søndag den 29. november 2020

"Julefeber" (2020): Interview med Natasha Arthy om DR's julekalender

Traditionen tro dækker Bries Blog-O-Rama årets nye tv-julekalender på DR. Tirsdag 1. december 2020 har DR1 og DRTV premiere på "Julefeber". Vi har interviewet seriens hovedinstruktør og medforfatter, Natasha Arthy.

De tre børn Frede, Gro og Bjørn fra "Julefeber". Foto: Christian Geisnæs. Grafik: Torsten Høgh Rasmussen.

DR beskriver selv handlingen i "Julefeber" med disse ord: 

13-årige Bjørn (Silas Cornelius Van) bor i Urbanplanen på Amager med sin juleglade far (Joachim Fjelstrup) og lillesøster Gro (Selma Sol í Dali). Far skylder penge og låner i ren desperation deres lejlighed ud til den skumle fyr, Slikpinden. Den lille familie må nu i al hemmelighed flytte ind på fars arbejdsplads, Det Kgl. Teater, hvor far arbejder i kantinen. Far er sikker på, at julen nok skal blive et hit, og at de snart vil komme hjem igen. Men det er loftet over Gamle Scene, der det meste af december måned bliver deres hjem. Bjørns lillesøster Gro er familiens lille hjælper. Hun forsøger at ordne alt lige fra familiens skrantende økonomi til at sætte blind dates op med deres intetanende far. 

Som december måned skrider frem, og julen for alvor nærmer sig, får Gro nok af at hjælpe sin far og Bjørn. Hun beslutter at forfølge sin egen hemmelige juledrøm, og det får skæbnesvangre følger. Heldigvis træder Bjørn i karakter, og med hjælp fra sin skøre mormor (Bodil Jørgensen) må Bjørn gennem december lære at omfavne den, han er - inderst inde. 

"Julefeber" er skabt af Natasha Arthy (f. 1969), der markerede sig som familiefilminstruktør med "Mirakel" i 2000. Hun har også stået bag bl.a. børneserien "Drengen de kaldte kylling" (1997), ungdomsfilmen "Fighter" (2007) og instrueret episoder af tv-serier som "Forbrydelsen III" (2012). Arthy har skrevet "Julefeber" sammen med Rune Schiøtt-Wieth og Mette Eike Neerlin og instrueret 17 af seriens afsnit.

Bries Blog-O-Rama har interviewet Natasha Arthy over mail om tankerne bag "Julefeber", hendes syn på julekalendergenren, casting af børneskuespillere og udfordringerne ved at filme en så stor produktion, mens Danmark var lukket ned pga. covid-19 i foråret 2020. 

De primære skuespillere fra "Julefeber" (fra venstre Maria Szigethy, Silas Cornelius Van, Peter Frödin, Bodil Jørgensen, Selma Sol í Dali, Joachim Fjelstrup) samt instruktør Natasha Arthy. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.

Blog-O-Rama: Hvad mener du, julekalenderen kan som genre/format? 
Natasha Arthy: I Norden har vi en helt fantastisk kalendertradition, hvor man hver december aften hygger med sine børn og ser julekalender sammen. Julekalenderen fungerer tit som et samlingspunkt for hele familien - det er ret unikt. 

Hvad skal en god julekalender indeholde? 
Det er jo en smagssag, men for mit vedkommende synes jeg, at det er supervigtigt, at julekalenderen rammer både børn og voksne, forstået således at de voksne skal se med af lyst og ikke af pligt. Jeg kan rigtig godt lide, hvis julekalenderen beskæftiger sig med en problemstilling, man kan tale med sine børn om bagefter; at den med andre ord har noget på hjertet. En julekalender må meget gerne give stof til eftertanke. Derudover må den også meget gerne forholde sig til december måned og julen. 

Hvilke julekalendere husker du selv som noget særligt, og hvorfor? 
Som barn var jeg glad for "Jul i Gammelby" (1979) pga. Ove Sprogøe som nisse. Som voksen er min favorit helt klart "Pagten" (2009). Den havde noget på hjerte, og børnene spillede godt. Det allerbedste var, at min søn og jeg kunne snakke om den bagefter; det var superfedt. 


Hvordan opstod ideen til "Julefeber"? 
Jeg var helt ærligt først lidt i tvivl, om det var nu, jeg skulle kaste mig over en julekalender. Det er et virkelig langt format. Så det blev afgørende for mig, at arenaen kunne være Det Kongelige Teater. Det er en helt fantastisk arena til en julekalender; den emmer af eventyr og jul. Men Det Kongelige Teater lægger også op til, at man afslutter med den helt store perfekte forestilling i afsnit 24, og uden at afsløre for meget, så er et vigtigt budskab i vores i historie, at man netop ikke skal være perfekt – men at man er god nok, som man er! 

Vi er tre, der har skrevet julekalenderen: Rune Schiøtt-Wieth, Mette Eike Neerlin og mig. Vi var også ret enige om, at det bedste ved julen var kærlighed og nærvær mellem mennesker. Så det håber vi, man oplever, når man ser julekalenderen. 

Farmor (Bodil Jørgensen) krammer barnebarnet Gry (Selma Dal í Soli) i "Julefeber". Foto: Snorre F. Ruhe/DR

Apropos kærlighed og nærvær. Kan du fortælle om udfordringerne ved at optage under en pandemi? Der gik rygter om, at alle kram og kærtegn ville blive skrevet ud af serien pga. coronarestriktioner. At dømme på de første syv afsnit, DR har vist for pressen, ser det (heldigvis) ikke ud til at være tilfældet – men måske lå disse optagelser før lockdown?
 
For det første fulgte vi de pågældende regler, som var udstedt af regeringen. Fra at følge nogle meget stramme regler blev de med tiden lempet lidt. Vi optog f.eks. de fysiske scener og scener med mange medvirkende til sidst i vores optageperiode. Derudover blev spillerne testet for corona to gange om ugen. 

Det var også, som om hele filmholdet forblev en lukket boble, fordi vi havde så lange dage og derfor ikke så andre mennesker end dem, vi arbejdede med. Derudover var vi også inddelt i grupper - både på settet og udenfor. Så kontakten mellem os var så minimal som mulig. Det gik faktisk rigtig fint, selvom det var besværligt. Jeg oplevede, at hele holdet var meget opsat på, at julekalenderen skulle nå at blive færdig til julen 2020. 

Hvordan fandt I frem til de tre børn i hovedrollerne? De er virkelig skønne. 
Jeg har castet i meget lang tid. Spillet er det vigtigste. men derudover så strækker optagelserne sig over en meget lang periode, og børnene skal derfor kunne klare at være væk fra skole og venner. Især det med vennerne er hårdt for børnene. Derfor er det vigtigt, at man caster børnene som gruppe. Altså så man ved, om børneskuespillerne svinger sammen. Det gjorde de tre heldigvis. 

"Julefeber" ser anderledes ud end andre julekalendere. Billedsiden er blødere og mørkere, med lav dybdeskarphed. Hvilke tanker ligger bag seriens visuelle udtryk?  
Vi har tænkt julekalenderen som en tv-serie mere end en traditionel julekalender. Alt er optaget på location. Ofte bygger man scenografien i et studie for at spare tid og penge. men da vi primært tog udgangspunkt i det kongelige teater som arena, så "slap" vi for det. Derudover har vi filmet med gamle optikker. Optikerne giver den visuelle stil et lidt mere sanseligt udtryk i modsætning til nye optikker, der ofte er meget skarpe og tydelige. 

Vi har primært arbejdet med ét kamera, hvor man i mange julekalenderproduktioner arbejder med to kameraer for at spare tid. Når man arbejder med to kameraer, kommer man ofte langt ud på aksen, og nærværet forsvinder hurtigere, når man filmer på børn. Derudover går man også på kompromis med lyset, hvis det skal sættes, så det passer til to kameraer med to forskellige vinkler. Når man i stedet lyssætter til ét kamera, kan man bevæge sig friere, og man kan arbejde med en mørk og en lys side i billedet – hvilket efter vores mening giver billedet mere karakter. 

Det mest udfordrende endte med at blive tiden. Vi har speedet alle processer op og har haft ret travlt .... det har vi stadig!
Børnenes U-landskalender 2020. Grafik: Marie Buchmann.

De daglige afsnit af "Julefeber" kan ses 1. til 24. december på DR1 kl. 19.30 og online fra morgenstunden på DRTV. 

Årets U-landskalender er tegnet af Marie Buchmann og kan købes for 45 kroner i supermarkeder og bog- og papirhandlere over hele landet. Overskuddet går til skolebørn i Etiopiens ørkenregion. 



Børnenes Julekalender på DR1 1962-2020

1962: Historier fra hele verden
1963: Nisserne Tim og Tam
1964: Bonus og Minus
1965: Juleteatret
1966: Kaninen Langøre + Hvordan man opdrager sine forældre + Det store træ + Jul på Skovly
1967: Kender du Decembervej?
1968: Besøg på Decembervej
1969: De to i ledvogterhuset
1970: Hvad en møller kan komme ud for, når der er nisser på loftet
1971: Hos Ingrid og Lillebror
1972: Noget om nisser
1973: Vinterbyøster
1974: Jullerup Færgeby
1975: Børnenes Julekalender (= Vumserne og Juleforberedelser/Moders Bog)
1976: Vinterbyøster (G)
1977: Kikkebakke Boligby
1978: Fru Pigalopp og juleposten
1979: Jul i Gammelby
1980: Jul og grønne skove (= Hullet i jorden) + Mumidalen
1981: Torvet
1982: Jullerup Færgeby (G) + Avisen (= Tryksen)
1983: Jul i Gammelby (G)
1984: Nissebanden
1985: Kikkebakke Boligby (G) + Eldorado for dyr
1986: Jul på Slottet
1987: Torvet (G) + Børnenes Julekalender gennem 25 år
1988: Cirkus Julius
1989: Nissebanden i Grønland
1990: Jullerup Færgeby (G) + Avisen (G)
1991: Jul på Slottet (G)
1992: Nissebanden (G)
1993: Nissebanden i Grønland (G)
1994: Jul i Gammelby (G)
1995: Hallo, det er jul!
1996: Bamses Julerejse
1997: Jullerup Færgeby (G) + Avisen (G) + Den hemmelige tunnel
1998: Jul på Slottet (G)
1999: Bamses Julerejse (G)
2000: Jul på Kronborg
2001: Nissebanden (G)
2002: Nissebanden i Grønland (G)
2003: Nissernes Ø
2004: Jul på Kronborg (G)
2005: Bamses Julerejse (G)
2006: Absalons hemmelighed
2007: Jul i Svinget
2008: Nissernes Ø (G)
2009: Pagten
2010: Absalons hemmelighed (G)
2011: Nissebanden i Grønland (G)
2012: Julestjerner
2013: Pagten (G)
2014: Tidsrejsen
2015: Absalons hemmelighed (G)
2016: Den anden verden
2017: Snefald (norsk)
2018: Theo og den magiske talisman
2019: Julestjerner (G)
2020: Julefeber

(G) = genudsendelse

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar