Filmanmeldelse: "Stormfulde højder" (2011)

På sidste års filmfestival i Venedig (2011) gik Osella-prisen for bedste fotografering til irske Robbie Ryan, der skaber mirakler med sit HD-kamera i instruktøren Andrea Arnolds version af "Stormfulde højder" (Wuthering Heights).

De håndholdte billeders dogmeagtige umiddelbarhed trækker kostumedramaet sprællende ind i nuet. Imens spøger Terrence Malick i den stofligt sansende registrering af flora og fauna i Yorkshires trøstesløse stenmarker.



De mange nærstudier af insekter, får, døde fugle, tidsler og tornblad, som Ryan indrammer i klaustrofobisk 1:1.33-beskæring, fremhæver råheden og elementernes tumult i det utæmmede landskab. Æstetikken blotlægger samtidig den understrøm af primitivitet og ondskab, som gennemsyrer stedsøskendeparret Cathy og Heathcliffs forskruede passioner i Emily Brontës romanforlæg (udg. 1847).

"Stormfulde højder" er tidligere filmatiseret, endog seværdigt, som klassisk melodrama af William Wyler og Robert Fuest, mens Jacques Rivette, Luis Buñuel og Kiju Yoshida har omplantet den nordengelske amour fou til hhv. Frankrigs provins, det katolske Mexico og feudaltidens Japan.


Robert Fuests version med Timothy Dalton (1970) - 1/8

Som de fleste af sine forgængere trækker Andrea Arnold ("Fish Tank") stikket ud efter de første 17 kapitler af bogen. Det er så også det eneste punkt, hvor den britiske instruktør følger konventionerne. Ved at definere tekstens »mørke« Heathcliff som afro-caribisk hittebarn flytter hun et lod fra klasseskellets vægtskål over på racismens.

Endvidere skræller Andrea Arnold alle udenomsværker bort, så kun det afpillede skelet står tilbage. Fraværet af musik og dialog dominerer det uhyggeligt tyste lydspor, hvor kun enlige hunde glammer op imod den skærende vind.

Kaya Scodelario i Andrea Arnolds "Stormfulde højder" (2011)

Det vovede eksperiment lykkes halvvejs, al den stund at ingen tidligere versioner har formået at indfange hårdheden i Brontës historie med samme eftertryk. Desværre modarbejder Andrea Arnold sin egen idé ved at insistere på amatørskuespillere i flere af de bærende roller.

Særlig James Howson, den voksne Heathcliff, er så fattig på udtryk og karisma, at figurens altopslugende lidenskab forbliver et ærgerligt uvedkommende postulat. Det følelsesmæssige tomrum slår hul i Andrea Arnolds vision og får hendes trodsige stræben efter anti-dramatik til at tage sig næsten pervers ud.


Stormfulde højder. Storbritannien 2011. Originaltitel: Wuthering Heights. Instruktion: Andrea Arnold. Spilletid: 128 minutter. Dansk biografpremiere: 24. maj 2012. Distributør: Miracle Film Distribution.

Dele af denne anmeldelse har tidligere været publiceret i Weekendavisen september 2011.

"TT3D - Closer to the Edge": Interview med Guy Martin

Dokumentarfilmen "TT 3D - Closer to the Edge" skildrer et af verdens farligste motorcykelløb, Isle of Man Tourist Trophy. Hvert år kræver løbet nye dødsofre, men den risiko må man bare tage med, siger den farverige britiske mc-kultfigur Guy Martin, som er filmens hovedperson.

Jeg har for nylig interviewet Guy Martin til Politiken, og det foregik over mail, da hans tommetykke midtengelske dialekt er så godt som uforståelig uden undertekster!

"TT3D: Closer to the Edge" bliver vist eksklusivt i Palads København, BioCity Odense og BioCity Aarhus tirsdag 8. maj. Filmen er også ude på dvd og blu-ray i Storbritannien.



