonas Rivera og Pete Docter om brugen af stereoskopisk 3-D i "OP" (Up)
> Jakob Stegelmann om Pixars hemmelighed
> Jakob Stegelmann om sin cameorolle i "Toy Story 3"

fredag den 21. marts 2014

007-biler i London: Brie besøger "Bond in Motion"

Endnu en gang lokker London med en lækkerbisken til James Bond-fans som undertegnede. Udstillingen "Bond in Motion", der åbner på London Film Museum i dag, fredag den 21. marts, byder på verdens største, officielle samling af originale 007-transportmidler!


Over 100 effekter, heraf 16 af de originale biler fra James Bond-filmserien, kan opleves i London Film Museums rummelige udstillingslokaler. Dertil kommer et udvalg af de motorcykler, flyvemaskiner og både, som Sean Connery og hans efterfølgere har benyttet i rollen som agent 007.

"Bond in Motion" kan også fremvise en montre med rekvisitter, hvoraf nogle er gengangere fra "Designing 007"-udstilingen på Barbican i 2012, mens andre aldrig har været udstillet før (f.eks. kan man nærlæse Bonds evalueringspapirer fra "Skyfall"). Museets beskedne øvre mezzanin er forbeholdt originale storyboardtegninger og skitser, hvoraf de ældste daterer helt tilbage til "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963).

Goldfingers Rolls-Royce Phantom III løftes på plads | Foto © London Film Museum

Endelig indeholder "Bond in Motion" flere eksotiske kuriosa såsom Bonds begravelsesleje fra "Du lever kun to gange" (You Only Live Twice, 1967) og den cellokasse, der fragter James Bond og Kara Milovy over den østrigske grænse i "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987). Og så vil det muligvis berolige fans af Bonds legendariske Aston Martin DB5, at den model, som gennemhulles af Silvas bøller i "Skyfall" (2012), er en ufatteligt detaljeret miniature i skala 1:3, fremstillet ved hjælp af en 3D-printer!

Jeg havde den store fornøjelse at deltage i udstillingens pressedag tirsdag 18. marts, hvor jeg fik skudt nogle snapshots og sludret med et par garvede Bond-medarbejdere i form af stuntinstruktøren Vic Armstrong og special effects-eksperten Chris Corbould. Tilsammen har de to herrer arbejdet på 16 Bond-film. (Interviewene vil være at læse i Børsen den 11. april.)

Maryam d'Abo, Barbara Broccoli, Naomie Harris, Caterina Murino og Michael G. Wilson på pressedagen | foto © 007.com

Pressedagen blev i øvrigt invaderet af en privat reception for EON Productions, der er produktionsselskabet bag 23 af de hidtil 25 Bond-film. Sjældent har denne 007-nørd været mere starstruck, end da jeg pludselig stod omringet af Naomie Harris (Miss Moneypenny), Maryam d'Abo (Kara Milovy), producenterne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson, scenografen Peter Lamont og, ikke mindst, designgeniet Sir Ken Adam i egen tudsegamle person!

Smagsprøver fra "Bond in Motion":

Det ældste køretøj på udstillingen "Bond in Motion" er skurken Auric Goldfingers stilige Rolls-Royce Phantom III fra 1937 (med sort læderindtræk). Det er dén, som Bond skygger på de schweiziske landeveje i "Agent 007 kontra Goldfinger" (1964). Bilen skyder en topfart på 148 km/t. og vejer tæt på 3,6 tons.

Rolls-Royce Phantom III | Foto © Brian Iskov

En ofte overset godbid blandt Bond-slæderne er den Mercury Cougar XR7 fra 1969, som Diana Rigg river rundt på isen under stockcar-ræset i "On Her Majesty's Secret Service" (Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, 1969). Tre biler overlevede indspilningen af den voldsomme sekvens, og man kan stadig se ridserne i lakken på det udstillede eksemplar.

Mercury Cougar XR7 | Foto © Brian Iskov

Og sådan her tager en Aston Martin DBS sig ud, efter at Bond (eller rettere hans stuntkører) har kastet den rundt på en øde landevej i "Casino Royale" (2006). Chris Corbould fortalte mig, at DBS'en var så velafbalanceret fra fabrikkens side, at den nægtede at slå en eneste kolbøtte for stuntholdet. Corboulds teknikere måtte installere en nitrogenkanon under bilen for overhovedet at få den til at løfte sig fra asfalten. Så lykkedes det til gengæld også stuntkøreren Adam Kirley at vælte Aston'en syv gange rundt om sig selv, før den holdt op med at rulle. En verdensrekord, ifølge Guinness!

