onsdag den 9. december 2015

25 år med TV 2's julekalendere: "Alletiders jul" (1994)

Paul Hüttel og Jan Linnebjerg (som Pyrus) i "Alletiders jul" (1994) | Foto: TV 2

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Andersens julehemmelighed" (voksenjulekalender, 1993)

Efter de to familiejulekalendere ”Skibet i Skilteskoven” (1992) og ”Jul i Juleland” (1993) ringede TV 2 endnu en gang til Martin Miehe-Renard, da decemberserien for 1994 skulle planlægges. Denne gang fik Miehe-Renard frie hænder til selv at vælge handlingen og rammerne for sit julekalendermanuskript.

”Det føltes som at gå i et stort supermarked med en meget lille indkøbskurv,” husker Martin Miehe-Renard. I et eksklusivt interview med Bries Blog-O-Rama fortæller han:

”Julen 1993 hjalp mine to små drenge mig med at slæbe juletræet ind i stuen. ”Hvorfor stiller vi træerne inden for til jul?”, spurgte min søn Oliver, som dengang var fire. Jeg tænkte: ”Hvor er det en god ide til en julekalender! At undersøge, hvorfor julen har alle de mærkelige traditioner, og hvor de stammer fra.”



Som andengenerations indvandrer af en skotsk mor lærte Martin Miehe-Renard danskernes skikke at kende ved at læse klassikeren ”Peters Jul” og holde dansk-engelsk blandingsjul. Den tosproglige opvækst har smittet af på mange af Miehe-Renards tv-julekalendere, der undersøger danskernes højtidstraditioner i et historisk lys.
”Når man er fremmed, kan man bedre se tingene udefra,” forklarer han.

”For mig havde den danske jul traditioner, man kunne lære noget af. Da jeg først kom i gang med min research, viste det sig at være et enormt kultursociologisk emne, der fortæller meget om mennesker og folkeslag. Vi gør jo virkelig noget ud af julen i Danmark, selv om vi har lånt mange traditioner fra for eksempel Sverige,” siger Martin Miehe-Renard til Bries Blog-O-Rama.

Som en understregning af det kulturhistoriske aspekt valgte Martin Miehe-Renard at lade 1994-julekalenderen ”Alletiders jul” udspille sig på Danmarks Rigsarkiv. Her varetager arkivarerne Birger Bertramsen (Jesper Klein) og Josefine Brahe (Jeanne Boel) danmarkshistoriens kildemateriale, mens nissen Guttenborg (Paul Hüttel) i al ubemærkethed passer kælderetagens nissearkiv.



Den 1. december vendes der op og ned på arkivets rolige og velordnede hverdag, da den uregerlige ungnisse Pyrus (Jan Linnebjerg) dukker op i den tro, at han har fundet Risarkivet – uden g. Efter at Pyrus får fingre i Guttenborgs tryllebog, trimler alle bogstaverne ud fra de gamle historiebøger.

Resten af julemåneden går med at bremse de ulykker, som Pyrus har forårsaget, og bringe orden i danmarkshistorien, så vi blandt andet atter kan huske, hvorfor vi holder jul. Undervejs møder Pyrus & Co. berømte fortidsdanskere såsom Christian IV (Jens Okking), Grevinde Danner (Ulla Jessen), Ludvig Holberg (Henning Jensen), Tycho Brahe (Nis Bank-Mikkelsen) og Emma Gad (Birthe Neumann).

Martin Miehe-Renard modellerede den ”kun” 140 år unge Pyrus over sin egen søn, Oliver: ”Oliver har altid lavet gale streger, selv om han vil det godt, og sådan er han stadig i dag, hvor han er fyldt 26,” siger Miehe-Renard.

En anden inspiration var nissedrengen Fimpe, en Miehe-Renard-figur, som Allan Olsen gav mindeværdigt liv i DR's”Jul på Slottet” (1986).
”Pyrus skulle være en ung, fræk nisse, som børnene kunne identificere sig med,” fortæller Miehe-Renard. Egentlig havde han kun tiltænkt Pyrus en mindre rolle i julekalenderen. Men ganske som Magnus Tagmus opnåede stjernestatus i 1960'ernes DR-julekalendere, selv om han blot var en bifigur, kastede seerne i 1994 deres udelte kærlighed på den sprælske hiphopnisse Pyrus.

”Han bragede igennem, fordi børnene elskede ham.”

- Martin Miehe-Renard om figuren Pyrus (Jan Linnebjerg)

Pyrus-figurens pludselige og uventede succes blev afgørende for skuespilleren Jan Linnebjergs liv og karriere. ”Alletiders jul” kastede hele tre fortsættelser, en biograffilm og et teatershow af sig, for ikke at tale om utallige offentlige optrædener i indkøbscentre og deslige for Jan Linnebjerg.

I dag, 15 år efter den sidste Pyrus-serie, er Linnebjerg stadig synonym med figuren i offentlighedens optik. Man aner, at det kun er halvt i spøg, når Martin Miehe-Renard i bakspejlet hævder:
”Jeg skabte et monster!”

Jan Linnebjerg som Pyrus | Foto: TV 2

Martin Miehe-Renard tog igen instruktørkasketten på, da ”Alletiders jul” blev optaget fra juni til september 1994 i TV 1 Productions' studier i Taastrup. Tropesommerens varmegrader betød, at temperaturen i studiet toppede omkring de 45.

Som barn eksperimenterede Martin Miehe-Renard med special effects på sin fars smalfilmskamera. Legebarnets tilgang tog han med sig til Pyrus-kalenderne, og han blev opmuntret af TV 2's daværende redaktør Preben Vridstoft, som altid ledte efter nye gimmicks, han kunne introducere i stationens julekalendere.

