Viser opslag med etiketten Angelina Jolie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Angelina Jolie. Vis alle opslag

tirsdag den 5. april 2011

Bries Blog-O-Rama 1 år: Med Lara Croft i Tivoli

I sidste uge, 27. marts 2011, rundede Bries Blog-O-Rama sin 1-års dag. Et kig på besøgstallene fra det første år røber, at nogle af bloggens mest populære indlæg har været:

Lige under top 5 finder jeg, til min egen overraskelse, mit interview med den ellers temmelig ukendte instruktør Simon West. Han stod bag den første "Tomb Raider"-film, som ikke just var noget at prale af. Så mon ikke det er Lara Croft, her i Angelina Jolies skikkelse, som har lokket brugerne til?


I så fald diverterer Bries Blog-O-Rama skyndsomst med endnu mere "Tomb Raider" som en lille fødselsdagsgave til alle jer derude. Nemlig den sande historie om dengang, jeg mødte Lara Croft i Tivoli og tog hende med op i rutsjebanen ...

God læselyst og tusind tak for jeres støtte – jeg håber, I alle vil anbefale Bries Blog-O-Rama til jeres filmglade venner, så bloggen kan fejre to års fødselsdag på samme tid i 2012!


INTERVIEW MED TOMB RAIDER-MODELLEN KARIMA ADEBIBE:
Med Lara Croft i Tivoli
Brian Iskov i TJECK Magazine #177, august 2006

– Vildt!! Skal du møde Angelina Jolie i Tivoli?!
– Nej, hun hedder vist Karina et-eller-andet.
– Er det så hende, som skal spille med i den næste ”Tomb Raider”-film?
– Nah, jeg tror, hun har stået model til Lara i det nye spil. Eller sådan noget. Hun ser i hvert fald anderledes ud på plakaterne, end hun plejer ...

TJECKs reporter får masser af misundelige forespørgsler, da han fortæller, at mandagen er sat af til en tur i forlystelseshaven med selveste Lara Croft. Men hvordan fa’en er det lige, Karima Adebibe passer ind i billedet?
Det nemmeste er vel at spørge hende ligeud.

– Jeg er modellen for det syvende spil i rækken, ”Tomb Raider: Legend”. Eidos Interactive, som har skabt ”Tomb Raider”, har altid haft en model, som lignede Lara Croft, til at promovere de forskellige spil i serien. Det særlige ved mig er, at Eidos vil prøve at forme mig til at blive Lara Croft. Hvor de andre piger bare var modeller, bliver jeg skolet i alle de ting, Lara kan i spillet. Jeg har haft timer i sprogbrug, holdning og etikette. Jeg har skudt til måls, kørt på motorcykel, fløjet stunt-helikopter og lært nærkamp. Jeg har fået undervisning af SAS-styrkerne. I morgen skal jeg ud på en forhindringsbane – det glæder jeg mig til.


Karima har brugt det meste af dagen på at lave interview. Hun trækker i Lara-kostumet med læderrygsæk, pistolbælte og shorts, får et par dup med pudderkvasten, bliver fotograferet, tager Lara-kostumet af igen. Det tager laaaang tid hver gang. Sådan en eftermiddag må ubetinget høre til det kedeligste ved at være Lara Croft. Derfor har TJECK tænkt sig at tage Karima med ud i haven efter interviewet. Det skal nok blive sjovt.

– Min overlevelsestræning foregik hos den britiske hær, hvor jeg havde en specialist til rådighed inden for hvert eneste område. Én viste mig nærkampsteknikker. En anden lærte mig at klatre. Jeg har også rapellet og prøvet en ”flying fox”, hvor man hægter sig fast på en stålwire og glider ud over afgrunden, ligesom Lara gør i spillet. Det var fedt. Så var der helikopterkurset, der gik ud på, at en professionel stuntpilot viste mig, hvordan man letter, cirkler rundt, flyver sidelæns, gemmer sig bag nogle træer, stiger og falder lodret. Jeg havde det rimelig skidt bagefter, det kan jeg love dig for.

Kan du så flyve helikopter nu, eller kan du bare efterligne én, der kan?
– Det sidste. Men jeg regner med snart at tage flyvelektioner.
Laras gymnastiske evner skulle efter sigende være på olympisk niveau.
– Jamen, jeg er også enormt fleksibel. Jeg har danset jazz, step, ballet og moderne, siden jeg var helt lille. Jeg kan både gå i spagat og i bro.
Kan du også holde vejret rigtig længe under vand?
– Ja, det kan jeg faktisk! Måske jeg bare skulle tage navneforandring til Lara Croft, ha ha!



