Troldspejlsbogens julekalender 24: Bag om "Disneys Juleshow - Fra alle os til alle jer"

< 23. december: Jakob Stegelmann om faldgruberne ved at være fanatisk nørd

I DAG: Historien om Disneys Juleshow – og mysteriet om de forsvundne stemmer

I Walt Disneys juleunivers sner det ustandselig, for det hører julen til. Fårekyllinger bærer høj hat, prinsesser går til bal, og Kong Frost tropper altid rettidigt op den 24. december. Det er eventyrlogik i sin mest renfærdige inkarnation. Ikke som i virkeligheden, hvor sneens vældige monark kun undtagelsesvis holder orden i kalenderen omkring højtiderne.

På andre områder synes logikken i Disneys årlige kavalkade mindre bæredygtig, og begynder man først at skøjte rundt i detaljerne, ender man hurtigt derude, hvor isen slår sprækker. Hvordan kan et skib bygget af sne bryde i brand? Burde jordegern ikke ligge i hi om vinteren? Hvorfor er der kun én julefilm i juleshowet? Og hvad spiser ænder egentlig juleaften?

Fingrene væk fra juleshowet
I dag, den 24. december 2010 kl. 16.00, toner ”Disneys Juleshow” frem på danske tv-skærme for 41. gang. Formen er ikke ændret nævneværdigt siden 1979, hvor programmet fik tildelt danske stemmer. Ikke fordi det har skortet på opfordringer fra Disneys hovedkontor i USA. Tværtimod forsøger de jævnligt at overtale programmets DR-redaktør, Jakob Stegelmann, til at prøve et af de nye shows.

Buketten af gamle klip og klassiske kortfilm i ”Fra alle os til alle jer”, som programmet også kaldes, bliver løbende omarrangeret af Disneys folk. Det mærker vi bare ikke meget til i Danmark, som er et af de få lande – sammen med bl.a. Norge og Sverige – der nægter at give plads til nytænkningen. De hovne amerikanersnuder skal ikke komme her og pille ved vor gamle juleshow!

”På et tidspunkt foreslog de, at indslaget med Bambi på isen skulle erstattes af et klip, hvor Bambi bliver forelsket. Det føltes bare forkert,” beretter Jakob Stegelmann, der på DR’s og seernes vegne gør alt, hvad han kan for at holde fast i traditionen.

Alligevel har et par kosmetiske ændringer fundet vej til juleshowet, lusket ind ad bagdøren i ly af decembernatten. Småting, jovist. Men ikke desto mindre må vakse seere have bemærket, at der en overgang var noget riv-rav-ruskende galt med Pinocchios stemme.

Thomas O’Malley er der heller ikke længere det samme spræl i, og hvad skete der med baggårdshundenes charmerende halvtredser-dansk i klippet fra ”Lady og Vagabonden”?

(dansk version, 1955)

(dansk version, 1997)

Lydspor i sneen
Kirsten Saabye er kreativ direktør i Disneys danske filial, og hun har en forklaring på rede hånd. Indgrebene skyldes hverken politisk korrekthed eller mangel på respekt over for Buster Larsen og Ghita Nørbys præstationer som det elskovssyge hundepar.

”Lydsporene på de gamle 35 mm-kopier af ”Lady og Vagabonden” var så beskadigede, at vi ikke længere kunne være dem bekendt, da filmen skulle udsendes på dvd i 1997. Så vi måtte bekoste en helt ny dansk version. Det er med blødende hjerte, vi gør den slags, men det var nødvendigt,” bedyrer Saabye.

Tidligere modtog ”Aristocats” samme behandling, selv om den kun er 40 år gammel, og ”Snehvide” fik nye stemmer til repremieren i 1982. At Daimis elskede indtaling af ”Pinocchio” pludselig skulle skæres væk, skyldtes derimod koncernens høje herrer i Californien. De var bestemt ikke fornøjede over at høre en kvindelig stemme komme ud af munden på en dreng. ”Det er noget rod”, formanede amerikanerne, ”og det skal laves om”. Derfor har dukkebarnets stemmebånd siden 1995 tilhørt en 9-årig skoleknægt (Alexander Glæsel). Som Kirsten Saabye selv erkender: Den ændring var ikke så populær.

> Hør den nye danske udgave af "Der' ingen bånd der binder mig"

Inden oprørte sprogrøgtere og animationsfans stormer Disneys hovedkvarter og kræver tiden skruet tilbage, bør det rettelig nævnes, at der også var en Pinocchio før Daimi. Ved filmens danske premiere var det Ingeborg Brams, en af datidens mest feterede teaterskuespillerinder, der som 25-årig lagde ord i dukkens mund. Den version er for længst død og borte. Samme skæbne overgik den oprindelige ”Snehvide” med stjerner som Clara Pontoppidan og Sigurd Langberg på lydsiden.

”Det er jo et stykke dansk kulturhistorie, der går tabt,” beklager Jakob Stegelmann, der personligt har det svært med al den opdatering. Derfor har han også gennemtvunget, at flere af klippene i juleshowet har fået deres velkendte stemmer tilbage, og han giver heller ikke meget for Disneys officielle forklaring.
”Man kan sagtens restaurere de lydspor, hvis man vil. Det er synd, at Disney i Danmark ikke har gjort mere for at prøve,” siger Stegelmann og påpeger:
”I USA går de jo ikke ind og laver nye stemmer til de gamle film.”

> Læs artiklen "Gamle vs. nye Disney-stemmer: Julen har retrolyd" (2016)

Den falske fårekylling
Endnu kan vi stadig nyde Ove Sprogøes legendariske præstation fra 1979 som showets værtsfigur, den velekviperede græshoppe Jesper Fårekylling (med croonerrøst af Bjørn Tidmand). Men eftersom Sprogøe ikke længere er blandt os, vil Disney være nødt til til at ændre på stemmen, hvis der på et tidspunkt kommer nye indslag med Jesper i programmet.

> Smagsprøve på "Jiminy Cricket's Christmas" (org. udgave)

Med videoudgivelsen ”Jesper Fårekyllings Jul” (2000) kan eventuelle nysgerrige få indsigt i, hvordan et alternativt juleshow er skruet sammen, og hvordan Jesper måske kommer til at lyde i fremtiden. Programmet er baseret på det amerikanske ”From All of Us to All of You” fra 1986 og består af lige dele nye og velkendte klip fra bl.a. ”Fantasia”. Som en kuriositet indeholder kavalkaden også Anders And-filmen ”Toy Tinkers”, der engang var med i DR’s juleshow, indtil Disney-selskabet besluttede, at den var for aggressiv!



Anders Ands uforståelige snadren er blevet oversat til dansk (eller hvad man nu skal kalde det) i videoversionen, men sværest er det dog at acceptere Jesper Fårekyllings nye stemme, sanktioneret af Disney i USA. Uanset hvor meget John Martinus end prøver at ramme Sprogøes tone, bliver resultatet en besynderlig simili-oplevelse – som når man roder efter mandlen i sin risengrød og finder en hasselnød.

And hører julen til
Så der er intet at sige til DR’s berøringsangst. ”If it ain’t broke, don’t fix it”, og slet ikke, når det gennemsnitlige publikum tæller i omegnen af 700.000 seere.

Gallups TV-Meter-statistik afslører også, at programmets mest trofaste tilhængere skal findes blandt de danskere, som har fulgt Jesper Fårekylling i mange år. Hele to tredjedele af seerne til ”Disneys Juleshow” er kommet over konfirmationsalderen, og hvem ved? Måske er det endda de selv samme voksne, der piber ned i licensforvaltningens telefonrør, når deres fjernsyn nægter at vise andet end genudsendelser i sommermånederne.

I Norge, hvor programmet er lige så populært som herhjemme, måtte NRK i 2002 lade deres version udgå på grund af en kontraktmæssig tvist med Disney. Reaktionen lod ikke vente på sig; et af de mindre saglige indlæg i en internetdebat lød kort og godt: ”Svin!”. Hos naboerne mod øst talte man om ”et symbolsk angreb på højtiden”, da en nyindsat programchef på svensk tv betvivlede rimeligheden i at betale så mange penge for den samme reprise hver jul.

Svenskernes kærlighed til deres efterhånden 50-årige tradition brænder så klart, at juleshowet fra 1997 længe tronede ubesejret på hitlistens top som det mest sete tv-program i Sverige nogensinde (4,3 millioner seere, eller halvdelen af landets befolkning). Ænder hører julen til – sådan er det bare. De er sjove at se på og dufter godt i ovnen. Og nu vi er ved tanken: Hvad spiser ænder egentlig til jul?