I ”Alletiders jul” fik Miehe-Renard lov til at lege med sidste skrig inden for digitale effekter.
”Vi hentede nogle folk over fra USA til at lave virtuelle dekorationer på kæmpe Silicon Graphic-computere,” mindes Martin Miehe-Renard.

En samtidig artikel i Berlingske Tidende 6.12.1994, skrevet af Claus Bülow Christensen, forklarer:
”Miehe-Renard havde en vision om en historie med nisser, der tager på opdagelse i Danmarks-historien, og de mange forskellige lokaliteter, som de kommer frem til, var uoverskuelige og bekostelige at bygge op som ægte kulisser.”

Vordingborg slot, Tycho Brahes Uranienborg, Asgård og Midgård fra asemytologien samt Emma Gads arbejdsværelse var blandt de 18 syntetiske kulisser, som LightHouse, TV 2's afdeling for computergrafik og visuelle effekter, byggede op i 3D-programmet Softimage. Softwaren var den samme, som George Lucas' firma ILM året forinden anvendte til at skabe dinosaurerne i Steven Spielbergs revolutionerende biograffilm ”Jurassic Park”.

Via chromakey-teknik (en slags bluescreen) placerede LightHouse-holdet julekalenderens skuespillere inde i den virtuelle scenografi. Martin Miehe-Renard var dengang vildt begejstret over mulighederne: ”En helt ny dimension for kreativiteten,” udtalte han til Berlingske. I dag erkender han, at den topmoderne teknologi fra 1994 har svært ved at imponere i 2015.



Dagbladenes kritikere tog pænt imod ”Alletiders jul” ved førsteudsendelsen i 1994.

Politikens Søren Vinterberg vurderede den første Pyrus-kalender som ”... ikke sløj, bedømt efter rimelige kalender-kriterier: For børn både spøg og spænding, endnu en variation over det uopslidelige kalender-tema: Når det at blive jul til tiden? Og deraf de oplysende indslag af ganske vist vekslende vellykkethed og underholdningsværdi, korte tidsrejser til optrin af danernes historie og opsporing af juleskikkenes opståen, så de kan genindsættes i nutiden.” (15.12.1994)

En del seere klagede over, at familiejulekalenderen fra 1994 havde fået nyt sendetidspunkt kl. 20.00, i TV 2's bedste sendetid, men efter børnenes sengetid.

”Tidspunktet kl. 20 er valgt, fordi TV 2's julekalender er for h e l e familien,” lød TV 2's officielle svar, ”med hyggelige nisser, julepynt og iørefaldende julesange plus en god fortælling om jagten på julen op gennem danmarkshistorien.”

Seertallene led da heller ingen skade. Omkring 1 ½ million seere gjorde den første Pyrus-serie ”Alletiders jul” til en ubetinget succes for TV 2, seriens sponsor, BR Legetøj, og landets biblioteker, der efter julekalenderen noterede en stigning på 700 % i udlånet af historiske børnebøger.

Martin Miehe-Renard skrev og instruerede siden tre julekalenderserier med Pyrus – ”Alletiders nisse” (1995), ”Alletiders julemand” (1997) og ”Pyrus i Alletiders eventyr” (2000) – samt biograffilmen ”Pyrus på pletten” (2000).

TV 2 genudsendte ”Alletiders jul” i 2004, ti år efter premieren. Nordisk Film udgav julekalenderserien på tredobbelt dvd i 2011 – denne gang med Pyrus' navn prominent fremhævet over titlen.



Bonusinfo:

• Scenografen Niels Secher lagde vægt på, at dekorationerne til ”Alletiders jul” var historisk korrekte. Det virkelige rigsarkiv stillede flere rekvisitter til rådighed for julekalenderen, blandt andet det glasskab, som Guldhornene blev stjålet fra i 1802.

• Rigsarkiv-kulissen fra ”Alletiders jul” stod udstillet i Lyngby Storcenter i december 1994. Da skuespillerne Paul Hüttel og Jan Linnebjerg skulle optræde, troppede så mange tilskuere op, at storcentret måtte bremse tilgangen og afvise kunder.

• Martin Miehe-Renards historie til ”Alletiders jul” blev udgivet i bogform af forlaget Klematis. AV Forlaget udsendte fortællingen som lydbog, indtalt af skuespilleren Søren Elung Jensen.

Iørn Piø, arkivar i Dansk Folkemindesamling, måtte i B.T. 18.12.1994 gå muntert i rette med Martin Miehe-Renards beslutning om at lade ”Alletiders jul” udspille sig på Danmarks Rigsarkiv. I virkeligheden befinder det danske julearkiv sig hos Dansk Folkemindesamling på Amager – og ikke i rigsarkivet.

Alletiders jul (TV 2 1994, genuds. 2004)
Produktionsselskab: Frontier Media A/S.
Instruktion, manus og sangtekster: Martin Miehe-Renard.
Producent: Peter Hvarre.
Musik: Jan Rørdam.
Med Jan Linnebjerg, Paul Hüttel, Jesper Klein, Jeanne Boel, Karen Gardelli, Jens Okking, Max Hansen, Søren Spanning, Ghita Nørby, Susse Wold, Birthe Neumann, Ulla Jessen, Aage Haugland, Henning Jensen, Niels Olsen, Nis Bank-Mikkelsen, Steen Springborg, Ole Ernst, John Hahn-Petersen, Thomas Mørk, Peter Larsen m.fl.

TV 2's lågekalender 1994 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

> I MORGEN: "Alletiders nisse" (familiejulekalender, 1995)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar