mandag den 24. december 2012

50 år med DR's julekalendere: Pagten (2009)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: DEN MED GRUNDTVIG

Benjamin Engell og Karla Løkke i "Pagten" (2009)
© Agnete Schlichtkrull/DR

Med ”Pagten” fra 2009 fortsatte DR's julekalendere ud ad den mere dystre og dramatiske sti, som ”Absalons Hemmelighed” var slået ind på i 2006.
Sikkert belært af erfaringerne fra ”Jul på Kronborg” og ”Absalons Hemmelighed” anstrengte DR sig da også for at understrege over for seerne, at ”Pagten” var ”egnet for børn fra 8 år”.

”Det er egentlig ikke så meget en julekalender, men mere et eventyrligt juledrama, som både indeholder fantasi og nordisk realisme.”
- Maya Ilsøe, hovedforfatter af "Pagten", til Dagbladenes Bureau

Hovedarkitekterne bag ”Pagten” var igen Maya Ilsøe og produceren Katrine Vogelsang, der også stod bag ”Absalons Hemmelighed”. Denne gang hentede parret inspiration til ”Pagten” i eventyrbøgerne om ”Narnia” og ”Harry Potter” – og ikke mindst i den berømte, danske digterpræst Nicolai Frederik Severin Grundtvig, der levede fra 1783 til 1872.

”Min idé var, at [”Pagten”] skulle foregå i en klasse og handle om fællesskabet, samt sætte fokus på mobning,” fortalte Maya Ilsøe til Dagbladenes Bureau.
Under sin research fik hun øjnene op for Grundtvigs tanker og salmer, der blandt andet kredsede ”om at opsøge fællesskabet, tage ansvar og bruge det levende ord”.
”Grundtvig mener, at mødet mellem mennesker er det vigtigste, hvad enten det drejer sig om to mennesker, en gruppe eller på globalt niveau,” uddybede Maya Ilsøe i Information den 8. december.

Mathias Toftegård Andersen og Benjamin Engell i "Pagten" (2009)
© Agnete Schlichtkrull/DR

Maya Ilsøe kendte ikke det grundtvigske tankegods på forhånd, og hun vægrede sig ved at flette hans budskaber ind i ”Pagten”, da hun frygtede, at det ville virke for belærende og ”public service-agtigt”. Efter mange overvejelser endte Maya Ilsøe med at skrive Grundtvig ind i julekalenderen alligevel, fordi hans menneskesyn passede perfekt til historiens tema om mobning.
Foruden den norske Grundtvig-ekspert Synnøve Sakura konsulterede Maya Ilsøe også flere lærere, mobbekonsulenter og skolepsykologer, da hun skrev manuskriptet til ”Pagten”.

”De mærkværdige eventyr, børnene [i "Pagten"] oplever, er tæt knyttet til Grundtvigs sange og tanker om det, man må kunne mestre for at blive et menneske med ånd og med hjertet på rette sted."
- producer Katrine Vogelsang til Vejle Amts Folkeblad

I et interview med Dagbladenes Bureau opsummerede Maya Ilsøe:
”For mig er budskabet i denne historie, at man ikke kan lave regler mod mobning, men at der i stedet skal være en konstant bevægelse mod åbenhed og en søgen mod andre. Og det er selvfølgelig svært, fordi det ikke kan sættes på formel. Men næstekærlighed er lige så vigtig nu, som da Jesus blev født, og derfor må vi hele tiden være åbne for hinanden og vores forskelligheder.”

Benjamin Engell, Laus Høybye og Karla Løkke i "Pagten" (2009)
© Agnete Schlichtkrull/DR

”Pagten” foregår i den jyske stationsby Thyregod, hvor N.F.S. Grundtvig gik i skole i slutningen af 1700-tallet. Hovedpersonen er den 12-årige Malte (Benjamin Engell), som bliver mobbet af sine kammerater i 6. klasse. Han søger tilflugt fra sine problemer i fantasiens verden, og da den jævnaldrende nissepige Lyda (Karla Løkke) viser sig for ham i skoven, er Malte også den eneste, der kan se hende.

Sammen hvirvles Malte og Lyda ud på et farefuldt eventyr for at finde den mystiske pagt, som Grundtvig i sin tid indgik med nissepigen Saia. Pagten er nemlig det eneste, der kan redde nutidens nisser fra den onde isheks Iselin (Signe Egholm Olsen), der har indkapslet Lydas mor i is og agter at udslette nisseracen.

DR's julekalender i 2009 var instrueret af Jesper W. Nielsen, og den blev overordentlig godt modtaget af publikum og anmeldere. ”Pagten” var således den første DR-kalender siden 1992, som opnåede højere seertal end TV 2's parallelle kalendertilbud (en genudsendelse af ”Jesus og Josefine”). I løbet af december samlede ”Pagten” gennemsnitligt 1 million seere dagligt på DR1 og DR HD inklusive genudsendelser. Til sammenligning fulgte ca. 925.000 seere ”Jesus og Josefine” på TV 2.


Signe Egholm Olsen som Iselin i "Pagten" (2009)
© Agnete Schlichtkrull/DR

”Hele den overordnede idé med at forene symbolske nisserier med grundtvigsk nationalromantik og benhård hverdagsrealisme signalerer fra starten et postmoderne udgangspunkt”, skrev Politikens Henrik Palle, der kaldte ”Pagten” for ”imponerende god og nyskabende”. Han roste desuden seriens mange lag og den troværdige skildring af Maltes hverdagsproblemer.

”Den unge Benjamin Engell gestalter på fornem vis den grundangst, et mobbeoffer har som sit primære eksistensvilkår, og han formår tilmed at inkludere den skam, mange af dem føler over ikke at kunne leve op til forældrenes forestillinger om idealbørn, der er pæne, populære og udadvendte.”
- Henrik Palle i Politiken 2.12.2009

Endelig fandt Henrik Palle lejlighed til at fremhæve et ”knaldgodt og velresearchet manuskriptarbejde, virkelig god personinstruktion og stedvist suveræne skuespilpræstationer fra såvel børn som voksne spillere” (23.12.2009).

Også Grundtvig-kenderen Sune Auken, der forsker i dansk litteratur på Københavns Universitet, havde kun lovord til overs for julekalenderens miks af Grundtvig og nisser.
”I betragtning af hvad Grundtvig selv har skrevet, så er julekalenderens venskabspagt mellem mennesker og nisser for at fordrive en isheks næsten jordbunden,” udtalte Sune Auken til videnskab.dk.


Den norske temasang til ”Pakten” (NRK Super 2010)

Endelig lykkedes det DR at afsætte ”Pagten” til Norge, Sverige, Estland, Island og – af alle steder – Argentina. ”Normalt er DR's julekalendere svære at sælge, fordi det stort set kun er i Norden, der er tradition for tv-kalenderudsendelser,” udtalte en noget undrende Helene Aurø, chef for DR Internationalt Salg, i en pressemeddelelse.

> Hør den argentinske udgave af temasangen til "Pagten" (El Pacto)

Netop nu (2012) kan ”Pagten” desuden opleves på den fransk-tyske kulturkanal Arte, der har vist to afsnit af serien hver lørdag og søndag siden den 25. november. De sidste fire episoder er programsat juleaftensdag. Arte fik mod på at købe DR's julekalender, efter at ”Borgen” blev en seersucces på samme kanal.

Public service-stationerne i Norge (2010), Estland (2010) og Island (2011) valgte i øvrigt alle at vise ”Pagten”, ganske som den var tiltænkt: som en daglig decemberserie i 24 afsnit.

Bonusinfo: Maya Ilsøe modtog i oktober 2010 N. F. S. Grundtvigs Pris fra Grundtvigsk Forum for sit arbejde som hovedforfatter på ”Pagten”.