Karima vender sig og sludrer entusiastisk med sin assistent om, hvordan hun begynder at ligne Lara mere og mere for hver dag, der går. TJECK er nu ikke overbevist om, at Ms. Croft ville få kvalme af et par fikse manøvrer i en helikopter.

Fra toppen af Tivolis koncertsal, hvor vi sidder, kan vi kigge direkte over på forlystelseshavens nyeste torturmaskine. Verdens højeste karrusel, som en eller anden person med syg sans for humor har givet det fredelige navn ”Himmelskibet”. Desværre er åbningen blevet udskudt en uge, så dén får vi ikke lov til at prøve. Måske et skydetelt – så kan vi se, om Karima virkelig er lige så dygtig som hende spilfiguren.

Findes der slet ikke nogle punkter, hvor du er helt anderledes end Lara?
– Lad mig se ... Mine fortrin er ikke så store som hendes.
Ellers ville de vel også bare være i vejen med al den action.
– Ikke rigtig. Jeg tror, Lara har en god bh. Det har jeg i hvert fald. Den er af latex, og den støtter supergodt. Selvfølgelig har Lara også sådan en, så hun kan fuldføre sine missioner.
Er dit brystmål virkelig den eneste forskel?
– Hmmmm, det tror jeg. Debbie, hvad er der ellers af forskelle?
– Du er ægte, kommenterer assistenten tørt.

TJECK kan godt få øje på en anden forskel. Ifølge den officielle ”biografi” er Lara 178 cm høj, nøjagtig ligesom TJECKs reporter. Karima Adebibe bliver et halvt hoved lavere, når hun sparker sine speciallavede New Rock-støvler af fusserne. Men ellers er det ikke svært at se, hvorfor hun er blevet valgt som den virkelige Lara Croft. Måske ligner hun ikke forbilledet hundrede procent, men ligesom Lara hører hun til undtagelserne, der bekræfter fordommene om, at britiske piger generelt ikke er verdens mest attraktive.


Bliver du genkendt på gaden?
– En lille smule i London, for eksempel på min lokale metrostation. Forleden var jeg med min mor i Brighton ude ved kysten, og bag os sad en fransk familie og spiste frokost. De hviskede hele tiden til hinanden og gloede på mig. Så sagde min mor: ”De har garanteret set dig i det franske tv-show, du var gæst i for nylig!”. Det var meget underligt. Men ellers sker det ikke så tit, for når jeg er i aviserne, er det altid som Lara, og til hverdag ser jeg ikke helt ligesådan ud. Min makeup er ikke altid så perfekt, som den er i dag!

Hvornår fik du at vide, at du var blevet valgt som den nye Lara Croft?
– Sidst i november [2005]. Jeg har trænet intenst lige op til den 14. februar, hvor nyheden blev offentliggjort. Det er i øvrigt også Laras fødselsdag. Da jeg fik at vide, jeg var den nye Lara Croft, var jeg ikke helt i form. Jeg var lidt større, end jeg burde være, så jeg brugte en del tid på at smide nogle kilo, så jeg kunne klemme mig ned i de her ultrakorte shorts – som nu passer mig perfekt!
Er de rare at have på?
– Øhmmm ... de ser godt ud. Det er lige meget, om de er behagelige. Hvad gør man ikke i forfængelighedens navn!

Nok snak. Nu vil vi se noget action. En af de få discipliner, Karima ikke har prøvet kræfter med i sit omfattende Lara-program, er bueskydning – og TJECK ved tilfældigvis, hvor man kan skyde til måls med flitsbue i Tivoli. Dumdristigt udfordrer TJECK Karima til duel. Det kommer jeg hurtigt til at fortryde.
Selv om Karima ikke har haft et pilekogger i hænderne, siden hun var ti år, udviser hun langt mere elegance end TJECKs reporter, som fumler hjælpeløst med buestrengen og konsekvent rammer den forkerte målskive, når det en sjælden gang lykkes at sende pilen i den rigtige retning.
1-0 til Karima. Men eftermiddagen er ikke slut endnu.


Får du overhovedet oplevet noget, når du besøger andre lande som Lara Croft?
– Jeg håber, tempoet bliver sat lidt ned nu, hvor vi har overstået den første fase. Det er fedest, når vi får lov at besøge steder, der har noget anderledes at byde på. Nu sidder vi for eksempel i Tivoli, hvilket jeg synes er en rigtig sød ide. Jeg har allerede prøvet en af forlystelserne. Det skulle vist være en af de ældste i verden.
Rutsjebanen? Det er en klassiker.
– Den er SÅ sjov. Jeg begyndte at skrige, da jeg sad i vognen, og så tog de selvfølgelig et fuldstændig åndssvagt billede af mig. Jeg vil prøve den igen!!!

Som sagt, så gjort. TJECK tager Karima med op i Tivolis rutsjebane, hvor den seje Lara Croft pludselig forvandles til en glad, lille pige. Juhuuuuuuu, råber hun og opfordrer alle til at lave V-tegn til de blitzende kameraer, mens vi suser forbi.
Har du prøvet Dæmonen? spørger TJECK bagefter og peger over på det helvedesrøde monster med tre loops. Det meget lidt Lara Croft-agtige svar falder prompte:
– Niks. Den sætter jeg ikke mine ben i!!



SIDSTE NYT: En reboot af Tomb Raider-filmene skulle være på vej i 2013. Det bliver sandsynligvis en oprindelseshistorie om den unge Lara Crofts meritter. Hvem der skal overtage Angelina Jolies hotpants, er dog endnu uvist:

> Hollywood Reporter: 'Tomb Raider's Lara Croft to get reboot

onsdag den 22. december 2010

"Lara Croft Tomb Raider": Interview med instruktøren

I julen kan man forlyste sig – hvis dét er det rette ord – med begge Tomb Raider-spillefilmene, som TV 2 viser hhv. i aften (onsdag) og 2. juledag.

Ingen af filmene er desværre synderlig ophidsende, selv om en hårdt arbejdende Angelina Jolie tager sig endnu mere laber ud i titelrollen end sit forbillede, spilfiguren Lara Croft. Man kan vanskeligt forestille sig nogen anden skuespiller udfylde rollen bedre. Derimod kunne man have ønsket sig, at filmene om den langlemmede eventyrerske ikke havde ladt Jolie så godt og grundigt i stikken.



I Simon Wests ”Tomb Raider” fra 2001 (på TV 2 i aften kl. 22:50) savner actionscenerne liv, dialogen mangler humor, og filmoplevelsen rummer intet af den kildrende fornemmelse af opdagelse, benovelse og undren, som gør Lara Croft-spillene så engagerende. Så, Simon West – hvordan synes du selv, det går?

Jeg havde faktisk muligheden for at stille instruktøren dét spørgsmål, da han inden premieren kom til København for at møde pressen på Hotel D'Angleterre. Her kan du for første gang læse den ucensurerede version af mit interview med Simon West – thi artiklen endte med at blive klippet hårdt ned af min daværende redaktør, som øjensynligt frygtede filmselskabets repressalier ...


"LARA CROFT – TOMB RAIDER"
Interview med instruktøren Simon West
Brian Iskov, juni 2001

I en smagfuld salon på et dyrt københavnsk hotel sidder tre mænd. Manden ved vinduet er englænder, og han ser lidt træt ud. Det skal ikke ligge ham til last, for han har brugt hele den sidste måned på at sidde i smagfulde saloner rundt omkring i Europa og svare på de samme uopfindsomme spørgsmål igen og igen. Sådan noget hører med til jobbet, når man hedder Simon West og er instruktøren bag en af sommerens mest omtalte film: ”Tomb Raider”.
”Jeg tog på kanalrundfart i går”, kundgør West, der også slog et smut forbi ”den dér hippie-ø …”
Det må være Christiania, tænker de to journalister højt.
”Ja, Christiania”, nikker West. ”Jeg sad nede ved vandet og fik en øl.”

Det lyder jo alt sammen meget hyggeligt. Problemet ved denne samtale er, at Simon Wests biografversion af det verdensberømte computerspil er endt med at blive en rigtig k-e-d-e-l-i-g affære. Angelina Jolie er cool nok, men filmen, der omgiver hende, er et stort, fladt tomrum – livløs og humorforladt.

Skyd ikke på instruktøren
”Som instruktør er man aldrig helt tilfreds med det endelige resultat”, forsøger West sig med professionel diplomatisk sans. ”Den bedste version er altid den, du har i hovedet, når du begynder at filme. Derefter er processen ét langt kompromis”.
West glider behændigt af på spørgsmålet om, hvorvidt han på et tidspunkt prøvede at få sit navn fjernet fra filmen, som rygterne sagde. Til gengæld forklarer han, at meget af humoren er røget af fadet undervejs, sammen med en række mere eksperimenterende indslag.
”Jeg optog nogle virkelig sære scener. For eksempel skifter en af personerne skikkelse og svæver rundt i lokalet ... Ret surrealistisk. Men vi havde en meget stram deadline, så vi kunne ikke rigtig tage nogen chancer, og mange ting nåede ikke at blive testet ordentligt. Hvis jeg måtte, kunne jeg have blevet ved med at skyde nye scener, lige indtil producerne blev trætte nok til at ville skyde mig. Der er altid noget, der kan forbedres, hvis man har tid nok.”

Instruktøren af "Tomb Raider", Simon West

Brilleleg
Simon West har et brilleetui liggende på bordet foran sig. Når man stiller ham et spørgsmål, han kender til hudløshed, tager han etuiet op i sin højre hånd og begynder at snurre det rundt. Det er ikke nødvendigvis en detalje, man bemærker, men har man først opdaget den, har man et meget godt barometer for, i hvor høj grad West keder sig i løbet af interviewet.
Her skal det nævnes, at Deres udsendte deler den trætte englænder med en skribent fra et Internet-magasin. Standardspørgsmålene på hans liste er ikke alt for ophidsende. ”Nå, men hvorfor valgte I så Angelina Jolie ... hvordan fandt I på at lade Jolie spille sammen med sin rigtige far ... ?”

West har knap nok åbnet munden, før futteralet flyver rundt mellem hans hænder. Dén historie har han tydeligvis fortalt sååååå mange gange før. Først da netfyren bemærker overfor West, at Lara Croft faktisk er den eneste kvinde i filmen, holder instruktøren op med at pille ved det lysebrune brilleetui.
”Før jeg kom ombord på filmen, indeholdt manuskriptet flere kvinder – der var blandt andet én på skurkenes side. Det føltes bare helt forkert. Lara Croft er så stærk og dynamisk, at andre kvinder i historien kom til at se svage ud. Et kvindeligt publikum ville automatisk tage den svages parti og sætte Lara i et dårligt lys.”


Bond vs. Croft
Da jeg får drejet samtalen ind på James Bond, Laras nærmeste ”slægtning” efter Indiana Jones i filmens verden, tøver de rastløse hænder igen for en stund. En kort stund. Ville Simon West lave en Bond-film, hvis han fik tilbuddet?
”Det kommer helt an på, hvor mange restriktioner jeg skulle arbejde under. Jeg gad egentlig godt at give Bond-serien et ordentligt spark bagi ... hvis de turde lade mig gøre det. Gøre den mindre politisk korrekt. Finde på nogle ukonventionelle skurke i stedet for alle de der russiske overløbere.”
West har talt sig en smule varm nu. Brilleetuiet ligger næsten stille.
”Det allerfedeste er faktisk temamusikken. Den bruger de slet ikke nok i de nye film. Og så den glamourøse livsstil. Det er dét, der foregår mellem alle actionscenerne, som er det mest interessante.”
Måske er det derfor, der sker så lidt i Simon Wests ”Tomb Raider”. Men det siger vi selvfølgelig ikke højt.

Lidt nyt fra Westfronten
En lille overraskelse skal der dog være plads til, og den kommer, da West afslutningsvis beretter om sine fremtidige planer.
”Jeg gad godt at lave en romantisk komedie. Bare en lillebitte en.”
De to journalister når kun at måbe en smule, før den trætte englænder sætter trumf på med udsagnet: ”Jeg har også en idé til en børnefilm”.
Først og fremmest er Simon West dog skrevet op til en filmversion af 60’er-kultserien ”The Prisoner”. Han overvejer desuden to fortsættelser til ”Tomb Raider”, hvortil han siger: ”De skulle nødig blive dårligere end den første. De har bare at være bedre.”
Han mener nok noget andet end dét, vi gerne ville tro, han mente.



PS: Jan de Bont overtog instruktørstolen på "Tomb Raider 2: The Cradle of Life" fra 2003, som TV 2 viser 26. december kl. 21:20 (med reprise på TV 2 Zulu 27. december kl. 15:50).
Ingen af Simon Wests spillefilm siden "Lara Croft Tomb Raider" fra 2001 har nået de danske biografer.

> Bries Blog-O-Rama: Med Lara Croft i Tivoli

Læs mere om Lara Croft og Tomb Raider-spillene i "Jakob Stegelmanns Troldspejlet – Den store Troldspejlsbog" fra forlaget Carlsen.