lørdag den 1. december 2012

50 år med DR's julekalender: Historier fra hele verden (1962)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: DET VAR SVENSKERNES IDÉ!


1962: Historier fra hele verden - Danmarks første tv-julekalender

Den allerførste tv-julekalender på dansk grund vakte ikke den store opmærksomhed. Tilsyneladende nærede Danmarks Radio heller ikke høje forventninger til "Historier fra hele verden", der var beskedent småbørnsfjernsyn i sort-hvid.

”Ved produktionen var der ikke tale om at prøve på forhånd. Vi gik direkte i studiet.”
- Per G. Nielsen om DR's første tv-julekalender fra 1962
(citeret fra Berlingske Tidende 1.12.1992) 

Lørdag den 1. december 1962 åbnede Danmarks Radio den første låge i ”Børnenes Julekalender”. Sølle ti minutter fyldte programmet i fjernsynets sendeflade (fra 19:50 til 20:00), og konceptet lå langt fra den tv-julekalender, vi kender i dag.

Hvert afsnit af ”Historier fra hele verden” startede med, at dagens kalenderlåge blev åbnet. Herefter fulgte et indslag med hånddukker, der "besøgte" fremmede lande som England og Sydamerika.

De korte dukkeoptrin var skrevet af Per G. Nielsen, der også lavede dekorationerne og syede kostumer til hånddukkerne. Andre dage indeholdt programmet kludeklip eller animerede grafiske figurer på en flimret baggrund (udført af bl.a. Thok Søndergaard).

Per G. Nielsen i 1992 med to af de fire hånddukker, som han indkøbte i Paris til DR's første julekalender i 1962. | foto © Henrik Dithmer/DR

Til sidst viste julekalenderen et kort ulandsindslag, der gav de mindste seere indblik i verdens mangfoldighed. Disse filmstumper havde en af DR's unge medarbejdere, Mogens Winkler, optaget på en reportagerejse i Nordafrika.

"Ulandsproblematikken var meget oppe i tiden dengang," fortæller Mogens Vemmer, der ligesom sin navnebror Winkler var programmedarbejder i DR's BUS-sektion (Børne-, Ungdoms- og Skole-tv) i 1962.
"Vi ville gerne vise noget om, hvordan børn havde det i fremmede lande. På den måde var vi med til at understrege, at alle børn havde ligelige værd, men ulige livsvilkår."

> Hør lydklip fra "Historier fra hele verden" i P1 Kulturnyt 3.12.2012

Den 8. december handlede ulandsfilmen om drengen Kwamla. Han boede i en lerhytte i Ghana, hvor han sov på gulvet sammen med sine søskende. Indslaget viste, hvordan Kwamla vaskede sig under åben himmel, før han trak i skoletøjet og begav sig mod landsbyskolen med sin ABC under armen. I frikvarteret synger, spiller og danser alle skolens elever på livet løs - "og du kan tro, de har det dejligt," fortæller speakerstemmen.

Først i de sidste dage begyndte ”Børnenes Julekalender” fra 1962 at handle om jul. I udsendelsen den 24. december (vist under titlen "Vi åbner julekalenderens sidste dør") indgik denne filmede sekvens om Nissemor og hendes nissebørn, der strikker julegaver til Nissefar. Han får tolv par røde sokker – et sæt til hver af årets kalendermåneder.



HISTORIER FRA HELE VERDEN (1962)
Producere: Per G. Nielsen, Thok Søndergaard, PBR og Robert Sargent.
Vignetter: Kamma Svensson.
Medvirkende: Jørn Rose, Klaus Nielsen, Lone Hertz, Inge Ketti, Ebba Nørager.
Årets overskud går til Dansk U-landshjælp.



Hvem fandt på Børnenes Julekalender?

De færreste er nok klar over, at tv-julekalenderen – ligesom juletræet og adventskransen – slet ikke er opfundet af danskere.

Thi det var hos Sveriges Radio, at konceptet ”Børnenes Julekalender” blev født i 1957. Idéen kom til programværten Rolf Bergström, efter at han i en boghandel stødte på en pigespejder, som solgte adventskalendere for Sveriges Flickors Scoutförbund. ”Kan man ikke lave 24 små radioudsendelser med jul som tema?” tænkte Bergström, og jo, det kunne han.

”Barnens adventskalender” gik første gang i luften den 1. december 1957 klokken 7:55. Premieren tog form af en daglig radioudsendelse af fem minutters varighed, hvor en gruppe børn sang juleviser og diskuterede højtidens komme med Rolf Bergström.

Sveriges Radios første trykte adventskalender (1958)

Året efter, i 1958, kunne de svenske lyttere for første gang købe en trykt kalender med 24 låger, der havde forbindelse til den daglige juleudsendelse i radioen (”Julbestyr på en bondgård”). I 1959 fulgte den første egentlige decemberføljeton, ”I trollskogen”.

Fjernsynets julekalender stødte til i 1960, da Sveriges Television viste 24 afsnit af børneserien ”Titteliture” fra den 27. november til den 24. december. Den skæve startdato skyldes, at SVT dengang ikke sendte på onsdage!

> Læs mere om de svenske radiojulekalendere på sverigesradio.se

DR lod sig inspirere af svenskernes påfund i 1962, hvor de lancerede ”Børnenes Julekalender” i radio, tv og på tryk. Der hersker nogen tvivl om, hvilke personer i DR der reelt bærer æren for det danske julekalenderinitiativ. I det speciale om "Børnenes Julekalender", som Ulla Hjorth Nielsen skrev til sin magisterkonferens på Københavns Universitet i 1989, står de følgende fire herrer anført som ophavsmændene:
  • Niels Jørgen Kaiser, programsekretær i DR's børne-, ungdoms- og skoleudsendelser (dengang kaldet BUS-sektionen) 
  • Mogens Vemmer, programmedarbejder i BUS
  • Mogens Winkler, programmedarbejder i BUS
  • Per G. Nielsen, programsekretær i BUS. 
Over for Bries Blog-O-Rama nedtoner Mogens Vemmer dog sin egen rolle i julekalenderens fødsel.
"Det var i hvert fald ikke min idé," siger Vemmer og peger på den berejste Mogens Winkler som den mest sandsynlige drivkraft bag "Børnenes Julekalender" i Danmarks Radio.

I Finland begyndte det finske stats-tv, YLE, at producere julekalendere i 1963. Den første joulukalenteri hed "Tähystäjätontun" (Tähystäjä-nissen), og er man nysgerrig (og forstår finsk), kan julekalenderen ses på YLE's hjemmeside.

Tv-julekalenderen bredte sig siden nordpå til Norsk Rikskringkasting (NRK), der forsøgte sig med "Barnas førjulkalender" i 1970 og igen med "Jul i Skomakergata" i 1979. Frekvensen af de norske kalenderserier var længe meget sporadisk: Først fra 1986 begyndte NRK at sende julekalender hvert år.

Kalenderkunstner: Robert Sargent (1962)

Børnenes U-landskalender: Det gode formål

I forbindelse med den første ”Børnenes Julekalender” i 1962 indførte DR en trykt papkalender, som tv-seerne og radiolytterne kunne købe i bl.a. boghandlere, banker og sparekasser. Bag lågerne gemte sig en række tegninger, der illustrerede indholdet i de tilsvarende daglige kalenderprogrammer.

Udsalgsprisen for DR's første lågekalender var 3,50 kroner, og overskuddet – der i 1962 beløb sig til 110.000 kroner – gik til udviklingsprojekter for dårligt stillede børn og unge i den tredje verden.

Tv-julekalenderen bar da også undertitlen ”Danske børns U-landshjælp”, indtil DR i 1965 indgik et samarbejde med Udenrigsministeriets ulandsorganisation Danida, hvorved Præsidiet for Børnenes Julekalender blev oprettet. Fra 1977 har papirkalenderen gået under navnet ”Børnenes U-landskalender”, hvilket den stadig hedder.

Siden 1962 har salget af "Børnenes U-landskalender" skaffet 165.718.861 kroner og 80 øre til det gode formål, oplyser DR. I 2012 går overskuddet via Ibis til oprettelsen af skoler og uddannelsen af lærere i Ghana.

> Historien om Børnenes U-landskalender på dr.dk
> Mere om årets U-landskalender hos Danida
> Bag om årets U-landskalender på DR Ramasjang

Se alle indlæg om Børnenes Julekalender på Bries Blog-O-Rama
Se listen over alle Børnenes Julekalender på DR 1962-2012

5 kommentarer:

  1. Jeg er den lykkelige ejer af et eksemplar af den allerførste julekalender fra 1962. Den er uåbnet og med et lille papirsbånd omkring. På båndet står "u-landskalenderen". Det undrer mig, idet navnet jo først dukker op i 1976. Er der nogen, der ved hvordan det hænger sammen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Spændende! Dén må være sjælden i uåbnet stand.
      Det har været lidt vanskeligt at få klarhed omkring navnet, men man kunne have en mistanke om, at brugen måske ikke var så formaliseret til at begynde med?
      (Jeg har i øvrigt rettet det nævnte årstal til 1977 efter dobbelttjek af bevismaterialet.)

      Slet
    2. 1977 er også rigtigt. Det er i hvert fald den første kalender der hedder børnenes u-landskalender

      Slet
    3. Jeg har fået dette svar fra en anden julekalendersamler: I marts 1962, vedtog folketinget en lov om
      indsamling og støtte til u-lande. Det blev
      arrangeret en stor national u-landsindsamling.
      DR fik idéen til, at forsatte denne indsamling
      over julen og indførte derved Børnenes
      Julekalender til dette formål, med "Danske børns
      u-landshjælp", som undertitel.
      Min tanke er, at DR mærkede denne kalender
      fra 62 og kun denne årgang u-landskalender,
      da den var i sammenhæng med den store
      landsindsamling, og så danskerne ikke var i
      tvivl, om formålet.

      Slet
    4. Det lyder meget plausibelt. Tak for opklaringen.

      Slet