INTERVIEW MED GUY MARTIN:
Døden i bakspejlet
Brian Iskov i Politiken Film, april 2012

Øen Isle of Man, der ligger lige midt i smørhullet mellem Nordirland og England, er kendt for tre ting. Den haleløse Manxkat, det varierede landskab og motorcykelløbet Isle of Man Tourist Trophy.

Hver sommer sætter motorcykelsportens dristigste racere deres førlighed på spil i løbet, der sjældent kaldes andet end TT. Ruten følger 60,7 km offentlig vej. Den går gennem landsbyer, over bakketoppe, med smalle passager, hurtige hjørner og lange lige strækninger.

Fartmålerne topper omkring de 320 km/t, og såvel turister som de lokale elsker suset, når slipstrømmene fra de brølende maskiner får tilskuernes overskæg til at blafre i vejkanten. Som en af de gamle Manx-boere fastslår i en ny dokumentarfilm om begivenheden: »Hvis man ikke synes, TT er spændende, må det være fordi, man er død!«

'TT 3D - Closer to the Edge', der for tiden kan ses i 3D i udvalgte danske biografer, skildrer forberedelserne til og afviklingen af løbets seks etaper i 2010. Filmens ubetingede stjerne er Guy Martin, et af Englands pt. mest kendte motorsportsnavne og ikke så lidt af en original. Den 30-årige maskinentusiast ejer en Aston Martin, men ikke et hus, så han sover i en varevogn seks måneder om året.

Desuden indrømmer Guy Martin blankt, at han hellere vil bruge sin tid på at modificere topstykker i sin garage end på at drikke øl og snave damer. For ham fremstår TT som meningen med livet:

»Det buzz, man får, når man kører TT, er helt uden sidestykke. Det er noget, man bliver nødt til at prøve, og bagefter kan intet måle sig med det. Det er ordentlig hardcore racing,« skriver Guy Martin i en e-mail til Politiken FILM.



Siden det første Isle of Man-ræs i 1907 har konkurrencen krævet 232 menneskeliv. Det er næsten fire døde deltagere per kilometer. Flere af Martins venner er omkommet i løbet, men de barske kendsgerninger kunne aldrig få ham til at skifte hobby. Risiciene har højst gjort ham skeptisk over for at binde sig til en kæreste eller kone.

»Alle kørere sætter deres liv på spil i et ræs,« konstaterer Guy Martin. »Hvis vi ikke kom så tæt på døden, som vi gør, gad jeg slet ikke. Jeg er mere bange for at blive sådan en, der stiller sig tilfreds med at have et kedeligt arbejde. Eller én, der synes godt om de spytslikkere, han har rendende i røven på sig!«

I 2010 var det Guy Martins tur til at mærke dødens ånde i nakken. På tredje omgang af den afsluttende etape satte han sin førerposition over styr, da han rundede Ballagarey. Det berygtede sving bærer ikke tilnavnet Balla-scary uden grund, fortæller Martin:

»Af alle de sving, man nødig vil styrte i, står det nok øverst på listen. Jeg nåede to tredjedele igennem kurven, da vægten af den fyldte brændstoftank fik forenden til at stikke af. Jeg tænkte, »Det her kan jeg ikke rette op på.« Resten er temmelig sløret, men jeg kan huske, jeg så muren suse imod mig.«

Som det fremgår af 'TT 3D – Closer to the Edge', skød Guy Martin en fart på omkring 270 km/t, da han mistede kontrollen over sin Honda CBR1000RR. Martin tilskriver det rent svineheld (og en køredragt med indbyggede airbags), at han slap ud af den spektakulære ildkugle »kun« med svedne øjenbryn, en punkteret lunge, to brækkede ribben og nogle forskubbede ryghvirvler.

»Den slags er en del af gamet,« siger Guy Martin i dag. »Der er jo ingen, der tvinger mig i sadlen, og jeg er heller ikke masochist. Jeg vil bare gerne give mig selv fuldt ud, for hvis det var nemt at køre ræs, ville gud og hvermand og hans hund gøre det, ikk'?«

Ligefremme udtalelser af denne skuffe har gjort Guy Martin til en mediepersonlighed i sit hjemland, hvor han også tilbedes af folk, der ellers ikke følger sporten. Briterne elsker den charmerende rebel for hans forfriskende ærlighed, og så skader det næppe heller, at Martin er en flot fyr med et flabet glimt i øjet og så markante Wolverine-bakkenbarter, at fansene på langsiden bærer falske kindskæg i tribut.

»Han har opbygget sit eget brand uden overhovedet at ville det,« siger manageren fra et konkurrerende hold om den egensindige sportsstjerne. En løbsofficial omtaler i filmen Guy Martin som »motorcykelverdenens John Wayne«, men den slags har Martin ikke meget til overs for:
»Jeg interesserer mig for skruenøgler, lastbilmotorer og Snap-on værktøj. Jeg ved ikke, om det var noget, John Wayne gik op i – jeg troede egentlig, han var mere til heste?«

Til hverdag arbejder den excentriske singlefyr fra North Lincolnshire som lastbilmekaniker, når BBC eller Channel 4 ikke lige har bud efter ham som tv-vært med olie på næverne. Hans far, Ian Martin, kørte TT fjorten gange, så vovehalsen har ikke sin fandenivoldskhed fra fremmede.

Denne sommer [2012] deltager Martin med sin nye makker, Conor Cummins, i tre store internationale løb: North West 200 i maj, Ulster Grand Prix i august og – naturligvis – Isle of Man Tourist Trophy, der afvikles over fem omgange i starten af juni.

Tretten gange har Martin kørt sig til en podieplads på Isle of Man, siden han fik sin TT-debut i 2004. Men han har endnu til gode at stå øverst på sejrsskamlen. Hvad bliver det næste for Guy Martin, hvis det endelig lykkes ham at vinde TT i år?

Svaret er karakteristisk for den kække mc-helt:
»Det kan jeg jo dårligt svare på endnu. Men mon ikke jeg ta'r mig en kop te?«

> Læs Bries artikel om formel 1-dokumentaren "Senna"

Tak til Villy Poulsen fra www.villymotor.dk

Filmanmeldelse: "Alperne" (Alpis)

Yorgos Lanthimos' græske "Dogtooth" fra 2009 udvandt begsort allegorisk guld af de sociale koders stivnede forstillelse. I Lanthimos' biografaktuelle opfølger, "Alperne", drukner nutidsmenneskets tavse længselsskrig atter i et ejendommeligt facadespil, hvis gyldighed ingen synes at anfægte.

Fire usmilende grækere – en sygeplejerske, en paramediciner, en gymnast og hendes træner – danner en hemmelig gruppe, "Alperne", som sælger alternativ sorgterapi. Ved dødsfald tilbyder alpemedlemmerne at indgå i de pårørendes hverdag som dubleant for den bortkaldte.

Familierne stiller et manus til rådighed for surrogaterne, som gennemspiller mindernes tableauer, fra banale samtaler til samlejer, med samme, lettere urovækkende pligtskyldighed. De første fire dage er tjenesten gratis.



Yorgos Lanthimos' tæft for provokerende, absurde vrangbilleder sætter ham i slægt med den sene Luis Buñuel, mens filmenes formale distance, der bærer løfter om latent fysisk og psykisk vold, peger i retning af Michael Hanekes strenghed.

Den græske instruktørs udtryk er fortsat lige konsekvent, kontrært og egensindigt i "Alperne", men set i forlængelse af overrumplingsangrebet "Dogtooth" og Athina Rachel Tsangaris "Attenberg", som Lanthimos producerede, virker denne seneste ombæring uvægerligt som en gentagelse.

Man aner, at det surrealistiske univers af antropologisk tragikomik har sine kvælende begrænsninger – og at Yorgos Lanthimos, såfremt han pløjer videre i samme fure med sine kommende projekter, ender med at grave cirkler om sig selv.

