Viser opslag med etiketten Bob Goldenbaum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bob Goldenbaum. Vis alle opslag

lørdag den 5. december 2015

25 år med TV 2's julekalendere: "Trolderiks posthule" (1992)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "The Julekalender" (voksenjulekalender, 1991)


Ligesom i 1990 og 1991 bød TV 2 i 1992 sine yngste seere på en julekalender med Bob Goldenbaum og Johnny Reimars hånddukke Trolderik.

> Læs om "Trolderik og nisserne" (1990)
> Læs om "Trolderiks Julekalender" (1991)

I ”Trolderiks posthule” flytter Trolderik fra Troldeskoven til Nordpolen for at finde ud af, om Julemanden virkelig eksisterer. På turen får Trolderik selskab af ormen Lafaytte, hvis æble rådner op under rejsen, så han må tage bolig i en snebold i stedet.



Billedet af den gnavne Tip-troldeolde får hæderspladsen i den iglo, som Trolderik indretter sig i. Her får han dagligt besøg af en sæl, der afleverer de julemandstegninger, som børnene hjemme i stuerne har sendt ind.

”Trolderiks posthule” indeholdt hver dag et afsnit af den franske tegnefilmserie om snemanden ”Bouli” (1989-91).



TV 2's småbørnsjulekalender i 1992 blev præsenteret af Girobank og Post Danmark, hvilket fik Berlingske Tidendes tv-anmelder Henrik List til at knurre over sammenblandingen af handling og sponsorkroner i "Trolderiks posthule":

"Måske ønsker etaten i god tid at henvende sig til de kommende giroslaver i fremtidens posthuskøer; de uskyldige små, der vel nu er det primære publikum til denne primitive dukkefilm på lavbudget?" (04.12.2992)

”Trolderiks posthule” blev den sidste Trolderik-julekalender på TV 2. Fire år senere blev kalenderens rammehistorie med Trolderik genudsendt på en konkurrerende kanal, TV3, som et fast element i programmet ”Morgen-TV”. Her var ”Bouli”-filmene dog klippet ud.

Trolderik's Posthule (TV 2 1992)
Produktionsselskab: TV1 Productions ApS.
Sendetidspunkt: 17.25
Instruktion og manus: Johnny Reimar. Musik og tekst: Bob Goldenbaum. Producer: Peter Hvarre.
Med Bob Goldenbaum, Maria Stenz, Jørn Rosenville (stemmer).
Indeholder ”Bouli” (Les Cartooneurs Associés 1989-91), skabt af Daniel Voinson & Roger Voinson


> I MORGEN: "Skibet i Skilteskoven" (familiejulekalender, 1992)

torsdag den 3. december 2015

25 år med TV 2's julekalendere: "Trolderiks julekalender" (1991)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Trolderik og nisserne" (småbørnsjulekalender, 1990)


Nøjagtig et år efter sin første decemberserie, "Trolderik og nisserne" fra 1990, vendte TV 2's børne-tv-maskot Trolderik tilbage i en ny julekalender, der lidt forvirrende bare hed "Trolderiks julekalender".

I "Trolderiks julekalender" har titelfiguren (Bob Goldenbaum) stadig ikke fået sine troldehorn. Derfor vil Trolderik drille nissen i håb om at fremskynde processen. De gådefulde postkort, som Trolderik skriver med en ”drillepen”, skaber problemer både for nissen og postmesteren (Arne Siemsen), der beder Bubber fra TV 2's børneprogram ”Bubbers badekar” om hjælp.

Ligesom i ”Trolderik og nisserne” dannede indslagene med Trolderik rammen om en indkøbt tegnefilmserie: 24 håndplukkede afsnit (ud af i alt 1640!) af den hollandske ”Fablernes verden”.

"Rimelig budget-børne-TV, men blegner totalt ved siden af DRs glimrende, men så sandelig også genudsendte ”Jul på Slottet”,” skrev Bo Tao Michaëlis i Politiken 06.12.1991.



Mere dramatisk var forløbet bag kulisserne på Trolderik-franchisen. I august 1991 kom det frem, at Walther Rasmussen, som i 1990 konstruerede Trolderik-dukken for Johnny Reimars selskab TV 1 Productions, følte sig snydt for sin del af succesen.

Walther Rasmussen mente at have rettigheder til figuren og dermed krav på procenter af merchandise-indtægterne. Johnny Reimar og dennes advokat mente, at Rasmussen blot var hyret til et enkeltstående honorararbejde. De tilbød Walther Rasmussen en betalt jordomrejse eller en timeshare-lejlighed på Skagen som forligstilbud på den betingelse, at Rasmussen afstod alle krav på rettigheder til Trolderik-figuren.

Efter at Walther Rasmussen hævdede sin ophavsret i en række breve til Johnny Reimars forretningsforbindelser, hvilket angiveligt medførte en nedgang i Trolderik-indtægterne, anlagde Reimar sag mod Rasmussen.

Sagen kom for Østre Landsret i juni 1994. Her hævdede Johnny Reimar at have fundet på Trolderik-figuren i 1984 efter forlæg fra de berømte Gjøl-trolde. Walther Rasmussen fastholdt, at Trolderik var baseret på en teatertrold, han selv havde skabt i 1948.

Under retssagen måtte Bob Goldenbaum afgive vidnesbyrd om, at han havde fundet på dukkens kostume og navn ("en sammentrækning af Trolde-Erik").

Muligvis var denne oplevelse medvirkende til, at Bob Goldenbaum ikke havde de bedste minder om Trolderik-årene, da Bries Blog-O-Rama interviewede ham om hans karriere i 2011.

”Det var, på en helt anden måde [end DR's julekalendere], styret af andre interesser. Der skulle skaffes penge hele tiden, og man savnede friheden til at brede sig, fordi man ikke vidste, hvor længe det kunne fortsætte. Det blev for kommercielt,” sagde Bob Goldenbaum i 2011.

> Læs Bries Blog-O-Ramas interview med Bob Goldenbaum

Den tredje og sidste Trolderik-julekalender, "Trolderiks posthule", fulgte i 1992.

TV 2's lågejulekalender 1991 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Bonusinfo:

• I forbindelse med "Trolderiks Julekalender" i 1991 lancerede TV 2 sin egen lågekalender som et modsvar til DR's U-landskalender. Den første lågekalender med Trolderik-motiv (afbildet ovenfor) solgte 203.000 eksemplarer allerede inden december 1991. Indtægterne skaffede 1,9 mio. kroner til Kildemose Julemærkehjem. Til sammenligning gav DR's U-landskalender samme år 4,4 mio. kroner til forældreløse børn i Uganda.

• 160.000 børn deltog i Trolderiks tegnekonkurrence. 8-årige Louise Bundgaard Thomsen vandt førstepræmien: en flyrejse, en stor bunke præmier samt et møde med Trolderik og Bubber.

Trolderiks Julekalender (TV 2 1991)
Sendetidspunkt: 17.20
Produktionsselskab: TV1 Productions ApS 
Instruktion og manus: Mads Freund, Johnny Reimar.
Producer: Peter Hvarre.
Musik: Bob Goldenbaum.
Med Bob Goldenbaum, Maria Stenz, Svend Bjerre, Bubber, Arne Siemsen.
Inkl. 24 afsnit af ”Fablernes verden” (De Fabeltjeskrant, Chanowski Productions 1968-1992)

> Læs om "Trolderik og nisserne" (1990)

> I MORGEN: "The Julekalender" (voksenjulekalender, 1991)

onsdag den 2. december 2015

25 år med TV 2's julekalendere: "Trolderik og nisserne" (1990)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Jul i den gamle trædemølle" (voksenkalender, 1990)


TV 2's allerførste børnejulekalender fik premiere 1. december 1990. ”Trolderik og nisserne” hed kalenderen, som var en billigt produceret programrække til de alleryngste seere.

Hovedpersonen, Trolderik, var en hånddukke. Figurens lidet charmerende, grænsende til det skræmmende, design skyldtes Poul Arne Kring, og teatermaleren Walther Rasmussen byggede dukken.

Trolderik er en 234 år gammel trold, der bor i et træ i Troldeskoven. Desværre har han problemer med at få de horn i panden, som en rigtig trold ifølge hans ”tiptroldemor” skal have. Trolderik er simpelthen for artig og styret af sin samvittighed, som også optræder fysisk i skikkelse af Lafayette, en orm af fransk herkomst.

Johnny Reimar og hans produktionsselskab, TV1 Productions ApS, udviklede Trolderik-konceptet i efteråret 1990, hvor TV 2's børneseere første gang stiftede bekendtskab med figuren. Efter ”Trolderik og nisserne” fik dukken hovedrollen i to efterfølgende julekalendere samt børneprogrammet ”Trolderiks kvarter”, som kørte fra 1991 til 1993.

Trolderik-dukken blev ført og indtalt af Bent ”Bob” Goldenbaum (Tintin), en børne-tv-veteran fra DR's tidlige julekalenderdage.

”[Figuren] skulle være en trold, så jeg kunne komme af med mine giftigheder,” sagde Bob Goldenbaum til B.T. i efteråret 1990.

Idéen med Trolderik var at etablere en figur, der kunne blive TV 2's svar på DR's etablerede børne-tv-succeser Bamse & Kylling og Anna & Lotte. Især satsede Johnny Reimar på, at Trolderik havde potentiale som merchandising-fænomen.

Billede venligst udlånt af Lasse Mikkelsen

Ud over de musikalske og litterære sideprodukter kunne man erhverve Trolderik som lille figur. Troldens fjæs prydede også puslespil og madkasser, ligesom han var kampagnefigur for Falcks børneklub og Københavns Tivolis børnedage.

”Man famler noget i blinde, når man arbejder med en figur som Trolderik. Derfor er det så vigtigt, at man kommunikerer med børnene. De mange tusinde breve, Trolderik modtager, beviser, at vi har ramt noget rigtigt,” udtalte Bob Goldenbaum til Berlingske Tidende 20.12.1990, da ”Trolderik og nisserne” nærmede sig sin afslutning.

Bonusinfo:

Samtidig med julekalenderen "Trolderik og nisserne" udkom grammofonpladen og kassettebåndet ”Trolderik: 18 originalsange” på Trolderiks eget pladeselskab. Udgivelsen sikrede Bob Goldenbaum en guldkassette for 25.000 solgte eksemplarer.

Siden fulgte ”Jul med Trolderik” (Trolderik 1991), der ligeledes solgte guld og fik følgeskab af en bog af samme titel fra forlaget Carlsen. Året efter udkom ”Troldetoppen” (Hot Spot 1992).



”Trolderik og nisserne” (1990)

I TV 2's kalenderudsendelser fra 1990 tæller Trolderik hver dag ned til jul og synger "Kalendersangen", som Bob Goldenbaum oprindelig skrev til DR-julekalenderen ”Hos Ingrid og Lillebror” i 1971.

> Læs mere om "Hos Ingrid og Lillebror" (DR 1971)

Indslagene med Trolderik dannede rammen om den spanske tegnefilmserie ”Nisselægen David” (David el Gnomo, 1985-87). Denne var baseret på Rien Poortvliet og Wil Huygens klassiske, nederlandske børnebog ”Nisser i hverdag og fest” (udg. på dansk i 1977).

Den sødladne morale i ”Nisselægen David” faldt Weekendavisens skribent Leif Blædel for brystet. Den 14. december skrev han:

”Det anstødelige er at filmen indoktrinerer børnene med forløjet sentimentalitet. Det gør den blandt andet ved at fremstille dyrelivet som om man var i Paradisets have – ræven optræder som en kærlig beskytter af søde små kaniner, der ellers hører til dens yndlingsspiser – men den gør det navnlig ved indpode de utvivlsomt i overvejende grad kødspisende børne-seere dobbeltmoral.”



Leif Blædel havde heller ikke meget til overs for resten af TV 2's første kalenderprogram.

”Trolderik er lavet uhyre primitivt, hvilket ikke er nogen mangel. Det er det imidlertid at den er helt fantasiløs og elendigt skrevet, navnlig er versene jammerlige - er det virkelig væsentligt billigere at engagere en dårlig rimsmed end en ordkunstner?” skrev Leif Blædel i Weekendavisen 14.12.1990.

Politikens Bo Tao Michaëlis var lodret uenig og gik i rette med sin kollega den 20. december:

”Skovens forskellige dyr er [i ”Nisselægen David”] præsenteret som i den antikke fabel. Fjernt fra virkelighedens barske »darwinisme« lever de harmonisk sammen og har præcis de roller, de har haft siden Æsops dage. […] At fremstille naturen som et naivt og infantilt paradis har altid skabt problemer for alvorsmænd m/k med selvtaget patent på fornuften. Men en sådan holdning er håbløs firkantet. Og man kan trække på smilebåndet af en sådan ideologikritik, som åbenbart heller ikke kan værdsætte Grimms eventyr eller H. C. Andersens ditto.”

Selve Trolderik-delen af julekalenderen, mente Bo Tao Michaëlis, besad en egen naiv charme: ”... det er faktisk ikke så ringe endda.”

Trolderik og nisserne (TV1 Productions ApS, 1990)
Sendetidspunkt: 17.30
Med Bob Goldenbaum (Trolderik), Maria Stenz (Lafayette/Tiptroldeolde)
Instruktion og manus: Johnny Reimar.
Musik: Bob Goldenbaum
Indeholder: Nisselægen David (David el Gnomo, BRB/TVE 1985)
Instr.: Luis Ballester.
Danske stemmer: Esper Hagen, Michelle Bjørn-Andersen, Lars Thiesgaard, Susanne Lundberg, Torben Sekov.


> I MORGEN: "Trolderiks Julekalender" (småbørnskalender, 1991)

onsdag den 5. december 2012

50 år med DR's julekalender: Magnus Tagmus (1967-68)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: THORKILD DEMUTH OG BOB GOLDENBAUM FORTÆLLER OM MAGNUS TAGMUS!

Magnus Tagmus i "togrenden" | © Valdemar Vedel/DR

1967: Kender du Decembervej?

Før Thorkild Demuth begyndte at producere børne-tv i 1966, arbejdede han som regissør for DR's afdeling for børne-, ungdoms- og skole-tv. Her mødte han kollegaen Bent ”Bob” Goldenbaum. Sammen kom de to til at skabe DR's første julekalendersucces: Magnus Tagmus.

Thorkild Demuth er i dag 85 og stadig aktiv som foredragsholder, forfatter og kunstner. Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, hvordan han endte med at blive producer af Børnenes Julekalender i 1967:
”Bob havde ideen til en julekalender, og han spurgte, om jeg kunne hjælpe ham med at udvikle rammehistorien til ”Kender du Decembervej?”. Til vores store overraskelse blev vores oplæg godkendt af B&U!”

SE ALLE AFSNIT AF "KENDER DU DECEMBERVEJ?" (1967) PÅ DR GENSYN

Manuskriptet til "Kender du Decembervej?" skrev Bob Goldenbaum og Thorkild Demuth over sommeren 1967 i Albertslund:
”Jeg sad ved skrivemaskinen, mens Bob dikterede. Melodierne fløjtede Bob ind på en kassettebåndoptager, for han kunne ikke noder. Men han havde et øre for gode signalmelodier. Når børnene hørte Bobs sange, vidste de, at ”nu kommer julekalenderen”,” siger Thorkild Demuth til Bries Blog-O-Rama.

Bob Goldenbaum gjorde også meget ud af at lege med sproget, fortæller Thorkild Demuth:
”Han kunne godt lide at lave om på ordene, sådan at de blev lidt finurlige, og så børn kunne misforstå det, de hører.”
Selv siger Bob Goldenbaum til Bries Blog-O-Rama, at han dengang kaldte "Kender du Decembervej?" for tv's første "mus-ikal".

Thorkild Demuth, Morten og Bob Goldenbaum med dukkerne på børneværelset | © DR

”Kender du Decembervej?” foregår på et drengeværelse, hvor legetøjet bliver ”levende”, når ejermanden Morten ikke er til stede. En magtkamp opstår, da et par nye dukker gør deres indtog og truer anføreren Bamselaises position.
Om historiens lighed med Pixars langt senere ”Toy Story” (1995) bemærker Bob Goldenbaum i dag: ”Sådan kan man være heldig at få en idé så meget tidligere end andre.”

Børnenes Julekalender 1967 sneg også en diskret ulandsdimension ind i sin historie: En af de nytilkomne dukker på Mortens værelse var en negerpige fra Afrika.
”Den afrikanske pige, der flyttede ind, hed U-la,” siger Bob Goldenbaum. ”Vitsen var lidt for tydelig, men god nok til at vi grinte af den. Vi tog fat i lidt af tidens problemer med indvandrere, men vi så det fra den positive side. At de sammen kunne komme over julen.”

Optagelser til en senere Magnus Tagmus-farvefilm |  © Valdemar Vedel/DR  

Det var imidlertid en af bifigurerne, der viste sig at have størst gennemslagskraft. Magnus Tagmus dukkede først op i ”togrenden” den 4. december, men den syngende gnaver med den maniske latter blev hurtigt seernes favorit.
”Det er sjovt, at en bifigur er alt, hvad man husker i dag,” siger Bob Goldenbaum om tagmusen, der fik sin pibestemme fra skuespillerinden Inge Ketti.

”Kender du Decembervej?” gjorde Magnus Tagmus til en langtidsholdbar tv-personlighed. Den populære gnaver vendte tilbage i julekalenderne fra 1968 – ”Besøg på Decembervej”, som du kan læse om længere nede på siden – og 1971.
I december 1979 indspillede Magnus Tagmus nye farveindslag til det populære børneprogram ”Legestue”. Disse ni episoder genudsendte DR i 1985, og endnu i dag oplever Thorkild Demuth, at folk spørger ind til Magnus og Ingrid og Lillebror, når han er ude og holde foredrag rundt omkring i Danmark.

Det var netop Ingrid og Lillebror fra Demuths børneserie ”Kikkassen”, der bød seerne velkommen inden hvert afsnit af ”Kender du Decembervej?”. Lillebror åbnede dagens låge i papirkalenderen, mens Ingrid eller indkaldte museumsfolk forklarede historien bag den tegning, som viste sig bag lågen. 3. december tager Lillebror sågar på hjemmebesøg hos kunstneren Kamma Svensson, der havde tegnet papirkalenderen.

Kalenderkunstner: Kamma Svensson (1967)

Fire år senere, i 1971, avancerede Ingrid og Lillebror til værter i deres egen julekalenderserie, ”Hos Ingrid og Lillebror” – igen produceret af Thorkild Demuth. Den kan du læse mere om her på Bries Blog-O-Rama den 7. december.

Optagelserne til ”Kender du Decembervej?” fandt sted oppe under loftet i en gammel loge i Griffenfeldsgade, hvor DR havde prøvelokaler. Her producerede Thorkild Demuth seriens 24 afsnit på et skrabet budget med ét kamera og to skuespillere.

På grund af de trange forhold – studierummet målte 6 x 4 meter – måtte scenografen Bent Kielberg nøjes med at bygge den øverste etage af kulissen, hvis karré var kalkeret efter udsigten fra Griffenfeldsgade på Nørrebro. Resten af huset og gaden malede Kielberg i perspektiv på studiegulvet.

I tagrenden – eller ”togrenden” – kørte et lille kalendertog, der fik påsat en ny vogn for hver dag i december.
”Vi havde kun plads til fem togvogne ad gangen. Resten blev sat på, efterhånden som de skulle ind i billedet, og løftet af igen i den anden ende. Det var så primitivt!” husker Thorkild Demuth.

Erik Sørensen med sin røgmaskine i 1967 (framegrab, DR2 Temalørdag 2001)

For at få en røgsøjle til at stige op fra lokomotivet måtte DR's dukkemager Erik Sørensen konstruere en røgmaskine specielt til lejligheden. Røgen skabte han ved at proppe tændte cerutter ned gennem et rør, der sad på en lille kasse. Kassen indeholdt en blæser, og oven på sad håndtaget til et stempel, som Erik Sørensen aktiverede ved håndkraft. På denne måde blev osen pumpet videre via tynde benzinslanger, der løb gennem hele togrenden og op i lokomotivets skorsten.

”Der var en forfærdelig stank af cerutter [i det lille lokale]. Der var nogle af os, som lige var ved at holde op med at ryge,” fortalte Thorkild Demuth, da han i 2001 besøgte DR2's temalørdag om tv-julekalendere.

SE THORKILD DEMUTH I DR2 TEMALØRDAG (22.12.2001) på dr.dk

Selv om ”Kender du Decembervej?” var en publikumssucces, mødte den også modstand. I Politiken hed det sig, at julekalenderen var uforståelig for de små børn og for barnlig til de store børn. ”Man har forsøgt at lave noget, der både taler til 6-årige og 14-årige”, skrev forfatteren og forstanderen for Frøbelseminariet, Jens Sigsgaard.
”Det er en umulig eller i hvert fald vanskelig opgave, som tilrettelæggerne ikke har gjort lettere for sig selv ved at forsøge at kombinere et så vanskeligt stof som etnografi med småbarnlige dukkehistorier.”

Jens Sigsgaard konkluderede, at dansk tv måtte ofre flere penge på sagen næste år: ”Godt TV for børn koster lige så meget som godt TV for voksne.”
Hertil replicerede tv-direktør Laurits Bindsløv: ”En udsendelse må koste nøjagtig så meget, som det koster at lave den godt. Det vil sige meget i nogle tilfælde. Og ikke ret meget i andre.”

Thorkild Demuth husker, at ”Kender du Decembervej?” også blev skældt ud for at være venstreorienteret:
”Bob og jeg fandt på, at der boede én i husets stueetage, som hed Aksel-Larsen. Men han var jo ikke politiker; han var mekaniker, der lavede aksler til togvogne. Inde på børneværelsets væg hang desuden et billede, som vi opkaldte efter radioprogrammet ”Spørg Århus”, som var populært dengang. Så kunne legetøjet spørge billedet til råds, når de var i tvivl om noget. Vi havde ikke tænkt nærmere over, at vi havde valgt et billede af Karl Marx, men når folk brokkede sig, kunne vi svare, ”han ligner bare Marx, men han hedder altså Max von Rosenørn”.”

Bonusinfo: Alle 24 afsnit af "Kender du Decembervej?" blev udgivet på VHS i 2002 som ekstramateriale til "Jul i Gammelby".

KENDER DU DECEMBERVEJ? (1967)
(DR-TV 18.45-19.00)
Instruktion: Thorkild Demuth
Historie: Bent Goldenbaum.
Stemmer: Inge Ketti, Jørn Rose.
Dukkespillere: Vibeke Kühl, Hanne Willumsen, Finn Bentsen og Suste.
Årets overskud går til bekæmpelse af spedalskhed blandt børn i Sydindien.




Kalenderkunstner: Henry Heerup (1968)

1968: Besøg på Decembervej

Som nævnt fik ”Kender du Decembervej?” en fortsættelse året efter. Succesen lod sig dog ikke umiddelbart gentage i ”Besøg på Decembervej”, siger Thorkild Demuth:
”Jeg forlangte at få flere penge og mere studieplads til kalenderen i 1968. Jeg fik så fire skuespillere, men der var ikke råd til at lave ordentlig dramatik, så ”Besøg på Decembervej” endte med at være højtlæsning af historier.”

I Børnenes Julekalender fra 1968 kører Magnus Tagmus' tog stadig rundt i tagrenden, hvor det hver aften stopper op ud for et af fire nybyggede huse på Decembervej. I husene bor hhv. bagerjomfruen Birgit Zinn, legetøjsekspeditricen Vigga Bro, kunstneren Preben Neergaard og ”Lagerlarsen”, Jesper Langberg. De fire beboere skiftes hver aften til at læse en historie, som er hentet i dansk eller udenlandsk litteratur, og som ikke nødvendigvis har tilknytning til julen.

Vigga Bro i "Besøg på Decembervej" (1968) | © DR

Ud over Magnus Tagmus medvirkede også nisserne Snip og Snap tilbage i ”Besøg i Decembervej”. ”Allerede når børnene hører aftenens kendingsmelodi vil de vide, hvem der skal fortælle dem en historie, for de fire fortællere synger hver sit vers,” forklarede avisernes programomtaler.

Preben Neergaards vers:
I kammeret med vægge skrå
Der bor en kunstner, kom se på
Vi syn’s han er en lystig fyr
Hvis han fortæller eventyr.
Jesper Langbergs vers:
På lageret vi har en ven
Dér kører toget gerne hen
Han er en børneven så stor
Kom med og se på hans kontor.
Vigga Bros vers:
Hvad er derhenne? – Prøv og kik
En dame i en skøn butik
Med bamser, ja og dukker i
Hun har et job, som jeg kan li’.
Birgit Zinns vers:
Hvem kender ej et bageri
Med ovn og julekager i?
Her dufter skønt af brød og dej
Så vi er på den rette vej.

Desværre er kun introsekvensen fra ”Besøg på Decembervej” bevaret i DR's arkiver. Det var dengang kutyme i DR at genbruge de kostbare to tommers Ampex-videobånd, som udsendelserne var lagret på. Overgangen fra sort-hvid-transmission til farve i 1967-70 kan også have haft indflydelse på beslutningen om at slette mange af de gamle bånd, ligesom datidens DR næppe så megen kulturhistorisk værdi i at gemme materiale, man allerede havde udsendt.

BESØG PÅ DECEMBERVEJ (1968)
Tilrettelæggelse: Thorkild Demuth.
Musik: Bent (Bob) Goldenbaum.
Musik fremført af: Harmoniorkestret Kærne (= Østjysk Musikforsyning).
 Årets overskud går til udvidelse af en social institution i Kenya.

mandag den 3. december 2012

50 år med DR's julekalender: Juleteatret (1965)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: NU MED BOB GOLDENBAUM & HANNE WILLUMSEN

Hanne Willumsen og Bob Goldenbaum laver "Juleteatret" i 1965 | © DR

”19.15 fortælles der i ”Børnenes julekalender” om Yemen, hvor mange mennesker lever i uhyggelig fattigdom og sygdom. Otte af ti børn dør, inden de er fyldt 16 år. Bagefter skal vi i ”Juleteatret” se, hvorledes Kasper og Lisette bliver hentet til det ydre rum for at bringe de flyvende tallerkner til orden.”
- synopse for "Juleteatret" 14.12.1965

Efter en indledende ulandsfilm blænder ”Juleteatret” over til en dukkemagers værksted. Her muntrer dukkerne Kasper og Lisette sig om natten med at opføre deres egne stykker i dukketeatret. Værkstedets andre beboere, såsom Bamse Blåtand, Uglen og hr. Kedelig-Karl, agerer publikum fra deres kommodeskuffer.

Med denne serie begyndte DR's BUS-afdeling så småt at lægge flere forståelseslag ind i ”Børnenes Julekalender”. For eksempel var Kasper og Lisettes stærkt omarbejdede opførelser af klassikere som ”Tryllefløjten” og ”Aladdin” garneret med diskrete, satiriske hib, der måtte forventes at gå hen over hovedet på de mindste seere. Om hængningen i ”Fyrtøjet” lød det: ”Hele familien var der og alle de fine, både dem fra Billed-Bladet og Se og Hør”.

Lisette: "Hør hvordan jeg gør".
Kasper: "Jeg er et stort øre."

”Juleteatret” vandt da også et bredere publikum end de forudgående kalenderprogrammer, som endnu mere entydigt var rettet mod førskolebørn. Dagbladenes tv-anmeldere begyndte desuden at tage notits af årets julekalender. Blandt andet erklærede Politiken sig ”imponerede af dukkernes enorme aktivitet, impulsivitet og særlige rytmiske bevægelser”.

SE KLIP FRA "JULETEATRET" (1965) PÅ DR.DK

”Børnenes daglige juleforestilling, der i år er bygget op som et kommodeteater, med alle tilskuerne anbragt i skuffer, er et glimrende påfund. [...] Derimod efterlader Kaspers ”morsomt friske” sprog børnene påfaldende uinteresserede.”
- Finn P. i Politiken, 5.12.1965

Bent ”Bob” Goldenbaum arbejdede egentlig som regissør i DR's BUS-afdeling, men med ”Juleteatret” fik han sin debut som dukkefører i en julekalender. Kaspers lettere hysteriske stemmeføring skyldtes skuespilleren Jørn Rose, og at den bramfri dukke benyttede sig af udtryk som ”han får bare no'en på skallen” faldt flere seere for brystet.

