Viser opslag med etiketten interview. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten interview. Vis alle opslag

torsdag den 28. november 2024

"Tidsrejsen 2": Bag om DR1's julekalender 2024

Traditionen tro dækker Bries Blog-O-Rama årets nye tv-julekalender på DR, som i 2024 hedder ”Tidsrejsen 2”. Her fortæller holdet bag serien om deres opfølger til decembersuccesen ”Tidsrejsen” fra 2014 og deler deres julekalenderminder.

Tekst: Brian Iskov, Bries Blog-O-Rama
Teksten må ikke gengives i sin helhed eller i uddrag uden tydelig kildeangivelse.

DR's presseafdeling beskriver ”Tidsrejsen 2” med disse ord:

”’Tidsrejsen 2’ handler om det umage par Romeo og Holly, der lærer hinanden at kende, da Holly starter i Romeos klasse. Romeo mener at have beviser for, at der tidligere i Dragør har foregået tidsrejser, og at det måske kan bringe ham tættere på at finde ud af, hvad der er sket med hans far, som han aldrig har mødt. Holly tilbyder Romeo sin hjælp, hvilket bliver starten på et hæsblæsende science-fiction juleeventyr.”


Bebiane Kreutzmann
gentager sin rolle som den tidsrejsende Sofie, der nu er blevet voksen folkeskolevikar. Hun bliver central for handlingen, idet seriens nye hovedperson, 13-årige Romeo Jensen (spillet af Frederik Thoft), har en begrundet mistanke om, at hans vikar bærer på nøglen til hans forsvundne fars skæbne. Romeos nye klassekammerat, Holly (Lærke Krabbe de Waal), er potentiel arving til sine forældres rejseselskab, og hendes slægt har ligget i strid med Romeos hotelfamilie gennem generationer – faktisk helt tilbage til middelalderen, viser det sig.

> Læs interviewet med Poul Berg om den første "Tidsrejsen" (2014)
> Læs om alle DR's julekalenderserier 1962-2024 på Bries Blog-O-Rama

Poul Berg, der var hovedforfatter på den første ”Tidsrejsen” i 2014 og senest stod bag ”Julehjertets hemmelighed” for DR i 2022, har skrevet og instrueret denne selvstændige fortsættelse sammen med sin skrivemakker Mikkel Bak Sørensen, der også var med på manusholdet i 2014. Bries Blog-O-Rama mødte dem og et udvalg af seriens skuespillere, da DR holdt pressedag i DR Byen den 6. november 2024.

Skuespillerne til DR1's pressemøde på "Tidsrejsen 2". Pr-foto: Thomas Taarsdahl/Ritzau Scanpix

Poul Berg fortalte pressen, at han har skruet op for virkemidlerne i toeren, der mikser sci-fi, mysterie, middelalderaction og romantisk komedie med inspiration fra Shakespeares ”Romeo & Julie" – dog ”uden den tragiske slutning”, lover han: ”Det bliver et ret vildt og voldsomt og gakket eventyr.”

Poul Berg var ved at færdiggøre ”Julehjertets hemmelighed”, da DR Dramas chef, Henriette Marienlund, sent i 2022 spurgte ham, om han havde mod på at lave en opfølger til ”Tidsrejsen”. Han og Mikkel Bak Sørensen havde ingen konkrete ideer til, hvad toeren skulle handle om. Men de vidste, at Sofie skulle være med.

”Vi har tit mødtes over et glas i Pouls baghave og snakket om, at det ville være sjovt at vende tilbage,” siger Mikkel Bak Sørensen. Da først nedtællingen til deadlinen begyndte at tikke, fik de to forfattere hurtigt hul på nødden.

”Man kan nå langt med helt elementær logik,” bemærker Poul Berg. ”Vi vidste, det skulle foregå i Dragør, og at Sofie er 24 nu. Vi vidste også, at vi formentlig skulle til 1990'erne, for det giver god mening, at hovedpersonerne møder deres forældre som jævnaldrende. Og så tænkte vi, 'Kunne det ikke være meget fedt, hvis den ene havde en mistanke om, at hans far var tidsrejsende?'.”

”Vi fandt også hurtigt noget, der rimede, i ideen med rejse og tidsrejse og rejsefirma. Altså sådan noget med kommercialisering af tidsrejser,” supplerer Mikkel Bak Sørensen.

”Og så ville vi have et modsvar til Romeo, som var Holly, der kommer fra den her meget kulørte familie,” fortsætter Poul Berg.

Da hovedpersonerne var på plads, strikkede forfatterne eventyret sammen ud fra spørgsmålet: Hvad er det, de unge mennesker længs efter? Hvad er deres mål?

mandag den 27. november 2023

"Valdes jul": Bag om TV 2's julekalender 2023

Årets nyproducerede familiejulekalender på TV 2 i 2023 hedder ”Valdes jul” og er produceret af Cosmo Film, der også stod bag ”Jesus & Josefine”, ”Juleønsket” og Tinka-trilogien. Bries Blog-O-Rama har talt med seriens instruktør, produceren og de to hovedforfattere.

TV 2's officielle synopsis til ”Valdes jul” beskriver handlingen i årets nye julekalender sådan:
Valde bor sammen med sin familie på Egebjerggård. Hvert år i december forvandles gården til et traditionsrigt julemarked med juletræssalg og boder, som Valde elsker. Men Valdes glæde smuldrer, da han finder ud af, at hans mor og morfar har sat gården til salg. Valde sætter sig for at forhindre salget, og da den mystiske pige Tala pludselig dukker op fra skoven, kommer Valde på sporet af en familiehemmelighed, som får betydning for opklaringen af mysteriet omkring gården. Skoven viser sig at være fyldt med magiske hemmeligheder og fantastiske væsener, og i 24 afsnit følger vi Valde, Tala og Valdes lillesøster, Rita, igennem et ægte juleeventyr fyldt med natur, nisser, kærlighed og nye venskaber. 



Ved TV 2's pressemøde på ”Valdes jul”, der foregik i Peter Lieps Hus i Dyrehaven mandag den 13. november 2023, mødte Bries Blog-O-Rama seriens to hovedforfattere, Jesper Fink og Thomas Porsager. De er begge nye i julekalenderregi og greb chancen til at vække danskernes interesse for den natur, vi er omgivet af.
”Vi startede med vores fælles kærlighed for naturen, og måske i særdeleshed skoven og hvor vildt et sted, skoven er. Vi har nogle fuldstændig fantastiske skove i Danmark. Men vi har ikke så meget, og det, der er, det skal vi passe rigtig godt på. Så vi vil gerne inspirere danskerne til både at komme ud i naturen og at være med til at passe på den,” sagde Jesper Fink under præsentationen ved pressemødet.
I ”Valdes jul” ønskede forfatterne ikke at vise magi af den slags, man finder i Marvelfilm, hvor heltene ”flyver rundt og skyder lyn”. Den mere jordnære type magi, de efterlyste, fandt de i videnskaben – og mere specifikt i, hvordan træer er forbundet gennem deres rodnet. Jesper Fink forklarede:
”I en skov er alle træernes rødder viklet ind i hinanden, og de kan faktisk kommunikere gennem sukkerstoffer. De kan sende faresignaler til hinanden og advare andre træer om, at nu kommer der insektangreb. De kan også, hvis der er et sygt træ derude, sende sukkerstoffer over til træet og sørge for, at det overlever og kommer igennem sin sygdom. Så skoven er faktisk det her lidt magiske sted i forvejen. Det er bare gemt for os og for vores øjne. Og det syntes vi var helt vildt fedt. Det ville vi løfte op og ind i det her magiske juleeventyr om en dreng, som får øjnene op for, hvor fantastisk skoven er.”
Derudover lod forfatterne sig inspirere til historien i ”Valdes jul” af væsener fra gammel dansk folklore.
”Vi ville skabe et univers, hvor vi genoplivede nogle væsener fra gamle folkesagn, som man måske lidt har glemt. Tilbage i 1800-tallet troede man jo på, at der boede væsener ude i de her skove. At der gemte sig en trold ude bag ved det store egetræ, og at der var en eller anden gammel forbindelse til naturen. Så vi har researchet på ellefolk, mosekoner, skiftere og ikke mindst nisser, som jo heldigvis også er en del af det,” fortalte Thomas Porsager.

Til præsentationen deltog også Michel Ryddeskov, den ene af seriens to producere. Om skoven, der er skuepladsen for de magiske hændelser i ”Valdes jul”, sagde han:
”Med Valde har vi sat et nyt univers i gang, hvor der er noget, der vågner; noget, der pibler frem ude fra naturen og hiver i vores hovedkarakter og kalder ham ud på et juleeventyr, hvor han skal ud og passe på Modertræet – den her gamle eg, som er portalen ind i den uendelige skov og væsenernes verden. Den eg er et rigtigt træ, som vi fandt ude i Hareskoven, og som man kan tage ud og besøge og gå en tur rundt om. Det var vigtigt for os at lave noget, hvor man som almindelig dansker kan være med i vores fortælling.”
Cosmo Film lagde samtidig vægt på at finde et rigtigt, fungerende landbrug, der kunne danne rammen for Valde og hans families julemarked:
”Det var vigtigt for os også at holde julestemningen i hævd. Vi vil gerne skabe et trygt rum for danskerne med den her lidt eleverede jul, som man kan nyde at træde ind i.”

Hovedcastet i "Valdes jul" | pr-foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

onsdag den 30. november 2022

"Julehjertets hemmelighed": Bag om DR's julekalender 2022

Den nyproducerede julekalender på DR1 i 2022 er ”Julehjertets hemmelighed”. Bries Blog-O-Rama har talt med instruktør og hovedforfatter Poul Berg om DR's decemberserie, som for første gang siden 2003 skal konkurrere direkte mod TV 2, der også sender en ny julekalender, ”Tinka og sjælens spejl”, i år.




DR's officielle synopsis til ”Julehjertets hemmelighed” lyder således:
13-årige Karen er tjenestepige på en herregård i sidste halvdel af 1800-tallet. Hun glæder sig altid til jul, for så ser hun sin ven, nissen Rumle, igen. Men mørke kræfter overtager herregården og kommer imellem Karen og Rumle, og julens magi hænger i en tynd tråd.
"Julehjertets hemmelighed” er instrueret og skrevet af Poul Berg efter en idé af Thomas Glud og Mia Marie Borup. Poul Berg har tidligere skrevet ”Tidsrejsen” (DR 2014) og var desuden episodeforfatter på ”Absalons hemmelighed” (DR 2006). Bries Blog-O-Rama har interviewet Poul Berg om hans aktuelle 2022-julekalenderserie: 

Hvorfra kom ideen til ”Julehjertets hemmelighed”? 
Mia Marie Borup, som har produceret kalenderen, og Thomas Glud, som er en af medforfatterne, havde en ambition om at lave en klassisk julekalender, der foregik sidst i 1800-tallet på en herregård. Deres oplæg var at skildre klasseforskellene mellem herskab og tjenestefolk, tilsat noget eventyr og magi. Derudaf opstod en præmis om, at man aldrig skal stille sig tilfreds eller lade sig nøje med noget, som man ikke ønsker. 

De to hovedpersoner, Karen og Marie Louise, står begge over for en skæbne, som er lagt ud foran dem, og som de i løbet af julekalenderen skal konfrontere, så de kan finde deres egen vej igennem tilværelsen i stedet for at leve op til, hvad omgivelserne og deres familie og forældre forventer af dem. For Karen venter der en tilværelse som tjenestepige og til at leve et liv i forældrenes fodspor som herskabets undersåt. Marie Louise, frøkenen fra overklasseherskabet, skal giftes bort, for at slægten kan opretholde deres privilegier. Det er det tematiske kit, der holder historien sammen. 

”Julehjertets hemmelighed” handler også for en stor del om overgangen fra barn til voksen, hvor nissen Rumle symboliserer den fantasi og barnetro, som Karen mere eller mindre ufravigeligt bliver nødt til at tage afsked med. Det ligger som et ur, der tikker, under fortællingen. Det er heller ikke tilfældigt, at voksne ikke kan se eller huske Rumle, medmindre de er i besiddelse af det magiske julehjerte, der gør nissen synlig.

tirsdag den 30. november 2021

"Kometernes jul" (2021): Bag om TV 2's julekalender, del 1

Årets nyproducerede julekalender på TV 2 hedder "Kometernes Jul". Bries Blog-O-Rama har talt med instruktør Ask Hasselbalch om serien, der kombinerer naturvidenskab med science fiction.


Plakatcollage til "Kometernes Jul" | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2

TV 2's officielle synopse til "Kometernes Jul" lyder:
TV 2s julekalender er inspireret af, at det i 2022 er Videnskabens år. Den er derfor lavet i samarbejde med Niels Bohr-instituttet. Hovedpersonerne i ”Kometernes Jul” er de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, og nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem. Ledestjernen og budskabet i historien er klart: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan vi mere, end vi tror.
"Det bliver vildere og vildere og vildere, og man kan ikke regne plottet ud. Der kommer til at ske nogle ting, man ikke har set komme," lover instruktøren Ask Hasselbalch, der har iscenesat samtlige 24 afsnit af "Kometernes Jul". Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, at han altid har drømt om at instruere en tv-julekalender, og at han med "Kometernes jul" har prøvet at bringe årets TV 2-julekalender op på et filmisk niveau: "Jeg ser det lidt som en film på ti timer."  

Ask Hasselbalch er en af Danmarks få rendyrkede instruktører af genrefilm. I Antboy-trilogien og "Skammerens datter 2 - Slangens gave" har han leveret hhv. superhelte- og fantasyfortællinger med børn og unge i hovedrollerne. Nogle vil også kende Ask som en af værterne i podcasten Moviebox, der dyrker VHS-nostalgi. 

Brian Iskov fra Bries Blog-O-Rama talte med Ask Hasselbalch ved TV 2's pressemøde på "Kometernes Jul" i Mogens Dahl Koncertsal den 18. november 2021. 

Hovedforfatter Jenny Lund Madsen og instruktør Ask Hasselbalch | pr-foto: TV 2

søndag den 29. november 2020

"Julefeber" (2020): Interview med Natasha Arthy om DR's julekalender

Traditionen tro dækker Bries Blog-O-Rama årets nye tv-julekalender på DR. Tirsdag 1. december 2020 har DR1 og DRTV premiere på "Julefeber". Vi har interviewet seriens hovedinstruktør og medforfatter, Natasha Arthy.

De tre børn Frede, Gro og Bjørn fra "Julefeber". Foto: Christian Geisnæs. Grafik: Torsten Høgh Rasmussen.

DR beskriver selv handlingen i "Julefeber" med disse ord: 

13-årige Bjørn (Silas Cornelius Van) bor i Urbanplanen på Amager med sin juleglade far (Joachim Fjelstrup) og lillesøster Gro (Selma Sol í Dali). Far skylder penge og låner i ren desperation deres lejlighed ud til den skumle fyr, Slikpinden. Den lille familie må nu i al hemmelighed flytte ind på fars arbejdsplads, Det Kgl. Teater, hvor far arbejder i kantinen. Far er sikker på, at julen nok skal blive et hit, og at de snart vil komme hjem igen. Men det er loftet over Gamle Scene, der det meste af december måned bliver deres hjem. Bjørns lillesøster Gro er familiens lille hjælper. Hun forsøger at ordne alt lige fra familiens skrantende økonomi til at sætte blind dates op med deres intetanende far. 

Som december måned skrider frem, og julen for alvor nærmer sig, får Gro nok af at hjælpe sin far og Bjørn. Hun beslutter at forfølge sin egen hemmelige juledrøm, og det får skæbnesvangre følger. Heldigvis træder Bjørn i karakter, og med hjælp fra sin skøre mormor (Bodil Jørgensen) må Bjørn gennem december lære at omfavne den, han er - inderst inde. 

"Julefeber" er skabt af Natasha Arthy (f. 1969), der markerede sig som familiefilminstruktør med "Mirakel" i 2000. Hun har også stået bag bl.a. børneserien "Drengen de kaldte kylling" (1997), ungdomsfilmen "Fighter" (2007) og instrueret episoder af tv-serier som "Forbrydelsen III" (2012). Arthy har skrevet "Julefeber" sammen med Rune Schiøtt-Wieth og Mette Eike Neerlin og instrueret 17 af seriens afsnit.

Bries Blog-O-Rama har interviewet Natasha Arthy over mail om tankerne bag "Julefeber", hendes syn på julekalendergenren, casting af børneskuespillere og udfordringerne ved at filme en så stor produktion, mens Danmark var lukket ned pga. covid-19 i foråret 2020. 

De primære skuespillere fra "Julefeber" (fra venstre Maria Szigethy, Silas Cornelius Van, Peter Frödin, Bodil Jørgensen, Selma Sol í Dali, Joachim Fjelstrup) samt instruktør Natasha Arthy. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.

Blog-O-Rama: Hvad mener du, julekalenderen kan som genre/format? 
Natasha Arthy: I Norden har vi en helt fantastisk kalendertradition, hvor man hver december aften hygger med sine børn og ser julekalender sammen. Julekalenderen fungerer tit som et samlingspunkt for hele familien - det er ret unikt. 

Hvad skal en god julekalender indeholde? 
Det er jo en smagssag, men for mit vedkommende synes jeg, at det er supervigtigt, at julekalenderen rammer både børn og voksne, forstået således at de voksne skal se med af lyst og ikke af pligt. Jeg kan rigtig godt lide, hvis julekalenderen beskæftiger sig med en problemstilling, man kan tale med sine børn om bagefter; at den med andre ord har noget på hjertet. En julekalender må meget gerne give stof til eftertanke. Derudover må den også meget gerne forholde sig til december måned og julen. 

Hvilke julekalendere husker du selv som noget særligt, og hvorfor? 
Som barn var jeg glad for "Jul i Gammelby" (1979) pga. Ove Sprogøe som nisse. Som voksen er min favorit helt klart "Pagten" (2009). Den havde noget på hjerte, og børnene spillede godt. Det allerbedste var, at min søn og jeg kunne snakke om den bagefter; det var superfedt. 

fredag den 5. juni 2020

"Jojo Rabbit": Interview med Taika Waititi, Roman Griffin Davis og Thomasin McKenzie

Den newzealandske multikunnster Taika Waititi har skabt sig et navn ved at se verdens ulykker gennem galgenhumoristiske briller. Waititi spiller selv en barnagtig fantasiudgave af Adolf Hitler i sin film ”Jojo Rabbit”, der finder komik og patos i nazisternes indoktrinering af den tyske ungdom.

I tirsdags, 2. juni 2020, udkom "Jojo Rabbit" på dansk dvd, Blu-ray, 4K UHD og VOD. Komediedramaet, som Waititi også skrev det oscarvindende manuskript til, rører 2. verdenskrigs rædsler op med uærbødig satire, en morale om tolerance og en varm lovsang til enlige mødre. Ved gensyn er Waititis tumpede revy-Hitler det svage led i en ellers sjov og rørende film, som traileren ikke helt yder retfærdighed:



Tiårige Johannes (det britiske debutantfund Roman Griffin Davis) bor i Nazityskland. Hans mor (oscarnominerede Scarlett Johansson) ser bekymret til, mens ”Jojo” i mangel på faderskikkelse og fællesskab lader sig forblænde af Jungvolks uniformer og flammende indoktrinering. Et gryende venskab med en jødisk teenagepige (Thomasin McKenzie), som moderen holder skjult bag hjemmets vægge, nuancerer og ændrer Jojos udsyn.

Nå ja, så er der også Jojos bedste ven: en imaginær og pjattet udgave af Der Führer, som fra tid til anden manifesterer sig for at afstive drengens selvtillid. Fantasi-Hitler er Waititis egen, barokke tilføjelse til bogforlægget ("Caging Skies" af Christine Leunens). Han spiller som nævnt selv rollen. Vi lader lige billedet stå et øjeblik: En mørklødet halvjøde spiller Adolf Hitler i ”Jojo Rabbit”.

Roman Griffin Davis, Taika Waititi og Scarlett Johansson i "Jojo Rabbit" | pr-foto

”Kan man forestille sig nogen bedre fuckfinger til den fyr?” spurgte Waititi retorisk, da jeg interviewede ham på London Film Festival i oktober 2019.

”Jeg havde ingen planer om at spille Hitler realistisk, for jeg synes ikke, han fortjener det. Jeg vil ikke give ham tilfredsstillelsen af at studere ham og fange alle nuancerne i hans personlighed og den helt rigtige accent. Det har Bruno Ganz gjort. Så behøver ingen andre gøre det!”

I stedet gestaltede Waititi sin Führer som den naive Jojos flamboyante projektion af sig selv som voksen. ”En tiårig dreng i en voksen krop. Hvilket stort set beskriver mig. Så det var nemt.”

Du kan læse hele mit interview med Waititi på Politikens hjemmeside (kræver abonnement):

> Mit interview med Taika Waititi

mandag den 30. marts 2020

"Le Mans '66": Interview med stuntkoordinator Robert Nagle, James Mangold og Christian Bale

I dag udkommer motorsportsfilmen "Le Mans '66" i Danmark på dvd, Blu-Ray, Blu-ray Steelbox og UHD.

"Le Mans '66" genskaber titlens klassiske bilvæddeløb næsten uden brug af computergrafik. Jeg deltog i filmens pressemøde på Toronto Film Festival 2019, hvor jeg havde mulighed for at stille instruktøren James Mangold og skuespilleren Christian Bale spørgsmål. Desuden interviewede jeg stuntkoordinatoren Robert Nagle over telefonen i efteråret.

Herunder kan du læse artiklen, som jeg skrev til Dagbladenes Bureau, hvor Mangold, Nagle og Bale fortæller om udfordringerne og glæderne ved at lave kørestunts med rigtige, fysiske racerbiler i en tid, hvor mange tyr til digitale effekter.



Bilfilm i høj hastighed

Tekst: BRIAN ISKOV, TIFF 2019

I en tid, hvor de fleste biobaskere smører lærredet ind i computereffekter og indsætter digitale stuntmænd til at udføre umulige bedrifter, går den biografaktuelle "Le Mans '66" tilbage til rødderne. Her er det rigtige biler, der kører rigtig stærkt forbi kameralinsen, når rivaliseringen mellem Ford og Ferrari udspiller sig for fuldt blæs på asfalten.

Væddeløbsfilmen, der har dansk premiere på torsdag, følger begivenhederne omkring det benhårde, franske 24-timersrace Le Mans i 1966. Matt Damon spiller racerkøreren Carroll Shelby, der vandt løbet seks år tidligere. Sygdom har tvunget ham til at opgive karrieren, men han får en ny chance for at vise sit værd, da den amerikanske automobilgigant Ford stiller ham en unik udfordring. Han skal designe den ultimative racerbil, som kan slå storfavoritten, det italienske Ferrari-hold, på banen i Le Mans. Med den temperamentsfulde brite Ken Miles (Christian Bale) som testkører, og mod alle odds, lykkes det Shelby at få den skelsættende Ford GT40 MKII klar til løbet i juni 1966.

Filmens instruktør, James Mangold, har før stået bag film som "Walk the Line" og "Logan". I "Le Mans '66" insisterede han på at snyde så lidt som muligt med virkemidlerne for at genskabe den autentiske 1960'er-oplevelse.

"Historien handler om mennesker, der kører rundt på en bane i en tynd aluminiumskal med en fart på over 320 km/t. Jeg ville skildre deres vovemod og det mirakel, at de kunne overleve under de forhold. Derfor skulle der være noget analogt og virkeligt og beskidt over filmen og de her sexede udyr på fire hjul. Man kan både høre og se boltene rasle rundt i bilens understel. Man kan mærke motorvibrationerne. Man forstår, hvor meget førerne presser køretøjet, og hvor tæt bilen er på at eksplodere," siger James Mangold.

torsdag den 7. februar 2019

"Ben is Back": Interview med instruktør og forfatter Peter Hedges

Engang var Julia Roberts verdens største kvindelige filmstjerne. Nu er hun 51 og trives bedst i rollen som mor for sine tre børn. Men familiedramaet “Ben is Back”, om tidens epidemiske misbrug af smertestillende piller, lokkede hende tilbage til det store lærred.



"Ben is Back", der har dansk biografpremiere i dag, er skrevet og instrueret af amerikaneren Peter Hedges ("Pieces of April", "Min brors kæreste", "Hva' så, Gilbert Grape?"). Jeg mødte både ham og Julia Roberts på sidste års Toronto Film Festival, hvor filmen havde verdenspremiere. Hedges lyste straks op og gispede begejstret, da han hørte, at jeg kom fra Danmark:

"'Festen' er den bedste film, der nogensinde er lavet! Det er den vigtigste film i mit liv. Jeg ser den om og om og om igen. Det eneste, jeg vil, er at lave én film i mit liv, der bare kommer i nærheden af den."
- Peter Hedges, manusforfatter og instruktør

Julia Roberts har høstet nogle af sin karrieres bedste anmeldelser for sin stærke og intense præstation som moderen Holly i "Ben is Back". Hun insisterede på, at Peter Hedges' egen 22-årige søn, Lucas, skulle spille titelrollen som den 19-årige Ben, der stikker af fra afvænningsklinikken efter 77 stoffri dage og opsøger sin familie på selve juleaftensdag.

Bens uventede hjemkomst udløser stærke, men meget forskellige reaktioner hos moderen, søsteren og stedfaderen. For som mange andre misbrugere er Ben ikke til at stole på. Især Holly er splittet mellem moderens betingelsesløse kærlighed til sit barn og en gryende erkendelse af, at selv dén muligvis ikke rækker til at redde sønnens liv.

Mit interview med Julia Roberts kan du læse i den aktuelle udgave af Ugebladet Søndag (nr. 6/2019).


Her på Bries Blog-O-Rama får du mit interview med Peter Hedges, der er en yderst sympatisk og let bevægelig herre på 56. Hedges senior fortæller om at instruere sin egen søn og taler engageret om den galopperende opioid-epidemi, der kræver 130 dødsfald dagligt alene i USA. Han deler også sine egne erfaringer med en alkoholiseret mor, der blev tørlagt i en moden alder.

Interviewet er på engelsk og har ikke været publiceret andre steder end Bries Blog-O-Rama.

torsdag den 24. januar 2019

"Kursk": Interviews med Thomas Vinterberg og Matthias Schoenaerts

I dag, 24. januar 2019, har Thomas Vinterbergs seneste spillefilm, "Kursk", premiere i danske biografer. Hovedrollerne spilles af belgiske Matthias Schoenaerts og franske Léa Seydoux, med engelske Colin Firth i en vigtig birolle.

Desuden genforener Vinterberg de svenske titaner Max von Sydow og Pernilla August ("Den gode vilje", "Jerusalem"), og han hiver flere af sine danske skuespillervenner ind foran kameraet i engelsktalende biroller (bl.a. Lars Brygmann, Bjarne Henriksen og Magnus Millang). Som cheffotograf har Vinterberg for femte gang valgt Anthony Dod Mantle ("Festen").

Luc Bessons franske selskab EuropaCorp har produceret thrilleren om den russiske atomubåd, som forliste på bunden af Barentshavet i august 2000. Vinterberg optog "Kursk" i Belgien, Frankrig og Norge for så længe siden, at den svenske skuespiller Michael Nyqvist, der døde i juni 2017, medvirker i en lille birolle.

> Læs mit interview med Colin Firth ("A Single Man")
> Mere Anthony Dod Mantle på Bries Blog-O-Rama

Jeg interviewede Thomas Vinterberg og Matthias Schoenaerts på sidste års Toronto Film Festival. Rundbordssamtalerne foregik på engelsk, som det vil fremgå af citaterne nedenfor.



Thomas Vinterberg (instruktør)

Matthias Schoenaerts was already attached to the lead role in "Kursk" when he brought the script to you. What was your initial reaction?
Reading this particular script with him in mind moved me, basically. He's radiating masculinity, humanity, warmth, a lot of complexity, and this character just came to life very quickly when I read it. Also I found an opportunity there to elevate the project from being a political thriller and hopefully into something grander. About humanity, about running out of time, about life and death.

My wife [Helene Reingaard Neumann, ed.] is a priest, she just became a priest - she was an actress before. She told me that where we come from, we used to talk about death. People died younger, and it was part of everyday life. That has changed over generations. There is a focus on being young and improving your life, but less people confront themselves with the fact that there is an end date. It has become the obligation of the literature and the film world to deal with these issues. And I found myself struck by this, by the bravery of these men in their last minutes and obviously the sadness of the story. But it did change quite a bit since I read it the first time. There was an opportunity here to make a big film on a certain scale and yet still, to some degree, make it my own which I found unique. There are not many of those projects around anymore.

"It's so fucking far away from Dogma."  
- Thomas Vinterberg

fredag den 30. november 2018

"Theo & den magiske talisman": Interview med holdet bag DR1's julekalender 2018

Årets nye familiejulekalender på DR1 er "Theo & den magiske talisman", der lanceres som et fantasydrama for hele familien.

Holdet bag "Theo & den magiske talisman" ved pressemødet 13.11.2018 | Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

DR's officielle synopsis til julekalenderen 2018 lyder:
"Theo går i 6. klasse, men han har ingen venner i skolen. Hans eneste og bedste ven i verden er morfaren Harald. Det er derfor overvældende for Theo, da morfaren lige inden jul falder om. Der er udsigt til, at Theo kan miste sin bedste ven, og det vil han for alt i verden ikke lade ske. Han rejser derfor ind i den magiske verden Thannanaya sammen med den nye pige fra klassen, Simone, for at få sin morfar tilbage. Og her starter rejsen for Theo & Den Magiske Talisman.

Theo & Den Magiske Talisman er en magisk og tidløs fortælling om tre generationers måder at sige farvel på; en ung drengs farvel til sin morfar, en mors farvel til sin far og en gammel mands farvel til livet på Jorden. Theo & Den Magiske Talisman er moderne eventyrfortælling for hele familien, hvor vi bliver taget med på en rejse til naturriget Thannanaya, som Theo og morfaren sammen har skabt. Her opdager Theo og Simone, at der er lys og håb, og at livet fortsætter – dem, vi har sagt farvel til, vil altid være med os og leve videre, så længe vi mindes dem."

> Se trailer til "Theo & den magiske talisman" på dr.dk

Peter Gornstein har instrueret samtlige 24 afsnit af "Theo & den magiske talisman", der blev indspillet i Polen og Danmark fra december 2017 til marts 2018 under arbejdstitlen "Thannanaya". Gornstein er også hovedforfatter på julekalenderen sammen med Trine Piil ("Absalons hemmelighed").

Bries Blog-O-Rama var med til pressemødet den 13. november 2018 i DR Koncerthusets studie 4, hvor vi talte med Gornstein, seriens producer Nynne Selin Eidnes og DR's dramachef Christian Rank.

Producer Nynne Selin Eidnes og instruktør Peter Gornstein til pressemødet 13.11.2018 | Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

Julekalendere i tv er en særlig nordisk tradition. Hvad ser I som det særlige ved julekalenderformatet?
Nynne Selin Eidnes: Julekalenderens største force er, at man kan henvende sig til hele familien og fortælle en historie, som de vil se sammen og forhåbentlig tale om.
Peter Gornstein: Julekalenderen er nok årets mest sete dramaserie, som spænder over alle målgrupper, og et af de få events, udover landskampe, som hele familien er samlet om på samme tid. Det giver nogle unikke muligheder for at fortælle historier.
Christian Rank: I den forandring, der er sket siden "Jesus & Josefine" [TV 2 2003, red.], ligger der jo også en forandring i, hvordan seerne forbruger og tilgår tv. Julekalenderen er en af de tilbageværende samsendingsplatforme, hvor familier på tværs af generationer sætter sig sammen for at se tv. Derfor indbyder det også til at tage livtag med nogle lidt større emner, fordi vi netop kan favne alle aldersgrupper.

Nogle af hovedtemaerne i fortællingen er sygdom, død og mobning (ligesom i "Pagten" fra 2009, red.). Hvordan undgår I, at det ikke blive så tungt, at seerne står af undervejs?
Christian: Jeg tror, at DR som den store public service-kanal i Danmark har et ansvar for at favne hele billedet. De tre emner, du beskriver, er en lige så stor del af livet som jul, familiehygge, venskab, eventyr og leg, som i den grad også er repræsenteret. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis publikum oplever det som værende meget tungt. Jeg oplever, at vi har lavet en julekalender, som rummer et kæmpestort, magisk eventyrunivers, hvor vi er på en stor rejse igennem ... det tætteste, jeg i hvert fald har set på noget reel fantasy foldet ud på dansk tv.
Peter: Så kan man sige, at vi er relativt light i forhold til mange andre fortællinger i samme genre. Altså, "Harry Potter" er heller ikke en dans på roser, og i "Brødrene Løvehjerte" er der vist nogen, der hopper ud af et vindue og dør i de første ti minutter. Så hvis man er genren tro, er vi langt fra i den mørkeste ende. Jeg tror, at børnene er knivskarpe, de kender genren og forstår formatet. Så jeg tror ikke, der er nogen af dem, der vil tænke, "Uha, det er for mørkt for os." Tværtimod tror jeg, de vil sige, "Wauw. Det bliver et fedt eventyr. Den rejse vil vi gerne med på."

tirsdag den 7. august 2018

"Vores livs ferie": Interview med Helen Mirren

Dame Helen Mirren er videoaktuel som kræftsyg pensionist i Paolo Virzis dramakomedie ”Vores livs ferie”. Filmen hedder egentlig "The Leisure Seeker", men har nu fået en ny engelsk titel på dansk dvd og vod: "The Vacation of Our Lives".

Den engelske skuespillerinde har rollen som amerikanske Ella, hvis mand, den tidligere litteraturprofessor John (Donald Sutherland), er ved at forsvinde i Alzheimer-tåger. Men Ella nægter at lade sig slå ud. Hun ruller parrets støvede autocamper ud af garagen i Boston, så hun og John kan tage på en sidste ferie sammen. Deres 2600 km lange springtur til Ernest Hemingways museum i Key West bliver fuld af sjove møder og eftertænksomme stunder.

Privat har 73-årige Mirren stadig fuld fart på karrieren. Jeg interviewede hende på Toronto Film Festival i september 2017 om "Vores livs ferie". Artiklen, som du kan læse herunder, blev trykt i Ugebladet Søndag, da filmen nåede de danske biografer i marts 2018.

Materialet fra gruppeinterviewet er suppleret med citater fra en offentlig masterclass, som Mirren holdt på TIFF, og hidtil ubrugte citater fra mit første møde med Mirren. Det fandt sted på filmfestivalen Venedig i 2006, hvor hun lancerede sin senere oscarvindende rolle som dronning Elizabeth II i "The Queen".

> Læs mit interview med Helen Mirren fra 2006



INTERVIEW MED HELEN MIRREN:
Dronningens efterår
Brian Iskov i Toronto for Ugebladet Søndag, marts 2018

72-årige Helen Mirren om at have kameraskræk og alligevel smide tøjet, om at bryde igennem i en sen alder og om kvindernes vilkår i filmbranchen

Helen Mirren var kun 23 år og nybegynder på teatrets skrå brædder, da hun lod sig spå om sin fremtid.
I London-bydelen Golders Green fandt hun frem til en mandlig, indisk håndlæser, der tog imod i en nusset dagligstue. I næsten ti minutter studerede den clairvoyante mand tavst og intenst den unge kvindes hånd. Så begyndte han at tale.
De næste tyve minutter væltede ordene ud af spåmanden med en sådan hast, at Mirren havde svært ved at følge med.
Alt, hun bagefter huskede af profetien, var denne sætning:
”Du vil opnå din store succes, efter at du er fyldt 45.”
Prognosen fyldte Helen Mirren med forfærdelse. Hun tænkte: ”Så længe kan jeg da ikke vente!”
Men det kunne hun. Det skulle nemlig vise sig, at spåmanden havde ret. Helen Mirren var 46 år, da hun blev verdenskendt for en tv-rolle.

fredag den 23. februar 2018

"Molly's Game": Interview med Aaron Sorkin og Jessica Chastain

"Jeg elsker at skrive,” siger Aaron Sorkin, manden bag filmmanuskripter som ”The Social Network”, ”Steve Jobs” og tv-serien "Præsidentens mænd" (The West Wing).

"Hvis jeg kunne leve flere liv, ville jeg være forfatter i dem alle. Jeg kan føle mig som en advokat, journalist eller politiker ved at beskrive dem i et romantisk og idealistisk lys.”

Den 56-årige amerikanske manuskriptforfatter er især berømt for sine slagfærdige, lynende intelligente og rytmisk velklingende replikskifter. Sidste år sprang han ud som instruktør med filmen "Molly's Game", der nu har fået dansk biografpremiere. Jeg overværede verdenspremieren på Toronto Film Festival i september 2017, hvor jeg også mødte Aaron Sorkin. Mit interview med ham kan læses i Børsen Weekend i dag, 23. februar 2018. Her på Bries Blog-O-Rama kan du læse nogle af de bidder, der ikke kom med i avisen.



Begyndelsen betyder alt

"Jeg kan bruge mange måneder på at vandre hvileløst omkring eller køre op og ned ad motorvejen, når jeg skal finde på den første scene i et nyt manuskript. Det er supervigtigt at komme rigtigt fra start,” har Aaron Sorkin udtalt.

Den amerikanske manusforfatter mestrer anslagets kunst som få andre. De første ni sider af Sorkins oscarbelønnede drejebog til ”The Social Network” skildrer to mennesker, der taler sammen i en bar – stik imod alle manuskriptskrivningsregler. Pingpongdialogen mellem Facebooks opfinder Mark Zuckerberg (Jesse Eisenberg) og hans kæreste (Rooney Mara) fylder fem minutter i filmen. Så rapt leverer skuespillerne de verbale maskingeværsalver fra Sorkins hånd.

I ”Molly's Game”, Aaron Sorkins biografaktuelle instruktørdebut, skyder han første akt fra rampen med en ligeledes fem minutter lang montagesekvens i turbotempo. Her river hovedpersonen Molly Bloom (Jessica Chastain) informationer af sig – om alt fra sit karaktersnit på Harvard til pukkelpisters hældning – så tilskueren er helt stakåndet.

Sorkins budskab til publikum er klart: De næste to timer kræver fuld koncentration. Ret jer op i sædet, og følg godt med.

torsdag den 18. januar 2018

"Downsizing": Interview med filmkomponist Rolfe Kent

*** SCROLL DOWN FOR ENGLISH ***

I Bries Blog-O-Ramas række af interviews med internationale filmkomponister er turen nu nået til britiske Rolfe Kent (f. 1963).

Rolfe Kent (t.v.) og Alexander Payne (t.h.) | pr-foto: BMI

Komponisten Rolfe Kent har til dato lavet fem spillefilm sammen med den amerikanske instruktør Alexander Payne. Deres seneste samarbejde, ”Downsizing”, kan ses – og høres – i danske biografer fra i dag.

I den satiriske dramakomedie ”Downsizing” udvikler en gruppe norske videnskabsmænd (deriblandt Søren Pilmark) en sensationel metode, der kan skrumpe mennesker til miniaturestørrelse. I Omaha melder kontorslaven Paul Safranek (Matt Damon) sig som forsøgskanin. Han håber, at det vil forenkle hans stressede tilværelse at bo i et samfund, hvor alt er nedskaleret, og pengene derfor rækker meget længere. Desværre får hans kone (Kristen Wiig) kolde fødder før indgrebet, så 12 centimeter høje Paul må gebærde sig alene i sit uvante, nye lilleputliv.



Bries Blog-O-Rama talte med Rolfe Kent om ”Downsizing” og kunsten at skrive filmmusik, da vi mødte ham på Toronto Filmfestival i 2017.

Ud over musikken til Alexander Paynes film (”Citizen Ruth”, ”Election”, ”Rundt om Schmidt”, og den Golden Globe-nominerede ”Sideways”) har Rolfe Kent skrevet partiturer til en lang række komedier, bl.a. ”Mean Girls”, ”Kate & Leopold”, ”Blondinens hævn” (Legally Blonde), ”Wedding Crashers” og ”The Matador”.

Rolfe Kent arbejder også ofte sammen med instruktøren Jason Reitman (”Labor Day”, ”Up in the Air”, ”Thank You for Smoking”).

Tidligere interviews i serien om filmmusik:
> Laura Karpman (Paris må vente)
> Lesley Barber (Manchester by the Sea)
> David Holmes (Out of Sight, Oceans Eleven m.fl.)
> Alex Puddu (The Golden Age of Pornography)

> Rolfe Kents officielle hjemmeside (eksternt link)

FOR FOREIGN READERS: ”Downsizing” (starring Matt Damon) marks the fifth collaboration between British composer Rolfe Kent and American director Alexander Payne. In this exclusive one-on-one interview for Bries Blog-O-Rama, Rolfe Kent talks about composing his score for Payne's fanciful satire, and answers our regular Composer's Questionnaire.


mandag den 8. januar 2018

"Lucky Luke: Ma Dalton & Daltonbrødrene" (1978): Bag om hørespillet fra Interpresse



Jørgen Angel tog sit første billede af en rockgruppe med sin mors feriekamera i 1966, da han var 15 år. Siden fotograferede han legender som Lou Reed, Freddie Mercury, David Bowie og lokale helte som Shu-bi-dua og Gasolin', før han stoppede som rockfotograf i 1983.

Ved siden af sin karriere som selvlært fotograf arbejdede Jørgen Angel som freelancer for tegneserieforlaget Interpresse A/S. Her arbejdede han bl.a. som annoncesælger på rockbladet GO! i 1970'erne og tilrettelagde undervisningsudgaven af Peter Madsens første Valhalla-album. Da Jørgen Angel forlod Interpresse i 1992, var han den medarbejder, der havde været tilknyttet forlaget i længst tid.

Interpresse fik stor succes i 1970'erne med at udgive fransk-belgiske albumserier på det danske marked, anført af westernparodien Lucky Luke (tegnet af Morris og skrevet af René Goscinny). Det gav Jørgen Angel den idé at dramatisere nogle af de bedst sælgende tegneserier som hørespil.

I teksten herunder fortæller han Bries Blog-O-Rama om tilblivelsen af hørespillet ”Lucky Luke: Ma Dalton & Daltonbrødrene”, som Interpresse udgav på MC og LP i 1978.

Jørgen Angel har venligst doneret 2 x 1 helt ubrugte eksemplarer af ”Lucky Luke: Ma Dalton & Daltonbrødrene” på hhv. MC og LP til crowdfundingen af podcasten MED DANSK TALE.
Støt kampagnen på booomerang.dk inden 5. februar 2018, og bliv den heldige ejer af Lucky Luke-hørespillet!

Køb "Ma Dalton & Dalton Brødrene" på LP eller MC og støt podcasten MED DANSK TALE: booomerang.dk

”Da jeg først havde fået ideen, anede jeg ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Det virkede oplagt at starte med Lucky Luke, der var vores største albumhit. Men vi havde et helvedes besvær med overhovedet at få lov. Vi sendte manus til det franske forlag, som sikkert har prøveoversat hist og her, og de skulle også godkende coveret. De tegninger lavede Peder Bundgaard, selv om han ikke er krediteret på omslaget. Det er nok de eneste officielle Lucky Luke-illustrationer fra den tid, som Morris ikke selv har lavet. Der gik over et halvt år, før det hele var godkendt.”

”Jeg har kendt Erling Larsen siden 1969-70. Han var med til at starte Café Teatret, dengang det hed Skt. Souci og lå ude i Sorgenfri. Han var daglig leder, for chef måtte det jo ikke hedde. Jeg fortalte ham, at vi skulle bruge skuespillere til indspilningen af Lucky Luke. Han var også god som tekstmand, så han omsatte tegneserien til ord. Så skaffede han skuespillerne til priser, vi havde råd til at betale. Det er derfor, at de medvirkende i både Lucky Luke- og Fantomet-hørespillet er folk med tilknytning til Café Teatret. Niels Skjoldager, ham den høje, spillede Lucky Luke. Henrik Larsen var også fabelagtig som en af Daltonbrødrene.”

fredag den 6. oktober 2017

CPH PIX 2017: Brian Selznick om "Wonderstruck"

Den amerikanske forfatter og tegner Brian Selznicks andet hovedværk, billedromanen "Wonderstruck" fra 2011, er for tiden aktuel på festivalen CPH PIX i en særdeles loyal filmatisering af Todd Haynes, med manus af Selznick selv. Tidligere blev hans gennembrud, "Opfindelsen af Hugo Cabret", til den oscarbelønnede 3D-film "Hugo" af Martin Scorsese.

Bries Blog-O-Rama talte med Brian Selznick i marts 2012 om hans to filmatiserede bøger.



Allerede som barn i New York nød Brian Selznick (f. 1966) at se sit slægtsnavn på forteksterne i biografen. En af hans bedstefars fætre var den legendariske hollywoodmogul David O. Selznick, som producerede "King Kong" (1933), "Borte med blæsten" (1939) og "Duel i solen" (1946).

Brian Selznicks to første og største bestsellerbøger, "Opfindelsen af Hugo Cabret" (The Invention of Hugo Cabret, 2007) og "Wonderstruck" (2011), kredser også om filmmediets magi. Det mest iøjnefaldende filmiske element i Brian Selznicks fortælleteknik er vekselvirkningen mellem prosaafsnit og tegnede passager. De to spor afløser og krydser hinanden med slående effekt.

I f.eks. "Opfindelsen af Hugo Cabret" er mere end 150 af bogens sortrandede opslag udfyldt af sort-hvide blyantstegnede sekvenser, der formidler bevægelse, spænding og stemning. Ved at bladre i bogen forvandles læseren til filmklipperen, der sætter tempoet og driver historien videre.

– "Hugo" var oprindelig tænkt som en 100-siders roman med en tegning per kapitel. Men så begyndte jeg at se en masse gamle franske film som en del af min research. Jeg opdagede mestre som René Clair og Jean Vigo, og jeg så nyere film som Francois Truffauts "Ung flugt" (1959), der ligesom Hugo handler om en dreng, der må overleve på egne ben i Paris. Det fik mig til at overveje, hvordan jeg på papiret kunne imitere kameraets muligheder for at zoome, klippe og panorere. Problemet med grafiske romaner og tegneserier er, at illustrationerne som regel er brudt op i mange små rammer. Jeg ønskede kun én tegning pr. opslag, så læseren var tvunget til at bladre for at komme videre til det næste øjeblik i historien. Min idé var, at læseren skulle opleve følelsen af at se en gammel sort-hvid stumfilm, forklarer Brian Selznick.

Han gik derfor tilbage og erstattede en række passager i manus med illustrationer, der dannede en slags storyboard. De indledende tre siders tekst voksede følgelig til 21 tegnede dobbeltsider, efter Selznick satte blyanten til papiret.

Opslag fra "Wonderstruck" | © 2011 by Brian Selznick. Used with permission from Scholastic Press

Illustrationerne er tegnet i miniatureformatet 3 x 5 tommer og siden blæst op til firdobbelt størrelse. Processen løsner op for Brian Selznicks tætte, realistiske streg og gør udtrykket blødt, rundt og plastisk.

– Det er hurtigere for mig at tegne småt, fordi jeg så har mindre papir, jeg skal dække. Forstørrelsen giver grafitten mere tekstur, og den øgede afstand mellem stregerne får tegningerne til nærmest at stråle ud fra papiret. Den effekt holder jeg meget af, så jeg brugte den igen i "Wonderstruck", siger Brian Selznick.

"Wonderstruck", der udkom i USA efteråret 2011, er med sine 640 sider endnu mere ambitiøs end sin forgænger. Hvor "Hugo Cabrets opfindelse" fortalte én historie i ord og billeder, eksperimenterer Brian Selznick i "Wonderstruck" med at splitte virkemidlerne op.

torsdag den 29. juni 2017

"LEGO Batman Filmen": Interview med Lars Thiesgaard

Dubbing, eller eftersynkronisering, er trods sin store udbredelse et ubeskrevet blad i dansk kulturhistorie. Men det vil podcasten MED DANSK TALE lave om på!

Over ti afsnit fortæller MED DANSK TALE historien om dansk dubbing på film og tv. En lang række kendte skuespillere, instruktører og eksperter løfter sløret for det kreative arbejde, der ligger bag de tegnefilmstemmer og replikker, vi alle husker fra vor barndoms oplevelser i biografen og foran skærmen.


Podcasten MED DANSK TALE er i skrivende stund ved at søge finansiering. Første afsnit har forventet premiere i efteråret 2017. Du kan følge med i udviklingen på Facebook og Twitter, hvor jeg også modtager lytterspørgsmål til kommende interviewpersoner:

> MED DANSK TALE på Facebook
> MED DANSK TALE på Twitter

En af de legender, du vil kunne møde i MED DANSK TALE, er den flittige stemmeskuespiller og dialoginstruktør Lars Thiesgaard, som gennem tre årtier har lagt danske ord i munden på et utal af animerede figurer fra Grisling til Superman. Men han bliver oftest genkendt som stemmen fra Lotto og Disney-reklamerne.

Danmarks usynlige ”Mr. Dubbing” er pt. videoaktuel med "LEGO Batman Filmen". Ud over at instruere lydsidens danske skuespillere har Lars Thiesgaard selv indtalt rollen som kommissær Gordon (spillet af Hector Elizondo i originaludgaven).

Her kan du læse det interview med Lars Thiesgaard, som jeg skrev til Dagbladenes Bureau tidligere på året. Lars Thiesgaard fortæller i artiklen om sin karriere som skuespiller og instruktør og nogle af de særlige udfordringer, der ligger i at eftersynkronisere udenlandske spillefilm og tv-serier til et godt og mundret dansk.



INTERVIEW MED LARS THIESGAARD
Manden med de mange stemmer
Brian Iskov for Dagbladenes Bureau, februar 2017

Da Lars Thiesgaard voksede op i Gråsten i 1960'erne, løb han og de andre drenge rundt i skovene og råbte ”Hændihou”.

”Det var, fordi de altid sagde ”Hände hoch” (hænderne op, red.) i cowboyfilmene på tysk tv,” forklarer han.

Mens tyskerne og andre europæiske folkeslag udstyrer alle film og tv-serier med nye lydspor på deres lokale sprog, er det i Danmark kun børne- og familieunderholdningen, der får etiketten ”Vi taler dansk” hæftet på plakaten.

En lille håndfuld lydstudier arbejder herhjemme på fuld tid med eftersynkronisering eller dubbing, som det hedder i fagsproget. Nogle få stemmeskuespillere er så efterspurgte, at de sjældent træder uden for lydbåsen og ind foran et kamera. At Lars Thiesgaard alligevel er et kendt navn blandt publikum, vidner om den 57-årige stemmekunstners evne til at skabe mindeværdige figurer bag en mikrofon.

”Jeg går konstant og lytter til, hvordan folk taler. Jeg kan slet ikke lade være,” siger manden med de mange stemmer.

”Hvis jeg hører et radioindslag med en fisker, der bliver interviewet på kajen i Esbjerg, lægger jeg straks mærke til hans måde at tale på og lagrer den mentalt.”

fredag den 21. april 2017

Ole Stephensen om "Walter & Carlo i Amerika"

DENNE ARTIKEL ER SAMPUBLICERET MED JAMES BOND•O•RAMA.DK

Ole Stephensen fortæller om den dag i 1989, hvor han instruerede og spillede over for Clifton James – bedre kendt som sherif J.W. Pepper i James Bond-filmene

I lørdags, 15. april 2017, sov Clifton James stille ind i Oregon, USA. Den amerikanske skuespiller var kendt af James Bond 007-fans for sin komiske birolle som røvballesheriffen J.W. Pepper i Roger Moores to første Bond-film, "Lev og lad dø" (Live and Let Die, 1973) og "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, 1974).

Modsat vores norske og svenske nabolande har kun få medier i Danmark fundet det værd at nævne den 96-årige skuespillers bortgang. Clifton James' cameorolle i folkekomedien "Walter & Carlo i Amerika" fra 1989 ligner ellers en decideret foræring til redaktionssekretærer med løstsiddende danskervinkel.

Clifton James i "Walter & Carlo i Amerika" (1989) - framegrab

Clifton James dukker op en time og seks minutter inde i "Walter & Carlo i Amerika", hvor han spiller texaneren John D. Donut (i slutteksterne blot kaldet "Tex"). Han besøger en skandinavisk udstilling i New York City og brokker sig højlydt til sin kone over at blive slæbt med på endnu et museum, hvor han – "en gammel marinesoldat" – ikke engang må ryge. Figuren, der er klædt i spraglet skjorte, cowboyslips og cowboyhat, adskiller sig ikke stort fra J.W. Pepper, som han tydeligvis skal minde om.

I sit ene, korte bidrag til dansk filmhistorie optræder Clifton James over for Ole Stephensen (Walter) og Jarl Friis-Mikkelsen (Carlo). Parret både skrev og instruerede denne tredje film i serien om Walter von Heimweh, den nydelige steward, og hans dominerende ven, hælebarsejeren Carlo Jensen.

"Jarl og jeg skrev rollen med Clifton James i tankerne," bekræfter Ole Stephensen over for James Bond•O•Rama.dk.

"Vi valgte ham netop ud fra hans medvirken i Bondfilmene. Hans varemærke var den her skråtyggende, gammelkloge smartass af en sydstatssherif, og det var den accent og attitude, den karikatur, vi var ude efter," siger Ole Stephensen.

Ole Stephensen og Clifton James i "Walter & Carlo i Amerika" (1989) - framegrab

"Det er jo ikke en kæmpe rolle, han har – han var bare med på en enkelt optagedag – så det var ikke hamrende vigtigt, at Clifton James sagde ja. Men vi syntes, det var sjovt, netop fordi mange i 1989 stadig havde den reference til ham fra de to Bond-film. Det var i princippet sheriffen fra Bond-filmene, der af en eller anden grund var på ferie i New York og havde forvildet sig ind på den udstilling," fortsætter Ole Stephensen.

torsdag den 23. februar 2017

"La La Land": Interview med Ryan Gosling, Emma Stone og Damien Chazelle

Siden "La La Land" fejede benene væk under festivalpublikummet i Venedig og Toronto for et halvt år siden, har filmen samlet 14 oscarnomineringer, 7 Golden Globes og en bunke andre priser op på vejen hertil.

I dag når "La La Land" langt om længe de danske biografer. Jeg så den første gang i Toronto, og mine to efterfølgende gensyn på stort lærred har kun gjort mig mere smaskforelsket i Damien Chazelles brusende ode til drømme, jazz, romantik og gammeldags Hollywood-filmmagi.



“La La Land” hylder 1950'ernes luksuriøse MGM-musicaler, men bryder genren gennem den franske nybølges prisme, så man mærker et stik af knuste drømme under de overdådige primærfarver.

Store dele af filmen er optaget i lange, uklippede indstillinger med Steadicam og/eller kamerakraner. Det gælder også de koreograferede sang- og danseoptrin, som Ryan Gosling og Emma Stone øvede i tre måneder, inden optagelserne gik i gang.

”Damiens kærlighed til film og biografoplevelsen er smittende. Han taler meget om at ville lave film, som man har lyst til at se på det store lærred med et publikum.”
- Ryan Gosling om Damien Chazelle på TIFF 2016

Jeg var så heldig at få interview på Toronto Film Festival i september 2016 med instruktøren og forfatteren bag ”La La Land”, Damien Chazelle, samt begge filmens hovedrolleskuespillere, Emma Stone (Mia) og Ryan Gosling (Sebastian).

Alle tre er nominerede til oscarpriser for deres indsats, og Chazelle og Stone er i skrivende stund storfavoritter for hhv. bedste instruktion og kvindelige hovedrolle. Hvis Damien Chazelle vinder, bliver han som 32-årig den yngste oscarmodtager nogensinde i instruktørkategorien. Jeg kommenterer traditionen tro hele oscaruddelingen live sammen med Filmnørdens Hjørne, når showet afvikles natten til mandag 28. februar dansk tid.

torsdag den 2. februar 2017

"Vaiana" (Moana): Disney-interview med John Musker og Ron Clements

> CLICK HERE FOR THE JOHN MUSKER & RON CLEMENTS "MOANA" INTERVIEW IN ENGLISH

I dag, torsdag 2. februar 2017, er der dansk biografpremiere på Disneys seneste animationsfilm, "Vaiana" (Moana).

Det computeranimerede eventyr om den polynesiske høvdingedatter Vaiana og hendes møde med halvguden Maui er den 56. film i Walt Disney Feature Animations såkaldte klassikerrække.



"Vaiana" er instrueret og delvist skrevet af John Musker og Ron Clements, der begge er 63 år og garvede Disney-gubber. Sammen har de begået "Mesterdetektiven Basil Mus" (The Great Mouse Detective, 1986), "Den lille havfrue" (The Little Mermaid, 1989), "Aladdin" (1992), "Herkules" (Hercules, 1997), "Skatteplaneten" (Treasure Planet, 2002) og "Prinsessen og frøen" (The Princess and the Frog, 2009).

Jeg mødte makkerparret Musker og Clements, da de besøgte København i januar på deres skandinaviske presseturne. Herunder kan du læse, hvad de havde at fortælle om "Vaiana" – og ganske som med filmen, der både vises på dansk og engelsk i biograferne, får du muligheden for at vælge mellem den danske oversættelse og det engelske originalsprog.

Endelig kan du høre lyden fra mit interview med Musker og Clements, hvis du afspiller podcasten Cinemajour 15 fra Filmnørdens Hjørne. Indslaget starter 18 minutter inde i podcasten (det er Musker i venstre kanal og Clements i højre).


Anden halvdel af interviewet, hvor Musker og Clements ser tilbage på deres tidligere Disney-film, følger senere i 2017.


INTERVIEW OM "VAIANA"
John Musker og Ron Clements
af Brian Iskov, januar 2017

Brian Iskov: Når man tænker på, hvor længe I har arbejdet for Walt Disney Animation, er det næsten utroligt, at ”Vaiana” er jeres første computeranimerede spillefilm.

John Musker: Ja, vi har lavet håndtegnet animation i snart 40 år.

Ron Clements: Vi har flirtet med computeranimation i næsten alle vores film, helt tilbage til ”Mesterdetektiven Basil Mus”, som var vores første film som instruktørpar. Sekvensen inde i Big Bens klokkeværk havde faktisk den første brug af computeranimation [i en Disney-tegnefilm, red.], ”Den lille havfrue” havde digitale fisk, og i ”Aladdin” brugte vi computer til scenerne med det flyvende tæppe. ”Vaiana” er på sin vis det modsatte: en film, der hovedsagelig er animeret digitalt, men også rummer nogle håndtegnede elementer i form af Mauis tatoveringer [animeret af bl.a. Disney-veteranerne Eric Goldberg og Mark Henn, red.].

søndag den 22. januar 2017

"Manchester by the Sea": Interview med filmkomponist Lesley Barber

Vi hører sjældent om dem, men de findes derude – de kvindelige filmkomponister. Bries Blog-O-Rama mødte nogle af dem på sidste års Toronto Film Festival. Her er det første interview i serien (på engelsk).



Canadiske Lesley Barber har senest komponeret underlægningsmusik til Kenneth Lonergans drama ”Manchester by the Sea”, som havde dansk biografpremiere torsdag 19. januar.

Selvom "Manchester by the Sea" ligger lunt i svinget til årets oscarnomineringer, er Lesley Barbers musik ikke med i opløbet. Det Amerikanske Filmakademi valgte at diskvalificere lydsporet, fordi det indeholder flere eksisterende stykker klassisk musik, der anvendes på linje med Barbers nykomponerede cues. (Diskvalificeringen skete, efter at det nedenstående interview fandt sted.)

Lesley Barber har tidligere skrevet musik til bl.a. Kenneth Lonergans ”You Can Count on Me” (2001), Mary Harrons ”The Moth Diaries” (2011) og Patricia Rozemas ”Mansfield Park” (1999). Uddrag fra mange af Lesley Barbers scores kan høres på hendes hjemmeside, lesleybarber.com.

Barber er medlem af Alliance for Women Film Composers.



FOR FOREIGN READERS: Canadian film composer Lesley Barber has written the music score for Kenneth Lonergan's recent Oscar contender "Manchester by the Sea" (2016) as well as Lonergan's "You Can Count on Me" (2001). Other works include Mary Harron's "The Moth Diaries" (2011) and Patricia Rozema's "Mansfield Park" (1999).

The following interview with Lesley Barber took place at Toronto Film Festival 2016, before Barber's score for "Manchester by the Sea" was deemed ineligible for Academy Award consideration by the Academy of Motion Picture Arts and Sciences (AMPAS).

Lesley Barber - publicity photo