> Læs Bries anmeldelse af "Attenberg"

Alperne. Grækenland 2011. Originaltitel: Alpis. Instruktion: Yorgos Lanthimos. Spilletid: 93 minutter. Dansk biografpremiere: 3. maj 2012. Distributør: Øst for Paradis.

Dele af denne anmeldelse har tidligere været publiceret i Weekendavisen september 2011.

Marvels "The Avengers": Fastelavn for superhelte

Mark Ruffalo, Jeremy Renner og Tom Hiddleston fra Marvels "The Avengers" fortæller om filmens superheltekostumer – eksklusivt for Bries Blog-O-Rama!

I går (onsdag) havde Marvel Studios og Disney verdenspremiere på "The Avengers". Joss Whedons episke ensemblefilm binder en flot sløjfe på Marvel Studios' første serie af indbyrdes forbundne superheltefilmatiseringer, der startede med "Iron Man" i 2008.

> Hør Bries interviewklip med Joss Whedon og Clark Gregg (agent Coulson) hos Filmnørdens Hjørne
> Læs Bries indlæg om "Iron Man 2"

Kostumedesigneren Alexandra Byrne er ophavskvinde til de opsigtsvækkende superheltedragter i "The Avengers". Det var også Byrne, der designede asernes flamboyante garderobe til Kenneth Branaghs "Thor".

> Læs Bries interview med Kenneth Branagh om "Thor"
> Læs Bries anmeldelse af "Thor" (blu-ray)

De bizarre kostumer vakte megen moro under optagelserne til "The Avengers", hvor skuespillerne ofte følte sig hensat til en syret udklædningsfest. Pinligst var det for Mark Ruffalo, der måtte spille sine scener som den animerede Hulk iført et performance capture-trikot. Dragten lignede mest af alt en natdragt med polkaprikker eller, som Ruffalo selv har døbt looket, "et kinaskakbræt".

"Sådan en trikot får alle de forkerte steder på kroppen til at se små ud – og modsat," klynkede Mark Ruffalo bravt på filmens europæiske pressedag i London.

I London indrømmede Jeremy Renner (Hawkeye) også, at han følte sig på udebane i en film som "The Avengers", hvor skuespillerne må trække store veksler på deres forestillingsevne, indtil computeranimatorerne tilføjer digitale effekter i postproduktionsfasen:

"Jeg siger jer, det var en underlig film at arbejde på. Jeg sloges med Scarlett Johansson. Det var meget nice. Jeg sloges med en masse luft – dét var sært – og en masse fyre i pyjamas, hvilket også var ret mærkeligt. Jeg foretrækker lidt mere autenticitet. Noget håndgribeligt, som jeg kan ramme eller blive slået af," siger Renner, der har stunterfaring fra "Mission Impossible: Ghost Protocol" og den kommende "The Bourne Legacy".

Mark Ruffalos garderobekvaler under optagelserne til "The Avengers" morede til gengæld Jeremy Renner så meget, at han stadig sprutter af grin, når han genfortæller sin yndlingsanekdote fra indspilningen:

"På et tidspunkt optager vi filmens store heltebillede, hvor The Avengers danner en cirkel, mens vi kigger på et eller andet meget ondt. Dér står vi i vores cheesy, corny, bad-ass dragter med pistoler og buer trukket, men i det mindste er vi ikke Mark Ruffalo, som står … he he … på sin lille trækasse og knurrer i sin pyjamas, ha ha ha! Vi kunne slet ikke se på ham uden at grine. Han står dér i sine tøfler og grynter ud i den blå luft. Fantastisk."

I "The Avengers" såvel som i "Thor" spilles superskurken Loke af den høje, slanke brite Tom Hiddleston. Rollen indebærer, at Hiddleston bærer rundt på en imposant kappe, gyldne brystplader og en hjelm med gevir (Clark Gregg, der spiller agent Coulson, døbte hornene "Loki's Antlers of Doom"). Tom Hiddleston fortæller:

"Det tager op til to timer at komme i Lokes dragt. Jeg kan ikke selv tage tøjet på, jeg skal have nogen til at hjælpe mig. Det hele bliver endnu sjovere, når jeg så skal slås i kostumet. Sveden trækker ind i brystet, og ... Det er virkelig en luksuriøs oplevelse."

"Men jeg må tage hatten af for vores designer, Alexandra Byrne, for man risikerer virkelig at falde på halen, når man forsøger sig med kostumer i denne målestok. De skal udstråle heltemod og være larger than life, men de må endelig ikke kamme over i camp. Jeg synes, Alex har løst opgaven fremragende, og hun sikrede sig, at kostumerne samtidig var praktisk anvendelige, så man kan slås, springe omkring og rulle rundt i dem."

"Mit kostume gør meget af skuespilarbejdet for mig. Dels fordi Lokes silhuet er utrolig skræmmende, dels fordi tøjet ser så ledt ud – jeg mener, det består af læder, metal og guld! Men indrømmet, der var dage undervejs, hvor jeg kiggede misundeligt på agent Coulsons Dolce & Gabbana-habit."

Tom Hiddleston er svært tilfreds med, at han i "The Avengers" ikke længere er dén, der under optagelserne tiltrak flest underlige blikke med sit kostume:

"He he! Mark Ruffalos motion capture-dragt var mere fjollet end Lokes kostume, men hans tøj vejede til gengæld ikke nær så meget. Vi havde alle sammen øjeblikke af garderobeflovhed under "The Avengers". En dag så jeg Chris Hemsworth (Thor) blive boret ind i sit kostume. En af brystpladerne på hans brynje var ved at falde af. Den måtte sættes på plads med en boremaskine. Så var der mig i mit Rock of Ages-møder-Reindeer Games-ensemble, og Chris Evans (Captain America) og Scarlett Johansson (Black Widow), der begge slår et slag for Spandex. Det var helt åndssvagt. Jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan det må have set ud de dage, hvor vi alle var samlet på sættet."

Marvels Avengers-plan – næste fase:

• "Iron Man 3" (dansk premiere 2. maj 2013)
  Instruktør: Shane Black
  
• "Thor 2" (dansk premiere 14. november 2013)
  Instruktør: Alan Taylor ("Game of Thrones")
  
• "Captain America 2" (premiere april 2014)
Instruktører: Anthony og Joe Russo
• "The Avengers 2" (forventet premiere 2015)
Instruktør endnu ukendt

Marvel Studios' to kommende "The Amazing Spider-Man"-film er produceret uden for Avengers-skemaet. De er i Danmark premieresat til hhv. 3. juli 2012 og 2. maj 2014.

CPH PIX 2012: Guide

Fjerde årgang af den københavnske filmfestival CPH PIX er nu i gang. Fra torsdag den 12. til søndag den 29. april 2012 kan man gå på opdagelse blandt de cirka 150 film og særarrangementer, der fylder det digre program.

Sammen med Casper og Jesper fra Filmnørdens Hjørne har jeg forsøgt at plukke nogle interessante titler ud af PIX-programmet. Selv om udvalget selvfølgelig kun repræsenterer et lille hjørne af, hvad man kan opleve på årets CPH PIX, kan vores gennemgang forhåbentlig give lidt inspiration til de næste sytten dages festivalplanlægning.

Lyt til PIX-casten her eller direkte på filmnoerden.dk:

Nedenfor har jeg samlet trailere til nogle af de PIX-titler, som vi i Filmnørdens Hjørnes podcast 57 giver en anbefaling med på vejen i form af et anerkendende 'ding' fra Caspers soundboard.

Vi ses til CPH PIX 2012 – god filmjagt og ditto fornøjelse!

THRILLS & KILLS:
Gantz
(Shinsuke Sato, Japan 2011)
Ingen CPH PIX er komplet uden japanske genrebøjninger, og i årgang 2012 fremstår den todelte blockbuster 'Gantz' som et af hovednumrene med sin flotte hybrid af sci-fi, fantasy og superheltetemaer. Ikke nær så voldelig og bizar som sit mangaforlæg, men stadig meget underholdende.
Begge "Gantz"-film vises på CPH PIX søndag 15. og fredag 27. april.



Gantz: Perfect Answer
(Shinsuke Sato, Japan 2011)



Sleep Tight
(Mientras duermes / Jaume Balagueró, Spanien 2011)
Særdeles vellykket psykologisk thriller, der elegant forløser sin spændende grundidé med en Hitchcock'sk understrøm af sort humor. Luis Tosar imponerer i hovedrollen som den kronisk ulykkelige vicevært, der sniger sig ind i opgangens lejligheder for at gøre beboernes liv lige så triste som sit eget!
"Sleep Tight" vises på CPH PIX mandag 16. og mandag 23. april.



The Raid: Redemption
(Gareth Huw Evans, Indonesien 2011)
Hypen er usædvanlig stærk omkring "The Raid: Redemption", og der er lagt op til virtuos voldsaction af den gamle skole, når en enlig politimand går i clinch med et højhus fuld af gangstere. Bang, værsgo!
"The Raid: Redemption" vises på CPH PIX onsdag 18., tirsdag 24. og onsdag 25. april.



LO-FI SCI-FI:
Carré blanc
(Jean-Baptiste Léonetti, Frankrig m.fl. 2011)
Anbefalet af Jesper Grubb Laursen fra Filmnørdens Hjørne – hvorfor kan du høre i podcasten!
"Carré blanc" vises på CPH PIX søndag 22., mandag 23. og torsdag 26. april.



AMERICAN INDIES:
Corman's World: Exploits of a Hollywood Rebel
(Alex Stapleton, USA 2011)
Den 86-årige og stadig aktive B-filmmaestro Roger Corman portrætteres gennem interviews og klip fra hans mere end 380 (!) værker. Dertil kommer røverhistorier fra hans utallige berømte lærlinge, bl.a. Martin Scorsese, Ron Howard, Jonathan Demme og en i særklasse veloplagt Jack Nicholson. En festlig dokumentar for alle fans af kulørt ramasjang.
"Corman's World" vises på CPH PIX fredag 13. og lørdag 21. april.



NORTHERN LIGHTS:
Babycall
(Pål Sletaune, Norge 2011)
En ængstelig hønemor og hendes otteårige søn plages af uforklarlige lyde og syner i deres nye lejlighed. Historien er en smule gennemsigtig, og som helhed er det psykologiske gys ikke på højde med instruktørens forrige, "Next Door", men Noomi Rapace er vanligt intens og seværdig i sin første hovedrolle siden Millennium-trilogien.
"Babycall" vises på CPH PIX torsdag 19. og søndag 23. april.

PIX SPECIALS:
Bullhead
(Rundskop / Michaël R. Roskam, Belgien 2011)
Sidste års overraskende oscarkandidat fra Belgien er en fængslende sag om den steroidpumpede gårdmedhjælper Jacky, der tvinges til at konfrontere den hændelse i sin fortid, han allerhelst vil glemme. Den uforudsigelige handling, der stritter i lidt vel mange retninger, forankres solidt af Matthias Schoenaerts' glødende spil i hovedrollen.
"Bullhead" vises på CPH PIX til og med lørdag 14. april.



> Læs også min artikel om PIX-konkurrencen Movie Battle 2012, hvor danske undergrundsinstruktører dyster på kortfilm inden for en udvalgt genre. I år gælder det "supernatural horror".

Movie Battle-finalen finder sted i Palads onsdag den 18. april, og samtlige indsendte film kan ses i Husets Biograf 19.-21. april.