25 år med TV 2's julekalendere: "Pyrus i Alletiders Eventyr" (2000)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "Olsen-Bandens første kup" (familiejulekalender, 1999)

Efter devisen ”Man skal aldrig sige aldrig” tog skuespilleren Jan Linnebjerg en fjerde runde som Pyrusander Purlegris, alias Pyrus, i TV 2's familiejulekalender 2000. Denne gang fik nissen fra Nissebo sågar prominent plads i seriens titel: ”Pyrus i Alletiders Eventyr”.

"Jeg kan stadig godt finde gejsten. Holdet omkring julekalenderen fungerer fint; det er ligesom at have et par gamle tøfler, som man holder utroligt meget af.”

- Jan Linnebjerg (Pyrus), Jyllands-Posten 08.11.2000

Med denne fjerde Pyrus-serie begik Martin Miehe-Renard sin syvende TV 2-julekalender på kun otte år. Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, at han aldrig har haft kortere tid til at frembringe en julekalender, end da han i 2000 lavede ”Pyrus i Alletiders Eventyr”:

”TV 2 opdagede pludselig, at DR var ved at producere en ny julekalender til december 2000,” siger Martin Miehe-Renard. Ironisk nok var Miehe-Renard selv involveret i den pågældende DR-kalender, ”Jul på Kronborg”, idet han var dramachef på Nordisk Film, som producerede serien. Men nu skulle han altså konkurrere mod sig selv.

> Bag om "Jul på Kronborg" (DR's julekalender 2000)

Jan Linnebjerg i "Pyrus i Alletiders Eventyr" (2000) | Foto: TV 2

Den 10. april ringede TV 2 til Miehe-Renard og sagde, at det nemmeste var at lave endnu en Pyrus-serie. ”Kan du skrive én til 1. december?” spurgte de. Martin Miehe-Renard tænkte over det umulige skema i en dags tid. Så fandt han på emnet ”eventyr”, kørte ud til sit sommerhus og hev stikket ud af fastnettelefonen for at få ro til at skrive de 24 afsnit.

”Eventyr og folkesagn er en vigtig del af vores kulturrødder, sådan som de har været fortalt for mødre til børn gennem tusinde år. Derfor var det et oplagt emne for endnu en Pyruskalender, da de jo, mere eller mindre skjult, hver gang har beskæftiget sig med den slags informative emner,” udtalte Martin Miehe-Renard dengang i en pressemeddelelse.

”Pyrus i Alletiders Eventyr” tager sin begyndelse, da kongehuset bestiller en samling af de nordeuropæiske godnatlæsningshistorier til prinsens nyfødte søn. Pyrus' opgave denne december bliver at sætte eventyrfortællingerne ind i deres rette sammenhæng, efter at han selvfølgelig er kommet til at blande dem sammen på kryds og tværs.

Ligesom de tidligere Pyrus-serier, der eksperimentede med computergrafik og virtuelle kulisser, fik Martin Miehe-Renard lov til at afprøve en ny gimmick i ”Pyrus i Alletiders Eventyr”. Nogle af scenerne skulle optages og vises i stereoskopisk 3D.

”Budgettet tillod maksimalt syv minutters 3D-optagelser per afsnit,” siger Martin Miehe-Renard. Han startede med at skrive alle 3D-optagelserne, idet de skulle indspilles først. Dette foregik on location på bl.a. Selsø Slot i løbet af sommeren.

”Vi optog fra 1. juni, og hver dag gik jeg hjem bagefter og skrev videre på de scener, vi sidenhen skulle indspille i studiet. Imens sad to klippere og redigerede det, vi havde optaget,” fortæller Martin Miehe-Renard. Han instruerede også serien, som kom i kassen på 65 dage.

Christiane Bjørg Nielsen og Jan Linnebjerg | Foto: TV 2

I første afsnit af ”Pyrus i Alletiders Eventyr” får både Pyrus og Kandis (Christiane Bjørg Nielsen) en tryllebog og et par 3D-briller (”tredjegradsbriller”) i sokkegave. Brillerne virker kun, når nisserne tryller sig ind i bøgernes verden og dykker ned i de gamle eventyr. Her møder Pyrus flere berømte eventyrforfattere, såsom Giambatista Basile, Madame D'Aulnoy og vores egen H.C. Andersen (spillet af Stig Hoffmeyer).

Et lille nissehuesymbol i venstre hjørne af tv-skærmen indikerede over for seerne, at nu var det tid til at tage den 3D-brille på, som fulgte med lågekalenderen. Seere uden briller oplevede 3D-scenerne som almindeligt fjernsyn i 2D. Teknikken havde TV 2's børne- og ungdomsredaktør Preben Vridstoft købt af det tyske firma Telecast ved tv-festivalen i Cannes. Et firma i Australien stod for færdiggørelsen af de stereoskopiske effekter.

”Tredje hvaffor en nød?”

- Pyrus, da han første gang ser et par 3D-briller

”Det med at virkeliggøre en drøm, det kan vi ikke, men vi kan noget, der kommer tæt på. At blive tryllet med på en tredimensionel rejse sammen med Pyrus ind i f.eks. Pandekagehuset, er jo nærmest et eventyr i sig selv,” udtalte seriens TV 2-redaktør, Bubber (Niels Christian Meyer), i stationens pressemeddelelse.

Som om Martin Miehe-Renard og Jan Linnebjerg ikke havde fingrene nede i tilstrækkelig mange julegrødfade allerede, kunne danskerne i julen 2000 også opleve Pyrus på landets biograflærreder. Spillefilmen ”Pyrus på pletten”, hvor den uforbederlige nisse laver rod i Finansloven, blev optaget i sommeren 1999, længe før nogen overhovedet havde tænkt på en fjerde Pyrus-kalender. Martin Miehe-Renard både skrev og instruerede selvfølgelig filmen, som endte med at få biografpremiere 24. november 2000 – en uge før ”Pyrus i Alletiders Eventyr” gik i luften på TV 2.

Plakat til biograffilmen "Pyrus på Pletten" (2000)

”Jeg havde længe gerne villet lave en Pyrus-film,” siger Martin Miehe-Renard, der betragter det som ”et julemirakel”, at han i 1999 fik lov. ”Man kan lave mange ting i film, som man ikke kan på tv, såsom at kæle mere for billederne og lave mere avancerede trickeffekter, fordi man har et større budget,” fortæller han til Bries Blog-O-Rama.

"Vi tæppebombarderer med film og kalender,” lød Jan Linnebjergs kommentar til årets Pyrus-overflod i Jyllands-Posten 01.12.2000. ”De kommer til at kaste pyruser op i små klumper."

Jan Linnebjerg var 39, da han for fjerde gang spillede den 115-årige ungnisse i TV 2's julekalender. Redaktør Preben Vridstoft erkendte, at der næppe kom flere Pyrus-serier efter denne:

”Pyrus bli'r også hele tiden ældre. Når han selv bli'r far og får børn, kan han ikke længere selv være et barn, og det har jo været hans barnlige charme og energi, der er motoren i alle Pyrus-kalenderne,” sagde han i B.T. 20.04.2000.

Martin Miehe-Renard siger i dag, at han godt ville have sluttet serien af med en femte julekalender, hvor Pyrus går på opdagelse i Bibelen. Men den nye børne- og ungdomsredaktør på TV 2, Bubber, afviste ideen.

”Kort efter satte Bubber ”Jesus og Josefine” i produktion,” konstaterer Martin Miehe-Renard.

Til gengæld kunne Martin Miehe-Renard glæde sig over, at Pyrus' karriere på tv sluttede på toppen. De daglige seertal til ”Pyrus i Alletiders Eventyr” lå i snit på 1.215.000, og i den sidste uge før jul besatte TV 2-julekalenderen de seks øverste placeringer på Danmarks tv-hitliste.

TV 2's lågekalender 2000 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Også årets lågekalender med de medfølgende 3D-briller hittede. Salget indbragte et rekordhøjt overskud på 5,7 mio. kroner til Julemærkehjemmene.

”Idéen med hver dag at lade Pyrus træde ind i et klassisk og velkendt eventyr er både underholdende og rigtig, eftersom vi aldrig må holde op med at holde historierne ved lige.”
- Sørine Gotfredsen i Aktuelt 11.12.2000

”Man kan mene, hvad man vil om nisser, der spiller el-guitar og taler som Taxa-Mike, men børnene elsker Pyrus, og TV2's julekalender indeholder side om side med knæfaldet for nutiden – i høj grad takket være Jesper Klein – en nærmest kronisk uskyld og stemning af rendyrket jul,” skrev Sørine Gotfredsen i Aktuelt 11.12.2000.

Bonusinfo:

Den 21. december fik skuespillerne fra ”Pyrus i Alletiders Eventyr” overrakt en platinplade for 50.000 solgte cd'er med sangene fra julekalenderserien.

Pyrus' voldsomme popularitet smittede også af på Christiane Bjørg Nielsen, der for tredje gang spillede Kandis i julekalenderen fra 2000. ”Det har nået nogle helt nye højder i år,” sagde hun til B.T. 22.12.2000. ”Nu er det også unge fyre, der kommer hen og vil have mig til at skrive autografer i panden. Hvad de ofrer af dyre jakker, jeg skal skrive på, og sko. Jeg tror, jeg har skrevet på alt. Det er næsten som at være med i et boy-band.”

Martin Miehe-Renard og Jan Linnebjerg genoplivede Pyrus-konceptet i 2008 med den musikalske teaterforestilling ”Pyrus i alletiders show”. Nordisk Film udsendte forestillingen på dvd samme år.

Pyrus i Alletiders Eventyr (TV 2 2000, genuds. 2010)
Sendetidspunkt: 20.00 (2000).
Produktionsselskab: Nordisk Film og TV.
Instruktion, manuskript og sangtekster: Martin Miehe-Renard.
Musik: Jan Rørdam.
Med Jan Linnebjerg,Paul Hüttel, Jesper Klein, Jeanne Boel, Christiane Bjørg Nielsen, Søren Østergaard, Nicolé Jølst, Niccié Jølst, Niels Ellegaard, Sonja Oppenhagen, Stig Hoffmeyer, Tom McEwan, Troels II Munk, Ann Eleonora Jørgensen, Mille Lehfeldt, Holger Perfort, Joen Bille, Kirsten Lehfeldt m.fl.

> I MORGEN: "CWC" (voksenjulekalender, 2001)

25 år med TV 2's julekalendere: "Olsen-Bandens første kup" (1999)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "Brødrene Mortensens Jul" (familiejulekalender, 1998)

"Olsen-Bandens første kup" (1999) | Foto: Søren Hartvig/TV 2

På en togtur til TV 2's hovedkontor i Odense fostrede kanalens børne- og ungdomsredaktør Preben Vridstoft en idé, som måske kunne blive til en julekalender: Hvordan opstod Olsen-Banden?

Han satte sig ned og genså de dengang 13 film i Erik Balling og Henning Bahs' elskede filmserie om den uheldige, meget danske forbrydertrio Egon (Ove Sprogøe), Benny (Morten Grunwald) og Kjeld (Poul Bundgaard).

TV 2 turde dog ikke give grønt lys til en hel julekalender om bandemedlemmerne. Først måtte Preben Vridstoft sikre sig, at det overhovedet lod sig gøre at skildre Olsen-Bandens kriminelle aktiviteter uden at forherlige dem. ”Hele tiden ud fra mottoet, at de kun laver en forbrydelse for at afsløre en, der er større end deres egen,” forklarede Vridstoft (B.T. 04.11.1999).

Lars Mering og Anne-Marie Olsen – der også var manuskriptforfattere på ”Andersens Julehemmelighed” (1993) og ”Brødrene Mortensens Jul” (1998) – fik til opgave at udtænke en oprindelseshistorie til forbrydertrioen. Siden kom Ole Meldgaard (”Juletestamentet”, 1995) med på skriveholdet, ligesom den ene af seriens to instruktører, Martin Miehe-Renard, også bidrog til teksten.

"Olsen-Bandens første kup" (1999) | Foto: Søren Hartvig/TV 2

Forfatterne var opsatte på at skabe et selvstændigt produkt, der overholdt reglerne fra det velkendte Olsen-Bande-univers, men uden at plagiere de folkekære film. Presset føltes ikke mindre af, at Olsen-Bandens fædre, Erik Balling og Henning Bahs, samtidig sad i nabokontoret på Nordisk Film og arbejdede på deres manus til ”Olsen Bandens sidste stik” (1998), filmseriens 14. og sidste kapitel.

”Kontorerne emmede af Banden, og det gjorde et stort indtryk på mig, at Bahs fastholdt, at Olsen Banden var en tragedie. Det er det jo virkelig, fordi Egon altid mislykkes og ender i fængsel. Selve historien og de kriminelle handlinger voldte os en del kvaler. For hvordan kan man lave noget for børn, der handler om kriminalitet, uden at det får de helt store tragiske følger. Vi må med skam melde, at vi ikke har været modige nok til at lade Egon havne i et ungdomsfængsel. Det er trods alt jul. Så det kan godt være, vi har skrevet det lidt for rørstrømsk,” udtalte Lars Mering til Berlingske Tidende 21.08.1999.

”Egon Olsen er en kæmpe-egoist, der lige så godt kunne være kommet fra Mars. Man kan ikke forestille sig, han har en far eller mor, og derfor var det nærliggende, at han kom fra et børnehjem. Vores opgave har været at forklare, hvad der har gjort et menneske så stærkt, at han som voksen ikke har behov for et bagland, men bruger/misbruger sine venner i stedet.”

- forfatterne Anne Marie Olesen og Lars Mering (B.T. 04.11.1999)

Seriens tre forfattere gav udtryk for, at tv-budgettet på knap 20 mio. kroner – som ellers lå over TV 2's vante julekalenderniveau – hæmmede deres ambitioner om at få ”Olsen Bandens første kup” til at ligne en rigtig Olsen-Bande-film. Løsningen blev at lade konflikterne mellem børnene handle om følelsesmæssige ting.
”Kjelds kærlighed til Yvonne, det første kys, udforskningen af det andet køn og den gryende pubertet, og spørgsmålet om man kan tillade sig at gå ind i pigernes omklædningsrum,” som Ole Meldgaard formulerede det (Berlingske 21.08.1999).

Under arbejdet med manuskriptet besluttede Lars Mering og Anne-Marie Olsen at målrette historien mere mod familiepublikummet end mod de yngste. ”Hvis der skal være spænding og følelser med i kalenderen, så kan de helt små børn ikke følge med i historien. Derimod var det vigtigt for os, at de voksne synes godt om kalenderen. For deres tilstedeværelse foran skærmen vil trække både de helt små og de lidt ældre til,” sagde Anne-Marie Olsen til Ekstra Bladet 04.11.1999.

"Olsen-Bandens første kup" (1999) | Foto: Søren Hartvig/TV 2

At dømme efter dagbladenes anmeldere lykkedes det mindre godt for TV 2's familiejulekalender 1999 at fange de voksne seere og styre uden om det pjattede.

”'Olsen Bandens første kup' er i udpræget grad henvendt til børn, og humoren bevæger sig på kanten af Gøg og Gokke-stadiet, mens de sproglige finesser desværre ikke er prioriteret højt,” skrev Sørine Gottfredsen i Aktuelt 02.12.1999. Hendes unavngivne kollega i B.T. beklagede sig samme dag over ”en lalleglad stil, hvor voksne er mere barnlige end børnene”.

Dog roste B.T. de tre drenge i hovedrollerne, Jens Sætter-Lassen (Egon), Dennis Simonsen (Benny) og Noah Sebastian Lynnerup (Kjeld): ”De spiller nemlig intet mindre end overraskende godt, og de klarer sig igennem det vattede manuskript med troværdighed og gennemslagskraft.”

”De tre barneaktører har leveret varen hinsides enhver rimelig forventning - og det har været den grundlæggende årsag til, at man som - voksen - seer har kunnet sluge den til tider temmelig letkøbte og forudsigelige handling.”

- Henrik Palle i Politiken 21.12.1999

Et dagligt, gennemsnitligt seertal på 1.060.000 danskere (plus 50.000 til næste dags genudsendelse) vidnede om en lille nedgang i tilslutningen til TV 2's familiejulekalendere. ”Olsen-Bandens første kup” er aldrig blevet genudsendt i Danmark.

TV 2's lågekalender 1999, tegnet af Jan Kjær - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Bonusinfo:

Som noget nyt blev familiejulekalenderen ”Olsen-Bandens første kup” fulgt op af en påskekalender på syv afsnit. Ekstraafsnittene foregår i dagene mellem jul og nytår, hvor det også var meningen, at de skulle udsendes. Imidlertid kom afsnit 25-31 først på skærmen 17.-23. april 2000. Disse episoder er ikke inkluderet på videoudgaverne af ”Olsen-Bandens første kup”.

Konceptet Olsen-Banden junior opstod egentlig som en svensk forgrening af Erik Balling og Henning Bahs' filmserie. Fra 1995 til 2006 udkom fire biograffilm om ”Lille Jönssonligan” på det svenske marked.

”Olsen-Bandens første kup” blev genindspillet på norsk af Nordisk Films afdeling i Oslo. TV 2 Norge sendte denne version af julekalenderen i 2001.

Også i 2001 fik den danske "Olsen-Bandens første kup" en slags uofficiel efterfølger, idet Nordisk Film udsendte biograffilmen ”Olsen-Banden junior”, instrueret af Peter Flinth med nye børneskuespillere i de tre hovedroller. Filmen solgte 195.132 billetter.

Nordmændene har altid været glade for Olsen-Banden og deres genvordigheder. De danske biograffilm blev løbende genindspillet med norske medvirkende fra 1969 og frem, og konceptet ”Olsen-Banden junior” endte med at bide sig endnu bedre fast i Norge end herhjemme. Fra 2003 og frem har Nordisk Film i Norge produceret indtil videre seks spillefilm om ”Olsenbanden jr”.

Den 13-årige Jens Sætter-Lassen, der spillede Egon i TV 2 Danmarks "Olsen-Bandens første kup", er søn af skuespillerparret Søren Sætter-Lassen og Vibeke Hastrup. Han havde tidligere medvirket i TV 2-julekalenderne ”Alletiders nisse” (1995) og ”Alletiders Julemand” (1997). Jens Sætter-Lassen har fortsat sin skuespillerkarriere som voksen, bl.a. i DR's seriesatsning ”1864” (2014).

Forlaget Litas udgav ”Olsen-Bandens første kup” som bog i 1999, illustreret med stills fra serien.

"Olsen-Bandens første kup" (1999) | Foto: Søren Hartvig/TV 2

Olsen-Bandens første kup (TV 2 1999)
Sendetidspunkt: 20.00.
Produktionsselskab: Nordisk Film.
Instruktion: Martin Miehe-Renard, Giacomo Campeotto
Manuskript: Anne-Marie Olesen, Lars Mering, Ole Meldgaard.
Musik: Bent Fabricius-Bjerre; sangtekster: Martin Miehe-Renard.
Med: Jens Sætter-Lassen, Dennis Simonsen, Noah Lynnerup, Stine Bjerregaard, Karin Jagd, Anders Nyborg, Jesper Langberg, Peter Steen, Ludomir Diell Løkken, Emilia Hunsfeldt, Kurt Ravn, Asger Reher, Christian Damsgaard, Simon Krogh Stenspil, Lisbeth Lundquist, Tonny Landy, Max Hansen.

