Den britiske spillefilm ”The Wooden Horse” (1950) var den første væsentlige udenlandske produktion i efterkrigsårene, der blev delvist indspillet i Danmark – nærmere betegnet på Møn og i Københavns nordvestkvarter
Den engelske spillefilm ”Den trojanske hest” (The Wooden Horse, 1950) byggede på virkelige hændelser fra 2. verdenskrig.
RAF-løjtnant Eric Williams (1911-1983) blev skudt ned under et bombetogt over Tyskland i december 1942. Efter at Williams flygtede fra en krigsfangelejr i Polen, overflyttede tyskerne ham til den højsikrede Stalag Luft III i Żagań. Også her lykkedes det Williams at udgrave en flugttunnel.
Den 29. oktober 1943 tog Eric Williams flugten fra Stalag Luft III sammen med to medfanger og kolleger, Michael Codner og Oliver Philpot. Forklædt som franske arbejdsmænd nåede de med toget til Stettin i Polen, hvor Williams og Codner tog kontakt til den danske modstandsbevægelse. Herfra gik flugten videre til Gøteborg via København og siden hjem til England.
I 1949 skrev Eric Williams romanen ”The Wooden Horse” om sin bedrift, dog fortalt i tredje person og med ændrede navne. Allerede samme år gik produktionsselskabet London Films i gang med filmatiseringen af bogen, der herhjemme var en bestseller for forlaget Branner & Korch.
For at højne realismen valgte filmens producent, Ian Dalrymple, at henlægge indspilningen til flere af historiens autentiske åsteder – herunder Møn og København.
Dette optrin med sporvogn og ølkusk er optaget i Københavns nordvestkvarter i krydset Tuborgvej/Frederiksborgvej/Tomsgårdsvej:
I dag udkommer "Trumbo" på dansk dvd, blu-ray og vod. Selvom Jay Roachs film om den forfulgte manuskriptforfatter Dalton Trumbo er en noget overfladisk og tv-filmagtig affære, er der stor underholdningsværdi at hente i Bryan Cranstons farverige præstation i titelrollen.
Sidste efterår mødte jeg den da 59-årige amerikanske skuespiller, idet han lancerede "Trumbo" på Toronto International Film Festival. Bryan Cranston indtog interviewrummet med så megen pondus, karisma og fortælleglæde, at man fornemmede, han ikke skulle grave dybt for at finde ind til Dalton Trumbos flamboyante side. Han gik endda sympatisk over den tildelte interviewtid, fordi han - ligesom journalisterne - følte sig frusteret over det samlebåndsagtige rundbordsformat, som nu om dage er kendisinterviewets vilkår, og havde lyst til at føre samtalen videre.
Herunder deler Bryan Cranston sine tanker om skuespilfaget. Interviewet kommer både rundt om "Trumbo" og "Godzilla" samt Cranstons roller i tv-serierne "Breaking Bad", "Malcolm i midten" og "Strengt fortroligt" (The X Files):
Bryan Cranston i "Trumbo" (2015) | pr-foto
INTERVIEW MED BRYAN CRANSTON Rollen i kroppen Brian Iskov for Soundvenue Magazine, januar 2016
Efter sit store gennembrud som antihelten Walter White i AMC-serien "Breaking Bad" er Bryan Cranston ikke længere anonym birollemand, men et navn, man holder øje med. I Jay Roachs "Trumbo" spiller Bryan Cranston titelrollen som Dalton Trumbo (1905-1976). Manuskriptforfatteren var blandt de ti filmskabere, ”The Hollywood Ten”, som blev afskåret fra at arbejde i 1950'erne, fordi den amerikanske kongres førte heksejagt på kommunister i filmindustrien.
Dalton Trumbo nægtede at udtale sig om sit politiske ståsted i retten. Som straf sad han 11 måneder i fængsel og blev sortlistet i Hollywood. Han overlevede det efterfølgende tiår ved at sprøjte B-filmmanuskripter ud under pseudonym. Trumbo opnåede desuden at vinde hele to oscars pr. stedfortræder, før filmbyens bosser tog ham til nåde.
I Bryan Cranstons udlægning fremstår Dalton Trumbo som en farverig blanding af intellektuel selskabsløve, pengeglad arbejdsnarkoman og fraværende familiefar. Vi mødte den 59-årige skuespiller i Toronto.
Helen Mirren (som Hedda Hopper) og Bryan Cranston i "Trumbo" | pr-foto
Bries Blog-O-Rama ser tilbage på Sonys 2012-genstart af "Spider-Man"-franchisen, hvor Andrew Garfield overtog rollen som Edderkoppen fra Tobey Maguire.
Siden sin debut som tegneseriefigur i 1962 har Marvel-superhelten Spider-Man, alias Edderkoppen, løbende udviklet sig i takt med tiden.
Om et år genstarter Sony filmserien endnu en gang med "Spider-Man: Homecoming", der får biografpremiere 6. juli 2017. Tom Holland ("The Impossible") spiller den hidtil yngste Spider-Man i filmen, der instrueres af Jon Watts ("Cop Car").
Tom Hollands debut som Spider-Man i "Captain America: Civil War" (2016) | foto fra filmen
TV3 viser denne weekend Sonys forrige reboot af franchisen, "The Amazing Spider-Man" fra 2012. Med Andrew Garfield i titelrollen genopfandt filmen Peter Parker, nørden bag masken, som en temperamentsfuld, moderne teenager - dog spillet af en 28-årig.
Kort før premieren var jeg i Berlin for at interviewe filmens hovedproducer Avi Arad, hans medproducer Matt Tolmach, instruktøren Marc Webb og hovedrolleindehaveren Andrew Garfield.
Artiklen blev trykt i Politiken 3. juli 2012 under rubrikken "Spider-Man kravler ind i nutiden". Her på Bries Blog-O-Rama kan du nu læse en meget længere udgave af teksten, der indeholder ikke tidligere publicerede citater.
"The Amazing Spider-Man" (2012) vises på TV3 i aften, lørdag 11. juni kl. 22.25, og igen i morgen, søndag 12. juni kl. 23.20.
ARTIKEL OM "THE AMAZING SPIDER-MAN": 50 år i Edderkoppens spind Brian Iskov, juli 2012; revideret juni 2016
Peter Parker er på spanden. Igen.
Aftenen forinden debuterede hans kæreste, Mary Jane, på Broadway. Men Peter nåede aldrig frem til premieren, fordi en akut trussel i New Yorks gader krævede en snarrådig indgriben af byens lokale superhelt, Spider-Man – Peter Parkers alter ego.
Hvor gerne han end ville, tør Peter ikke røbe sit farlige dobbeltliv for sin elskede. Og da han næste dag ringer til 'M.J.' fra universitetet, bliver han afbrudt midt i sin søforklaring. Peter løber nemlig tør for småpenge, som han kan fodre mønttelefonen med.
Denne lille scene fra filmen 'Spider-Man 2' (2004) illustrerer så vel som nogen anden, hvorfor superhelteforlaget Marvel og filmselskabet Sony i 2012 valgte at nulstille filmserien om Spider-Man kun ti år efter dens start. Offentlige mønttelefoner er sooooo last century.
»Som biografgænger vil jeg gerne blive ved med at se nye Spider-Man-film. Men de skal føles relevante i forhold til den verden, der omgiver mig, og samfundet af i dag ser meget anderledes ud, end da vi startede den oprindelige Spider-Man-trilogi for ti år siden,« sagde Matt Tolmach i 2012. Han var producer på det års "The Amazing Spider-Man", hvor superhelten – blandt venner 'Spidey' – ikke blot fik mobil, men også attitude.
Titlen på instruktøren Michael Moores første film i seks år, "Where to Invade Next", viste sig ved filmens verdenspremiere på Toronto Film Festival i september 2015 at være en afledningsmanøvre. USA’s krigsførelse berøres kun kursorisk i det filmiske essay, der væver politik og kvindesag tæt sammen og overrasker ved ikke at være halvt så kontroversielt som forventet.
Ligesom i Michael Moores "Sicko" fra 2007 rejser den trinde agitator fra Michigan omkring i de europæiske velfærdsstater for at måbe over, hvor rart vi har det på denne side Atlanten. Italienerne får otte ugers ferie betalt af staten. Franske folkeskoler serverer sund frokost for deres elever. Portugiserne har afkriminaliseret stofmisbrug. De indsatte i Norges højsikkerhedsfængsler har nøgler til dørene.
Som altid sidder propagandistens skyklapper stramt om Michael Moores baseballkasket, og ubekvemme brister ved EU-modellen ignoreres uden blusel. Til gengæld er socialsatirikerens damptromlefacon afløst af en optimistisk forhåbning om, at USA kan erobre sine demokratiske idealer og respekten for den menneskelige værdighed tilbage fra den gamle verden. ”Vi har problemer, som ingen hær kan løse”, lyder parolen.
Den spredte fægtning i "Where to Invade Next" samler sig endelig omkring en feministisk vinkel. I Island vandt de bløde værdier indpas, efter at finansverdenens cowboys i 2008 drev økonomien ud over afgrunden. Moore bemærker, at det eneste islandske pengeinstitut, som holdt sig gældfri, var det kvindedrevne Audur Capital. Det er næppe heller tilfældigt, at "Where to Invade Next" ser dagens lys, få måneder efter at Hillary Clinton offentliggjorde sit kandidatur til USA’s præsidentpost i 2016.
Michael Moore i Toronto 2015 | pr-foto: WireImage/Getty
“Kvindemagt er slet og ret en god ide”, sagde Michael Moore under en Q&A på Toronto-festivalen, hvor han tøffede på scenen i sin vante "uniform": kasket, sort trøje, bermudashorts og hvide kondisko. Han forklarede, at "Where to Invade Next" var skabt af et lille filmhold under radaren, uden et filmselskab eller en distributør tilknyttet, og uden testvisninger. "Vi anser publikum for at være filmholdets 12. medlem," sagde Moore og bad til, at tilskuerne afsluttede hans værk ved at reagere på filmens indhold og gribe til aktivistisk handling.
Hvorfor Danmark glimrer ved sit fravær i Michael Moores kavalkade over Europas fortræffeligheder, nævnte han desværre intet om.
Where to Invade Next. USA 2015. Instruktion: Michael Moore. Spilletid: 120 minutter. Dansk biografpremiere: 14. april 2012. Distributør: Scanbox Entertainment. Officiel hjemmeside: wheretoinvadenext.com
En version af denne anmeldelse er tidligere trykt i Weekendavisen 18. september 2015.
Det kan næppe være undgået nogens opmærksomhed, at det oscarnominerede periodedrama ”Den danske pige” (The Danish Girl), som har biografpremiere i dag, til dels er indspillet i København.
Holdet bag ”Den danske pige” besøgte hovedstaden sidst i marts 2015 for at optage en række scener på de steder i indre København, hvor historiens hovedpersoner, Einer og Gerda Wegener (spillet af hhv. Eddie Redmayne og Alicia Vikander), færdedes i 1920'erne.
Men faktisk havde det britiske selskab Working Title, som er filmens hovedproducer, planlagt at skyde de københavnske optrin i Bruxelles. Først da Copenhagen Film Fund trådte til med et tilbud om seks millioner kroner i produktionsstøtte, lod Working Title sig overtale til at bruge ti optagedage i den danske hovedstad.
De københavnske optagelser var centreret omkring Nyhavn, hvor instruktøren Tom Hooper og hans filmhold skruede tiden 90 år tilbage og genskabte et fiskemarked på kajgadens nordside (i øvrigt i frost og stiv kuling). Filmfan Hanne Sølvsten indfangede mylderet af statister, kostumer og rekvisitter – samt Eddie Redmayne i pelskrave – med sit kamera:
(Billeder venligst stillet til rådighed af Hanne Sølvsten)
… tør jeg ikke garantere, at du finder på Bries Blog-O-Rama. Til gengæld lover jeg dig:
Masser af interviews med kendte filmfolk. Udvalgte biograf- og dvd-anmeldelser. Og en række af de sjoveste, særeste eller bare mest spændende oplevelser, jeg har haft som kulturjournalist i dette årtusinde.
Så flyv med over månen i luftballon. Ræk ud efter stjernerne (hej Brad!) i mine festivalwebcasts fra Cannes og Venedig.