”Man vil selvfølgelig gerne sige, at de spiser flæskesteg,” funderer Jakob Stegelmann, der samtidig må acceptere, at alle tegn peger i retning af en tanke, som de færreste vil bryde sig om at følge til dørs. Anders And og nevøerne spiser kalkun til Thanksgiving, som er en slags amerikansk fætter til Mortensaften. Kyllingesteg går de heller ikke af vejen for. Så mon ikke de rent faktisk sidder og stikker til deres egen familie omkring julebordet?

”Tjo,” medgiver Jakob Stegelmann.
”Det beviser enhver påstand om, at Anders And i virkeligheden er et menneske som du og jeg.”

> Læs også historien om den gamle Disney-tradition "Metropols juleshow"

> NYT: Instruktør Gert Fredholm fortæller om den danske indtaling af "Disneys Juleshow" i podcasten MED DANSK TALE

> NYT: Tilrettelægger Jakob Stegelmann fortæller om "Disneys Juleshow" i podcasten MED DANSK TALE

---

DISNEYS JULESHOW:
Indslag for indslag

• Plutos juletræ (Pluto’s Christmas Tree, 1952)
• Anders And og nevøerne i snekamp (Donald’s Snowfight, 1942)
Julekort fra nær og fjern:
• Peter Pan (1953)
• Bambi (1942)
• Pinocchio (1940)
• AristoCats (1970)
• Askepot (Cinderella, 1950)
• Snehvide og de syv dværge (Snow White and the Seven Dwarfs, 1937)
• Lady og Vagabonden (Lady and the Tramp, 1955)
• Overraskelsen (to aktuelle klip)
• ”Når du ser et stjerneskud” sunget af Bjørn Tidmand
  (When You Wish Upon a Star – oprindelig fra ”Pinocchio”, 1940)

> VIDEO: Se flere uddrag på DisneyOnline.dk
> FACEBOOK: Fanside for Disneys Juleshow

---

ANDRE TING DU (MÅSKE) IKKE VIDSTE
om ”Disneys Juleshow”

Samlet af Brian Iskov - gengivelse kun tilladt efter aftale

* Juleshowet “From All of Us to All of You” så dagens lys onsdag 19. december 1958 på den amerikanske tv-station ABC.

* DR viste en tidlig udgave af juleshowet allerede den 27. december 1960. Det var dog først efter visningen den 23. december 1966 kl. 20, at traditionen med at genudsende programmet begyndte i Danmark. Juleshowet var oprindelig en udløber af programrækken ”Disneyland” og beholdt denne titel på dansk helt op til 1987.

* I 1969, 1973, 1974 og 1978 var der intet juleshow på dansk tv. En feberredning i DR’s indkøbsafdeling reddede husfreden i 1998, hvor Disneys distributør Buena Vista ellers havde skruet priserne op på et niveau, som DR fandt mere pebret end nødvendigt.

* Tidligere sejlede programmets sendetidspunkt frem og tilbage mellem den 23. og 26. december. Først i 1991 fandt DR en fast plads til showet på juleaftensdag.

* TV3 sendte et af de nye amerikanske juleshows i årene 1991-96.

* Showets instruktør var Disney-veteranen Jack Hannah. Julekortene er designet af John Hench, og titelsangen, "Fra alle os til alle jer" (From All of Us to All of You), blev skrevet specielt til programmet af Paul Smith (musik) og Gil George (amr. tekst).

* De danske stemmer til de emsige mus Tim og Bum fra ”Askepot” tilhører ingen ringere end Ove Sprogøe og Dirch Passer.

* "Fra alle os til alle jer" fik dansk tale i 1979, instrueret af Gert Fredholm, som kort forinden havde stået for nyindtalingen af Disneys "Pinocchio" med Daimi i titelrollen og Ove Sprogøe som Jesper Fårekylling - en rolle, skuespilleren gentog i juleshowet. I afsnit 5 af podcasten MED DANSK TALE kan man høre Fredholm fortælle om den danske dubbing af "Disneys Juleshow".

> Læs mere i TV Partys artikel om Disneys Juleshow
> Hør Martin Houlinds podcast om "Disneys Juleshow" (2011)

Fra alle os til alle jer - glædelig jul!