I DAG: DR TABER JULEKALENDERKRIGEN TIL TV 2
 |
| Krybbespil fra "Hallo, det er jul!" (1995) | © DR |
Efter de stort opsatte prestigeserier ”Jul på Slottet” (1986) og ”Nissebanden i Grønland” (1989) havde DR ikke flere penge at lave julekalendere for. Fra 1990 til 1994 måtte den gamle monopolstation nøjes med at tygge drøv på tidligere bedrifter hver december.
Som alibi for de mange genudsendelser opgav DR den løbende udskiftning af børnepublikummet, som trods alt stadig udgjorde den primære målgruppe for julekalenderen. Økonomiske hensyn har dog reelt vejet tungest. 1993-reprisen af den 18 mio. kroner dyre ”Nissebanden i Grønland” kostede kun DR 1,4 mio kroner i royalties.
Men DR stod ikke længere alene i mediebilledet. Deres fem år med kalenderrepriser skabte en åbning, som TV 2, den nye landsdækkende station fra Odense, forstod at udnytte.
 |
| "The Julekalender" (TV 2 1991) | © Steen Linde/TV 2 |
I 1990 lancerede TV 2 hhv. en dukkekalender for de mindste (Bob Goldenbaum og Johnny Reimars ”Trolderik og nisserne”) og en satirisk kalender til voksne, ”Jul i den gamle Trædemølle”. Denne genbrugte sketchfigurerne Flemming og Berit fra magasinprogrammet ”Eleva2ren”.
> Læs også historien om TV 2's voksenkalendere
TV 2 opnåede dog så stor seertilslutning til følgende voksenkalendere som ”The Julekalender” (1991) og ”Andersens Julehemmelighed” (1993), at de fik blod på tanden og vristede familiejulekalenderens trone fra DR – nu hvor den tidligere monopolstation alligevel ikke bød ind med nyt på dén front.
Med seertal, der hver december boltrede sig på den rare side af millionen, lagde TV 2’s kalenderkane sig hurtigt i indersporet, takket være Martin Miehe-Renards ”Skibet i Skilteskoven” (1992), ”Jul i Juleland” (1993) og ikke mindst Pyrus-serien ”Alletiders Jul” (1994)
Den hæderkronede, danske tradition for tv-julekalendere havde dermed stået sin første styrkeprøve. Og trods anstændig seertilslutning selv til DR's mest fortærskede repriser måtte Gyngemosens alderstegne julekaravane se sig overhalet.
1995: Hallo, det er jul!
Da DR i 1995 endelig kunne præsentere en nylavet julekalender, konkurrerede den med hele fem andre kalenderserier på danske tv-kanaler. Ganske strategisk valgte DR Provins med ”Hallo, det er jul!” (1995) at brygge videre på deres første kalenderhit, "Jul i Gammelby" (1979), som DR endda genudsendte året forinden.
 |
| Jarl Forsman som baron von Gullasch | © DR |
”Hallo, det er jul!” foregår 70 år efter ”Jul i Gammelby”, nærmere bestemt i perioden umiddelbart efter 1. verdenskrig. På dette tidspunkt er industrialiseringen begyndt at vinde indpas i Gammelbys håndværkersamfund, der i ”Hallo, det er jul!” er vokset til en driftig stationsby med jernbane, elværk, postkontor, avistrykkeri og sågar en telefoncentral med hele 25 abonnenter.
Da den snobbede kapitalist baron von Gullasch (Jarl Forsman) kommer anstigende til byen i sit automobil, sætter han turbo på udviklingen. Han overtager den lokale træskomagers værksted og moderniserer produktionen ved at indføre noget så djævelsk som samlebånd.