”Han er højtgearet friskfyragtig helt over i indlæggelsesområdet”, skrev Politiken den 12. december om den kække Kasper. Bob Goldenbaum husker dog julekalenderens sprogbrug som frisk, men urbant:
”Jeg vil mene, at vi var uangribelige på sproget,” fastholder han over for Bries Blog-O-Rama.

Også den 25-årige, skrædderuddannede Hanne Willumsen bidrog for første gang til DR's julekalendere med ”Juleteatret” i 1965. Hun førte hånddukken Lisette, der fik stemme af Jørn Roses kone, Inge Ketti (den senere Magnus Tagmus). Hanne Willumsen blev siden en af B&U's mest erfarne kræfter med hele tolv julekalendere (bl.a. ”Vinterbyøster” og ”Bamses julerejse”) på sit cv.

> Læs også Bries interview med Bob Goldenbaum om Tintin-hørespillene

For fjerde år i træk var Thok Søndergaard producer på Børnenes Julekalender i 1965, og fra nu af blev Danida fast ulandspartner på projektet. Som et lille raffinement blev slutteksterne til "Juleteatret" integreret i selve handlingen. Fornavnene på alle de medvirkende og produktionsholdet stod skrevet på balloner, og dem prikkede Lisette hul på i slutningen af hvert afsnit, når Kasper kørte hende tilbage til spånkurven, hvor hun boede.

JULETEATRET - KASPER OG LISETTE (1965)
(DR TV 19.15-19.30)
Producer: Thok Søndergaard
Dukkeførere: Bob Goldenbaum, Hanne Willumsen.
Medvirkende: Inge Ketti, Jørn Rose.
Årets overskud går til et ernæringsprojekt i Congo.

Kalenderkunstner: Fritz Bruzelius

tirsdag den 1. november 2011

Tintin taler: Eksklusivt interview med Bob Goldenbaum!

Som man kunne læse i indlægget om Tintin på film, har Hergés kække helt haft mange danske stemmer gennem årene. Men er man som jeg barn af 1970'erne, er der kun én dansk Tintin, der dur. Og han hedder Bob Goldenbaum.

> Læs meget mere om Tintin-hørespillene fra Starbox

Bob de Moors specialtegnede LP-omslag til "Alle tiders Tintin" (1981)

Bent ”Bob” Goldenbaum indtalte Tintins stemme i de 14 hørespil, som blev udsendt på LP og MC af Johnny Reimars pladeselskab, Starbox, mellem 1972 og ca. 1983. Det faste hold af skuespillere talte også stemmespecialisterne Peter Kitter og Jørn Rose, som delte de fleste biroller imellem sig.

Jeg var i denne uge så heldig at få kontakt til Bob Goldenbaum, som nu atter kalder sig ved sit fødenavn Bent Goldenbaum. Manden med den evigunge røst står stadig til rådighed som stemmeskuespiller, men ønsker ikke at få afsløret sin alder af professionelle hensyn (hans fødselsår står dog opført på Wikipedia).

Ligeledes er det næsten umuligt at opdrive et billede af Bob Goldenbaum, idet han gennem hele sin karriere har foretrukket at holde sit ansigt skjult og lade stemmen stjæle rampelyset. Her er dog et foto fra 1973 – bemærker man en flygtig lighed med Tintin?

Bent "Bob" Goldenbaum, 1973

EKSKLUSIVT INTERVIEW MED BENT "BOB" GOLDENBAUM
Brian Iskov for Bries Blog-O-Rama, oktober 2011

Ud over serien af Tintin-hørespil har du mest arbejdet med marionetter og handskedukker i børne-tv. Hvad er din professionelle baggrund?
Jeg har blandt andet lavet en del Mester Jakel-teater. Jeg er ikke uddannet skuespiller. Jeg læste hos kongelig skuespiller Ejnar Juhl som elev, men så kom jeg ind til fjernsynet, først som regissør og siden dukkefører, og så kørte det ligesom i andre baner.

Hvordan blev du Tintins danske stemme?
Jeg blev indkaldt til stemmeprøve blandt andre unge mennesker. Peter Kitter og Jørn Rose valgte så mig. De kendte mig i forvejen fra tv.
[NOTE: Jørn Rose var en meget brugt stemmeskuespiller og lydbogsindtaler i 1960'erne. Han havde tidligere arbejdet sammen med Bob Goldenbaum på DR's julekalenderserier, bl.a. ”Kender du Decembervej?” med Magnus Tagmus.]

Hvordan foregik indspilningerne af Tintin-hørespillene?
Vi mødtes i et lille studie; vi brugte flere forskellige i Københavnsområdet. Vi var et lille, sammentømret hold af skuespillere, som kendte hinanden godt. Jeg tror højst, vi har været fem i studiet på samme tid. Manuskripterne var delt op i sektioner, som svarede til de forskellige scener, og så indtalte vi historien efter stopursprincippet. Foran os kørte en tæller, som på minutter og sekunder viste os, præcis hvor replikkerne skulle falde.


Det kunne tage det meste af en dag at optage en historie, nogle gange en halv dag. Vi var ret skrappe, der var sjældent noget, der skulle tages om. Faktisk var stemmerne så meget i orden, at vores producer, Bruno Henriksen, mødte Tintin-tegneren, Hergé, den ene gang han besøgte København, og spillede vores hørespil for ham. Hergé forstod selvfølgelig ikke et ord af det danske, men han blev så imponeret over kontrasten mellem Tintins og kaptajn Haddocks stemmer, at han sagde, det var den bedste indtaling af Tintin, han havde hørt. Og i Sverige, hvor man også lavede Tintin-bånd, ændrede de på stemmerne, efter de havde hørt vores version.

Peter Kitter spillede jo ikke bare kaptajn Haddock. Han indtalte også Dupond og Dupont, Nestor og et hav af mindre roller, og hver gang hans figurer optrådte i samme scene, måtte han føre dialoger med sig selv. Lavede han alle de stemmeskift i realtid, eller måtte I snyde og klippe optagelserne sammen?
Nej, Peter Kitter var et naturtalent. Han var fantastisk til at imitere stemmer. Jeg sagde engang til ham: ”Jeg kan godt forstå, at du har en eller to stemmer, til nød tre [i samme scene]. Men når de begynder at skændes indbyrdes, står jeg af”. Nogle gange, hvis Haddock og Dupond og Dupont spillede over for hinanden, var det jo som om, der stod en masse mennesker i studiet. Det var eventyrligt, hvad han kunne. Og Jørn Rose, når han lavede Tournesol med den der knækkende stemme – ihhh! Han lød virkelig som en gal professor. Jeg var så imponeret.

En ofte fremsat kritik af Tintin-figuren lyder, at han som hovedperson er et lovlig renskuret dydsmønster. Hvordan sikrer man sig, at en så lastefri helt ikke går hen og bliver fersk?
Tintin kan i hvert fald nemt komme til at virke for voksen. Man skal kunne fornemme aldersforskellen mellem ham og de andre figurer. Jeg har været sidst i 30'erne, da jeg begyndte som Tintin, men min stemme har altid lydt så ungdommelig, at jeg har spillet unge springfyre gennem hele mit voksenliv. [NOTE: Selv i dag lyder Bent Goldenbaums stemme nøjagtig lige så drenget, som da han lavede Tintin for 30 år siden.]

Det var albumoversætteren Jørgen Sonnergaard, der stod for mange af bearbejdelserne til hørespil, og han fornemmede hurtigt, hvordan vi skuespillere fungerede sammen. Så det blev ofte meget humoristisk, og vi lagde mange jokes ind.


Jeg husker også, at vi lavede en helt ny Tintin-julehistorie, hvor figurerne mødtes på Møllenborg, og til sidst sang vi alle sammen ”Højt fra træets grønne top”! [NOTE: Der er sandsynligvis tale om sangen ”Julestemning med Tintin”, skrevet af Bruno Henriksen og udgivet på kassettebåndet ”Jul med børnenes favoritter”.] Det var jo ikke Hergés værk, men noget, som Peter Kitter og måske Bruno Henriksen skrev. Det var nemt at holde tonen, når man var færdig med en god dramatisering. Så flød teksterne.

I et album som ”Den sorte ø” er Hergés fortælling i høj grad båret af billederne. Det må være en af de historier, hvor I har måttet tilføje mest ny dialog, for at handlingen overhovedet skulle give mening for lytteren?
Det var den med gorillaen, ja. Der røg i hvert fald en finke eller to af panden dér. Hvad var det nu … På et tidspunkt siger jeg, at det ikke var en ond abe, men en ”go' rilla”. Dén opstod lige pludselig under indspilningen, og så måtte vi altså holde en pause for at grine. Det siger også noget om det intime sammenspil, vi havde, at vi kunne tillade os den slags.

Vi dramatiserede jo historierne; det var ikke bare indtaling. Vi gjorde dem til hørespil, så man kunne tage dem og spille dem som radioteater, hvis det skulle være. Det gav dem en værdi. Vores plader havde da også mange voksne fans, og de må have solgt godt, eftersom vi fik lov at lave så mange.

Jeres indspilning af ”Det hemmelige våben” lå i hvert fald på top 30 i 1974.
Virkelig? Se, det vidste jeg ikke.

Guldplade for den svenske LP-udgave af "Det hemmelige våben" (1981)

Tintin-hørespillene er så vidt vides aldrig blevet udgivet på cd. Har du nogen idé om, hvor de oprindelige optagelser befinder sig i dag?
Jeg ved det desværre ikke. Sådan nogle masterbånd bliver jo solgt videre, hver gang et firma går ned, og til sidst ved ingen, hvor de er endt. Men jeg kan da se på min årlige liste over Koda-indtægter, hvordan interessen for Tintin er gået op og ned. Jeg står også noteret for 25 numre i bibliotekernes opgørelse, så der må stadig være nogen, der låner Tintin-båndene og hører dem. På et tidspunkt fandt min lokale kioskejer ud af, hvem jeg var. Han kunne fortælle mig meget mere om Tintin, end jeg selv nogensinde har vidst. Han ejer samtlige albums. Og nu er pladerne jo blevet samlerobjekter.

Har du selv Tintin-pladerne derhjemme?
Desværre ikke, jeg har givet dem væk. Det var jo en fin julegave, ikke? Med omslaget signeret af mig – og Tintin!

© 2011 Brian Iskov for Bries Blog-O-Rama
Gengivelse kun tilladt efter aftale



FAKTA: BENT (BOB) GOLDENBAUM

Bob Goldenbaum som Lillebror i "Ingrid og Lillebror", © DR

Uden for Tintin-regi er Bent "Bob" Goldenbaum bedst kendt for at give røst og liv til dukken Lillebror fra børne-tv-klassikeren ”Ingrid og Lillebror”. Den friskfyragtige marionet med de flove ordspil dannede værtspar med pædagogen Ingrid Skovgaard Raben i programmet ”Kikkassen” fra 1966 til 1976.

> Læs også Bries eksklusive interview med Bob Goldenbaum om "Ingrid og Lillebror"!

Siden fik Lillebror på egen hånd et forsinket voksen-comeback, da Mikael Bertelsen inviterede ham i studiet som flabet debattør i DR2's ”De uaktuelle nyheder” (2002). I dette årtusinde har Lillebror også optrådt i en Carlsberg-reklame sammen med en vellignende Ingrid-kopi.

> Se klip med ”Ingrid & Lillebror” på DR Bonanza

Som forfatter er Bob Goldenbaum desuden ophavsmanden til Magnus Tagmus, der var 1960'ernes mest populære figur i ”Børnenes Julekalender” på DR. Goldenbaum skrev manuskript og komponerede musikken til ”Kender du Decembervej?” (1967), hvorfra man stadig husker den iørefaldende melodi ”På toppen af vort tag” og Magnus Tagmus' temasang.



Bob Goldenbaum bidrog desuden til julekalenderserierne ”Juleteatret” (1965), ”Besøg på Decembervej” (1968) og ”Hos Ingrid og Lillebror” (1971). Siden førte han dukken Trolderik i tre julekalendere for TV 2, ”Trolderik og nisserne” (1990), ”Trolderiks julekalender” (1991) og ”Trolderiks posthule” (1992). Disse serier var ligesom Tintin-hørespillene produceret på Johnny Reimars foranledning.

> Se uddrag af ”Trolderiks julekalender” (1991)

Tintin på bånd: Husker du hørespillene fra Starbox?

Fra 1972 til 1983 udsendte Johnny Reimars selskab Starbox en række Tintin-hørespil baseret på Hergés tegneseriealbummer. "Tintin's eventyr" udkom både på vinylplader og datidens smarte kassettebånd. Sidstnævnte lånte jeg igen og igen fra Odense Centralbibliotek i mine drengeår, og yndlingsbåndene spillede jeg så tynde, at jeg efter 25 år stadig kan citere flere af dialogerne ordret.


Bob Goldenbaum med den karakteristiske lyse stemme indtalte rollen som Tintin i samtlige 14 hørespil. Over for ham leverede revyskuespilleren Peter Kitter en uforglemmelig kaptajn Haddock, mens lydbogsspecialisten Jørn Rose gav professor Tournesol en manisk smiskende manér. Det faste hold Kitter og Rose delte desuden historiernes mange biroller nogenlunde ligeligt imellem sig.

> Læs Bries eksklusive interview med Tintins stemme, Bob Goldenbaum!

Samme hold dubbede også Belvisions tidlige serie af Tintin-tegnefilm til dansk tv i 1970'erne. Denne versionering findes desværre ikke bevaret, hvorfor filmene fra dengang siden har måttet indtales på ny af andre skuespillere.

> Læs indlægget om Tintin på film

Tintin-hørespillene fra Starbox var sporadisk krydret med dåse-lydeffekter fra arkiverne. For eksempel lød gorillaens brølen i "Den Sorte Ø" præcis som yetiens klageråb i "Tintin i Tibet". Musikeren og kapelmesteren Bruno Henriksen stod for produktionen af serien, før slagersangeren Henning Vilén overtog teknikken på de sidste udgivelser.


Herover ses MC-omslaget til det sagnomspundne "glemte" album, "Alle tiders Tintin" fra 1981. Forsiden er specialtegnet til det danske marked af Hergés assistent, Bob de Moor. Denne udgivelse er reelt et clip show bestående af højdepunkter fra de tidligere hørespil. Uddragene er kittet sammen af nyskrevne bindesekvenser, hvor Tintin og Haddock sidder foran den knitrende pejs på Møllenborg Slot og mindes deres mange fælles eventyr. For "grammofonbearbejdelsen" stod Tintins datidige albumoversætter, Jørgen Sonnergaard.

Her kan du høre en smagsprøve fra starten af side 1:




"TINTIN's EVENTYR" - DE DANSKE HØRESPIL

1. De syv krystalkugler og Soltemplet (1972)
2. Det hemmelige våben (1974)
3. Flight no. 714 til Sydney (1974)
4. Krabben med de gyldne kløer (1975)
5. Enhjørningens hemmelighed (-)
6. Rackham den rødes skat (1976)
7. Tintin og picaroerne (1977)
8. Den mystiske stjerne (1978)
9. Den sorte ø (-)
10. Tintin i Tibet (1980)
11. Koks i lasten (1980)*
12. Alle tiders Tintin (1981)
13. Månen tur-retur, 1. del (1982)
14. Månen tur-retur, 2. del (1983)
Uden for nummer: Jul med børnenes favoritter - inkl. "Tintin i julestemning" (-)

[* fejlagtigt angivet som nr. 13 på label]

Listen senest opdateret 11.11.2011 – Gengivelse kun tilladt med tydelig kildeangivelse

Stemmer:
Bob Goldenbaum: Tintin m.fl.
Peter Kitter: Kaptajn Haddock, Dupond & Dupont, Nestor, Alcazar, Oldie, Rastapopoulos m.fl.
Jørn Rose: Professor Tournesol, Max Bjævermose, Allan, Omar Ben Salaad, Profeten, Puchov, Müller, Carreidas, Sakarin, Fugl m.fl.
Inge Ketti: Madame Castafiore, radiospeaker, Peggy m.fl.
Kate Mundt: Madame Castafiore (11)
Svend Bjerre: Sherpa Tharkey, Tchang, Professor Tournesol (12-14) m.fl.
Henning Vilén: Fortæller (11)
Poul Glargaard: Fortæller m.fl. (13-14)
Lykke Nielsen: Stewardesse (13-14)


Produceret af Bruno Henriksen (1-9), Henning Vilén (10-14)
Dansk version: Jørgen Sonnergaard (1, 2)
Grammofonbearbejdelse: Peter Kitter (5-9), Jørgen Sonnergaard (10-14)

De tre første hørespil blev oprindelig udgivet på Phonocord/Philips. Serien er siden genudgivet på MC i 1987 af selskabet Fairytale. Nogle bånd findes desuden under firmanavnene Litas og Select.

"Månen tur-retur" og "Jul med børnenes favoritter" er så vidt vides aldrig udgivet på LP.

En stor tak til Poul Spærhage Frøkjær for hjælp til kompilering af listen.