Aston Martin DBS | Foto © Brian Iskov

Til lands, til vands - og i luften. Den britiske oberstløjtnant Ken Wallis, som døde sidste år, opfandt og konstruerede enmands-autogyroen Little Nellie i 1962. Den gadget-fyldte maskine fik sine fem minutter i rampelyset, da Q udleverede Nellie som samlesæt til Sean Connerys 007 i "You Only Live Twice" (1967). I virkeligheden var det Wallis selv, der fløj sit hjertebarn hen over Japans vulkanlandskaber og legede kispus med SPECTREs helikoptere.

Little Nellie | Foto © Brian Iskov

Little Nellie (detalje) | Foto © Brian Iskov

Acrostar BD-5J fra "Octopussy" (1983) stod opført i Guinness Rekordbog som "verdens mindste jetfly" i over 25 år, og det er vitterlig ikke ret stort, når man står ved siden af det (3,6 meter langt, svarende til en Renault Twingo). Flyet blev designet af Jim Bede i 1971 og fløjet i filmen af J. W. "Corkey" Fornoff. Bemærk styregrejet: Det ligner mistænkelig meget et cykelstyr!

Acrostar BD-5J | Foto © Brian Iskov

Acrostar BD-5J (detalje) | Foto © Brian Iskov

"The Man with the Golden Gun" (Manden med den gyldne pistol", 1974) huskes bedst for scenen, hvor James Bond kører en AMC Hornet ud over en sammenstyrtet bro i Thailand og skruer bilen 360 grader om dens længdeakse, før den lander på alle fire hjul på den modsatte flodbred. Spiralhoppet, som blev udført i ét take af Loren "Bumps" Milligan, var det første stunt i filmhistorien, som blev udregnet ved hjælp af computere. Såvel Bonds AMC som Scaramangas transformer-flyvebil af samme mærke er dog kun repræsenteret på udstillingen i form af storyboards og produktionstegninger.

Skitse af modificeret AMC Hornet | Foto © Brian Iskov

Det absolut sejeste og mest berømte af Roger Moore-æraens transportmidler er uden tvivl hans Lotus Esprit S1, der kunne transmogriffe sig selv om til en ubåd (en effekt, der blev skabt med en blanding af modeller og bilskrog med dykkere indeni). Lotusen fra "The Spy Who Loved Me" (Spionen der elskede mig, 1977) gik under kælenavnet "Wet Nellie" som et kærligt nik til den førnævnte Little Nellie. Noget ufortjent er denne ikoniske 70'er-øse gemt af vejen i det fjerneste hjørne af udstillingen.

Lotus Esprit S1 | Foto © Brian Iskov

Afdelingen for søgående fartøjer rummer desuden Blofelds knap så elegante enmandsubåd, Bath-o-Sub, fra "Diamonds are Forever" (Diamanter varer evigt, 1971 - ikke afbildet her) samt et par deciderede undervandsslæder fra "Thunderball" (Agent 007 i ilden, 1965) og remaket "Never Say Never Again" (1983). Sidstnævnte film blev lavet uden for nummer af et rivaliserende filmselskab, og endnu i dag anses det for helligbrøde at nævne dens titel i korridorerne hos EON Productions!

Diverse undervandsgrej | Foto © Brian Iskov

Bondolaen, den idiotiske luftpudegondol fra "Moonraker", er gudskelov ikke med på "Bond in Motion". Men det er til gengæld et andet, næsten lige så fjollet befordringsmiddel. Der er tale om Q's krokodille-ubåd fra "Octopussy", hvis klaustrofobiske glasfiberskrog med elmotor lige akkurat har plads til én person i vandret tilstand (Roger Moore, hvem ellers!).

Nørdfaktum: Filmholdet importerede også en rigtig, levende krokodille til sekvensen i "Octopussy". Men under optagelserne stak kræet af og gik i hi under kulisserne på Pinewood Studios. Den dukkede først frem igen to uger senere!

Crocodile submarine | Foto © Brian Iskov

> Læs også min fotoreportage fra "Designing 007" på Barbican
> Hør Filmnørdens Hjørnes store James Bond-podcast (2012)

Udstillingsfakta

"Bond in Motion" er en videreudbyggelse af den udstilling, som tidligere har kunnet ses på Beaulieu National Motor Museum. Udstillingen på London Film Museum fortsætter året ud og formentlig også ind i 2015.

London Film Museum ligger få minutters gang fra undergrundsstationen Covent Garden. Entre til udstillingen koster £14,50 (ca. 130 kroner) for voksne og £9,50 (85 kr.) for børn. Særlige familiebilletter for to voksne og to børn under 16 år sælges for £38 (250 kr).