> I MORGEN: "Pyrus i Alletiders eventyr" (familiejulekalender, 2000)

25 år med TV 2's julekalendere: "Alle tiders julemand" (1997)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Krummernes jul" (familiejulekalender, 1996)

Jan Linnebjerg (Pyrus) i "Alletiders Julemand" (1997) | Foto: Søren Hartvig/TV 2

To år i træk kårede Billed-Bladets læsere Jan Linnebjerg (Pyrus) til ”årets bedste tv-skuespiller”. I Lyngby Storcenter uden for København opstod der tumultagtige tilstande, når Pyrus gik på scenen til sin årlige juleoptræden. Ungnissen fra TV 2's julekalendere 1994 og 1995 var officielt en landeplage, så det var næsten uundgåeligt, at Pyrus vendte tilbage med en ny kalenderserie i 1997 – naturligvis med Jan Linnebjerg i hovedrollen.

”Alle gode gange tre, men nu er det også slut,” understregede Jan Linnebjerg i et interview med Ekstra Bladet 18.11.1997. Skuespilleren udtrykte benovelse over, at både TV 2 og seerne ville have mere Pyrus. Men han indrømmede også, at pengene var den væsentligste årsag til, at han tog en tredje runde i nissemanegen.

”Tanken om at blive sat i bås som Pyrus har jo strejfet mig”, sagde han.

”Efter tre år må jeg have aftjent min værnepligt i nisseriet”

- Jan Linnebjerg i Dagbladenes Bureau 25.11.1997

Den 22. maj 1997 startede optagelserne til ”Alletiders Julemand”, i folkemunde ”Pyrus III”, i TV 1 Productions' studier i Taastrup. Som titlen røber, forsøger Rigsarkivets nisser denne gang at grave i selveste Julemandens historiske baggrund. For den overivrige Pyrus har selvfølgelig kludret i det, så Julemanden (Henrik H. Lund) ikke længere kan huske, hvem han er.

Paul Hüttel, Jan Linnebjerg, Henrik H. Lund og Christiane Bjørg Nielsen | foto: Søren Hartvig/TV 2

Samtidig har rigsarkivar Bertramsen modtaget en forespørgsel fra Hendes Majestæt Dronningen, idet en af hendes prinser har giftet sig med en asiatisk kvinde (i virkelighedens verden ægtede prins Joachim Alexandra Christina Manley fra Hongkong i november 1995). Den fremmede prinsesse ønsker at vide, hvordan Julemanden adskiller sig fra almindelige nisser.

Ny julehader på Pyrus-holdet i ”Alletiders Julemand” var Søren Østergaard som politiinspektør Krusø (prøv at udtale navnet med fransk accent og tænk på Peter Sellers). I hvert afsnit kommer Krusø anstigende til Rigsarkivet i en ny forklædning, fra tyroler til skadedyrsbekæmper, for at få fingre i Bertramsens rapport til dronningen.

Jesper Klein spillede for tredje gang Bertramsen i ”Alletiders Julemand”. Klein var samtidig julekalenderaktuel i DR1's genudsendelser af ”Tryksen” (1982), hvor han spillede syv roller, og ”Jullerup Færgeby” (1974), hvor han lagde stemme til en række figurer.

Jesper Klein og Jeanne Boel i "Alletiders Julemand" (1997) | Foto: Søren Hartvig/TV 2

Over for Bries Blog-O-Rama mindes julekalenderens instruktør og forfatter, Martin Miehe-Renard, Jesper Klein som ”et fænomen, et formidabelt menneske.”

”Han var et meget specielt talent, der altid spillede med stor energi og fantasirigdom,” siger Martin Miehe-Renard. Han føler, at samarbejdet med Jesper Klein på Pyrus-kalenderne er noget af det største, han har oplevet i sit professionelle liv.

”Vi havde en løbende konkurrence om hvem der havde lavet flest julekalendere. Jeg mangler at lave én for at komme op på siden af ham, hvilket han lagde en stor ære i. Til gengæld truede jeg ham med at lade Bertramsen afgå ved døden,” fortæller Martin Miehe-Renard.

Trods hård konkurrence fra DR1's Jesper Klein-kalendere, kvindehåndboldlandskampe og lørdagens ”Matador”-reprise løb TV 2's familiejulekalender af med sejren i december 1997. ”Alletiders Julemand” trak i gennemsnit 1,1 mio. seere dagligt. Det var dobbelt så mange som årets andre danske julekalenderserier, herunder TV 2's voksenjulekalender ”GUFOL Mysteriet” og DR1's mislykkede forsøg på en TV 2-agtig familiejulekalender, ”Den hemmelige tunnel”.

Christiane Bjørg Nielsen og Jan Linnebjerg i "Alletiders Julemand" | foto: Søren Hartvig/TV 2

Succesen var et skulderklap til Martin Miehe-Renard og TV 2's programredaktion:

”Rent historiemæssigt synes vi også, det er den bedste, vi hidtil har lavet,” udtalte redaktør Preben Vridstoft til B.T. 03.12.1997. Vridstoft hævdede, at han havde måttet overtale Martin Miehe-Renard til at give sig i kast med denne tredje ombæring af Pyrus.

»Martin […] var bange for, at børnene skulle blive trætte af Pyrus. Nu har han lige ringet med en idé til nummer fire.”

Pyrus' fjerde julekalender, ”Pyrus i Alletiders Eventyr”, fulgte i 2000, samme år som spillefilmen ”Pyrus på pletten” fik biografpremiere.

Pressen skrev:

”Martin Miehe-Renard har som instruktør og forfatter fortræffeligt formået at lægge noget ind i sin fortælling, som velsignet nok virker imod konceptets kommercielle rammer. Nemlig at advare mod 'Lykkehjuliseringen' af fremtidens julekalender og fastholde et alment barnligt budskab i selve højtiden ved at understrege de af dens traditioner, som ikke kan købes for penge, men skal dyrkes med få midler hjemme. Sammen med forældre, som ikke bare skal styrte rundt og købe dyrt ind af alt.”

- Bo Tao Michaëlis, Politiken 23.12.1997

TV 2's lågekalender 1997, tegnet af Lars Petersen

Bonusinfo:

Lørdag 29. november tyvstartede TV 2 årets julekalenderserie med et optaktsafsnit, hvor Pyrus tryller sig ind i TV 2's morgenstudie og møder programmets vært, Michael Meyerheim, som bor der. Også Bertramsen, Josefine, Leif Jørgen og Julemanden dukker op i afsnittet, som aldrig er blevet genudsendt eller udgivet på video.

Soundtrack-cd'en med Jan Rørdam og Martin Miehe-Renards sange fra ”Alletiders Julemand” nåede at sælge til platin (50.000 eksemplarer) inden juleaften 1997. En Pyrus-cd-rom med indbygget tidskode, der forhindrede, at brugerne snød sig til at kigge på slutningen, solgte 25.000 eksemplarer i december.

Skurken fra ”Alletiders nisse”, rationaliseringseksperten Uffe Spage Andersen, blev skrevet ud af ”Alletiders Julemand” sent i forløbet. Det udløste et sagsanlæg mod TV 2's produktionsselskab Adaptor/Frontier på vegne af skuespilleren Steen Stig Lommer, der mente at have fået tilsagn på sin medvirken i fortsættelsen.

TV 2's børne- og ungdomsredaktør Preben Vridstoft gæsteoptræder foran kameraet i ”Alletiders Julemand”, hvor han spiller emsig departementschef. Den atypiske rollebesætning var Martin Miehe-Renards idé. Han mente, at Vridstoft – som øverste chef for Pyrus-produktionen – havde naturlige anlæg for at spille chefen, der altid kommer forbi på ulejlige tidspunkter og ser ting, der ikke burde være foregået ...

Ifølge Preben Vridstoft fik både John Cleese, Rowan Atkinson og Mel Smith tilbuddet om at spille engelsk julemand i afsnit 18. Alle takkede nej. Gyldengrød (Paul Hüttel) endte i stedet med at fremtrylle en engelsk revisor, spillet af den herboende skotte Ian Burns.

I december 1996 måtte Lyngby Storcenter tilkalde bodyguards for at eskortere Jan Linnebjerg helskindet væk efter en optræden som Pyrus. Det afskrækkede ikke skuespilleren fra at vende tilbage i 1997 og underholde kunderne i Lyngby Storcenter uden for København. Storcentrets Pyrus-juleshow spillede tre gange hver eftermiddag og foregik i seriens originale kulisser. Linnebjerg måtte hele måneden pendle mellem lufthavnene Tirstrup og Kastrup, idet han havde en birolle i ”David og Goliath” på Århus Teater hver aften kl. 19.30.

Alletiders Julemand (TV 2 1997, genuds. 2007 og 2014)
Produktionsselskab: Frontier Media.
Instruktion, manuskript og sangtekster: Martin Miehe-Renard.
Musik: Jan Rørdam.
Med Jan Linnebjerg, Christiane Bjørg Nielsen, Paul Hüttel, Jesper Klein, Jeanne Boel, Henrik H. Lund, Søren Østergaard, Preben Vridstoft, John Lambreth, Finn Storgaard, Claus Bue, Torben Zeller, Nis Bank-Mikkelsen m.fl.

> I MORGEN: "Gufol Mysteriet/Station 7-9-13" (voksenjulekalender, 1997)

25 år med TV 2's julekalendere: "Alletiders nisse" (1995)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "Alletiders jul" (familiejulekalender, 1994)

Efter sit uventede gennembrud som hiphopnissen Pyrus i 1994-julekalenderen ”Alletiders jul” var skuespilleren Jan Linnebjerg tæt på at få skrivekrampe af alle de autografer, han måtte skrive til sine fans.

”På et tidspunkt talte vi om at lave et stempel, men det er for ucharmerende,” udtalte Jan Linnebjerg til B.T. året efter (31.10.1995).

Da var fænomenet Pyrus godt i gang med at vokse sig endnu større. I 1995 fik ”Alletiders jul” sin første fortsættelse, og titlen på julekalenderen afspejlede ungnissens nyvundne stjernestatus hos seerne: ”Alletiders nisse”.



Bag serien stod endnu en gang Martin Miehe-Renard, som hermed skrev og instruerede sin fjerde TV 2-julekalender i træk. Han gav desuden sig selv en lille cameorolle i serien som Guds stemme.

Den første Pyrus-serie, ”Alletiders jul”, gik på opdagelse i danmarkshistorien for at finde årsagerne til, at vi holder jul. Da tiden kom til at skrive efterfølgeren, ”Alletiders nisse”, fik Miehe-Renard den idé at slippe Pyrus løs i den danske julelitteratur. Målet var denne gang at undersøge, hvorfor vi går amok i nisserier hver december.

”Vi har nisser overalt, når julen nærmer sig. I vindueskarme, på bordet - ja, alle vegne. Og så tænkte jeg, hvordan kan det være, at vi stadig - i 1995 - tror på nisser? Vi ville ikke have dem allevegne, hvis vi ikke selv troede på dem,” udtalte Martin Miehe-Renard til Berlingske Tidende 29.08.1995.

I ”Alletiders nisse” er Pyrus derfor startet på nisse-versitetet, hvor han skal skrive en rapport om emnet ”Hvad er en nisse?”. Arbejdet med opgaven giver Pyrus anledning til at gå på besøg i klassikere som ”Peters Jul”, ”Elverhøj”, ”Nøddebo Præstegaard” og ”Nils Holgersens forunderlige rejse”.

I afsnit 18 dukker Pyrus også op i den berømte scene fra familiefilmen ”Far til fire i byen” (1956), hvor Lille Per (Ole Neumann) synger ”Til julebal i Nisseland”. Jan Linnebjerg blev kopieret digitalt ind i klippene fra den oprindelige film, og det krævede flere måneders forhandlinger med rettighedshaverne til Far til Fire-serien, førend dette crossover-møde mellem Pyrus og Per kunne lade sig gøre.



Nissepigen Freja (Karen Gardelli) fra ”Alletiders jul” var ikke med i fortsættelsen, som i stedet introducerede den da 29-årige Christiane Bjørg Nielsen som ungpigenissen Kandis. Ellers var alt ved det gamle i Pyrus' anden julekalender, der i gennemsnit blev set af 1,34 mio. danskere ved førstevisningen i 1995.

Nogle anmeldere virkede dog lidt trætte over, at Martin Miehe-Renard endnu en gang havde gjort en EDB-fikseret rationaliseringsekspert til skurk i en julekalender. I ”Alletiders nisse” forsøger Uffe Spage Andersen (Steen Stig Lommer) ihærdigt at nedlægge Rigsarkivet, ganske som den blip-båttende paragrafrytter Ebba Dagny Blommenfeldt (Lisbeth Gajhede) ville sætte familiecirkusset på porten i DR's ”Cirkus Julius” (1988) - også skrevet af Miehe-Renard.

> Læs om Martin Miehe-Renards "Cirkus Julius" (DR's julekalender 1988)

”Der skal rationaliseres, og computerne skal tage over. Nisserne er ude af sig selv, for de kan ikke vise sig for menneskene, og noget må de gøre, for at arkivet ikke lukker. Hvorfor skal børn udsættes for sådan en gang socialrealisme?” spurgte Nana Olivia Jacobsen i Ekstra Bladet (21.12.1995)

”På TV2 summer man rundt om, hvorvidt det Rigsarkiv skal nedlægges eller ej. Er det overhovedet noget for børn?”

- Camilla Kjærsgaard i Berlingske Tidende 23.12.1995

Jesper Klein, der gentog sin rolle som rigsarkivar Bertramsen i ”Alletiders nisse”, havde personligt let ved at leve sig ind i julekalenderhistoriens dilemma.
”Jeg har selv et edb-anlæg, som jeg har haft den store fornøjelse at stille væk,” sagde han med vanlig Kleinsk finurlighed til Politiken 08.02.1996.

Ved samme lejlighed udtrykte Jesper Klein sin bekymring for digitaliseringen, som for alvor begyndte at tage fart i midten af 1990'erne, da ”Alletiders nisse” blev produceret:

”Internettet og informationssamfundet, som alle skriger og råber om. I år 2000 vil man værne sig mod alle disse informationer. Man vil begynde at sætte et skjold op mod alt det forfærdelige, som det fører med sig,” mente Jesper Klein og tilføjede:

”Jeg tror, det bliver ligesom, når folk i dag har et skilt på deres postkasse, som meddeler: 'Ingen reklamer, tak' vil vi i år 2000 kunne opleve folk, som siger: 'Ingen informationer i dag, tak'.”

Christiane Bjørg Nielsen og Jan Linnebjerg i "Alletiders nisse" (1995) | Foto: TV 2/Søren Hartvig

”Alletiders nisse” blev efterfulgt af ”Alle tiders julemand” (1997), ”Pyrus i alletiders eventyr” (2000), biograffilmen ”Pyrus på pletten” (2000) og teatershowet ”Pyrus i alletiders show” (2008). Og hvis Martin Miehe-Renard skal fremhæve én af sine mange Pyrus-historier frem for de andre, peger han på julekalenderen fra 1995.

”Den var jeg særlig glad for. Jeg kendte figurerne godt, og den har en spændende historie, som glider godt. Vi havde også nemt ved at få skuespillere til at lave endagsoptrædener i serien. Det er jo blomsten af Dansk Skuespillerforbund, som medvirker i Pyrus,” siger Martin Miehe-Renard til Bries Blog-O-Rama.

Det danske biblioteksvæsen udtrykte også deres tilfredshed med Pyrus' jagt gennem den danske litteraturhistorie. I Politiken 15.12.1995 skrev ledende børnebibliotekar Carsten Flink om ”Alletiders nisse”:

”Her viser Martin Miehe-Renard, hvordan det indre billedunivers springer ud af siderne i bøgerne, når de tre nisser tager os på rundtur i nisselitteraturens fantasiland. For det er jo netop, hvad bøger kan - tænde tanker i en fantasiverden, hvor børn og voksne får fælles oplevelser af den bundfældende slags. Og når Pyrus synger, at man skal ku' li' sig selv, finde sig selv og være sig selv, har han ligefrem fat i den eksistentialistiske ende af børnebogsuniverset. Flot gjort, Martin Miehe-Renard! Din julekalender har været bogbranchens eneste effektive markedsføring her til jul!”

TV 2 genudsendte ”Alletiders nisse” i 2006. Året efter udgav Nordisk Film serien på firedobbelt dvd under titlen ”Pyrus i Alletiders Nisse”.

TV 2's lågekalender 1995 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Bonusinfo:

”Alletiders nisse” havde oprindelig 25 afsnit (ligesom ”Jul i den gamle trædemølle” fra 1990). TV 2's familiejulekalender i 1995 tyvstartede 30. november med en særlig optaktsepisode, ”Husker du?”, hvor Martin Miehe-Renard kunne opsummere, hvad der var hændt i og omkring Rigsarkivet siden sidste jul.

Blandt andet opklarede afsnit 0, hvorfor nissen Guttenborg (Paul Hüttel) fremover skulle tituleres von Gyldengrød. Martin Miehe-Renard adlede nissen og gav ham nyt navn, efter at en virkelig familie Guthenborg gjorde krav på 300.000 kroner for julekalenderens uretmæssige brug af deres registrerede familienavn.

Afsnit 0 af ”Alletiders nisse” er aldrig blevet genudsendt på TV 2 eller udgivet på video.

Alletiders nisse (TV 2 1995, genuds. 2006)
Produktionsselskab: Frontier Media A/S.
Instruktion, manus og sangtekster: Martin Miehe-Renard.
Producent: Michael Iversen.
Musik: Jan Rørdam.
Med Jan Linnebjerg, Paul Hüttel, Jesper Klein, Jeanne Boel, Christiane Bjørg Nielsen, Steen Stig Lommer, Karin Jagd, Max Hansen, Peter Aude, Christoffer Bro, Bodil Jørgensen, Lars Knutzon, Jesper Langberg, Birthe Neumann, Asger Reher, Elin Reimer, Vigga Bro, Aksel Erhardtsen, Karen-Lise Mynster, Henning Sprogøe, Jens Sætter-Lassen m.fl.

> I MORGEN: "Juletestamentet" (1995, voksenjulekalender)

25 år med TV 2's julekalendere: "Alletiders jul" (1994)

Paul Hüttel og Jan Linnebjerg (som Pyrus) i "Alletiders jul" (1994) | Foto: TV 2

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Andersens julehemmelighed" (voksenjulekalender, 1993)

Efter de to familiejulekalendere ”Skibet i Skilteskoven” (1992) og ”Jul i Juleland” (1993) ringede TV 2 endnu en gang til Martin Miehe-Renard, da decemberserien for 1994 skulle planlægges. Denne gang fik Miehe-Renard frie hænder til selv at vælge handlingen og rammerne for sit julekalendermanuskript.

”Det føltes som at gå i et stort supermarked med en meget lille indkøbskurv,” husker Martin Miehe-Renard. I et eksklusivt interview med Bries Blog-O-Rama fortæller han:

”Julen 1993 hjalp mine to små drenge mig med at slæbe juletræet ind i stuen. ”Hvorfor stiller vi træerne inden for til jul?”, spurgte min søn Oliver, som dengang var fire. Jeg tænkte: ”Hvor er det en god ide til en julekalender! At undersøge, hvorfor julen har alle de mærkelige traditioner, og hvor de stammer fra.”



Som andengenerations indvandrer af en skotsk mor lærte Martin Miehe-Renard danskernes skikke at kende ved at læse klassikeren ”Peters Jul” og holde dansk-engelsk blandingsjul. Den tosproglige opvækst har smittet af på mange af Miehe-Renards tv-julekalendere, der undersøger danskernes højtidstraditioner i et historisk lys.
”Når man er fremmed, kan man bedre se tingene udefra,” forklarer han.

”For mig havde den danske jul traditioner, man kunne lære noget af. Da jeg først kom i gang med min research, viste det sig at være et enormt kultursociologisk emne, der fortæller meget om mennesker og folkeslag. Vi gør jo virkelig noget ud af julen i Danmark, selv om vi har lånt mange traditioner fra for eksempel Sverige,” siger Martin Miehe-Renard til Bries Blog-O-Rama.

Som en understregning af det kulturhistoriske aspekt valgte Martin Miehe-Renard at lade 1994-julekalenderen ”Alletiders jul” udspille sig på Danmarks Rigsarkiv. Her varetager arkivarerne Birger Bertramsen (Jesper Klein) og Josefine Brahe (Jeanne Boel) danmarkshistoriens kildemateriale, mens nissen Guttenborg (Paul Hüttel) i al ubemærkethed passer kælderetagens nissearkiv.



Den 1. december vendes der op og ned på arkivets rolige og velordnede hverdag, da den uregerlige ungnisse Pyrus (Jan Linnebjerg) dukker op i den tro, at han har fundet Risarkivet – uden g. Efter at Pyrus får fingre i Guttenborgs tryllebog, trimler alle bogstaverne ud fra de gamle historiebøger.

Resten af julemåneden går med at bremse de ulykker, som Pyrus har forårsaget, og bringe orden i danmarkshistorien, så vi blandt andet atter kan huske, hvorfor vi holder jul. Undervejs møder Pyrus & Co. berømte fortidsdanskere såsom Christian IV (Jens Okking), Grevinde Danner (Ulla Jessen), Ludvig Holberg (Henning Jensen), Tycho Brahe (Nis Bank-Mikkelsen) og Emma Gad (Birthe Neumann).

Martin Miehe-Renard modellerede den ”kun” 140 år unge Pyrus over sin egen søn, Oliver: ”Oliver har altid lavet gale streger, selv om han vil det godt, og sådan er han stadig i dag, hvor han er fyldt 26,” siger Miehe-Renard.

En anden inspiration var nissedrengen Fimpe, en Miehe-Renard-figur, som Allan Olsen gav mindeværdigt liv i DR's”Jul på Slottet” (1986).
”Pyrus skulle være en ung, fræk nisse, som børnene kunne identificere sig med,” fortæller Miehe-Renard. Egentlig havde han kun tiltænkt Pyrus en mindre rolle i julekalenderen. Men ganske som Magnus Tagmus opnåede stjernestatus i 1960'ernes DR-julekalendere, selv om han blot var en bifigur, kastede seerne i 1994 deres udelte kærlighed på den sprælske hiphopnisse Pyrus.

”Han bragede igennem, fordi børnene elskede ham.”

- Martin Miehe-Renard om figuren Pyrus (Jan Linnebjerg)

Pyrus-figurens pludselige og uventede succes blev afgørende for skuespilleren Jan Linnebjergs liv og karriere. ”Alletiders jul” kastede hele tre fortsættelser, en biograffilm og et teatershow af sig, for ikke at tale om utallige offentlige optrædener i indkøbscentre og deslige for Jan Linnebjerg.

I dag, 15 år efter den sidste Pyrus-serie, er Linnebjerg stadig synonym med figuren i offentlighedens optik. Man aner, at det kun er halvt i spøg, når Martin Miehe-Renard i bakspejlet hævder:
”Jeg skabte et monster!”

Jan Linnebjerg som Pyrus | Foto: TV 2

Martin Miehe-Renard tog igen instruktørkasketten på, da ”Alletiders jul” blev optaget fra juni til september 1994 i TV 1 Productions' studier i Taastrup. Tropesommerens varmegrader betød, at temperaturen i studiet toppede omkring de 45.

Som barn eksperimenterede Martin Miehe-Renard med special effects på sin fars smalfilmskamera. Legebarnets tilgang tog han med sig til Pyrus-kalenderne, og han blev opmuntret af TV 2's daværende redaktør Preben Vridstoft, som altid ledte efter nye gimmicks, han kunne introducere i stationens julekalendere.

I ”Alletiders jul” fik Miehe-Renard lov til at lege med sidste skrig inden for digitale effekter.
”Vi hentede nogle folk over fra USA til at lave virtuelle dekorationer på kæmpe Silicon Graphic-computere,” mindes Martin Miehe-Renard.

En samtidig artikel i Berlingske Tidende 6.12.1994, skrevet af Claus Bülow Christensen, forklarer:
”Miehe-Renard havde en vision om en historie med nisser, der tager på opdagelse i Danmarks-historien, og de mange forskellige lokaliteter, som de kommer frem til, var uoverskuelige og bekostelige at bygge op som ægte kulisser.”

Vordingborg slot, Tycho Brahes Uranienborg, Asgård og Midgård fra asemytologien samt Emma Gads arbejdsværelse var blandt de 18 syntetiske kulisser, som LightHouse, TV 2's afdeling for computergrafik og visuelle effekter, byggede op i 3D-programmet Softimage. Softwaren var den samme, som George Lucas' firma ILM året forinden anvendte til at skabe dinosaurerne i Steven Spielbergs revolutionerende biograffilm ”Jurassic Park”.

Via chromakey-teknik (en slags bluescreen) placerede LightHouse-holdet julekalenderens skuespillere inde i den virtuelle scenografi. Martin Miehe-Renard var dengang vildt begejstret over mulighederne: ”En helt ny dimension for kreativiteten,” udtalte han til Berlingske. I dag erkender han, at den topmoderne teknologi fra 1994 har svært ved at imponere i 2015.



Dagbladenes kritikere tog pænt imod ”Alletiders jul” ved førsteudsendelsen i 1994.

Politikens Søren Vinterberg vurderede den første Pyrus-kalender som ”... ikke sløj, bedømt efter rimelige kalender-kriterier: For børn både spøg og spænding, endnu en variation over det uopslidelige kalender-tema: Når det at blive jul til tiden? Og deraf de oplysende indslag af ganske vist vekslende vellykkethed og underholdningsværdi, korte tidsrejser til optrin af danernes historie og opsporing af juleskikkenes opståen, så de kan genindsættes i nutiden.” (15.12.1994)

En del seere klagede over, at familiejulekalenderen fra 1994 havde fået nyt sendetidspunkt kl. 20.00, i TV 2's bedste sendetid, men efter børnenes sengetid.

”Tidspunktet kl. 20 er valgt, fordi TV 2's julekalender er for h e l e familien,” lød TV 2's officielle svar, ”med hyggelige nisser, julepynt og iørefaldende julesange plus en god fortælling om jagten på julen op gennem danmarkshistorien.”

Seertallene led da heller ingen skade. Omkring 1 ½ million seere gjorde den første Pyrus-serie ”Alletiders jul” til en ubetinget succes for TV 2, seriens sponsor, BR Legetøj, og landets biblioteker, der efter julekalenderen noterede en stigning på 700 % i udlånet af historiske børnebøger.

Martin Miehe-Renard skrev og instruerede siden tre julekalenderserier med Pyrus – ”Alletiders nisse” (1995), ”Alletiders julemand” (1997) og ”Pyrus i Alletiders eventyr” (2000) – samt biograffilmen ”Pyrus på pletten” (2000).

TV 2 genudsendte ”Alletiders jul” i 2004, ti år efter premieren. Nordisk Film udgav julekalenderserien på tredobbelt dvd i 2011 – denne gang med Pyrus' navn prominent fremhævet over titlen.

TV 2's lågekalender 1994 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Bonusinfo:

• Scenografen Niels Secher lagde vægt på, at dekorationerne til ”Alletiders jul” var historisk korrekte. Det virkelige rigsarkiv stillede flere rekvisitter til rådighed for julekalenderen, blandt andet det glasskab, som Guldhornene blev stjålet fra i 1802.

• Rigsarkiv-kulissen fra ”Alletiders jul” stod udstillet i Lyngby Storcenter i december 1994. Da skuespillerne Paul Hüttel og Jan Linnebjerg skulle optræde, troppede så mange tilskuere op, at storcentret måtte bremse tilgangen og afvise kunder.

• Martin Miehe-Renards historie til ”Alletiders jul” blev udgivet i bogform af forlaget Klematis. AV Forlaget udsendte fortællingen som lydbog, indtalt af skuespilleren Søren Elung Jensen.

• Iørn Piø, arkivar i Dansk Folkemindesamling, måtte i B.T. 18.12.1994 gå muntert i rette med Martin Miehe-Renards beslutning om at lade ”Alletiders jul” udspille sig på Danmarks Rigsarkiv. I virkeligheden befinder det danske julearkiv sig hos Dansk Folkemindesamling på Amager – og ikke i rigsarkivet.

Alletiders jul (TV 2 1994, genuds. 2004)
Produktionsselskab: Frontier Media A/S.
Instruktion, manus og sangtekster: Martin Miehe-Renard.
Producent: Peter Hvarre.
Musik: Jan Rørdam.
Med Jan Linnebjerg, Paul Hüttel, Jesper Klein, Jeanne Boel, Karen Gardelli, Jens Okking, Max Hansen, Søren Spanning, Ghita Nørby, Susse Wold, Birthe Neumann, Ulla Jessen, Aage Haugland, Henning Jensen, Niels Olsen, Nis Bank-Mikkelsen, Steen Springborg, Ole Ernst, John Hahn-Petersen, Thomas Mørk, Peter Larsen m.fl.

> I MORGEN: "Alletiders nisse" (familiejulekalender, 1995)

25 år med TV 2's julekalendere: "Jul i Juleland" (1993)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Skibet i Skilteskoven" (familiejulekalender, 1992)

Efter succesen med ”Skibet i Skilteskoven” i 1992 ringede TV 2 til Martin Miehe-Renard for at spørge, om han kunne finde på en fortsættelse.

”Sagtens,” svarede Miehe-Renard.

Men Linie 3, der spillede skilteskovens nissetrio Kogle, Multe og Stub, kunne ikke længere lege med, idet de var travlt optaget af deres nye sceneshow, ”Hvor er de 2 andre?”. Også skovfeen, Louise Fribo, var indisponeret, da fortsættelsen til ”Skibet i Skilteskoven” skulle optages i sommeren 1993.

"Jul i Juleland" (1993) | foto: Casper Rubin/TV 2

”I virkeligheden var det galimatias at lave en efterfølger uden de vigtigste figurer,” siger Martin Miehe-Renard i 2015 til Bries Blog-O-Rama. Men julekalenderforfatteren lod sig ikke slå ud. Han sendte Linie 3-nisserne af sted til Polynissien og skrev tre andre nisser ind i historien.

Karse (Kurt Ravn), Gyvel (Sonja Oppenhagen) og Brumle (Tom McEwan) flytter ind i bunden af søulken Ottos tørlagte skib, da den københavnske investor Wilhjelm Kayser (Waage Sandø) overtager nissernes mølle og fylder den med hightech-kram.

Dermed lagde Martin Miehe-Renard op til endnu en julekalender, hvor storkapital, fremskridt og forandring truer den hyggelige status quo. Kayser har nemlig planer om at omdanne Skilteskoven til et kommercielt juleland med pølseboder, stort indkøbscenter og 1000 parkeringspladser.



”Jeg har forsøgt at skabe en historie, hvor nøgleordene er nærhed, venskab, kærlighed, varme og samvær, i stedet for gaver og mad, som jo tilsyneladende har overtaget julens budskab,” forklarede Martin Miehe-Renard til Dagbladenes Bureau (1.10.1993).

Forfatteren uddybede historiens budskab i et interview med Ritzaus Bureau (15.10.1993):

”Sidste års julekalender var en opfordring om at beskytte det ydre, miljøet. I år er det det indre, vi skal beskytte. Julen handler ikke kun om at æde og flette julestads, men også om at sprede glæde.”

Martin Miehe-Renard påbegyndte manuskriptet til ”Jul i Juleland” den 12. april 1993 og færdiggjorde de 700 manuskriptsider på 28 dage (”jeg er kendt for at være en hurtig skriver,” siger han).
I samme hug leverede Miehe-Renard teksterne til julekalenderens 22 (!) sange, som Michael Hardinger og Rasmus Schwenger komponerede musik til.

Optagelserne til ”Jul i Juleland” stod på fra 21. juni til 21. september 1993 i TV 2's studie i Taastrup uden for København. Otto Brandenburg, Tommy Kenter, Amalie Ihle Alstrup, Karin Jagd (Miehe-Renards hustru) og Søren Thorup som papegøjen Bounty var alle gengangere fra "Skibet i Skilteskoven". Charlotte Fich, senere kendt som Ingrid Dahl i DR's "Rejseholdet" (2000-2004), overtog Louise Fribos rolle som skovfeen.



TV 2's familiejulekalender 1993, ”Jul i Juleland”, trak i gennemsnit 874.000 danskere til skærmen. Seertallene rakte ikke til at slå TV 2's voksenkalender ”Andersens julehemmelighed” og DR1's reprise af ”Nissebanden i Grønland” (1989), der begge lå over en million.

Ligesom sin forgænger, ”Skibet i Skilteskoven”, er ”Jul i Juleland” aldrig blevet genudsendt på TV 2. Begge kalendere blev først offentligt tilgængelige, da Nordisk Film udgav dem på dvd i november 2008.

Martin Miehe-Renard kender ikke årsagen bag TV 2's beslutning om at lægge de to kalendere i mølpose, men han forsøger sig med et bud:
”Vores budgetter var så små, hvilket man godt kan se på vores filmtricks. Jeg tror simpelthen ikke, at de serier holder i dag,” udtaler han til Bries Blog-O-Rama.

Pressen skrev om ”Jul i Juleland”:

”TV 2 har satset netop på den kommunale intrige om at skabe et syntetisk juleland ud af Skilteskoven. Som om noget kunne være meget mere syntetisk end den syngende glimmerfe, eller Otto Brandenburgs sømand i discountkulisser. Når skoven allerede fnitrer ad plasticsne og statisk elektricitet, er der ikke meget naturidyl at ødelægge. Og så kan selv Kurt Ravns fortryllende sentimentale juleballade ikke redde historien hjem.”

(Marie-Louise Kjølbye, Berlingske Tidende 7.12.1993)

BONUSINFO:

• Henrik Kofoed og Tom McEwan kunne i 1993 ses i julekalenderne på både DR (”Nissebanden i Grønland”) og TV 2 (”Jul i Juleland”).
• Motivet på TV 2's lågekalender i 1993 var en tro gengivelse af kulissen Karen-Maries Landhandel, tegnet af Pia Kryger Lakha. Ud over de 24 låger havde kalenderen et samlesystem, som gav ret til små gaver fra Spar-kædens butikker (TV 2-julekalenderens sponsor).

TV 2's lågekalender 1993 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Jul i Juleland (TV 2 1993)
Produktionsselskab: TV 1 Productions.
Instruktion og manuskript: Martin Miehe-Renard.
Producer: Thorkil Lodahl.
Musik: Michael Hardinger, Rasmus Schwenger.
Med: Otto Brandenburg, Karin Jagd, Amalie Ihle Alstrup, Waage Sandø, Lisbet Dahl, Tommy Kenter, Henrik Kofoed, Ulf Pilgaard, Charlotte Fich, Sonja Oppenhagen, Kurt Ravn, Tom McEwan, Søren Thorup (stemme), Pernille Ålund (stemme).

> I MORGEN: "Andersens julehemmelighed" (voksenkalender, 1993)

25 år med TV 2's julekalendere: "Skibet i Skilteskoven" (1992)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Trolderiks posthule" (småbørnsjulekalender, 1992)

Efter den overvældende og overraskende brede succes, som blev voksenjulekalenderen ”The Julekalender” til dels i 1991, valgte TV 2 at droppe småbørnskalenderne med dukken Trolderik. Nu satsede kanalen målrettet på at ramme alle segmenter i ét hug.

Oplægget til TV 2's første familiejulekalender, ”Skibet i Skilteskoven”, blev udviklet af Thomas Hauger (TV 2-børneredaktør), Johnny Reimar (direktør for direktøren for produktionsselskabet TV1) og Preben Vridstoft (TV 2-direktør) over Reimars køkkenbord så sent som foråret 1992.

”Vi blev enige om at starte bagfra og vælge skuespillerne først. Otto Brandenburg var vi enige om, og Linie 3 var også hurtigt på plads. Linie 3 insisterede på, at Axel Strøbye skulle være med, og den var vi helt med på. Derefter lavede vi en grundhistorie, som vi sendte ud til tre forfattere,” fortalte Thomas Hauger til B.T. 9. december 1992.

Linie 3 i "Skibet i Skilteskoven" | foto: Peter Hvarre/TV 2

Af de tre svar, Hauger & Co. modtog i udbudsrunden, ramte Martin Miehe-Renards fortælling dem lige i hjertet.

”De ringede til mig og spurgte, om jeg tændte på at skrive en julekalender, der foregik i en juletræsskov. Jeg tænkte: Næh, egentlig ikke. Der må ske noget mere,” fortæller Martin Miehe-Renard i 2015 til Bries Blog-O-Rama.

Han fandt inspirationen til ”Skibet i Skilteskoven” på Det Danske Filmstudie i Lyngby, hvor en rekvisitør gennem mange år havde en fiskerbåd stående for at sætte den i stand.

”Den havde altid vækket min fantasi, for tænk hvis der boede nogen på båden. Det kunne være en gammel sømand, som havde lagt båden op inde i skoven, men stadig forsøgte at opretholde sit maritime liv,” siger Martin Miehe-Renard.

Efter at ideen tog form, skrev Martin Miehe-Renard de 700 manuskriptsider på to måneder.

”Mere tid var der ikke. Det må være lige til en Guinness-rekord,” udtalte den trætte forfatter til B.T. 29.08.1992. På det tidspunkt var han i fuld gang med at instruere seriens 24 afsnit. Da kalenderen nåede 1. december, manglede Miehe-Renard stadig at redigere de sidste fem episoder af ”Skibet i Skilteskoven”.



Martin Miehe-Renards første julemanuskript for TV 2 formede sig næsten som et kompendium af elementer fra DR's tidligere julekalendersucceser.

Nissernes sang om risengrødens glæder gentager rimet ”sød/sprød/strøed'” fra Flemming Jensens ”Nissebanden” (DR 1984).

Modstanderen i ”Skibet i Skilteskoven” er endnu en entreprenant kapitalist, der truer status quo med sine planer om at jævne en juletræsskov med jorden (som i DR's ”Torvet” fra 1981).

”Der skal være noget fornuft i balladen,” forklarer Martin Miehe-Renard om sit valg af konflikt. Han håbede, at nissernes kamp mod industriel forurening og ødelæggelse af naturressourcer kunne indpode noget miljøbevidsthed i de yngste seere.

Sømanden Ottos papegøje, Bounty (med stemme af Søren Thorup), lå så tæt på Jesper Kleins Mary fra ”Jullerup Færgeby” (1974), at det lignede plagiat. (Martin Miehe-Renard bedyrer, at ligheden var utilsigtet: ”En sømand skal jo have en papegøje, og jeg kendte en dukkemager fra Riddersalen [Poul Arne Kring], som var genial til at lave den slags.”)

Endelig klingede nissetrioens boblende replikker umiskendeligt af ”Jul på Slottet” (DR 1986). Dengang var det Allan Olsens nissedreng Fimpe, der agerede talerør for sprogforbistringerne i Miehe-Renards manuskript.

Martin Miehe-Renard forklarer sin legende tilgang til sproget med, at han selv er andengenerations indvandrer i Danmark: ”Min mor er skotsk, og da jeg var barn, talte jeg engelsk med hende.”

Otto Brandenburg var oplagt til rollen som pensioneret søulk. Til den populære entertainertrio Linie 3 (Preben Christensen, Anders Bircow og Thomas Eje) skrev Miehe-Renard de tre nisser Kogle, Multe og Stub, der bor i bunden af skibet og laver skilte til skoven – så dyrene kan finde rundt.



”Skibet i Skilteskoven” blev optaget i produktionsselskabet TV 1's studie i Høje Tåstrup sommeren 1992. Med kun tre dekorationer og få skuespillere var det ikke verdens dyreste julekalender at producere.

”Jeg fandt hurtigt ud af, at vi ikke havde det største budget i verden. Det var begrænset, hvor mange medvirkende vi havde råd til. Men jeg bestemte, at det ikke skulle afholde mig fra at lave en masse roller,” udtalte Martin Miehe-Renard til B.T. 29.08.1992.

Til sin mangeårige ven Tommy Kenter skrev han hele syv biroller med tilhørende forklædninger. ”Det var ikke på grund af økonomi, men for at bruge Tommys store energi”, siger Miehe-Renard i dag til Bries Blog-O-Rama.

Rollen som duftfabrikant Viggo Velva gik til Axel Strøbye. Som teenager havde Martin Miehe-Renard spillet Strøbyes søn i de tre populære lystspil om Familien Gyldenkål (1975-77).

”Han var som en far for mig. Jeg var nervøs for at skulle instruere ham i julekalenderen, men han var virkelig sød,” siger Miehe-Renard.

Den 22-årige musicalskuespiller Louise Fribo agerede historiens flyvende, økologiske skovfe. Endelig fik 12-årige Amalie Ihle Alstrup sin tv-debut efter at have medvirket i seks spillefilm. Da optagelserne til julekalenderen foregik i sommerferien, kunne hun nøjes med at holde tre uger fri fra Amagerfælled skole.

Karin Jagd, Tommy Kenter og Amalie Ihle Ahlstrup i "Skibet i Skilteskoven" | foto: Peter Hvarre/TV 2

”Det ligner og lugter af ægte julesucces i Skilteskoven!”

- Henrik List, Berlingske Tidende 04.12.1992

TV 2 havde set rigtigt, da de udnævnte Martin Miehe-Renard til tovholder på deres familiejulekalender. 1.973.000 danskere fulgte det første afsnit af ”Skibet i Skilteskoven”, hvilket svarer til en seerandel på 90 procent. Soundtracket med julekalenderens sange – komponeret af Jan Irhøj og Ivar Lind Greiner med tekster af Miehe-Renard – solgte guld (50.000 eksemplarer) allerede inden 1. december.

Selv dagbladsanmelderne udtrykte begejstring:

”Med en perlerække af kendte komikere og skuespillere - fra Linie 3 til Tommy Kenter - og et overskud af veloplagte ordspil og forviklinger, ser det allerede nu ud til, at »Skibet i skilteskoven« holder. Dette er en voksenjulekalender [sic], hvor der både laves skarp miljøsatire, skabes erindringsværdige typer og leveres gennemmusikalsk, spidsfindig underholdning,” skrev Henrik List i Berlingske Tidende 4. december og sluttede:

”Der kommer næppe til at gå mange år, før TV 2 genudsender den nyproducerede efterfølger til De Nattergales kæmpesucces.”

Henrik Lists spådom holdt dog ikke stik. Trods de imponerende seertal viste TV 2 aldrig ”Skibet i Skilteskoven” igen (den officielle vurdering lyder i dag, at serien er "for gammel til genudsendelse"). Julekalenderen fra 1992 først blev tilgængelig på video i 2008, 16 år efter premieren.

Martin Miehe-Renard fulgte "Skibet i Skilteskoven" op med en selvstændig fortsættelse, "Jul i Juleland", i 1993.

TV 2's lågekalender 1992 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Bonusinfo:

• Inspireret af Viggo Velvas duftfabrik producerede TV 2 en papkalender til "Skibet i Skilteskoven", hvor lågerne udskilte særlige dufte, når man skrabede på dem. Overskuddet fra salget af lågekalenderen i 1992 indbragte imponerende 3,3 mio. kr. til de danske julemærkehjem. ”Den støtte er der stor behov for. Vi har så stor en venteliste som nogensinde,” sagde Julemærkefondens formand Peder K. Lund i B.T. 2. marts 1993.

• Miniaturemodellen af skilteskoven blev skabt af Jesper Østergaard. Han var samtidig kendt for den talende burgerdukke Elvis, der huserede i DR's børneprogrammer.

Skibet i Skilteskoven (TV 2 1992)
Produktionsselskab: TV 1 Productions.
Producent: Preben Vridstoft.
Instruktion, manus og sangtekster: Martin Miehe-Renard.
Musik: Jan Irhøj; Ivar Lind Greiner (nissesange).
Med Otto Brandenburg, Linie 3 (Preben Christensen, Anders Bircow og Thomas Eje), Axel Strøbye, Tommy Kenter, Karin Jagd, Amalie Ihle Ahlstrup, Louise Fribo, Søren Thorup (stemme).

> I MORGEN: "Jul i Juleland" (familiejulekalender, 1993)

50 år med DR's julekalendere: Jul på Kronborg (2000)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: JUL EFTER HISTORIEBOGEN

Dansk tv's ukronede kalenderkonge, Martin Miehe-Renard, indledte det nye årtusinde med at have fingrene godt nede i julefadet hos begge de landsdækkende public service-stationer. Ikke alene skrev og instruerede Martin Miehe-Renard sin fjerde Pyrus-kalender, ”Pyrus i alletiders eventyr”, for TV 2 i 2000. Han arbejdede samtidig som dramachef for Nordisk Film & TV, der producerede årets julekalender til DR, ”Jul på Kronborg”. Og som om det ikke var nok, leverede Martin Miehe-Renard også næsten alle sangteksterne til DR's kalender.

Peter Gilsfort, Max Hansen og Anders Baggesen i "Jul på Kronborg" (2000)
© Søren Hartvig

Ideen til "Jul på Kronborg" blev udklækket i sommeren 1997 af Thøger Johnsen, daværende rektor på Frederiksberg Seminarium.
”Det ærgrede mig gudsjammerligt, at min dengang ni-årige datter brugte uendelig tid på at se en masse bras på tv,” forklarede han i Fagbladet den 1. december 2000.
Thøger Johnsen følte trang til at formidle den danske historie og kulturarv gennem en ”underholdende og spændende” historie, for som han uddybede:
”Hvis man som menneske ikke har et fundament i sin kulturs etik og moral, får man pokkers svært ved at finde ud af, hvad der er godt og dårligt, smukt og grimt.”

Manusforfatteren John Stefan Olsen signerede den endelige drejebog for ”Jul på Kronborg”. Han satte sig den ambition for julekalenderen, at spændingen skulle stige støt gennem hvert eneste afsnit for at kulminere den 24. december.
Derudover ønskede John Stefan Olsen, ligesom Thøger Johnsen, at gøre op med danskernes begrænsede horisont og samfundets fiksering på penge.

”Vi er i de sidste 25 år blevet stinkende rige, meget egoistiske og os selv nok,” sagde John Stefan Olsen i Berlingske Tidende (1.12.2000) og tilføjede:
”Familien [i julekalenderen] er som de fleste. Ligeglade med Danmarks-historien. De tror, at verden blev født i forgårs.”
I løbet af ”Jul på Kronborg” indfanges kalenderens hovedpersoner dog af forpligtelsen til at kæmpe for en historisk sag, der er større end dem selv – nemlig bevarelsen af Christian IV's hæderkronede renæssanceslot på Sjællands yderste spids.

Birgitte Simonsen, Jesper Asholt, Martin Miehe-Renard, Mikkel Konyher og Mia Nielsen-Jexen på Kronborg | © DR

Julekalenderens handling tager fart, da Danmarks finansminister (Susanne Breuning) vil sætte Kronborg slot på aktier. Helsingørs kommunaldirektør (Klaus Bondam) går et skridt videre: Han vil sælge slottet til en svensk adelsmand og selv score gevinsten. Det vil byens godhjertede borgmester (Lars Knutzon) ikke finde sig i, så han arrangerer et stort julemarked for at samle penge ind til slottets redning. Kommunaldirektøren ansætter imidlertid familien Juhl (anført af Jesper Asholt) til at lede markedet, selv om – eller måske netop fordi – de slet ikke er kvalificerede til at løfte opgaven.

Det hele kompliceres af, at Elverkongen (Niels Anders Thorn) i sin tid nedkaldte en forbandelse over Kronborg, så der aldrig mere kan fejres jul på slottet. Såvel slotstårnets enlige, svenske nisse (Anders Baggesen) som Hamlets ånd (Peter Jorde) og selveste Holger Danske (Peter Gilsfort) må træde i aktion, for at det kan blive ”Jul på Kronborg”.

Fra april til juli 2000 rykkede Nordisk Film & TV ind på Kronborg for at optage i og omkring det gamle fæstningsværk. Hans Kristensen stod for instruktionen, og for ikke at forstyrre turisterne unødigt lagde tv-holdet mange af optagelserne efter mørkets frembrud.

Ekstra Bladets Dan Jensen berettede fra indspilningerne på Kronborg den 14. juli:

”Der er forskel på vinter og sommer, hvor solen går ned ukristeligt sent, og det ikke engang bliver rigtigt mørkt, men blot mørkere. Det betyder, at optagelserne til kalenderen først kan komme rigtigt i gang ved 23-tiden, hvor det værste dagslys er væk. En ganske hård ting for flere af medarbejderne, der møder fælt klatøjede efter flere vågne nætter på stribe. Senere bliver det endnu værre. Det er planlagt, at flere af de kommende nat-optagelser først skal begynde klokken 4 om morgenen og slutte klokken 11, når de første turister ankommer. ”

SE 1. AFSNIT AF "JUL PÅ KRONBORG" (2000) på dr.dk

Natoptagelserne i de støvede kasematter under slottet var en kold affære. Til gengæld viste det danske vejr sig fra sin mest gavmilde side i dagtimerne. På sommerens varmeste dag, hvor termometret viste 32 grader, kunne slottets gæster således se en hoben statister styrte hen over Kronborgs slotsgård i uldent nissetøj.
»Jeg skulle løbe tre gange frem og tilbage med Allan Olsen i hælene. Jeg svedte, så alt vattet var gennemblødt,« fortalte Peter Gilsfort, da Politiken besøgte optagelserne den 30. juni 2000. (Peter Gilsfort overtog i øvrigt rollen som Holger Danske i julekalenderen, da kollegaen Peter Aude sprang fra efter tre optagedage for at medvirke i en BBC-serie.)

Til Aktuelt den 2. december fortalte John Stefan Olsen om endnu et problem, der opstod under location-arbejdet på Kronborg:
”Du kan heller ikke styre tingene på samme måde som i studiet. Når Lars Knutzon kom farende klædt ud som Christian IV, så troede de japanske turister, at det var til ære for dem og begyndte at fotografere ham!”

”Jeg tror, ”Jul på Kronborg” er god, men jeg har ikke læst den endnu. Jeg siger bare replikkerne”
- den 11-årige barneskuespiller Mikkel Konyher under optagelserne (Berlingske Tidende 18.9.2000)

Efter opholdet på Kronborg blev nissescenerne indspillet i DR's studier i Aarhus med rekvisitter i syv gange overstørrelse. Endelig fulgte tre ugers special effect-optagelser hos Nordisk Film i Valby, inden holdet vendte tilbage til Kronborg for to ugers restoptagelser.

Klaus Bondam og Birgitte Simonsen i "Jul på Kronborg" (2000)
© Søren Hartvig

Målet med ”Jul på Kronborg” var at samle hele familien foran julekalenderen.
”Vi vil så gerne lave noget, der kan ses af alle,” sagde Hans Kristensen i Aktuelt 2.12.2000. ”Det er den vigtigste mission for projektet. Alt er jo ellers enten for børn eller for unge eller for voksne.”
B&U's nytiltrådte chef, Preben Vridstoft, afviste på forhånd, at de yngste seere ville savne noget i ”Jul på Kronborg”:
”Hvis der er nogle søde drillenisser i billedet og nogle gode nissesange, kan der godt foregå noget i historien, som man skal være lidt ældre for at forstå,” sagde han til Politiken 30.6.2000.

Der gik dog ikke mange dage fra premieren i december, før det stod klart, at seerne ikke delte Vridstofts holdning til kalenderen. Mange forældre følte, at især Niels Anders Thorns elverkonge var alt for uhyggelig til, at de yngste turde se julekalenderen. Flere noterede sig med slet skjult forargelse, at scenerne med elverkongen og hans piger endda tangerede ”det pornografiske”.

”Elverkongen hører med i folkeventyrerne, og hans piger har altid stået for beruselse og lokkeri. Han er blevet en slags øjenåbner i »Jul på Kronborg«, men der er kun fem procent af hele kalenderen, der handler om ham,” svarede kalenderens DR-redaktør, Karlo Staunskjær, i B.T. den 13. december og tilføjede:
”I øvrigt er det aldrig en god ide at placere børn alene foran TV, især ikke, hvis de er fire år.”

”Spørgsmålet er, om den ikke kunne være lidt sjovere - eller i det mindste mere børnevenlig i al sin historiske velvilje. Hvor er TV-kalenderen for de mindste seere? Hvad angår handling og dialog lades de små i stikken i »Jul på Kronborg«.”
- Karen Margrethe Schelin i Berlingske Tidende 2.12.2000

Anders Baggesen som Sixten Syvsteen i "Jul på Kronborg" (2000)
© Søren Hartvig

Også julekalenderens manuskriptforfatter, John Stefan Olsen, reagerede på kritikken i B.T.:
”Når vi laver noget for børn på TV, så forventer forældrene, at det er en pussenussekrog, der er blottet for andet end noget, der smager godt. Så skal al godheden indfinde sig. Men sådan er børn bare ikke skruet sammen.”
I Politiken den 12. december erkendte John Stefan Olsen, at DR burde have sendt ”Jul på Kronborg” kl. 19.30 for at understrege, at julekalenderen var møntet på hele familien og ikke bare var ”et program til at passe de små, mens man selv laver mad”.

”'Jul på Kronborg' handler om noget,” fortsatte John Stefan Olsen. ”Den handler om egoisme, om løgn og bedrag, om at begå hybris ved at udfordre ånderne, og om at påtage sig ansvar og om den omsiggribende snak om danskhed, og hvad det i grunden er for noget - materialiseret i borgmesterens halvgale skikkelse. 'Jul på Kronborg' handler også om ung kærlighed og den svære seksualitet. 'Jul på Kronborg' kræver noget af seerne. Også af de yngste og deres forældre.”

Endelig skabte det (forventelige) sure miner i dagbladenes debatspalter, at instruktøren Hans Kristensen havde truffet en principbeslutning om, at årets julekalender skulle ligne ”en helt normal, dansk jul uden sne”.

”Jeg synes, der er lidt for mange glade sange i julekalenderen, og så er faderen for ung. Den er barnlig på mange måder, men så er den samtidig svær at forstå. Der er mange handlinger i den. Jeg tror, det er en udmærket julekalender, den virker ikke dårlig.”
- Andreas fra Politikens børnepanel om ”Jul på Kronborg”, 2.12.2000

I Aktuelt 11.12.2000 gjorde Sørine Gottfredsen status over årets DR-julekalender:
”'Jul på Kronborg' har meget svært ved at finde sin egen stil, og der er for mange elementer og personer blandet sammen i et rodet univers, der ikke fremstår som et hele, men snarere som opdelt i hver sit studie med hver sin isolerede optagelse. Desuden misbruger serien de tekniske effekter og gør dermed Kronborg til en slags sekundær kulisse, selv om slottet rummer alt, hvad et eventyrhjerte kan begære, og 'Jul på Kronborg' mangler den charme og stilfærdige poesi, der i sin tid kendetegnede 'Jul på Slottet'. ”

Forside til "Jul på Kronborg" (CDR Forlag 2001)

Thøger Johnsens historie til ”Jul på Kronborg” udkom som bog i 2001 med illustrationer af Joa Clasen.

”Jul på Kronborg” blev genudsendt i 2004. Serien kom på VHS i 2002, dog kun i en stærkt nedklippet og temmelig stressende version på 200 minutter. Også dvd-udgaven fra 2007 mangler adskillige timers scener. Kalenderens 24 afsnit kan ses i deres fulde længde på dr.dk/bonanza.

Rollen som Romeo, alias slotsguiden Robert Meinert Olsen, blev spillet af den da 20-årige Kristian Leth, søn af Jørgen Leth. Kristian Leth optrådte 2005-2007 som vært i DR2's musikprogram ”Liga”, ligesom han har fået udgivet to lyriksamlinger og en række plader under eget navn og med indiebandet The William Blakes.

Bonusinfo: Få dage inden tv-premieren på ”Jul på Kronborg” satte UNESCO det danske slot på deres verdensarvsliste over særligt bevaringsværdige historiske steder.

JUL PÅ KRONBORG (2000)
Produktionsselskab: Nordisk Film & TV A/S for Danmarks Radio.
Instruktion: Hans Kristensen.
Manuskript: John Stefan Olsen, efter idé af Thøger Johnsen.
Dramachef for Nordisk Film & TV: Martin Miehe-Renard.
Musik: Fini Høstrup.
Sange: Poul Halberg, Michael Hardinger, Rasmus Schwenger, Kim Schwartz, Søren Bundgaard, Niels Drevsholt, Jan Rørdam, Nis Bøgvad, Oki Van Kaanoo, Kim Kidholm.
Sangtekster: Martin Miehe-Renard, Thøger Johnsen. 
Medvirkende: Jesper Asholt, Birgitte Simonsen, Mikkel H. Konyher, Mia Nielsen-Jexen, Kristian Leth, Lars Knutzon, Klaus Bondam, Anders Baggesen, Anders Bircow, Peter Gilsfort, Max Hansen, Peter Jorde, Holger Munk, Le Münster-Swendsen, Allan Olsen, Folmer Rubæk, Troels Walther, Niels Anders Thorn, Susanne Breuning m.fl.