> Læs alle 25 artikler om DR's tv-julekalendere 1962-2012
> Besøg DR's officielle hjemmeside for "Pagten"
> Se ”Pagten” gratis på dr.dk

PAGTEN (2009)
Instruktion: Jesper W. Nielsen.
Manuskript: Maya Ilsøe med Karina Dam, Rum Malmros, Ida Maria Rydén.
Musik: Aslak Hartberg.
Medvirkende: Benjamin Engell, Karla Løkke, Mathias Toftegaard Andersen, Lars Ranthe, Laus Høybye, Trine Appel, Julie Carlsen, Signe Egholm Olsen, Iben Dorner, Steen Stig Lommer, Carsten Bjørnlund, Olaf Johannessen, Ditte Hansen, Henning Valin, Camilla Søeberg, Pelle Koppel, Andrea Heick Gadeberg, Mathilde Voglhofer, Filip Søskov Davidovski, Jonas Eilskov Jensen, Frederik Skovby.

Signe Egholm Olsen og Laus Høybye i "Pagten" (2009)
© Agnete Schlichtkrull/DR

Glædelig Jul!



Børnenes Julekalender på DR1 1962-2012

1962: Historier fra hele verden
1963: Nisserne Tim og Tam
1964: Bonus og Minus
1965: Juleteatret
1966: Kaninen Langøre + Hvordan man opdrager sine forældre + Det store træ + Jul på Skovly
1967: Kender du Decembervej?
1968: Besøg på Decembervej
1969: De to i ledvogterhuset
1970: Hvad en møller kan komme ud for, når der er nisser på loftet
1971: Hos Ingrid og Lillebror
1972: Noget om nisser
1973: Vinterbyøster
1974: Jullerup Færgeby
1975: Børnenes Julekalender (= Vumserne og Juleforberedelser/Moders Bog)
1976: Vinterbyøster (G)
1977: Kikkebakke Boligby
1978: Fru Pigalopp og juleposten
1979: Jul i Gammelby
1980: Jul og grønne skove (= Hullet i jorden) + Mumidalen
1981: Torvet
1982: Jullerup Færgeby (G) + Avisen (= Tryksen)
1983: Jul i Gammelby (G)
1984: Nissebanden
1985: Kikkebakke Boligby (G) + Eldorado for dyr
1986: Jul på Slottet
1987: Torvet (G) + Børnenes Julekalender gennem 25 år
1988: Cirkus Julius
1989: Nissebanden i Grønland
1990: Jullerup Færgeby (G) + Avisen (G)
1991: Jul på Slottet (G)
1992: Nissebanden (G)
1993: Nissebanden i Grønland (G)
1994: Jul i Gammelby (G)
1995: Hallo, det er jul!
1996: Bamses Julerejse
1997: Jullerup Færgeby (G) + Avisen (G) + Den hemmelige tunnel
1998: Jul på Slottet (G)
1999: Bamses Julerejse (G)
2000: Jul på Kronborg
2001: Nissebanden (G)
2002: Nissebanden i Grønland (G)
2003: Nissernes Ø
2004: Jul på Kronborg (G)
2005: Bamses Julerejse (G)
2006: Absalons hemmelighed
2007: Jul i Svinget
2008: Nissernes Ø (G)
2009: Pagten
2010: Absalons hemmelighed (G)
2011: Nissebanden i Grønland (G)
2012: Julestjerner
2013: Pagten (G)

(G) = genudsendelse

søndag den 23. december 2012

50 år med DR's julekalendere: Absalons hemmelighed (2006)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: BØRNENES JULEKALENDER BLIVER VOKSEN

"Absalons Hemmelighed" (2006) | © Mike Kollöffel/DR

Med en dyster og højdramatisk julekalender i 2006 tog DR endelig konsekvensen af, at TV 2's julekalendere gav den gamle monopolstation baghjul hver eneste december. DR's "Absalons Hemmelighed" var tydeligt påvirket af TV 2's nyskabende ”Jesus og Josefine”, der i 2003 banede vejen for en mere nutidig og seriøs type familiejulekalender.

I sommeren 2005 fik den nyuddannede tv-producer Katrine Vogelsang til opgave at finde på en dramatisk familieserie, som DR kunne sende i december året efter.
”Jeg besluttede, at den nye dramaserie skulle handle om rigtige mennesker – jeg skulle kunne genkende dem og vide, at de eksisterede i virkeligheden. Og det skulle være farligt for karaktererne - for at skabe spænding,” udtalte Katrine Vogelsang i en pressemeddelelse fra DR.

Sammen med instruktørerne Trine Piil og Malene Vilstrup udviklede Katrine Vogelsang et oplæg om en pige, der bliver væk i et stormagasin kort før juleaften. Ideen blev givet videre til Maya Ilsøe, der som hovedforfatter på ”Absalons Hemmelighed” kom kød på historien og trak de store linjer op. Inspirationen fandt hun i så forskellige kilder som Dan Browns ”Da Vinci Mysteriet”, Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” og Bibelen.

Hovedforfatter Maya Ilsøe i 2009 | © Bjarne Bergius Hermansen/DR

Et møde med en arkæolog gav Maya Ilsøe den idé at koble sit juleeventyr sammen med middelalderen. Hun lod handlingen udspille sig i varehuset Magasin du Nord i hjertet af København, fordi metroselskabets udgravninger havde vist, at byens grundlægger, ærkebiskop Absalon, havde en gård i 1100-tallet på nøjagtig samme sted. Dermed fortsatte ”Absalons Hemmelighed” den historieformidlende linje, som Martin Miehe-Renard indførte i DR's julekalendere i 2000, da han producerede ”Jul på Kronborg”.

Maya Ilsøe måtte dog kæmpe for sit valg af kulisse, idet DR's chefredaktion – med rette – frygtede, at kalenderens eksponering af Magasin gennem hele julemåneden ville blive opfattet som gratis reklame. Mediebureauet Carat udregnede for Politiken, at Magasins optræden i ”Absalons Hemmelighed” svarede til ca. 9-10 millioner kroner i reklamepenge.

Ida og hendes mor i "Absalons Hemmelighed" (2006)
© Mike Kollöffel/DR

Julekalenderens hovedperson er Magasin-direktørens 12-årige datter, Cecilie (Sarah Juel Werner), der bor med sin fortravlede forældre i bygningens penthouse. Familiens yngste, Ida (Eva-Theresa Jermiin Anker), er så uhelbredeligt syg, at det kræver et mirakel, hvis hun skal overleve julen.

En arkæologisk udstilling leder Cecilie på sporet af myten om Absalons hemmelighed. I håbet om, at denne hemmelighed kan helbrede Cecilies lillesøster, begiver hun sig ud på en farefuld opdagelsesrejse i ruinerne under byen. Den snu Cecilie får hjælp til sin mission af drengen Hubert (Gustav Hintze), der bor ulovligt i bygningens kælder sammen med to voksne klunsere (Claus Bue og Mikkel Vadsholt). Arkæologen Petra (Sarah Boberg) og vagten Amir (Ali Kazim) har dog ikke fidus til de unge amatørdetektiver.

“Der sker en redefinition af, hvad vi laver til hvem. Især på børne- og ungeområdet. Og jeg vil ikke være med til tale ned til børn.”
- kalenderinstruktør Morten Køhlert i Information 2.12.2006

Amir (Ali Kazim) og Petra (Sarah Boberg) | © Mike Kollöffel/DR

Hele tre instruktører skulle der til for at realisere ”Absalons Hemmelighed”. Morten Køhlert tog sig af seriens første otte afsnit, og han erklærede i Information den 2. december, at også han var inspireret af Astrid Lindgren, der bragte virkelighedens realisme ind i sit eventyrlige univers:
“Moralen i Absalons Hemmelighed er også, at man ikke får noget gratis. Alting har en pris. For at nå målet har det store omkostninger,” udtalte han.

Morten Køhlert understregede også, at ”Absalons Hemmelighed” var et seriøst og bevidst forsøg på at forny DR's julekalendere, så de kom på omdrejningshøjde med TV 2's mere tidssvarende kalenderserier og fik de lidt større børn i tale:

“Når TV2 havde 1,4 millioner seere på deres julekalender, så er det simpelthen det succeskriterium, man går efter. Samtidig er der sket et voldsomt skred i børns evne til at aflæse mediet. Den evne bliver stimuleret og forbedret konstant. Det, man producerede for tre år siden, vil føles gammeldags og langsomt i dag. I stedet for at lade sig skræmme af det, som mange i den ældre generation, der beskæftiger sig med børnekultur har en tendens til, så må man bare spille med på det.”

Claus Bue og Sarah Juel Werner i "Absalons Hemmelighed" (2006)
© Mike Kollöffel/DR

Med sin grundlæggende alvorstone, hvor humoren trådte i baggrunden som sporadisk comic relief, stod ”Absalons Hemmelighed” i skarp relief til tidligere julekalendere på DR. I sit BA-projekt om tv-julekalendere (2007) konstaterede Regitze Louise Swane Heiberg, at ”Absalons Hemmelighed” var den første af DR's kalenderserier, der blandede elementer fra så spredte genrer som quest- og thrillergenren, kriminalfilmen og det socialrealistiske hverdagsdrama. Og så var serien i øvrigt 100 % nissefri.
”Strengt taget er det mest julede [ved ”Absalons Hemmelighed”], at dramaet foregår over 24 afsnit,” bemærkede Regitze Louise Swane Heiberg.

DR's satsning med ”Absalons Hemmelighed” kastede generelt positive anmeldelser af sig: Berlingske Tidende strøede fem stjerner ud over julekalenderens første afsnit, mens Christian Monggaard i Information kaldte serien for ”en af de mere friske, spændende og velproducerede julekalendere, DR har lavet i de senere år” (2.12.2006).

Omkring 900.000 seere fulgte i gennemsnit ”Absalons Hemmelighed” i 2006, hvor DR sendte julekalenderen i prime time. Ved genudsendelsen i 2010 kiggede 752.000 seere dagligt med.
Ligesom TV 2 fik hul igennem til det internationale marked  med "Jesus og Josefine" i 2003, fattede udlandet også interesse for "Absalons Hemmelighed". DR solgte julekalenderen til tv-stationer i Norge, Sverige, Polen og Slovenien, der programsatte kalenderen som ”vinterserie” i 24 afsnit.

Hubert, Ida og Cecilie i borgruinerne | © Mike Kollöffel/DR

At dramatikken i ”Absalons Hemmelighed” var mere højspændt, end hvad seerne var vant til i Børnenes Julekalender, gik ikke ubemærket hen. Vrede forældre klagede over, at Cecilie og Hubert i 16. afsnit skjulte sig for arkæologen Petra ved at hoppe ned i en dybfryser. Det var ”ubetænksomt af DR”, hed det sig, at lade et så farligt gemmested indgå i en udsendelse, som mange børn fulgte med i. Den følgende dag understregede værterne i magasinprogrammet ”Absalon Live”, der hver dag blev sendt direkte som supplement til julekalenderen kl. 17.30, at en kummefryser altså kun skulle bruges som gemmested på film – og ikke i virkeligheden.

Kommunikationsforum satte julekalenderforskeren Gunhild Agger spørgsmålstegn ved, om ”Absalons Hemmelighed” gik for langt i sin higen efter seriøsitet (20. december 2006):

”Hvor quest-strukturen fører gennem Stormagasinet, dens udstilling, det sjællandske landskab og dets kirker, fungerer det godt. Men optagelserne fra de underjordiske huler fylder rigeligt. Det går, så længe det drejer sig om forholdet mellem oververden og underverden, mellem rige og udstødte, direktørfamilien og klunserne. Men når vi fortaber os i udgravningerne, bliver der for meget gyserstemning og for lidt afveksling i handlingen - og det er nok problematisk for børnemålgruppen, også selv om det drejer sig om større børn.”

Scene fra Roskilde Domkirke | © Mike Kollöffel/DR

Studieoptagelserne til ”Absalons Hemmelighed” fandt sted i TV-Byens store studie. Desuden indeholder serien location-optagelser fra Magasin du Nord, Christiansborg Slotsruin, Roskilde Domkirke, Kronborg, Vor Frue Kirke i Kalundborg, Sct. Bendts Kirke i Ringsted og Mønsted Kalkgruber.

Som noget nyt gjorde DR ”Absalons Hemmelighed” tilgængelig på dvd-markedet samtidig med førstevisningen i december 2006. DR udsendte også en ledsagebog, ”Absalons Hemmelighed – julerier før og nu”, som dog havde meget lidt med julekalenderens handling at gøre.

Bonusinfo: I december 2006 og januar 2007 arrangerede Nationalmuseet i København en udstilling, hvor kostumer og rekvisitter fra ”Absalons Hemmelighed” kunne opleves side om side med bl.a. Absalons guldring og bispestav.

ABSALONS HEMMELIGHED (2006 + 2010)
Sendt på DR1 kl. 19.30-20.00 (2006).
Produktion: DR Drama.
Instruktion: Morten Køhlert (afsnit 1-8), Trine Piil (afsnit 9-16), Malene Vilstrup (afsnit 17-24).
Manuskript: Maya Ilsøe med Jannik Tai Mosholt, Poul Berg, Rum Malmros, Kari Vidø.
Musik: Kåre Bjerkø.
Medvirkende: Sarah Juel Werner, Eva-Theresa Jermiin Anker, Gustav Hintze, Ellen Hillingsø, Henrik Prip, Sarah Boberg, Ali Kazim, Claus Bue, Mikkel Vadsholt, Thomas Levin, Erik Holmey, Nana Eide, Lars Lohmann, Anders Hove m.fl.


Kalenderkunstner: Sarah Maria Fritsche (2006)

lørdag den 22. december 2012

50 år med DR's julekalendere: Jul på Kronborg (2000)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: JUL EFTER HISTORIEBOGEN

Dansk tv's ukronede kalenderkonge, Martin Miehe-Renard, indledte det nye årtusinde med at have fingrene godt nede i julefadet hos begge de landsdækkende public service-stationer. Ikke alene skrev og instruerede Martin Miehe-Renard sin fjerde Pyrus-kalender, ”Pyrus i alletiders eventyr”, for TV 2 i 2000. Han arbejdede samtidig som dramachef for Nordisk Film & TV, der producerede årets julekalender til DR, ”Jul på Kronborg”. Og som om det ikke var nok, leverede Martin Miehe-Renard også næsten alle sangteksterne til DR's kalender.

Peter Gilsfort, Max Hansen og Anders Baggesen i "Jul på Kronborg" (2000)
© Søren Hartvig

Ideen til "Jul på Kronborg" blev udklækket i sommeren 1997 af Thøger Johnsen, daværende rektor på Frederiksberg Seminarium.
”Det ærgrede mig gudsjammerligt, at min dengang ni-årige datter brugte uendelig tid på at se en masse bras på tv,” forklarede han i Fagbladet den 1. december 2000.
Thøger Johnsen følte trang til at formidle den danske historie og kulturarv gennem en ”underholdende og spændende” historie, for som han uddybede:
”Hvis man som menneske ikke har et fundament i sin kulturs etik og moral, får man pokkers svært ved at finde ud af, hvad der er godt og dårligt, smukt og grimt.”

Manusforfatteren John Stefan Olsen signerede den endelige drejebog for ”Jul på Kronborg”. Han satte sig den ambition for julekalenderen, at spændingen skulle stige støt gennem hvert eneste afsnit for at kulminere den 24. december.
Derudover ønskede John Stefan Olsen, ligesom Thøger Johnsen, at gøre op med danskernes begrænsede horisont og samfundets fiksering på penge.

”Vi er i de sidste 25 år blevet stinkende rige, meget egoistiske og os selv nok,” sagde John Stefan Olsen i Berlingske Tidende (1.12.2000) og tilføjede:
”Familien [i julekalenderen] er som de fleste. Ligeglade med Danmarks-historien. De tror, at verden blev født i forgårs.”
I løbet af ”Jul på Kronborg” indfanges kalenderens hovedpersoner dog af forpligtelsen til at kæmpe for en historisk sag, der er større end dem selv – nemlig bevarelsen af Christian IV's hæderkronede renæssanceslot på Sjællands yderste spids.

Birgitte Simonsen, Jesper Asholt, Martin Miehe-Renard, Mikkel Konyher og Mia Nielsen-Jexen på Kronborg | © DR

Julekalenderens handling tager fart, da Danmarks finansminister (Susanne Breuning) vil sætte Kronborg slot på aktier. Helsingørs kommunaldirektør (Klaus Bondam) går et skridt videre: Han vil sælge slottet til en svensk adelsmand og selv score gevinsten. Det vil byens godhjertede borgmester (Lars Knutzon) ikke finde sig i, så han arrangerer et stort julemarked for at samle penge ind til slottets redning. Kommunaldirektøren ansætter imidlertid familien Juhl (anført af Jesper Asholt) til at lede markedet, selv om – eller måske netop fordi – de slet ikke er kvalificerede til at løfte opgaven.

Det hele kompliceres af, at Elverkongen (Niels Anders Thorn) i sin tid nedkaldte en forbandelse over Kronborg, så der aldrig mere kan fejres jul på slottet. Såvel slotstårnets enlige, svenske nisse (Anders Baggesen) som Hamlets ånd (Peter Jorde) og selveste Holger Danske (Peter Gilsfort) må træde i aktion, for at det kan blive ”Jul på Kronborg”.

Fra april til juli 2000 rykkede Nordisk Film & TV ind på Kronborg for at optage i og omkring det gamle fæstningsværk. Hans Kristensen stod for instruktionen, og for ikke at forstyrre turisterne unødigt lagde tv-holdet mange af optagelserne efter mørkets frembrud.

Ekstra Bladets Dan Jensen berettede fra indspilningerne på Kronborg den 14. juli:
”Der er forskel på vinter og sommer, hvor solen går ned ukristeligt sent, og det ikke engang bliver rigtigt mørkt, men blot mørkere. Det betyder, at optagelserne til kalenderen først kan komme rigtigt i gang ved 23-tiden, hvor det værste dagslys er væk. En ganske hård ting for flere af medarbejderne, der møder fælt klatøjede efter flere vågne nætter på stribe. Senere bliver det endnu værre. Det er planlagt, at flere af de kommende nat-optagelser først skal begynde klokken 4 om morgenen og slutte klokken 11, når de første turister ankommer. ”

SE 1. AFSNIT AF "JUL PÅ KRONBORG" (2000) på dr.dk

Natoptagelserne i de støvede kasematter under slottet var en kold affære. Til gengæld viste det danske vejr sig fra sin mest gavmilde side i dagtimerne. På sommerens varmeste dag, hvor termometret viste 32 grader, kunne slottets gæster således se en hoben statister styrte hen over Kronborgs slotsgård i uldent nissetøj.
»Jeg skulle løbe tre gange frem og tilbage med Allan Olsen i hælene. Jeg svedte, så alt vattet var gennemblødt,« fortalte Peter Gilsfort, da Politiken besøgte optagelserne den 30. juni 2000. (Peter Gilsfort overtog i øvrigt rollen som Holger Danske i julekalenderen, da kollegaen Peter Aude sprang fra efter tre optagedage for at medvirke i en BBC-serie.)

Til Aktuelt den 2. december fortalte John Stefan Olsen om endnu et problem, der opstod under location-arbejdet på Kronborg:
”Du kan heller ikke styre tingene på samme måde som i studiet. Når Lars Knutzon kom farende klædt ud som Christian IV, så troede de japanske turister, at det var til ære for dem og begyndte at fotografere ham!”

”Jeg tror, ”Jul på Kronborg” er god, men jeg har ikke læst den endnu. Jeg siger bare replikkerne”
- den 11-årige barneskuespiller Mikkel Konyher under optagelserne (Berlingske Tidende 18.9.2000)

Efter opholdet på Kronborg blev nissescenerne indspillet i DR's studier i Aarhus med rekvisitter i syv gange overstørrelse. Endelig fulgte tre ugers special effect-optagelser hos Nordisk Film i Valby, inden holdet vendte tilbage til Kronborg for to ugers restoptagelser.

Klaus Bondam og Birgitte Simonsen i "Jul på Kronborg" (2000)
© Søren Hartvig

Målet med ”Jul på Kronborg” var at samle hele familien foran julekalenderen.
”Vi vil så gerne lave noget, der kan ses af alle,” sagde Hans Kristensen i Aktuelt 2.12.2000. ”Det er den vigtigste mission for projektet. Alt er jo ellers enten for børn eller for unge eller for voksne.”
B&U's nytiltrådte chef, Preben Vridstoft, afviste på forhånd, at de yngste seere ville savne noget i ”Jul på Kronborg”:
”Hvis der er nogle søde drillenisser i billedet og nogle gode nissesange, kan der godt foregå noget i historien, som man skal være lidt ældre for at forstå,” sagde han til Politiken 30.6.2000.

Der gik dog ikke mange dage fra premieren i december, før det stod klart, at seerne ikke delte Vridstofts holdning til kalenderen. Mange forældre følte, at især Niels Anders Thorns elverkonge var alt for uhyggelig til, at de yngste turde se julekalenderen. Flere noterede sig med slet skjult forargelse, at scenerne med elverkongen og hans piger endda tangerede ”det pornografiske”.

”Elverkongen hører med i folkeventyrerne, og hans piger har altid stået for beruselse og lokkeri. Han er blevet en slags øjenåbner i »Jul på Kronborg«, men der er kun fem procent af hele kalenderen, der handler om ham,” svarede kalenderens DR-redaktør, Karlo Staunskjær, i B.T. den 13. december og tilføjede:
”I øvrigt er det aldrig en god ide at placere børn alene foran TV, især ikke, hvis de er fire år.”

”Spørgsmålet er, om den ikke kunne være lidt sjovere - eller i det mindste mere børnevenlig i al sin historiske velvilje. Hvor er TV-kalenderen for de mindste seere? Hvad angår handling og dialog lades de små i stikken i »Jul på Kronborg«.”
- Karen Margrethe Schelin i Berlingske Tidende 2.12.2000

Anders Baggesen som Sixten Syvsteen i "Jul på Kronborg" (2000)
© Søren Hartvig

Også julekalenderens manuskriptforfatter, John Stefan Olsen, reagerede på kritikken i B.T.:
”Når vi laver noget for børn på TV, så forventer forældrene, at det er en pussenussekrog, der er blottet for andet end noget, der smager godt. Så skal al godheden indfinde sig. Men sådan er børn bare ikke skruet sammen.”
I Politiken den 12. december erkendte John Stefan Olsen, at DR burde have sendt ”Jul på Kronborg” kl. 19.30 for at understrege, at julekalenderen var møntet på hele familien og ikke bare var ”et program til at passe de små, mens man selv laver mad”.

”'Jul på Kronborg' handler om noget,” fortsatte John Stefan Olsen. ”Den handler om egoisme, om løgn og bedrag, om at begå hybris ved at udfordre ånderne, og om at påtage sig ansvar og om den omsiggribende snak om danskhed, og hvad det i grunden er for noget - materialiseret i borgmesterens halvgale skikkelse. 'Jul på Kronborg' handler også om ung kærlighed og den svære seksualitet. 'Jul på Kronborg' kræver noget af seerne. Også af de yngste og deres forældre.”

Endelig skabte det (forventelige) sure miner i dagbladenes debatspalter, at instruktøren Hans Kristensen havde truffet en principbeslutning om, at årets julekalender skulle ligne ”en helt normal, dansk jul uden sne”.

”Jeg synes, der er lidt for mange glade sange i julekalenderen, og så er faderen for ung. Den er barnlig på mange måder, men så er den samtidig svær at forstå. Der er mange handlinger i den. Jeg tror, det er en udmærket julekalender, den virker ikke dårlig.”
- Andreas fra Politikens børnepanel om ”Jul på Kronborg”, 2.12.2000

I Aktuelt 11.12.2000 gjorde Sørine Gottfredsen status over årets DR-julekalender:
”'Jul på Kronborg' har meget svært ved at finde sin egen stil, og der er for mange elementer og personer blandet sammen i et rodet univers, der ikke fremstår som et hele, men snarere som opdelt i hver sit studie med hver sin isolerede optagelse. Desuden misbruger serien de tekniske effekter og gør dermed Kronborg til en slags sekundær kulisse, selv om slottet rummer alt, hvad et eventyrhjerte kan begære, og 'Jul på Kronborg' mangler den charme og stilfærdige poesi, der i sin tid kendetegnede 'Jul på Slottet'. ”

Forside til "Jul på Kronborg" (CDR Forlag 2001)

Thøger Johnsens historie til ”Jul på Kronborg” udkom som bog i 2001 med illustrationer af Joa Clasen.

”Jul på Kronborg” blev genudsendt i 2004. Serien kom på VHS i 2002, dog kun i en stærkt nedklippet og temmelig stressende version på 200 minutter. Også dvd-udgaven fra 2007 mangler adskillige timers scener. Kalenderens 24 afsnit kan ses i deres fulde længde på dr.dk/bonanza.

Rollen som Romeo, alias slotsguiden Robert Meinert Olsen, blev spillet af den da 20-årige Kristian Leth, søn af Jørgen Leth. Kristian Leth optrådte 2005-2007 som vært i DR2's musikprogram ”Liga”, ligesom han har fået udgivet to lyriksamlinger og en række plader under eget navn og med indiebandet The William Blakes.

Bonusinfo: Få dage inden tv-premieren på ”Jul på Kronborg” satte UNESCO det danske slot på deres verdensarvsliste over særligt bevaringsværdige historiske steder.

JUL PÅ KRONBORG (2000)
Produktionsselskab: Nordisk Film & TV A/S for Danmarks Radio.
Instruktion: Hans Kristensen.
Manuskript: John Stefan Olsen, efter idé af Thøger Johnsen.
Dramachef for Nordisk Film & TV: Martin Miehe-Renard.
Musik: Fini Høstrup.
Sange: Poul Halberg, Michael Hardinger, Rasmus Schwenger, Kim Schwartz, Søren Bundgaard, Niels Drevsholt, Jan Rørdam, Nis Bøgvad, Oki Van Kaanoo, Kim Kidholm.
Sangtekster: Martin Miehe-Renard, Thøger Johnsen. 
Medvirkende: Jesper Asholt, Birgitte Simonsen, Mikkel H. Konyher, Mia Nielsen-Jexen, Kristian Leth, Lars Knutzon, Klaus Bondam, Anders Baggesen, Anders Bircow, Peter Gilsfort, Max Hansen, Peter Jorde, Holger Munk, Le Münster-Swendsen, Allan Olsen, Folmer Rubæk, Troels Walther, Niels Anders Thorn, Susanne Breuning m.fl.

fredag den 21. december 2012

50 år med DR's julekalendere: Den hemmelige tunnel (1997)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: DEN VÆRSTE DR-JULEKALENDER NOGENSINDE?

Nizzerne på Sprogø i "Den hemmelige tunnel" (1997) | © SAKS FILM

Siden Gallup introducerede TV-Meter-målingerne i 1992, havde kun én af DR’s julekalendere – genudsendelsen af ”Nissebanden i Grønland” i 1993 – tangeret de millionhøje seertal, som TV 2’s kalenderserier hvert år brystede sig af. Af samme årsag forsøgte DR at gå nye veje med kalenderen i 1997.

”Den hemmelige tunnel” skulle supplere DR's decembertilbud til de yngste seere, som var den tredje genudsendelse af ”Jullerup Færgeby”. Samtidig skulle "Den hemmelige tunnel" være DR's bud på en moderne julekalender, der kunne fange alle aldersgrupper og tage kampen op mod TV 2's populære familiekalendere.

For første gang lagde DR en julekalenderproduktion i entreprise. Opgaven gik til produktionsselskabet Saks Film & TV, som i 1991 havde haft enorm succes med TV 2's ”The Julekalender”.

SE 1. AFSNIT AF "DEN HEMMELIGE TUNNEL" (1997) på dr.dk

Saks Film & TV optog ”Den hemmelige tunnel” i studierne hos DR Provins i Aarhus, og som ”aktuel” ramme for handlingen valgte seriens forfattere at bruge tunnelbyggeriet under Storebælt. At Østtunnelen blev færdig i august 1996, et år før julekalenderen, generede dem åbenbart ikke.

Sofie Stougaard og Nicolaj Kopernikus ses blandt nisserne på Sprogø (undskyld – jeg mener naturligvis nizzerne), som får afbrudt deres 300-års søvn af tunnelborenes højlydte drønen. Nissernes obstruktion giver til gengæld tunnelchefen Mortensen (Morten Suurballe) hovedpine, thi han vil blive fyret, hvis ikke borearbejdet er færdigt inden jul.

Imens leder professor Stjamp (Holger Juul Hansen) og hans datter Ida (Iben Hjejle) efter et særligt magisk stof i mudderet fra boringen. Mortensens to børn (Christa Bendell og Ras Køllgaard) synger selvbevidste sange om deres egen nuttethedsfaktor. Endelig pønser to jyske skrothandlere (John Batz og Niels Ellegaard) på at sælge tunnelborene til amerikanerne.

Niels Ellegaard og John Batz i "Den hemmelige tunnel" | © SAKS FILM

Ideen til ”Den hemmelige tunnel” kom fra producenten Hans-Erik Saks. Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, at historien egentlig var tænkt som en nutidig julefortælling med masser af eventyr og charme.

Seriens instruktør, Esben Høilund-Carlsen, havde imidlertid noget andet i tankerne. ”Det var lidt tilfældigt, at ”Den hemmelige tunnel” endte som en tekno-satire,” siger Hans-Erik Saks og tilføjer, at Esben Høilund-Carlsen drejede kalenderens tone mere i retning af TV 2’s genresatiriske voksenkalendere. Med indlagte meta-gags og anstrengte henvisninger til bl.a. internettet, rapmusik og talende computere blev resultatet hverken fugl eller fisk.

Seriens DR-producer, Peter Hvarre, har siden bemærket, at julekalenderen i 1997 ”havde en historie, som ikke fængede”. Selv Jannik Fuglsang, der bidrog med dialoger og sange til ”Den hemmelige tunnel”, indrømmer blankt, at julekalenderen i 1997 var en fiasko. I en mail til Bries Blog-O-Rama forklarer Jannik Fuglsang, hvordan han kan være krediteret som medforfatter til en tv-serie, som han selv synes er ”tåkrummende kedelig”:

”Det var en af de første [tv-serier], som DR udliciterede, og det hele var under et vildt tidspres, så man havde fået den fantastiske ide, at en eller anden fyr skrev hovedhistorien, og så udliciterede man enkelte scener til forskellige forfattere. Det er nok den dårligste ide nogensinde.
- Jannik Fuglsang, medforfatter til "Den hemmelige tunnel"

Screendump fra Jannik Fuglsang og René Vases hjemmeside

Jannik Fuglsang oplyser, at Gunnar Geertsen (”Bølle-Bob”) oprindelig skulle have skrevet det meste af ”Den hemmelige tunnel”. I sidste ende leverede Geertsen kun replikker til nissernes scener. På samme måde blev skrothandlernes dialoger uddelegeret til Jannik Fuglsang og hans skrivepartner, René Vase.

Hele hovedhandlingen i ”Den hemmelige tunnel” lå allerede fast. Det eneste, Fuglsang og Vase skulle gøre, var at hælde replikker i munden på Niels Ellegaard og John Batz, ”mens de kørte fra A til B i deres skrotbil”.
”Det giver jo ikke meget sammenhæng, når tre forskellige forfatterteams sidder og skriver hver deres,” konstaterer Jannik Fuglsang i dag.

Hverken DR’s, producentens eller publikums forventninger blev således indfriet af ”Den hemmelige tunnel”, der havde lave seertal allerede på premieredagen. Gennem december lå snittet på 415.000 seere, hvilket kun var en anelse mere end TV 2's kalenderrepriser om eftermiddagen. Hans-Erik Saks påpeger, at det sene sendetidspunkt også var et problem: DR valgte nemlig at lægge julekalenderen kl. 19.40 samtidig med de populære regionalnyheder på TV 2.

Iben Hjejle som Ida i "Den hemmelige tunnel" (1997) | © SAKS FILM

Avisernes anmeldelser af ”Den hemmelige tunnel” viste ingen nåde:
”En slem lugt af spildte kræfter breder sig - der skal stærke sager i de næste snif-o-matic'er til for at overdøve skuffelsen,” skrev B.T.'s anmelder 2. december og hentydede til, at Børnenes U-landskalender i 1997 var udstyret med duft (se nedenfor).

Især våndede B.T.'s anmelder sig over den fikse idé, at nisserne i julekalenderen var zå zmarte, at de erstattede alle s'er med bogstavet z: ”Ligesom Cleo engang kan nisserne heller ikke sige ”s”, og det evige spørgsmål er, om de skal zove eller hva'. Bare de ville. Foreløbig synger de dumme zange og ziger: ”Ih, hvor zpændende!" Men vel er det ej.”

”En pinlig affære, der foregår under jorden, og som burde være holdt skjult for evigt.”
- Henrik Palle om ”Den hemmelige tunnel” (Politiken 2.12.1997)

Ole Lemmeke som agent 00Z i "Den hemmelige tunnel" | © SAKS FILM

Episodernes cliffhanger-struktur og Ole Lemmekes hemmelige agentnisse 00Z gik dog rent ind hos en 5. klasse på Hunderupskolen i Odense.
”Der sker meget mere i tunnelen end hos [TV2’s] Pyrus”, konstaterede de odenseanske skoleelever i Fyens Stiftstidende 21.12.1997. Avisen kunne desuden rapportere, at persongalleriet ifølge de 11-årige tv-kendere var ”godt fundet på”, og at Ole Lemmekes James Bond-inspirerede figur var ”virkelig sej”.

Som noget angiveligt nyt lancerede DR årets lågekalender i 1997 som en ”interaktiv” duftkalender. Når en af julekalenderens medvirkende f.eks. spiste et stykke konfekt i dagens afsnit, tonede et særligt symbol frem på tv-skærmen, som viste seerne, hvilket aromatisk felt de skulle fritskrabe på kalenderen hjemme i stuen. Selskabet Print 2000 stod bag denne gimmick, men igen var der tale om et ”lån” fra TV 2. Her havde man allerede udstyret julekalenderen med duft i 1992.


”Den hemmelige tunnel” er aldrig blevet genudsendt i tv og var i mange år kun tilgængelig i en stærkt nedklippet VHS-udgave. Alle 24 afsnit blev i november 2012 udgivet som dobbelt-dvd med tilhørende soundtrack-cd.

> Se alle 24 afsnit af "Den hemmelige tunnel" på dr.dk/bonanza

Bonusinfo: Juledag 1997 slog DR det sidste søm i "Den hemmelige tunnel"s kiste, da de med kort varsel flyttede genudsendelsen af 24. afsnit fra kl. 11.30 til 10.10. Mange familier havde udskudt kigningen af årets julekalenderfinale til den 25. december om formiddagen, men da de tændte fjernsynet på det forventede klokkeslæt, blev de mødt af en dansende Peter Schaufuss i ”Svanesøen”. Efter at skuffede seere blokerede telefonlinjerne til DR's Lytter- og Seerkontakt i halvanden time, valgte DR at gen-genudsende afsnit 24 af ”Den hemmelige tunnel” anden juledag kl. 10.30.

DEN HEMMELIGE TUNNEL (1997)
Sendt på DR TV kl. 19.40-20.00.
Produktionsselskab: Saks Film & TV for Danmarks Radio.
Instruktion: Esben Høilund-Carlsen.
Manuskript: Bjarne O. Henriksen, Gunnar Geertsen, Jannik Fuglsang og René Vase.
Musik og sange: Kim Bækgaard, René Vase, Jannik Fuglsang, Hans-Erik Saks.
Sangtekster: Gunnar Geertsen, René Vase, Jannik Fuglsang, Esben Høilund-Carlsen.
Medvirkende: Morten Suurballe, Ras Køllgaard, Christa Bendell, John Batz, Niels Ellegaard, Holger Juul Hansen, Iben Hjejle, René Benjamin Hansen, Nikolaj Kopernikus, Lars Lippert, Sofie Stougaard, Ole Lemmeke, Mette Kolding (stemme), Axel Strøbye (stemme).

torsdag den 20. december 2012

50 år med DR's julekalendere: Bamses julerejse (1996)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: SMÅBØRNSKALENDEREN VENDER TILBAGE

"Bamses Julerejse" (1996) | © Ulla Voigt/DR

I 1996 var tiden inde, mente B&U's chef Mogens Vemmer, til at DR's mest populære figurer på børneområdet – Bamse og Kylling – skulle have deres egen julekalenderserie. Dette synspunkt stod Mogens Vemmer imidlertid ret alene med, da TV 2's op igennem 1990'erne havde opnået enorm succes med deres familie- og voksenkalendere.

Men Mogens Vemmer holdt fast på, at de yngste seere ikke måtte tabes i stationernes kamp om decemberseerne. Dermed fik DR sin første regulære småbørnskalender siden ”Fru Pigalopp og juleposten” fra 1978.

Bamse-veteranerne Hanne Willumsen, Elin Bing og Katrine Hauch-Fausbøll fandt på historien til ”Bamses julerejse”, og for første gang siden Bamses tv-debut i 1982 besluttede B&U at give den gule bjørn en lidt farlig modstander, der dels kunne skabe dramaturgisk spænding og dels bygge bro mellem Bamses og Julemandens univers.

Søren Hauch-Fausbøll, Brian Patterson og Lars Bom | © Ulla Voigt/DR

I ”Bamses julerejse” er julen endnu engang i fare, fordi Julemanden har mistet noget vigtigt (se også ”Nissebanden”). Denne gang har en misfornøjet nisse (Søren Hauch-Fausbøll – den oprindelige Bamse) stjålet Julemandens sæk og smidt den væk nær ved Bamses hus. Nissen håber, at tabet vil forhindre Julemandens arbejde så meget, at julen vil blive aflyst.

Men Bamse (Lars Bom) og Kylling (Brian Patterson) finder sækken, der indeholder alle Julemandens ”til og fra”-kort samt ”det evige julegavebånd” og ”det evige julegavepapir”. Og de vil naturligvis gøre, hvad de kan, for at Julemanden får sine ejendele tilbage – ellers får Bamse jo heller ingen gaver!

Bamse og nissen (Søren Hauch-Fausbøll) i labyrinten | © Ulla Voigt/DR

Mange forberedelser senere går turen af sted gennem Nordsjællands gule sennepsmarker, ørkenen (dvs. Hornbæk Strand) og labyrinten i Ordrup, før Bamse, Kylling og Ælling (Elin Bing) endelig når til sneens land den 18. december. At juleriet først trådte i kraft så sent i kalenderens forløb, skyldes det simple forhold, at B&U kun havde råd til ti snesikre optagedage i udlandet – og at de aldrig fik taget sig sammen til at ændre kalenderens arbejdstitel, ”Bamses julerejse”.

”Børneseerne spurgte i 14 dage med god grund de voksne og mig: Hvornår rejser de? Jeg kunne have svaret, som sandt var: ”Når jeg får råd!”, men det var næppe blevet godkendt af nogen som helst.”
– B&U-chef Mogens Vemmer i bogen ”Fjernsyn for dig” (2006)

I det hele taget var det noget af en udfordring, at op mod 95 procent af ”Bamses Julerejse” skulle optages udendørs on location. Da B&U's produktionshold ankom til Espedalen i det sydlige Norge for at indspille vinterscenerne til julekalenderen, fik de sig en ubehagelig overraskelse: Der var så godt som ingen sne! Kun ved at skrabe det hvide guld sammen på udvalgte nord- og østvendte skråninger lykkedes det at få Bamse, Kylling og Ællings kælketur i kassen.

SE AFSNIT 18 AF "BAMSES JULEREJSE" (1996) på dr.dk

Under optagelserne i Norge måtte Lars Bom også udføre det vovestykke at stå på ski ned ad en bakke, mens han var inde i Bamses ti kilo tunge dragt. ”Det er det farligste stunt, jeg nogensinde har udført”, udtalte den ellers så atletiske skuespiller til Berlingske Tidende 18.12.1996. Lars Bom måtte fylde Bamses gigantiske støvler ud med 13 par sokker for at få bare nogenlunde styr over, hvor hans ski styrede hen.

I rollen som Bamse præsterede Lars Bom også et dramatisk styrt, som endte med at blive indlemmet i det færdige afsnit. Kun det tykke kostume reddede skuespilleren fra at komme galt af sted, selv om hans udsyn i dragten var begrænset til et lille felt under Bamses snude.
”Heldigvis var der sne overalt, så han kunne lande blødt,” sagde kalenderens instruktør, Katrine Hauch-Fausbøll, i samme artikel.

> Se Bamse (Lars Bom) styrte på sine ski (18.12.1996)

”Det var umuligt at orientere sig. Jeg vidste ikke, hvad der var op og ned. Frem eller tilbage. Derfor måtte en hjælper klappe, så jeg kunne høre, når jeg skulle dreje.”
– Lars Bom om at stå på ski iført Bamse-kostume (Berlingske Tidende 18.12.1996)

Bamse og Kylling i sneen | © Ulla Voigt/DR

Gallups TV-Meter-målinger kunne afsløre, at 57 procent af børnene mellem fire og ni år fulgte ”Bamses julerejse” i den første uge af december 1996. På den store bane fik DR's julekalender dog atter baghjul af TV 2, der i snit havde dobbelt så mange seere til deres ”Krummernes jul”.

Dagbladenes Bureau (26.11.1996) sjussede sig frem til, at ”Bamses julerejse” nok havde kostet i omegnen af 25 mio. kroner. Selv røbede DR ikke budgettet for julekalenderen, men de havde dog fundet det nødvendigt at alliere sig med en sponsor. Valget faldt på mediekoncernen Egmont, som i december 1996 fik sit logo på tv-skærmen i otte sekunder inden hvert afsnit af ”Børnenes Julekalender”.

”Bamses julerejse” blev genudsendt på DR1 i 1999 og 2005 samt på DR Ramasjang i 2012. Serien, der udkom på VHS i 1997 og på dvd i 2006, er ifølge Nordisk Film den fjerdemest efterspurgte af alle DR's julekalendere på video.

> Se alle afsnit af "Bamses julerejse" (1996) på dr.dk/bonanza

BAMSES JULEREJSE (1996 + 1999, 2005)
Sendt på DR1 kl. 18.00-18.20 (1996).
Produktionsselskab: DR, Børne- og Ungdomsafdelingen.
Instruktion: Katrine Hauch-Fausbøll
Manuskript: Elin Bing, Hanne Willumsen.
Bamse & Kylling skabt af Finn Bentzen.
Musik: Jan Rørdam, Aske Bentzon.
 Faste medvirkende: Lars Bom, Brian Patterson, Joan Bentsen, Søren Hauch-Fausbøll, Alberte Winding, Aske Bentzon.

onsdag den 19. december 2012

50 år med DR's julekalendere: Hallo, det er jul! (1995)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: DR TABER JULEKALENDERKRIGEN TIL TV 2

Krybbespil fra "Hallo, det er jul!" (1995) | © DR

Efter de stort opsatte prestigeserier ”Jul på Slottet” (1986) og ”Nissebanden i Grønland” (1989) havde DR ikke flere penge at lave julekalendere for. Fra 1990 til 1994 måtte den gamle monopolstation nøjes med at tygge drøv på tidligere bedrifter hver december.

Som alibi for de mange genudsendelser opgav DR den løbende udskiftning af børnepublikummet, som trods alt stadig udgjorde den primære målgruppe for julekalenderen. Økonomiske hensyn har dog reelt vejet tungest. 1993-reprisen af den 18 mio. kroner dyre ”Nissebanden i Grønland” kostede kun DR 1,4 mio kroner i royalties.

Men DR stod ikke længere alene i mediebilledet. Deres fem år med kalenderrepriser skabte en åbning, som TV 2, den nye landsdækkende station fra Odense, forstod at udnytte.

"The Julekalender" (TV 2 1991) | © Steen Linde/TV 2

I 1990 lancerede TV 2 hhv. en dukkekalender for de mindste (Bob Goldenbaum og Johnny Reimars ”Trolderik og nisserne”) og en satirisk kalender til voksne, ”Jul i den gamle Trædemølle”. Denne genbrugte sketchfigurerne Flemming og Berit fra magasinprogrammet ”Eleva2ren”.

> Læs også historien om TV 2's voksenkalendere

TV 2 opnåede dog så stor seertilslutning til følgende voksenkalendere som ”The Julekalender” (1991) og ”Andersens Julehemmelighed” (1993), at de fik blod på tanden og vristede familiejulekalenderens trone fra DR – nu hvor den tidligere monopolstation alligevel ikke bød ind med nyt på dén front.

Med seertal, der hver december boltrede sig på den rare side af millionen, lagde TV 2’s kalenderkane sig hurtigt i indersporet, takket være Martin Miehe-Renards ”Skibet i Skilteskoven” (1992), ”Jul i Juleland” (1993) og ikke mindst Pyrus-serien ”Alletiders Jul” (1994)

Den hæderkronede, danske tradition for tv-julekalendere havde dermed stået sin første styrkeprøve. Og trods anstændig seertilslutning selv til DR's mest fortærskede repriser måtte Gyngemosens alderstegne julekaravane se sig overhalet.

1995: Hallo, det er jul!

Da DR i 1995 endelig kunne præsentere en nylavet julekalender, konkurrerede den med hele fem andre kalenderserier på danske tv-kanaler. Ganske strategisk valgte DR Provins med ”Hallo, det er jul!” (1995) at brygge videre på deres første kalenderhit, "Jul i Gammelby" (1979), som DR endda genudsendte året forinden.

Jarl Forsman som baron von Gullasch | © DR

”Hallo, det er jul!” foregår 70 år efter ”Jul i Gammelby”, nærmere bestemt i perioden umiddelbart efter 1. verdenskrig. På dette tidspunkt er industrialiseringen begyndt at vinde indpas i Gammelbys håndværkersamfund, der i ”Hallo, det er jul!” er vokset til en driftig stationsby med jernbane, elværk, postkontor, avistrykkeri og sågar en telefoncentral med hele 25 abonnenter.

Da den snobbede kapitalist baron von Gullasch (Jarl Forsman) kommer anstigende til byen i sit automobil, sætter han turbo på udviklingen. Han overtager den lokale træskomagers værksted og moderniserer produktionen ved at indføre noget så djævelsk som samlebånd.

Også kvindefrigørelsen og jazzmusikkens forfriskende vinde strejfer borgerne i den nu knap så gamle Gammelby. Selv byens to nisser, Mette og Mikkel, påvirkes af fremskridtet, og de mægler i det skjulte, når von Gullaschs forretningsinitiativer truer med at tryne den lille mand på gulvet.

SE 1. AFSNIT AF "HALLO, DET ER JUL!" (1995) på dr.dk

”Det var jo en bunden opgave for mit vedkommende at slæbe så og så mange nye opfindelser fra det årti ind i historien,” forklarede manuskriptforfatteren Nis Boesdal i bag kameraet-udsendelsen ”Hallo! Hallo! Det var jul!”, som DR1 sendte 28.12.1995.

Nis Boesdal tog orlov fra Østjyllands Radio for at skrive ”Hallo, det er jul!” ud fra Tage Elmholdts idé. Til Berlingske Tidende fortalte Nis Boesdal, at han hentede inspiration fra gamle danske folkekomedier som ”Baronessen fra benzintanken” (1960) under arbejdet med julekalenderen:

”Hovedhistorien skulle løbe gennem alle 24 afsnit, men hver enkelt episode skulle kunne stå alene. Den skulle foregå lige efter Første Verdenskrig, da danskerne turde håbe på noget bedre, og det teknologiske samfund begyndte at spire frem med jernbanen, telegrafen og telefonen. Den skulle være spændende, men jeg ville også gerne have, at man kunne fælde en tåre over den engang imellem.” (10.12.1995)

DR Provins afsatte 14 mio. kroner til ”Hallo, det er jul!”, som blev indspillet over seks hektiske sommeruger i juli og august 1995. Instruktøren Piv Bernth (DR's nuværende dramachef) valgte at skyde alle afsnittene af julekalenderen i kronologisk rækkefølge, da hun mente, at denne fremgangsmåde ville ”give skuespillerne ro”. Til gengæld forbød hun alle medvirkende at nyde udendørslivet i pauserne, da bare antydningen af en solbrun teint ville virke svært malplaceret i en juleserie fra 1920'ernes Aarhus.

”Det var helt sygt. Og alt det tøj vi skulle have på, var sådan noget kradse-noget, som børn i dag slet ikke er vant til,” sagde den 11-årige Cyron Melville, der spillede avisredaktørens søn Mads, til Politiken. Kort før optagelserne til ”Hallo, det er jul!” debuterede Cyron Melville i spillefilmen ”Menneskedyret”. Han har siden været nomineret til to bodilpriser for sine voksne filmroller.

Mikkel (Peter Reichhardt) og Mette (Gunvor Reynberg) | © DR

Kun ti af seriens fjorten studiedekorationer kunne klemmes ind i DR's store studie 12 i Aarhus. Produktionen måtte inddrage studie 11 for at få plads til de mange nisserekvisitter i overstørrelse. Scenograf Hans Haagentoft regnede ud, at kulissernes målestok skulle ganges op med 5,6 for at få skuespillerne Gunvor Reynberg og Peter Reichhardt til at ligne ”rigtige” nisser. (Ifølge Haagentoft måler nisser ”ca. 35 cm fra huespids til sålelæder”). Således kunne Gunvor Reynberg i afsnit 16 benytte omstillingsbordet i Gammelbys samtalestation som klatrevæg!

Kulisserne kom også publikum til gode, idet DR's scenografiske afdeling fremstillede kopier af julekalenderens dekorationer til udstillingsbrug. Blandt andet kunne julegæsterne i Den Gamle By i Aarhus blive fotograferet i en to meter lang træsko og beundre von Gullaschs træk og slip-toilet. Samtidig, i Gjethuset i Frederiksværk, kunne man opleve centralmutters omstillingsbord og høre Danmarks Radios Pigekor synge sangene fra ”Hallo, det er jul!”.

Inden selve julekalenderen blev indspillet, optog producer Hans Lydiksen en række udendørs optrin (såkaldte "mellemlægsservietter") i købstadsmuseet Den Gamle By og ved Bryrup-Vrads Veteranbane, der ligger mellem Horsens og Silkeborg. Her måtte brandvæsnet rykke ud med den store skumslange, da vejrguderne ikke leverede den ønskede nedbør i form af sne. DR's grafiker Jes Blond tegnede yderligere istapper og snedriver på optagelserne i sin Mac-computer.

Optagelser til "Hallo, det er jul!" ved Bryrup-Vrads Veteranbane | © DR

Meget sent i forløbet modtog ”Hallo, det er jul!” sponsorpenge fra ELSAM, de jysk-fynske kraftværksselskabers organisation. Deres tilskud betød, at den kælkesekvens, der endte hvert afsnit af ”Hallo, det er jul!”, kunne realiseres trods fraværet af sne i Jylland. DR sendte i stedet et filmhold og en gruppe børn til den norske by Lillehammer for at få scenen i kassen.

Trods anstrengelserne nåede ”Hallo, det er jul!” ikke op på siden af TV 2-kalenderens seertal i december 1995. En angiveligt femårig seer beklagede sig på Berlingske Tidendes debatside over, at ”der er alt for få nisser i børnenes julekalender i DR TV”. Også flere anmeldere mente, at opfølgeren til ”Jul i Gammelby” var en lidt tam affære.

”DRTV's julekalender er for traditionel," vurderede Bente Falk Jensen i Fyns Amts Avis 5.12.1995. "Der er for lidt nisser, og for meget politik i den. Den lille træskomager der lukker, fordi industrialiseringen er kommet til byen. Avisen der har det svært, fordi centralmutter har alle nyhederne først. Den bejler ikke nok til børns og barnlige sjæles fantasi.”

”I Gammelby diskuteres kvindernes rettigheder, demokrati, en kulturfond og de nye tider … Er det overhovedet noget for børn? Har de glæde af andet end de to nissepar? Keder de sig ikke, når Gammelbys avisredaktør filosoferer over at en digtsamling er udsolgt?”
- Camilla Kjærsgaard i Berlingske Tidende 23.12.1995

SE 23. AFSNIT AF "HALLO, DET ER JUL!" (1995) på dr.dk
med "Nisse Charleston" koreograferet af Britt Bendixen

DR-værten Søren Ryge Pedersen indledte hver dag ”Hallo, det er jul!” med at fortælle om en ting fra perioden omkring år 1920, som havde relation både til dagens kalenderafsnit og hans egen barndom. Nis Boesdals kalenderhistorie blev også udgivet i bogform og på lydbånd (indtalt af Alice Broksø).

”Hallo, det er jul!” er aldrig blevet genudsendt på DR. Serien blev først tilgængelig på dvd i 2009.

Bonusinfo: Idéen til historien kom fra programmedarbejder Tage Elmholdt, der i 1979 var producer på ”Jul i Gammelby”. Han skrev selv musikken til de 27 sange, som høres i ”Hallo, det er jul!”. Kalenderseriens manusforfatter, Nis Boesdal, havde tidligere skrevet Radioens Julekalender for DR i 1988 og 1989.

> Se alle 24 afsnit af ”Hallo, det er jul!” på dr.dk/bonanza

HALLO, DET ER JUL! (1995)
Produktionsselskab: DR Provins.
Instruktion: Piv Bernth.
Manuskript: Nis Boesdal
Ide & redaktion: Tage Elmholdt
Musik: Tage Elmholdt; sangtekster: Finn Dyrnesli, Nis Boesdal, Gunvor Reynberg m.fl.
Koreografi: Britt Bendixen.
Medvirkende: Birgit Sadolin, Anders Peter Bro, Nana Gårdboe-Dall, Ida Dalgaard Steffensen,
Cyron Melville, Gunvor Reynbjerg, Peter Reichhardt, Ejnar Hans Jensen, Aksel Erhardtsen, Henrik Koefoed, Kjeld Nørgaard, Marianne Mortensen, Jarl Forsman, Søren Elung Jensen, Louise Fribo,
Marie Sjøgren Hviid, Henrik Weel, Solbjørg Højfeldt, Søren Dahl, Elsebeth Steentoft m.fl.