Museet har åbent alle ugens dage kl. 10-18; lørdage og søndage dog til kl. 19. Det anbefales at bestille billetter på forhånd via londonfilmmuseum.com.

Fra udstillingens Bond-logo-fotoservice

lørdag den 1. september 2012

Bond 50: "Designing 007" - udstilling på Barbican

Jeg var (00)7 år, da jeg første gang mødte James Bond.

Det skete i januar 1984. Filmen hed "Diamanter varer evigt", og jeg havde skaffet den på VHS i en elendig, pan-scannet piratkopi, hvor samtlige medvirkende lød, som om de gurglede hals, mens de fremsagde deres replikker.

Alligevel var jeg solgt fra første øjeblik. I løbet af et år konsumerede jeg de dengang 13 andre Bond-film på video. Selv de eftersynkroniserede versioner på tysk tv blev pløjet igennem, og i et tidligt udslag af overdreven fanatisme forevigede jeg deres lydspor på kassettebånd for at kunne lytte til dem som hørespil. På tysk.

Brie poserer foran Aston Martin DB5 med skummel type (SPECTRE? CIA?) lurende i baggrunden.

Jeg opdagede Interpresses James Bond-tegneserieblad, som naturligvis gik ind, netop som jeg fandt ud af, at det eksisterede. Jeg læste bøger om filmene, senere også Ian Flemings oprindelige romaner, og sugede i det hele taget til mig af alt, hvad der havde med agent 007 at gøre.

I dag, 28 år senere, er min kærlighed til James Bond-universet lige usvækket. Så selvfølgelig kunne jeg ikke dy mig for at springe på et fly til London, da kulturcentret Barbican åbnede en omfattende 007-udstilling i anledning af Bond-filmseriens 50 års jubilæum.

Kataloget til udstillingen "Designing 007". Pris: £30.

"Designing 007: Fifty Years of Bond Style" sætter fokus på scenografien, rekvisitterne og kostumerne fra hele EON's Bond-serie: lige fra "Agent 007 mission: drab" (1962), her bl.a. repræsenteret ved Ursula Andress' berømte bikini, til den snart aktuelle 23. film i rækken, "Skyfall". Samlingen af effekter fra EONs Bond-arkiver rummer et væld af kjoler, smokingjakker, smykker, storyboards, skitser og plantegninger, miniaturemodeller og gadgets fra Q's værksted. Desuden har enkelte sætstykker fundet vej til Barbican, såsom den læderpolstrede dør til M's gamle kontor og pokerbordet fra "Casino Royale" (2006), komplet med (ansigtsløs) Mads Mikkelsen-dukke.

Udstillingen bærer præg af at være kurateret af to kostumedesignere, hvorfor man godt kan savne et mere dybdegående indblik i f.eks. processen bag Ken Adams vidunderlige kulisser, og trods udstillingens fokus på stil er det bestemt heller ikke alle dele af "Designing 007", der er lige spændende arrangeret. Til gengæld dækker udstillingen så mange kvadratmeter, at man vil føle, man får valuta for pengene (billetpris £12), hvad enten man er inkarneret Bond-aficionado som jeg eller blot overfladisk interesseret i 007-fænomenet.

PS: Det er ved at være sidste udkald, hvis man vil fange "Designing 007" i London. Efter den 5. september stævner udstillingen ud på en treårig international turne, der starter i Toronto. Om "Designing 007" kommer forbi Skandinavien på et tidspunkt, er endnu uvist, men hold øje med Barbicans hjemmeside for mere info.

PPS: Bries Blog-O-Rama laver naturligvis et større 007-tema, når "Skyfall" får premiere den 26. oktober.


Ved indgangen til Barbican mødes man af den legendariske Aston Martin DB5 og en Sean Connery-mannequin klædt i Bonds Anthony Sinclair-designede habit fra "Goldfinger" (1964).

Det er dog kun på afstand, at mannequinen rent faktisk ligner Connery ...

Noget af det sjove ved at besøge Bond-udstillingen er muligheden for at granske rekvisitterne på tæt hold. For hvad der tager sig flot og overbevisende ud på film, ligner ofte billigt legetøj i virkeligheden. Her det ombejlede ATAC-kodemodul fra "Agent 007 strengt fortroligt" ("For Your Eyes Only", 1981). 

Prototype af Rosa Klebbs giftige sko med smallere klinge end den, der ses i "Agent 007 jages" (1963). "She's had her kicks", lyder Bonds kække kommentar. 

I "Moonraker" fra 1979 møder skurken Hugo Drax sit endeligt, idet Bond (Roger Moore) smider ham ind i en sluse og sætter ham i kredsløb uden rumdragt. Det er dog denne ca. 30 cm høje dukke og ikke skuespilleren Michael Lonsdale, man ser hvirvle ud i rummets uendelige dyb. Modellen er skabt af trickspecialisten Derek Meddings, der var fast del af Bond-crewet i mange år.

Jaws' tænder (t.v.) og den originale afstøbning (t.h.). Stålgebisset er inspireret af tandhjul og var så pinefuldt at bære, at kæmpen Richard Kiel, der spillede Jaws i to film, kun kunne have det i munden det få minutter ad gangen. Fra "Spionen der elskede mig" ("The Spy Who Loved Me", 1977).

Q's gipsben, der i "GoldenEye" (1995) skjuler et raketstyr. Kun på udstillingen (og på dette spionfoto!) kan man se, hvad teknikerne på filmholdet har moret sig med at grifle på gipsen.

I Barbicans 007-souvenirbod kan man bl.a. købe et spil Matador med James Bond-tema. "På jeres vej fra brylluppet bliver din hustru plaffet ned af Blofeld. Vent to omgange".

Eller hvad med en spiselig Aston Martin i belgisk chokolade?

Jeg endte med at erhverve mig denne gaveæske (£7) med fire håndlavede, guldbestrøede Walther PPK-chokolader. Dog vil jeg anbefale, at man tager chokoladerne op af håndbagagen, når man går igennem sikkerhedstjekket i lufthavnen. Hele min kuffert blev endevendt i Gatwick, efter at røntgenskærmen røbede mistænkeligt udformede genstande i min bagage!

> Læs også Bries portræt af Sean Connery

tirsdag den 6. december 2011

Muppets i New York: "Jim Henson's Fantastic World"

Mandag i denne uge debuterede jeg som fast nyhedsoplæser i den 48. udgave af Danmarks bedste filmpodcast, Filmnørdens Hjørne.

Du kan høre Brie give den som Mr. Filmnews fra 05:03 til 14:50:



Til sidst i indslaget nævner jeg, at jeg lige har været i New York City for at se Muppet-udstillingen "Jim Henson's Fantastic World" på filmmuseet Museum of the Moving Image, der ligger i den fredelige bydel Astoria.



Ud over flere af de legendariske hånddukker fra "The Muppet Show", "Sesam, luk dig op" og "Fragglerne" rummer udstillingen et væld af rekvisitter, tidlige figurudkast og kruseduller, sjældne kort- og reklamefilm, plakatdesign og storyboards fra Jim Hensons arkiver. Alt sammen for en entrépris på beskedne 12 dollars (ca. 66 kroner, eller knap to københavnske cafe latte).

"Jim Henson's Fantastic World" løber indtil 16. januar 2012 (OBS! Nu forlænget til 4. marts) og kan varmt anbefales til alle barnlige voksne.


Jeg har set en rigtig Kermit! Godt nok var den kære frø spærret inde i en glasmontre, for at nostalgiske Muppet-fans som undertegnede ikke skulle falde for fristelsen til at lade fingrene befamle den grønne filt.

Den udstillede Kermit-dukke på MoMI er den autentiske model, som Jim Henson førte i midten af 1970'erne. Til Hensons første prototype af frøen, som han lavede i 1955, ofrede han sin mors forårsfrakke. Kermits øjne tilvirkede Jim Henson ud af en overskåret bordtennisbold.


En af mine yndlingsmupper, pianisten Rowlf, her i udgaven fra "The Muppet Show" anno 1976. På udstillingen forbløffes man over, hvor store dukkerne er i virkeligheden – men de skal selvfølgelig også have en hel menneskearm oppe i måsen.


"Fragglerne" fylder desværre ikke meget på Jim Henson-udstillingen i New York. Dog lærte jeg, at de gæve fragglevæsener nær var kommet til at hedde "The Woozles", og at "Fraggle Rock" var den første amerikanske tv-serie, der blev vist bag jerntæppet i Sovjetunionen. Ganske passende for et børneprogram, der havde til hensigt at promovere global forståelse og kommunikation på tværs af forskelle. Her ses Gobo med trubaduren Cantor.


Jæs! The Snouths – også kendt som juhu-pigerne bag ham her:


Mahna Mahna! :-D

OPDATERING 26.01.2012: Spillefilmen "The Muppets" får ikke dansk biografpremiere 23. februar, men udkommer på Region 1 Blu-ray 20. marts. Først den 4. juni 2012 får danskerne lov til at købe filmen på Blu-ray/dvd. Det er en skandale, Disney!!!