Også kvindefrigørelsen og jazzmusikkens forfriskende vinde strejfer borgerne i den nu knap så gamle Gammelby. Selv byens to nisser, Mette og Mikkel, påvirkes af fremskridtet, og de mægler i det skjulte, når von Gullaschs forretningsinitiativer truer med at tryne den lille mand på gulvet.
 |
| SE 1. AFSNIT AF "HALLO, DET ER JUL!" (1995) på dr.dk |
”Det var jo en bunden opgave for mit vedkommende at slæbe så og så mange nye opfindelser fra det årti ind i historien,” forklarede manuskriptforfatteren Nis Boesdal i bag kameraet-udsendelsen ”Hallo! Hallo! Det var jul!”, som DR1 sendte 28.12.1995.
Nis Boesdal tog orlov fra Østjyllands Radio for at skrive ”Hallo, det er jul!” ud fra Tage Elmholdts idé. Til Berlingske Tidende fortalte Nis Boesdal, at han hentede inspiration fra gamle danske folkekomedier som ”Baronessen fra benzintanken” (1960) under arbejdet med julekalenderen:
”Hovedhistorien skulle løbe gennem alle 24 afsnit, men hver enkelt episode skulle kunne stå alene. Den skulle foregå lige efter Første Verdenskrig, da danskerne turde håbe på noget bedre, og det teknologiske samfund begyndte at spire frem med jernbanen, telegrafen og telefonen. Den skulle være spændende, men jeg ville også gerne have, at man kunne fælde en tåre over den engang imellem.” (10.12.1995)
DR Provins afsatte 14 mio. kroner til ”Hallo, det er jul!”, som blev indspillet over seks hektiske sommeruger i juli og august 1995. Instruktøren Piv Bernth (DR's nuværende dramachef) valgte at skyde alle afsnittene af julekalenderen i kronologisk rækkefølge, da hun mente, at denne fremgangsmåde ville ”give skuespillerne ro”. Til gengæld forbød hun alle medvirkende at nyde udendørslivet i pauserne, da bare antydningen af en solbrun teint ville virke svært malplaceret i en juleserie fra 1920'ernes Aarhus.
”Det var helt sygt. Og alt det tøj vi skulle have på, var sådan noget kradse-noget, som børn i dag slet ikke er vant til,” sagde den 11-årige Cyron Melville, der spillede avisredaktørens søn Mads, til Politiken. Kort før optagelserne til ”Hallo, det er jul!” debuterede Cyron Melville i spillefilmen ”Menneskedyret”. Han har siden været nomineret til to bodilpriser for sine voksne filmroller.
 |
| Mikkel (Peter Reichhardt) og Mette (Gunvor Reynberg) | © DR |
Kun ti af seriens fjorten studiedekorationer kunne klemmes ind i DR's store studie 12 i Aarhus. Produktionen måtte inddrage studie 11 for at få plads til de mange nisserekvisitter i overstørrelse. Scenograf Hans Haagentoft regnede ud, at kulissernes målestok skulle ganges op med 5,6 for at få skuespillerne Gunvor Reynberg og Peter Reichhardt til at ligne ”rigtige” nisser. (Ifølge Haagentoft måler nisser ”ca. 35 cm fra huespids til sålelæder”). Således kunne Gunvor Reynberg i afsnit 16 benytte omstillingsbordet i Gammelbys samtalestation som klatrevæg!
Kulisserne kom også publikum til gode, idet DR's scenografiske afdeling fremstillede kopier af julekalenderens dekorationer til udstillingsbrug. Blandt andet kunne julegæsterne i Den Gamle By i Aarhus blive fotograferet i en to meter lang træsko og beundre von Gullaschs træk og slip-toilet. Samtidig, i Gjethuset i Frederiksværk, kunne man opleve centralmutters omstillingsbord og høre Danmarks Radios Pigekor synge sangene fra ”Hallo, det er jul!”.
Inden selve julekalenderen blev indspillet, optog producer Hans Lydiksen en række udendørs optrin (såkaldte "mellemlægsservietter") i købstadsmuseet Den Gamle By og ved Bryrup-Vrads Veteranbane, der ligger mellem Horsens og Silkeborg. Her måtte brandvæsnet rykke ud med den store skumslange, da vejrguderne ikke leverede den ønskede nedbør i form af sne. DR's grafiker Jes Blond tegnede yderligere istapper og snedriver på optagelserne i sin Mac-computer.
 |
| Optagelser til "Hallo, det er jul!" ved Bryrup-Vrads Veteranbane | © DR |
Meget sent i forløbet modtog ”Hallo, det er jul!” sponsorpenge fra ELSAM, de jysk-fynske kraftværksselskabers organisation. Deres tilskud betød, at den kælkesekvens, der endte hvert afsnit af ”Hallo, det er jul!”, kunne realiseres trods fraværet af sne i Jylland. DR sendte i stedet et filmhold og en gruppe børn til den norske by Lillehammer for at få scenen i kassen.
Trods anstrengelserne nåede ”Hallo, det er jul!” ikke op på siden af TV 2-kalenderens seertal i december 1995. En angiveligt femårig seer beklagede sig på Berlingske Tidendes debatside over, at ”der er alt for få nisser i børnenes julekalender i DR TV”. Også flere anmeldere mente, at opfølgeren til ”Jul i Gammelby” var en lidt tam affære.
”DRTV's julekalender er for traditionel," vurderede Bente Falk Jensen i Fyns Amts Avis 5.12.1995. "Der er for lidt nisser, og for meget politik i den. Den lille træskomager der lukker, fordi industrialiseringen er kommet til byen. Avisen der har det svært, fordi centralmutter har alle nyhederne først. Den bejler ikke nok til børns og barnlige sjæles fantasi.”
”I Gammelby diskuteres kvindernes rettigheder, demokrati, en kulturfond og de nye tider … Er det overhovedet noget for børn? Har de glæde af andet end de to nissepar? Keder de sig ikke, når Gammelbys avisredaktør filosoferer over at en digtsamling er udsolgt?”
- Camilla Kjærsgaard i Berlingske Tidende 23.12.1995
 |
| SE 23. AFSNIT AF "HALLO, DET ER JUL!" (1995) på dr.dk med "Nisse Charleston" koreograferet af Britt Bendixen |
DR-værten Søren Ryge Pedersen indledte hver dag ”Hallo, det er jul!” med at fortælle om en ting fra perioden omkring år 1920, som havde relation både til dagens kalenderafsnit og hans egen barndom. Nis Boesdals kalenderhistorie blev også udgivet i bogform og på lydbånd (indtalt af Alice Broksø).
”Hallo, det er jul!” er aldrig blevet genudsendt på DR. Serien blev først tilgængelig på dvd i 2009.
Bonusinfo: Idéen til historien kom fra programmedarbejder Tage Elmholdt, der i 1979 var producer på ”Jul i Gammelby”. Han skrev selv musikken til de 27 sange, som høres i ”Hallo, det er jul!”. Kalenderseriens manusforfatter, Nis Boesdal, havde tidligere skrevet Radioens Julekalender for DR i 1988 og 1989.
> Se alle 24 afsnit af ”Hallo, det er jul!” på dr.dk/bonanza
HALLO, DET ER JUL! (1995)
Produktionsselskab: DR Provins.
Instruktion: Piv Bernth.
Manuskript: Nis Boesdal
Ide & redaktion: Tage Elmholdt
Musik: Tage Elmholdt; sangtekster: Finn Dyrnesli, Nis Boesdal, Gunvor Reynberg m.fl.
Koreografi: Britt Bendixen.
Medvirkende: Birgit Sadolin, Anders Peter Bro, Nana Gårdboe-Dall, Ida Dalgaard Steffensen,
Cyron Melville, Gunvor Reynbjerg, Peter Reichhardt, Ejnar Hans Jensen, Aksel Erhardtsen, Henrik Koefoed, Kjeld Nørgaard, Marianne Mortensen, Jarl Forsman, Søren Elung Jensen, Louise Fribo,
Marie Sjøgren Hviid, Henrik Weel, Solbjørg Højfeldt, Søren Dahl, Elsebeth Steentoft m.fl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar