25 år med TV 2's julekalendere: "The Julekalender" (1991)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Trolderiks Julekalender" (småbørnsjulekalender, 1991)

At det ikke er den klassiske, letfattelige fortælling, men snarere personkarakteristik, absurd dialog og skæve omstændigheder der trækker læsset i TV 2's voksenjulekalendere, stod lysende klart i ”Det er bar’ dejli’ – The Julekalender”. Med hele syv repriser har De Nattergales voksenjulekalender fra 1991 efterhånden vundet hævd som TV 2's svar på DR's ”Disneys Juleshow”.

”It's hard to be a nissemand”

- Hansi

De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2

”The Julekalender” opstod egentlig, fordi DR annullerede planerne om et tv-program med den jyske underholdningstrio De Nattergale i marts 1991. Trioen, bestående af Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk Madsen, tog på en sejltur til Samsø med deres tv-producent, Hans Erik Saks fra Saks Film & TV, for at finde på noget andet at lave.

Her udklækkede de ideen til ”The Julekalender”, der fulgte ægteparret Oluf og Gertrud Sands hverdag på deres kartoffelfarm i det forblæste Midtjylland.

”Ooooluuuuuf! A står under æ mistelteeeeen”

- Gertrud Sand

"Vi havde turneret meget i årene forinden. Vi var på toppen og havde drejet den vestjyske humor rigtigt. Vi skulle af med en masse, som vi ikke kunne på scenen. Men det var der plads til i »The Julekalender«," mindedes Viggo Sommer i Fyens Stiftstidende 17.12.2008.

I april 1991 bænkede De Nattergale sig ved Viggo Sommers stuebord i Århus for i fællesskab at skrive 24 afsnit af ”The Julekalender”. Trioen havde aldrig før skrevet fiktionsmanuskripter og indrømmede senere, at de slet ikke var forberedt på, hvor krævende opgaven var:
”Det kom lidt bag på os, at der var 24 afsnit,” sagde de til Ekstra Bladet 8.12.1991.

De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2

Sommer, Knudsen og Madsen hentede inspiration til de mindeværdige figurer i ”The Julekalender” hos nogle af de typer, de havde mødt på deres turneer i det kronjyske. Trioen lagde ud med at skrive sekvenserne om familien Sand.

Den løbesnakkende husmoder Gertrud Sand havde allerede optrådt (i Carsten Knudsens skikkelse) i De Nattergales show ”Laver i så sjel a mad”, udgivet på LP i 1990. Til julekalenderen blev Gertrud udstyret med en fåmælt, piberygende ægtemand, kartoffelavler Oluf Sand (Viggo Sommer) med det sindige refræn ”Det æ bår dæjli”.
”Hun [Gertrud] og Oluf udviklede sig i takt med deres replikker. Det blev mere og mere klart, hvad de kunne sige,” fortalte Carsten Knudsen om manuskriptarbejdet i Berlingske 15.12.1991.

”Bob-bob-bob.”

- Benny Jensen

Gertrud, Oluf og deres hund Emil forstyrres i deres vante gænge, da en mystisk køwenhavner, Benny Jensen (Uffe Rørbæk), besøger deres stadig mere julepyntede gård. Den skumle handelsrejsende med nørrebrodialekten viser sig rigtigt at hedde Brian. Han besidder desuden den løjerlige egenskab, at der vokser vampyragtige hugtænder ud i hans overmund, når han indtager snaps.

For Benny er en vaskeægte ”nåså'er” i menneskeskikkelse – og dermed bindeleddet i ”The Julekalender” til den nissehandling, der udspiller sig sideløbende med hverdagen på kartoffelfarmen.

De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2

Af had til nisseracen har nåsåerne destrueret samtlige nissehuler i det gamle nisseland, der siden fik navnet Jylland. I den ene hule, som nåsåerne aldrig fandt, rykker tre musikalske nisser (igen De Nattergale) ind denne december for at finde nøglen til den spilledåse (The Playdose), som rummer oldernissen Gammel Noks livsmelodi.

De Nattergale skrev alle nissescenerne til sidst. ”For at adskille de to dele gav vi nisserne det specielle sprog, der jo skyldes, at de lever i eksil i Alaska,” forklarede Carsten Knudsen i Berlingske 15.12.1991.

TV 2's pressemateriale til ”The Julekalender” beskrev nissetrioen Gynter, Hansi og Fritz således:

Gynter (Carsten Knudsen) – A Nisse that is fix on his fingers but sometimes a little round on the floor
Hansi (Uffe Rørbæk Madsen) – The Nisse with the mærkligst øre and the biggest tænder
Fritz (Viggo Sommer) – A little smule klog Nisse who skæls out on Hansi all the time

Nissernes sælsomme rodsammen af vardensisk og engelske ”undersættelser” – danglish – smittede så meget af på julekalenderens publikum, at flere engelsklærere offentligt udtrykte deres frustration over den upassende sproglige påvirkning fra fjernsynet.

Carl Christian Larsen, engelsklærer på Lykkegårdskolen i Varde, oplevede dog en positiv virkning af ”The Julekalender”:
”Nogle elever, som ellers aldrig mæler et ord, tør pludselig kaste sig ud i lange sætninger med bøjede udsagnsord,” fortalte han i Berlingske 15.12.1991.

Hansi: ”Why is it always me who shall do the whole?”
Fritz: ”Because you are the one with the biggest tænder and the grimmest tøj, Hansi!”

I samme avis svingede Niels Houkjær sig op til følgende forklaring på årets julekalendersucces (19.12.1991):

”Når det kan lade sig gøre for De Nattergale fra Varde at få nationen til at hænge sammen om dette nok så skrøbelige fælesskab om kartoffelavler Oluf, hans bedårende kone, nåsåen Benny og de tre vildfarne nisser og få alle tidligere julekalendere til at ligne det flade pap, man kan købe med 24 luger og hænge op på væggen, så kunne et bud være, at de forstår at udnytte og spille på de lokale, dialektale og mentale forskelle vores land rummer, og som er lille Danmarks store styrke i en ensrettet tid, hvor vi helst skal være en medgørlig stjerne i de store fællesskaber.”

Også seriens indlagte sange blev ægte landeplager, ganske som i DR’s klassiske børnejulekalendere. Pladen ”Songs from THE JULEKALENDER” (Elap) solgte 45.000 eksemplarer i løbet af december måned, hvilket udløste en guldplade til De Nattergale.



Pressen skrev: ”Humoren er stadig lige deadpan(det), tungen sikkert placeret i kinden og det musikalske instinkt sikkert. Fem roer til The Nightingales.” (Henrik List, Berlingske Tidende 7.12.1991)

Godt 1 ½ millioner seere fulgte med i ”The Julekalender” ved førstevisningen i 1991 – heriblandt dronning Margrethe, som erklærede sig fan af De Nattergale.

Noget overraskende fulgte også mange børn med i den såkaldte voksenkalender, som endte med at blive set af en tredjedel af Danmarks tv-befolkning (op til 37 pct.). ”Nogle af mine bekendte har en dreng på otte år, som blev så bange for nisserne, at han var helt utrøstelig,” konstaterede Uffe Rørbæk Madsen i Berlingske Tidende 15.12.1991.

"That's a good vending. Maybe we can use that in another afsnit."

- Fritz

TV 2 – som ifølge Uffe Rørbæk gav ”The Julekalender” grønt lys uden at vide, hvad det egentlig var, de sagde ja til – valgte derfor at satse bredt fremover. Året efter, i 1992, var kanalens julekalenderserie ”Skibet i Skilteskoven” ikke kun til voksne, men for ”hele familien”.

De Nattergale vendte tilbage til voksenjulekalenderens format i 2001 og 2003 med hhv. ”CWC” og ”CWC World”, begge på TV 2.

The Julekalender (1991, genuds. 1994, 2001, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013)
Produktionsselskab: Saks Film & TV.
Sendetidspunkt: 18.40 (1991).
Producent: Hans-Erik Saks.
Instruktion, manus og musik: De Nattergale, Hans-Erik Saks.
Med De Nattergale (Viggo Sommer, Carsten Knudsen, Uffe Rørbæk Madsen) og Poul Bundgaard.

TV 2's lågekalender 1991: "The Papjulekalender" - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

BONUSINFO:

• ”The Julekalender” blev produceret for små tre millioner kroner, hvoraf halvdelen kom fra sponsoren Party Food Snack Time. Chipsfirmaet i Give fik sit navn vist 96 gange før og efter ”The Julekalender” i løbet af december. Pengene var godt givet ud, for Party Food Snack Time blev pludselig et landskendt firmanavn, og TV 2 Reklame vurderede, at en tilsvarende eksponering i kanalens reklameblokke ville have kostet en million mere.

»Det er vigtigt, at der har været nøje sammenhæng mellem udsendelsens kartoffelavler og vores chips, der jo laves af kartofler. Jeg kunne ikke forestille mig at sponsorere Jul På Slottet eller en fodboldkamp,« udtalte firmaets direktør Olrik Mortensen til Berlingske Tidende juleaften 1991. Party Food Snack Time blev senere overtaget af KiMs A/S.

• ”The Julekalender” er til dato blevet genudsendt på TV 2 i 1994, 2001, 2008, 2010, 2011, 2012 og 2013. ”Julen handler om traditioner, og ”The Julekalender” er en tradition vi har med seerne,” udtalte TV 2's daværende programchef, Palle Strøm, i et interview i 2012. Ved den anden reprise i 2001 lykkedes det ”The Julekalender” at nå toppen af tv-hitlisten, idet seriens første afsnit blev set af 1 ½ mio. danskere. Siden dalede seertallene til genudsendelserne (fra 300.000 i 2010 til 100.000 i 2013), hvorfor en ny TV 2-programledelse valgte at sætte ”The Julekalender” på pause i 2014.

• I forbindelse med TV 2-reprisen af ”The Julekalender” i 2001 udkom serien på dvd og vhs med ekstra fraklip. Ti år senere, i 2011, udsendte selskabet Cinematic Vision en ”Special 20 års Edition” med 2 dvd'er og julekalenderens sange på en medfølgende cd. Endelig udgav Imperial Entertainment i 2013 ”The Juleboks”, som samlede ”The Julekalender”, ”CWC” og ”CWC World” over ni dvd-skiver.

• Ringkøbing-Skjern Museum begyndte i 2014 at rekonstruere familien Sands jule(over)pyntede hjem fra "The Julekalender". Det blev et så stort tilløbsstykke, at museet i år, 2015, udvider udstillingen med nissernes hule.

• Julekalenderafsnittenes malmfulde fortællerrøst tilhører skuespilleren Bent Mejding.



”The Julekalender” (1994, Norge)
”The Joulukalenteri” (1997, Finland)

Fænomenet ”The Julekalender” spredte sig også ud over landegrænserne.

Saks Film & TV genindspillede serien for TV 2 Norge i 1994 med den norske entertainertrio Travellin' Strawberries i de seks hovedroller. Optagelserne foregik i de originale dekorationer fra De Nattergales "The Julekalender" i Hans-Erik Saks studier, indrettet i stalden til den firlængede Søgård i Hørning uden for Aarhus. Bortset fra sproget – norsk og norwenglish – var genindspilningen en nøjagtig kopi af forlægget, helt ned til de enkelte replikker. Også musikproduktionen blev genbrugt.

Tv-publikummet i Norge kvitterede med en tilslutning på 800.000 seere. Til dato har Travellin' Strawberries' ”The Julekalender” været genudsendt seks gange: 1994, 2001, 2008, 2011, 2013 og 2014. Med dette års reprise på TV 2 Zebra (hver dag kl. 18.40) tangerer nordmændene den danske rekord på syv visninger af den samme julekalender. Som Olaf (sic) Sand siger deroppe: ”Det er berre lekkert”.

Den norske ”The Julekalender” blev sponsoreret af KiMs Chips, som i løbet af december 1994 solgte godt to millioner poser med ”Olav Sands Rifla Potetflak” til sliksultne nordmænd. 25 øre per solgt pose gik til Hans-Erik Saks og De Nattergale.

Eksportsuccesen bredte sig siden til Finland, hvor Trio Saletti gav den som nisserne Toivo, Kauko og Hante i ”The Joulukalenteri” på kanalen MTV3 i 1997. Den finske version har siden været genudsendt i 1998 og 2007. Løjerne var her sponsoreret af småkageproducenten Felix, der lancerede ”Olli- & Kertu”-småkager (Oluf og Gertrud) som julesupplement til finskbrødene.

> I MORGEN: "Trolderiks posthule" (småbørnskalender, 1992)

25 år med TV 2's julekalendere: "Trolderiks julekalender" (1991)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Trolderik og nisserne" (småbørnsjulekalender, 1990)

Nøjagtig et år efter sin første decemberserie, "Trolderik og nisserne" fra 1990, vendte TV 2's børne-tv-maskot Trolderik tilbage i en ny julekalender, der lidt forvirrende bare hed "Trolderiks julekalender".

I "Trolderiks julekalender" har titelfiguren (Bob Goldenbaum) stadig ikke fået sine troldehorn. Derfor vil Trolderik drille nissen i håb om at fremskynde processen. De gådefulde postkort, som Trolderik skriver med en ”drillepen”, skaber problemer både for nissen og postmesteren (Arne Siemsen), der beder Bubber fra TV 2's børneprogram ”Bubbers badekar” om hjælp.

Ligesom i ”Trolderik og nisserne” dannede indslagene med Trolderik rammen om en indkøbt tegnefilmserie: 24 håndplukkede afsnit (ud af i alt 1640!) af den hollandske ”Fablernes verden”.

"Rimelig budget-børne-TV, men blegner totalt ved siden af DRs glimrende, men så sandelig også genudsendte ”Jul på Slottet”,” skrev Bo Tao Michaëlis i Politiken 06.12.1991.



Mere dramatisk var forløbet bag kulisserne på Trolderik-franchisen. I august 1991 kom det frem, at Walther Rasmussen, som i 1990 konstruerede Trolderik-dukken for Johnny Reimars selskab TV 1 Productions, følte sig snydt for sin del af succesen.

Walther Rasmussen mente at have rettigheder til figuren og dermed krav på procenter af merchandise-indtægterne. Johnny Reimar og dennes advokat mente, at Rasmussen blot var hyret til et enkeltstående honorararbejde. De tilbød Walther Rasmussen en betalt jordomrejse eller en timeshare-lejlighed på Skagen som forligstilbud på den betingelse, at Rasmussen afstod alle krav på rettigheder til Trolderik-figuren.

Efter at Walther Rasmussen hævdede sin ophavsret i en række breve til Johnny Reimars forretningsforbindelser, hvilket angiveligt medførte en nedgang i Trolderik-indtægterne, anlagde Reimar sag mod Rasmussen.

Sagen kom for Østre Landsret i juni 1994. Her hævdede Johnny Reimar at have fundet på Trolderik-figuren i 1984 efter forlæg fra de berømte Gjøl-trolde. Walther Rasmussen fastholdt, at Trolderik var baseret på en teatertrold, han selv havde skabt i 1948.

Under retssagen måtte Bob Goldenbaum afgive vidnesbyrd om, at han havde fundet på dukkens kostume og navn ("en sammentrækning af Trolde-Erik").

Muligvis var denne oplevelse medvirkende til, at Bob Goldenbaum ikke havde de bedste minder om Trolderik-årene, da Bries Blog-O-Rama interviewede ham om hans karriere i 2011.

”Det var, på en helt anden måde [end DR's julekalendere], styret af andre interesser. Der skulle skaffes penge hele tiden, og man savnede friheden til at brede sig, fordi man ikke vidste, hvor længe det kunne fortsætte. Det blev for kommercielt,” sagde Bob Goldenbaum i 2011.

> Læs Bries Blog-O-Ramas interview med Bob Goldenbaum

Den tredje og sidste Trolderik-julekalender, "Trolderiks posthule", fulgte i 1992.

TV 2's lågejulekalender 1991 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Bonusinfo:

• I forbindelse med "Trolderiks Julekalender" i 1991 lancerede TV 2 sin egen lågekalender som et modsvar til DR's U-landskalender. Den første lågekalender med Trolderik-motiv (afbildet ovenfor) solgte 203.000 eksemplarer allerede inden december 1991. Indtægterne skaffede 1,9 mio. kroner til Kildemose Julemærkehjem. Til sammenligning gav DR's U-landskalender samme år 4,4 mio. kroner til forældreløse børn i Uganda.

• 160.000 børn deltog i Trolderiks tegnekonkurrence. 8-årige Louise Bundgaard Thomsen vandt førstepræmien: en flyrejse, en stor bunke præmier samt et møde med Trolderik og Bubber.

Trolderiks Julekalender (TV 2 1991)
Sendetidspunkt: 17.20
Produktionsselskab: TV1 Productions ApS 
Instruktion og manus: Mads Freund, Johnny Reimar.
Producer: Peter Hvarre.
Musik: Bob Goldenbaum.Med Bob Goldenbaum, Maria Stenz, Svend Bjerre, Bubber, Arne Siemsen.
Inkl. 24 afsnit af ”Fablernes verden” (De Fabeltjeskrant, Chanowski Productions 1968-1992)

> Læs om "Trolderik og nisserne" (1990)

> I MORGEN: "The Julekalender" (voksenjulekalender, 1991)

25 år med TV 2's julekalendere: "Trolderik og nisserne" (1990)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Jul i den gamle trædemølle" (voksenkalender, 1990)

TV 2's allerførste børnejulekalender fik premiere 1. december 1990. ”Trolderik og nisserne” hed kalenderen, som var en billigt produceret programrække til de alleryngste seere.

Hovedpersonen, Trolderik, var en hånddukke. Figurens lidet charmerende, grænsende til det skræmmende, design skyldtes Poul Arne Kring, og teatermaleren Walther Rasmussen byggede dukken.

Trolderik er en 234 år gammel trold, der bor i et træ i Troldeskoven. Desværre har han problemer med at få de horn i panden, som en rigtig trold ifølge hans ”tiptroldemor” skal have. Trolderik er simpelthen for artig og styret af sin samvittighed, som også optræder fysisk i skikkelse af Lafayette, en orm af fransk herkomst.

Johnny Reimar og hans produktionsselskab, TV1 Productions ApS, udviklede Trolderik-konceptet i efteråret 1990, hvor TV 2's børneseere første gang stiftede bekendtskab med figuren. Efter ”Trolderik og nisserne” fik dukken hovedrollen i to efterfølgende julekalendere samt børneprogrammet ”Trolderiks kvarter”, som kørte fra 1991 til 1993.

Trolderik-dukken blev ført og indtalt af Bent ”Bob” Goldenbaum (Tintin), en børne-tv-veteran fra DR's tidlige julekalenderdage.

”[Figuren] skulle være en trold, så jeg kunne komme af med mine giftigheder,” sagde Bob Goldenbaum til B.T. i efteråret 1990.

Idéen med Trolderik var at etablere en figur, der kunne blive TV 2's svar på DR's etablerede børne-tv-succeser Bamse & Kylling og Anna & Lotte. Især satsede Johnny Reimar på, at Trolderik havde potentiale som merchandising-fænomen.

Billede venligst udlånt af Lasse Mikkelsen

Ud over de musikalske og litterære sideprodukter kunne man erhverve Trolderik som lille figur. Troldens fjæs prydede også puslespil og madkasser, ligesom han var kampagnefigur for Falcks børneklub og Københavns Tivolis børnedage.

”Man famler noget i blinde, når man arbejder med en figur som Trolderik. Derfor er det så vigtigt, at man kommunikerer med børnene. De mange tusinde breve, Trolderik modtager, beviser, at vi har ramt noget rigtigt,” udtalte Bob Goldenbaum til Berlingske Tidende 20.12.1990, da ”Trolderik og nisserne” nærmede sig sin afslutning.

Bonusinfo:

Samtidig med julekalenderen "Trolderik og nisserne" udkom grammofonpladen og kassettebåndet ”Trolderik: 18 originalsange” på Trolderiks eget pladeselskab. Udgivelsen sikrede Bob Goldenbaum en guldkassette for 25.000 solgte eksemplarer.

Siden fulgte ”Jul med Trolderik” (Trolderik 1991), der ligeledes solgte guld og fik følgeskab af en bog af samme titel fra forlaget Carlsen. Året efter udkom ”Troldetoppen” (Hot Spot 1992).



”Trolderik og nisserne” (1990)

I TV 2's kalenderudsendelser fra 1990 tæller Trolderik hver dag ned til jul og synger "Kalendersangen", som Bob Goldenbaum oprindelig skrev til DR-julekalenderen ”Hos Ingrid og Lillebror” i 1971.

> Læs mere om "Hos Ingrid og Lillebror" (DR 1971)

Indslagene med Trolderik dannede rammen om den spanske tegnefilmserie ”Nisselægen David” (David el Gnomo, 1985-87). Denne var baseret på Rien Poortvliet og Wil Huygens klassiske, nederlandske børnebog ”Nisser i hverdag og fest” (udg. på dansk i 1977).

Den sødladne morale i ”Nisselægen David” faldt Weekendavisens skribent Leif Blædel for brystet. Den 14. december skrev han:

”Det anstødelige er at filmen indoktrinerer børnene med forløjet sentimentalitet. Det gør den blandt andet ved at fremstille dyrelivet som om man var i Paradisets have – ræven optræder som en kærlig beskytter af søde små kaniner, der ellers hører til dens yndlingsspiser – men den gør det navnlig ved indpode de utvivlsomt i overvejende grad kødspisende børne-seere dobbeltmoral.”



Leif Blædel havde heller ikke meget til overs for resten af TV 2's første kalenderprogram.

”Trolderik er lavet uhyre primitivt, hvilket ikke er nogen mangel. Det er det imidlertid at den er helt fantasiløs og elendigt skrevet, navnlig er versene jammerlige - er det virkelig væsentligt billigere at engagere en dårlig rimsmed end en ordkunstner?” skrev Leif Blædel i Weekendavisen 14.12.1990.

Politikens Bo Tao Michaëlis var lodret uenig og gik i rette med sin kollega den 20. december:

”Skovens forskellige dyr er [i ”Nisselægen David”] præsenteret som i den antikke fabel. Fjernt fra virkelighedens barske »darwinisme« lever de harmonisk sammen og har præcis de roller, de har haft siden Æsops dage. […] At fremstille naturen som et naivt og infantilt paradis har altid skabt problemer for alvorsmænd m/k med selvtaget patent på fornuften. Men en sådan holdning er håbløs firkantet. Og man kan trække på smilebåndet af en sådan ideologikritik, som åbenbart heller ikke kan værdsætte Grimms eventyr eller H. C. Andersens ditto.”

Selve Trolderik-delen af julekalenderen, mente Bo Tao Michaëlis, besad en egen naiv charme: ”... det er faktisk ikke så ringe endda.”

Trolderik og nisserne (TV1 Productions ApS, 1990)
Sendetidspunkt: 17.30
Med Bob Goldenbaum (Trolderik), Maria Stenz (Lafayette/Tiptroldeolde)
Instruktion og manus: Johnny Reimar.
Musik: Bob Goldenbaum
Indeholder: Nisselægen David (David el Gnomo, BRB/TVE 1985)
Instr.: Luis Ballester.
Danske stemmer: Esper Hagen, Michelle Bjørn-Andersen, Lars Thiesgaard, Susanne Lundberg, Torben Sekov.

> I MORGEN: "Trolderiks Julekalender" (småbørnskalender, 1991)

25 år med TV 2's julekalendere: "Jul i den gamle trædemølle" (1990)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Juleønsket" (familiejulekalender, 2015)

1. oktober 1988 ophørte Danmarks Radios monopol på at sende landsdækkende fjernsyn til danskerne. Den nye landsdækkende konkurrent, TV 2, der havde hovedsæde i Odense, meldte hurtigt ind med sit eget bud på en af DR's hæderkronede traditioner: Den årlige julekalenderserie i december måned.

Fra starten fik TV 2 den kvikke idé at dele deres julekalender op i to selvstændige programmer. Én kalenderserie for børn og én for voksne. Så undgik man at skulle tilfredsstille alle målgrupper på samme tid. Hvordan dette eksperiment spændte af, kigger Bries Blog-O-Rama nærmere på i løbet af december ...

> Læs også min artikel om voksenjulekalenderens historie: "Det er bar' dæjli" fra 2003

Peter Schrøder og Søs Egelind i "Jul i den gamle trædemølle" (1990) | foto: TV 2

Den allertidligste julekalender på TV 2, ”Jul i den gamle trædemølle”, blev egentlig bestilt til udsendelse i december 1989. Seriens forfatter, Carl-Erik Sørensen, nåede dog ikke deadlinen, hvorfor premieren måtte udskydes et år. Den 30. november 1990 kunne ”Jul i den gamle trædemølle” endelig gå i luften som ikke alene TV 2's første julekalender, men stationens første, store fiktionsproduktion.

Revyforfatteren Carl-Erik Sørensen skabte oprindelig det kværulerende ægtepar Flemming og Berit som sketchfigurer til underholdningsprogrammet ”Eleva2ren”, som var TV 2's fredagsflagskib lige fra kanalens start i oktober 1988.

Deres satireindslag, ”Er der mer' kaffe?”, med smittende faste vendinger som ”Jamen, Beeeerit!”, vandt stor genklang hos seerne. Det fik Hans Morten Rubin fra Nordisk Film til at spørge TV 2’s redaktør Mogens Kløvedal: Hvad ville der ske, hvis Flemming og Berit (hhv. Peter Schrøder og Søs Egelind) blev sluppet løs indenfor julekalenderformatet?

Dermed var grundstenen lagt til en ny succesgenre: Julekalender for voksne.



TV 2's eget forskræp til ”Jul i den gamle trædemølle” lovede ”overrumplende satire og dybt deprimerende crazy-komik” i aftenens bedste sendetid (kl. 20.00).

Stress og sære frustrationer fik frit løb i ”Jul i den gamle trædemølle”, hvor Kirsten Lehfeldt og Poul Glargaard udfyldte de resterende roller i handlingen. Poul Glargaard sås blandt andet som anløben spritnisse, der dryssede højtidsstemning og hyggefims ud over ægteparret Flemming og Berits dagligstue.

”Børnene!?”
”Jah! Du ved, Kim og Louise på henholdsvis syv og ni år!”

- Flemming og Berit

”Det er en serie, der tager middeldanskeren på kornet, og så kører den helt ud,” sagde Søs Egelind til Dagbladenes Bureau 21.11.1990, en uge inden premieren. Her røbede Egelind også, at paranoia var et gennemgående tema i voksenjulekalenderen:

”Flemming er så paranoid over at bo i rækkehus. Han synes han bliver overbegloet. Og at skattevæsnet, julen, børnene, ja selv supermarkedsekspedienten er efter ham. Berit og Flemming synes, det er et helvede at være til.”

Forfatteren Carl-Erik Sørensen forklarede Flemming og Berits vidt forskellige temperamenter i B.T. den 2. december 2009:

”Berit er drømmeren, som helst vil lave alting om. Også Flemming. Hun drømmer om eksotiske skirejser til Alperne og stormende forelskelser, men samtidig ønsker hun sig også et nyt køkken. Flemming derimod, er den jordnære bangebuks. Der findes stort set ikke den ting, han ikke er bange for, og konstant synes han, at naboens har det bedre. Tilsammen ville de blive ét godt menneske.”

Søs Egelind, Poul Glargaard og Kirsten Lehfeldt i "Jul i den gamle trædemølle" | foto: TV 2

Voksenjulekalenderen ”Jul i den gamle trædemølle” blev varmt modtaget af såvel seere som smagsdommere. ”Alene titlen tager jo halvdelen af keglerne,” mente Marie Tetzlaff i Weekendavisen den 7. december.

”Endelig en fornyelse,” skrev Michael Blædel i Berlingske Tidende den 3. december om julekalenderen, der var ”begyndt godt, opfindsomt, musikalsk og med sikre holdepunkter i Søs Egelind, Peter Schrøder og Kirsten Lehfeldt.”

Ovre på Politiken så Bo Tao Michaëlis også, at ”Jul i den gamle trædemølle” var ”udtryk for en ny type satire, som forhåbentlig er kommet for at blive. Mere crazy, mere let og legende, uden brod, en smule postmoderne og behageligt befriet for billige platheder.” (4. december)

Senere på måneden modererede Bo Tao Michaëlis dog sin jubel: ”... de vandede vittigheder og indfald kommer som hagl fra en bøsse efter en bedre jagtfrokost. Nogle rammer, de fleste gør mere skade end gavn,” lød det den 20. december.

”Dialogen er én lang række af morsomme replikker, overraskende ordspil og fladpandede vitser, der har det med at ramme et stykke under bæltestedet”

- Poul Erik Petersen, Berlingske Tidende 22.11.1990

TV 2 genudsendte ”Jul i den gamle trædemølle” i 1996 og 2009. Da Nordisk Film udgav serien på dvd i 2007, vurderede Kulturkapellets Kim Toft Hansen, at TV 2's første forsøg på en voksenjulekalender stadig holdt vand nitten år efter premieren:

”En temmelig morsom og vel(de)konstrueret julekalender – men tag den i små doser.”

Bonusinfo:

• ”Jul i den gamle trædemølle” var også en nyskabende tv-julekalender i kraft af, at den strakte sig over 25 afsnit. Første afsnit blev således vist allerede den 30. november. Forklaringen fra TV 2 lød, at stationen ønskede at starte på en fredag, som i forvejen var den aften, hvor Flemming og Berit medvirkede som indslag i programmet ”Eleva2ren”. Men da 1. december i 1990 faldt på en lørdag, måtte der et ekstra afsnit til.

• Carl Erik-Sørensen og de to hovedskuespillere, Peter Schrøder og Søs Egelind, havde tidligere arbejdet sammen i diverse sommerrevyer. Deres tætte bånd fornægtede sig ikke i ”Jul i den gamle trædemølle”, og værdien i at benytte allerede sammentømrede hold er siden blevet udnyttet maksimalt i TV 2’s voksenjulekalendere.

• Flemming og Berit vendte tilbage til TV 2 uden for julesæsonen med seks nyindspillede afsnit i januar 1994. Denne serie, som blot hed ”Flemming og Berit”, var instrueret af den senere dogmesøster Lone Scherfig, og endnu en gang var succesen en kendsgerning: Over 1 ½ million seere stillede ind på første afsnit af ”Flemming og Berit” på en ganske almindelig torsdag aften.

• Den svært iørefaldende kendingsmelodi (”det er jul – og hvad så?”) skyldes James Price, der også optræder som seriens fortællerstemme.

• En produktionsfejl på Nordisk Films dvd-udgivelse betød, at billedet på boksens anden skive fejlagtigt blev gengivet i formatet anamorfisk 16:9. (Serien er oprindelig indspillet i 4:3).

Jul i den gamle trædemølle (1990; genuds. 1996 og 2009)
Sendetidspunkt: 20.00 (1990).
Produktionsselskab: Nordisk Film
Instr.: Lars Knutzon, Carit Andersen.
Manus: Carl-Erik Sørensen.
Musik: James Price, Flemming Christensen.
Med Søs Egelind (Berit), Peter Schrøder (Flemming), Poul Glargaard og Kirsten Lehfeldt.
Udgivet på dobbelt-dvd i 2007 af Nordisk Film.

> I MORGEN: "Trolderik og nisserne" (småbørnsjulekalender, 1990)

25 år med TV 2's julekalendere: "Juleønsket" (2015)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

Hovedpersonerne i "Juleønsket" (2015) | foto: TV 2

TV 2's nyproducerede familiejulekalender i jubilæumsåret 2015 hedder ”Juleønsket”.

Seriens hovedforfatter, Ina Bruhn, har tidligere arbejdet på TV 2's ”Jesus & Josefine” (2003), ”Jul i Valhal” (2005) og ”Ludvig & Julemanden” (2011). Hun lover masser af højtidsstemning i ”Juleønsket”, selv om det skorter på nisser og julemænd i seriens 24 afsnit:

”Alle de ting, som samler os i løbet af december, har vi forsøgt at få med. Den genkendelige hverdagsjul, hvor folk laver konfekt og julepynt og hænger lyskæder op og bager pebernødder. Julies skole har julearrangement og luciaoptog, og hendes lillebror går meget op i gaver. Og så smager engle jo også lidt af jul,” siger hun.

Ina Bruhn er også idékvinden bag ”Juleønsket”. Hun afleverede sit oplæg til TV 2 i efteråret 2013. ”TV 2 havde spurgt forskellige produktionsselskaber, blandt andet Cosmo Film, om de ville komme med et bud på en julekalender. Jeg havde en gammel idé om nogle engle, som jeg så fyldte mere på,” fortæller Ina Bruhn til Bries Blog-O-Rama.



I januar 2014 valgte TV 2 at gå videre med Ina Bruhns forslag, og fra marts 2014 og et år frem arbejdede hun fuld tid på manuskriptet med hjælp fra episodeforfatterne Flemming Klem, Carina Kamper og Simon Oded Weil.

Imens kontaktede Cosmo Film instruktøren Carsten Myllerup. Han havde i 2003 iscenesat TV 2's banebrydende familiejulekalender ”Jesus & Josefine” for samme produktionsselskab.

”Det er ikke første gang siden "Jesus & Josefine", at jeg er blevet kontaktet omkring en julefilm. Men det er første gang, at jeg har sagt ja. Jeg syntes, at ”Juleønsket” ville noget mere end andre julekalendere. Den havde noget på hjerte,” siger Carsten Myllerup til Bries Blog-O-Rama.

”Julie finder ud af, at der er en forklaring på, hvorfor hun er så anderledes, som hun er. Og at dét slet ikke er så dårligt alligevel. Sådan en identitetshistorie synes jeg er ret fed at proppe ind i en julekalender. Vi har en million mennesker i tale hver aften hele december. Det giver os et ansvar for at fortælle noget ordentligt. Og ”Juleønsket” kredser om nogle værdier, som jeg som far gerne vil give videre til mine egne børn,” siger Carsten Myllerup, der har fået to sønner siden ”Jesus & Josefine”.

Carsten Myllerup instruerer "Juleønsket" | foto: TV 2/Scanpix

”Det var vigtigt for os at skabe nogle realistiske figurer med nogle problemer, som ikke kun er eventyrlige,” sekunderer Ina Bruhn.

”Plottet med englene er meget eventyrligt og fantasyagtigt. Men selvom det er nogle actionengle, der kan kungfu, så er de rigtig gode til at snakke med mennesker og hjælpe dem. Grundhistorien i ”Juleønsket” handler om familiehemmeligheder og hvordan man forholder sig til dem. Der er også et biplot om en søster, der er ensom og savner nogle venner.”

Carsten Myllerup opsummerer temaet bag ”Juleønsket”:

”Det handler om samhørighed og hvordan vi er vigtige for hinanden, og at man ikke kan leve uden hinanden. At der er mere, der knytter os sammen end skiller os ad.”

Holdet bag ”Juleønsket” fandt en slående visuel metafor for seriens budskab i Nyborg. Den østfynske havneby dannede rammen om de fleste af seriens udendørsoptagelser, efter at fondet FilmFyn kom med som investeringspartner på projektet.

”Da vi besøgte Nyborg på locationtur, var det oplagt, at vi havde det vildeste ledemotiv for vores tematik lige foran os: Storebæltsbroen, der knytter os sammen!” siger Carsten Myllerup. Han fortæller, at Nyborgs gamle havn passede perfekt til de figurer i ”Juleønsket”, som ”savner og søger noget, som de ikke rigtig ved, hvad er”. Endelig blev toppen af Storebæltsbroens pyloner brugt som location i ”Juleønsket”.

”Da vi stod og kiggede ud over vandet, tænkte vi: "Vi skal da lave scener oppe på Storebæltsbroens top". Den slags er svært at få ind i en dansk spillefilm, for det er jo urealistisk. Men fordi vi laver en julekalender, kan vi tillade os hvad som helst. Den genre kan noget, som ingen andre genrer rigtig kan,” siger Carsten Myllerup.

Storebæltsbroen i "Juleønsket" (2015) |Foto: TV 2

Englene i ”Juleønsket” benytter broens pyloner som et slags ingenmandsland, hvor de kan mødes i fred og ro for at snakke. Carsten Myllerup optog en hel dag med skuespilleren Allan Hyde øverst oppe på den rigtige Storebæltsbro:

”Der er 254 meter ned til vandet. Det er så højt oppe, at det faktisk ikke blæser. Fordi når det stormer, blæser det ind på siden af pylonen, og så bliver vinden presset opad. Hvis du står deroppe og stikker hånden ud over, så stormer det. Hvis du trækker hånden ind, så stormer det ikke. Der er en vindmur, og det blæser ikke ind over, for det kan det simpelthen ikke,” fortæller Carsten Myllerup.

Han oplevede også til sin forundring, at der heller ikke er fugleklatter på toppen af Storebæltsbroen. Fugle flyver slet ikke så højt.

”Vi fandt ud af, at det faktisk er svært at filme deroppe, fordi det er så abstrakt, at man nærmest ikke kan finde ud af, hvad der er op og ned. Vi har brugt meget krudt i julekalenderen på at hjælpe publikum til at kunne orientere sig i scenerne oppe fra brotoppen.”

Holdet optog desuden på Nyborg bibliotek, hvor interiøret – der er designet af berømtheder som Hans J. Wegner og Arne Jacobsen – gav fantastisk ekstra production value til ”Juleønsket”.

Den forfaldne havnegrill på kajen, hvor Julie møder englen Rafi, eksisterer dog ikke i virkeligheden. Havnegrillens ydre er en digital mattepainting, mens bygningens indre blev bygget som kulisse på Flyvestation Værløse uden for København.

Morten Suurballe, Sonja Oppenhagen og Donald Andersen i "Juleønsket" | foto: TV 2

En af de sjoveste udfordringer for Carsten Myllerup var at skabe historiens engleunivers.

”Det første, man tænker, er: Hvordan f..... gør vi det? Hvad kan vi lave inden for de budgetrammer, vi har? Man kunne lige se for sig, hvordan det kunne blive helt forfærdeligt med sådan nogle plastikvinger.”

Efter mange overvejelser valgte Myllerup at sætte computeranimerede englevinger på skuespillerne.
”Det viste sig både at være den bedste og billigste løsning,” siger Myllerup, som satte fuldt drøn på lydeffekterne for at sælge illusionen:

”Når vi har engle, der flyver ligesom Iron Man – hvilket er fucking sejt – så skal de også lyde som et F-16-fly!

Derfor lyder Gabi, den seje kampengel, ligesom en Mitsubishi-motorcykel, mens ærkevogterenglen Zacharias har ”mere bund” som et F-16-fly. Derudover er andre effekter, som f.eks. geværskud, mikset ind i lydbilledet. Myllerup afslører, at de kamplyn, som englene kan skyde ud fra hænderne, lyder som tunge antiluftskyts.

Morten Suurballe som Zacharias i "Juleønsket" | Foto: TV 2

Carsten Myllerups intention bag englenes verden var at kreere et univers, som i børnenes hoveder tager sig større ud end det, de egentlig ser på skærmen. Myllerup havde en idé om, at englene fløj op til en ø, der ligger og flyder oppe i skyerne, som var den en supertanker eller et hangarskib.

”Dér boede englene, for hvor skulle de ellers bo? Hvis det var noget med, at de gik rundt på nogle skyer, ville det rimelig hurtigt blive kedeligt,” mener instruktøren.

Englenes ø domineres af frodige, grønne bakkelandskaber. Denne naturidyl fandt filmholdet, måske overraskende, på en gammel losseplads uden for Albertslund og i Dyrehaven ved Charlottenlund.

Carsten Myllerup fortæller:
”En overgang overvejede vi at tage til Island, og det fandt vi ret hurtigt ud af, at det havde vi overhovedet ikke nærheden af råd til. Men så fandt vi ud af, at Dyrehaven har de her hvidtjørnetræer, som blomstrer i en bestemt uge i juni. Hvis vi kunne filme, lige når de blomstrede, kunne vi bruge det til noget. Så vi lagde simpelthen optageplanen efter det. Og så havde de træer bare at blomstre den uge.”

Myllerup havde heldet med sig: Træerne stod i fuldt flor, tilmed i strålende solskin. Optagelserne er siden blevet forskønnet yderligere med digitale baggrunde: ”Hvis man lige smider et bjerg ind i billedet, er der ingen, der kan se, det er Dyrehaven. Det er godt kamufleret,” siger Ina Bruhn.

"Juleønsket" (2015) | Foto: TV 2

13-årige Olivia Hillingsø (niece til skuespilleren Ellen Hillingsø) debuterer i den bærende hovedrolle som Julia. Carsten Myllerup fortæller, at Olivia blev castet i sidste øjeblik:

””Juleønsket” handler om rigtige følelser, og det kræver sin pige at spille det. Og fordi vi havde lavet "Jesus & Josefine" med Pernille Kaae Høier, som var helt fantastisk - hun VAR dén julekalender - skulle vi have én, som var lige så god.”

Carsten Myllerup havde flere hundrede piger til casting, og selv om mange var gode, dukkede den helt rigtige bare ikke op. Halvanden uge før indspilningen skulle starte, trådte Olivia Hillingsø ind ad døren.

”På vores første optagedag var Olivia nærmest stadig i børnegranatchok over, at hun havde fået rollen. Det var først to uger inde i optagelserne, at hun ligesom forstod, hvad det var, der skete. Men hun har gjort det helt fantastisk.”

Olivia Hillingsø som Julie i "Juleønsket" | Foto: TV 2

Optagelserne til ”Juleønsket” stod på fra marts til juni 2015. Budgettet ønsker TV 2 ikke at oplyse, men ifølge Carsten Myllerup har ”Juleønsket” kostet ”omtrent det samme som ”Jesus & Josefine”, og cirka halvdelen af en DR-julekalender”.

> TV 2's officielle side om "Juleønsket"

Juleønsket (TV 2 2015)
Produktionsselskab: Cosmo Film A/S.
Sendetidspunkt: 20.00.
Instruktør: Carsten Myllerup.
Manuskript: Ina Bruhn (episodeforfattere: Flemming Klem, Carina Kamper, Simon Oded Weil).
Musik: Henrik Lindstrand; sange: Rasmus Seebach.
Med Olivia Hillingsø, Jonathan Lindinger, Helmer Solberg, Signe Skov, Esben Dalgaard, Morten Suurballe, Sonja Oppenhagen, Donald Andersen, Thomas Hwan, Lærke Winther, Troels Malling, Pelle Falk Krusbæk, Marie Boda, Johan Olsen, Neel Rønholt, Karoline Hamm, Julia Wentzel Olsen, Emma Marott.

---

TV 2's "Juleønsket" er sponsoreret af Ford.

I forbindelse med "Juleønsket" har TV 2 udgivet en lågekalender, som kan købes for 45 kroner på landets posthuse, hos Ford-forhandlere, Bog & Idé, Bøger & Papir, Legekæden, Toys"R"Us, BR, Bilka, Fakta, Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og LokalBrugsen. Overskuddet går til Julemærkehjemmene, der hjælper ensomme og udsatte børn.

> Læs mere om Julemærkehjemmene

TV 2 og Funday Factory har desuden udviklet en mobilapplikation, som kan hentes gratis hos iTunes AppStore og Google Play.

Presseomtalen af app'en lyder: "Med 'Juleønsket's app og kalender kan man få vinger, og man kan flyve som en engel i 'Juleønsket'-spillet. Under hver låge er der hjælp til at besvare dagens spørgsmål om julekalenderen, så man kan samle point og få endnu sejere vinger. Man kan også sende sin egen juleengel-hilsen ved at holde kalenderen op foran sig, tage et billede i app'en og få magiske vinger. Så er der en juleengel-hilsen til venner og familie. Hvis man har lyst, kan man også sende sin hilsen til TV 2 og måske få den på tv."