Historien bag "Teenage Mutant Ninja Turtles" - slagsbrødre med skjolde

De færreste havde troet, at fire muterede skildpadder, der dyrker kampsport og spiser pizza, skulle blive en sejlivet succes hos drenge verden over. Med deres seneste spillefilm ”Teenage Mutant Ninja Turtles”, som udgives på dansk dvd og blu-ray i dag, kan den bizarre kvartet fejre 30-års-jubilæum inden for tegneserier, film, tv, spil og legetøj – også selv om paddernes voldelige navn skaffede dem censuren på halsen.

En version af denne artikel har tidligere været publiceret i Dagbladenes Bureaus medlemsaviser september 2014. Al tekst © Brian Iskov.

”Ninja Turtles er en døgnflue,” spåede avisen The Wall Street Journal i 1990. Dét år kunne man dårligt tænde for fjernsynet, gå i biografen eller besøge en legetøjsbutik uden at støde på navnene Donatello, Leonardo, Raphael og Michelangelo og høre udråb som ”Cowabunga” og ”Turtle Power!”.

Men de fire, forvoksede krybdyr fra New Yorks kloakker, der tilsammen udgør Teenage Mutant Ninja Turtles, var mere sejlivede end som så. Padderne har nu i tre årtier bekæmpet skurke og henrykket barnlige sjæle – især af hankøn – i tegnefilm, tegneserier, spillefilm, koncerter og ikke mindst legetøjskataloger.

”Helte, der slås som ninjaer, er altid et hit hos drenge,” siger legetøjseksperten Christopher H. Andersen, der har lavet tv-indslag og podcast om den storsælgende Turtles-franchise.

> Se Christopher H. Andersen i DR's "Legetøjszonen" om Turtles
> Hør Christopher H. Andersen i podcasten "Dårligdommerne" om Turtles

”Oven i dét kører Ninja Turtles skateboard og elsker pizza. Deres univers har nogle virkelig opfindsomme og farverige skurke, og så er der en råhed over alle figurernes udseende, som tiltaler børn. Meget af legetøjet ligner noget fra en ulækker kloak eller en snusket newyorker-baggård i midtfirserne,” forklarer han.

"Turtles-legesættene var nogle kæmpestore lokummer," siger Christopher H. Andersen.
"Hvis man var den dreng på vejen, der havde teknodromen, var man konge."

Christopher H. Andersen, som er årgang 1989, fik sine første Turtle-figurer i adventsgave, da han var to år gammel. Han bemærker, at de fire padders klart afgrænsede personligheder og forskellige farver masker gør det nemt for børn at skelne de ellers identisk udseende figurer. Enhver fan har også sin personlige yndlingsfigur i kvartetten:

”Jeg er selv vild med Donatello, ham med den lilla maske. Han er den Georg Gearløs-agtige turtle, som altid lige har opfundet en dims, der kan redde dem ud af farlige situationer. Leonardo (i blå maske, red.) er lederen, Raphael (rød maske) er den seje enspænder, og Michelangelo (orange maske) er festaben, der ryster jokes af sig. Den kombination er genial til børn,” mener Christopher H. Andersen.

Voksne har traditionelt haft sværere ved at forstå fascinationen af Turtles. Da fænomenet kom til Danmark i 1990, vidste man heller ikke helt, hvor man skulle placere det, siger Christopher H. Andersen:

”Baggrundshistorien er på mange måder ret latterlig, når man tænker over det. Fire skildpadder og en rotte, der muterer, da de bliver udsat for radioaktivt slam – og så oplærer rotten dem til at blive ninjaer!”

Hele eventyret om Teenage Mutant Ninja Turtles startede da også som en indforstået vits mellem to unge tegneserieentusiaster i New Hampshire i USA.

Den allerførste tegning nogensinde af ninjaskildpadderne blev tegnet af Kevin Eastman i november 1983 som en parodi på superhelte. Originaltegningen blev i maj 2012 solgt for 405.000 kroner af Heritage Auctions. Førsteudgaver af seriehæftet ”Teenage Mutant Ninja Turtles nr. 1” fra 1984 går i dag for op mod 22.000 kroner.

Kevin Eastman og Peter Laird havde læst mange superheltehæfter, men de havde lidt svært ved at tage figurernes absurde oprindelseshistorier og fjollede navne seriøst. En aften i november 1983 tegnede Kevin Eastman en muskuløs, opretstående skildpadde, der havde maske for øjnene og et nunchaku-våben i hånden. Øverst på papiret skrev Eastman ordene ”Ninja Turtle” (ninjaskildpadde, red.). Peter Laird spruttede af grin over tegningen, der hurtigt fik tilføjet yderligere tre kampsportkyndige padder og ”Teenage Mutant” hægtet på logoet.

Med afsæt i Frank Millers Marvel-serie ”Dæmonen”, der vrimlede med japanske ninjakrigere, byggede Kevin Eastman og Peter Laird videre på ideen. De opfandt et univers, der tog tykt gas på mange af superheltegenrens klicheer, og de navngav deres figurer efter italienske renæssancemalere, fordi det med Eastmans ord ”var excentrisk nok til at passe ind i konceptet”.

Parret udgav selv den første Turtles-tegneserie i 1984, men trods det humoristiske navn og udgangspunkt var historierne alt andet end børneegnede i starten, fortæller Christopher H. Andersen:

”De oprindelige hæfter er ret dystre og voldelige og klart lavet til voksne. Padderne bruger deres ninjavåben for alvor, og de lægger ikke fingrene imellem.”

Det ændrede sig, efter at legetøjsproducenten Playmates Toys i 1987 kontaktede Kevin Eastman og Peter Laird. Det lille firma ønskede at få del i det lukrative marked for actionfigurer, men først skulle jorden gødes hos den 4-8-årige målgruppe. I 1987 søsatte Playmates' marketingfolk en serie tegnefilm, der blev sendt lørdag morgen på tv som slet skjult reklame for deres sortiment af Turtles-dukker.



”Tv-serien blødte figurerne op, så de blev sjovere og mere børnevenlige. Det huede ikke rigtig Eastman og Laird, for deres tegneserie var jo undergrund,” fortæller Christopher H. Andersen.

Paddernes vandede vitser, bedagede surferslang og skarpt optrukne personligheder stammer alle fra denne første tv-serie, som trods sine afslebne kanter alligevel blev offer for censuren i England.

”Problemet var især ordet ”ninja”, som mange i 1980'erne forbandt med voldsfilm på VHS. Man frygtede simpelthen, at børn blev voldelige af at se noget med ninjaer. Derfor blev serien i starten omdøbt til ”Teenage Mutant Hero Turtles” i Europa,” forklarer Christopher H. Andersen.

Indgrebet lagde ikke en dæmper på efterspørgslen. I perioden 1988 til 1992 indbragte salget af Turtles-produkter over 1 milliard dollars – kun overgået af G.I. Joe (i Europa kaldet Action Man) og Star Wars-legetøj.

”En overgang kunne man få alt med Turtles: flippermaskiner, morgenkåber, tandpasta, you name it,” siger Christopher H. Andersen. Særlig populært var paddernes første Nintendo-spil, der solgte 4 millioner eksemplarer, selv om det med Christopher H. Andersens ord er ”forbandet svært og grænsende til det umulige at gennemføre”.



Fænomenet ramte Danmark, da Turtles' første biograffilm fik premiere i 1990 under den lidt kejtede titel ”Skøre teenage ninja skildpadder”. Her fik figurerne liv af atletiske skuespillere, der hoppede rundt i Turtles-kostumer fra muppetskaberen Jim Hensons værksted. Dukkeførere fjernstyrede de mekaniske hoveders læber og ansigtsudtryk ved hjælp af joysticks.

Også herhjemme reagerede Statens Filmcensur på brugen af ninjavåben og smækkede en 12-års-grænse på filmen. Det forhindrede ikke padderne i at trække over 120.000 danskere i biografen. På verdensplan endte filmen som årets niendemest sete, og så blev der ellers smedet, mens jernet var varmt. Den næste film fulgte mindre end et år efter, og i mellemtiden tog Turtles-figurerne på en verdensomspændende koncertturné – naturligvis sponsoreret af en stor pizzakæde.

Paddefeberen greb sådan om sig, at også levende skildpadder blev en efterspurgt handelsvare. Desværre mistede mange børn hurtigt interessen for deres nye kæledyr og satte dem ud i floder og damme, hvor de gjorde skade på de lokale økosystemer. Det førte til, at EU i 1997 måtte forbyde importen af den mest populære art sumpskildpadde, den rødørede terrapin, til Europa.

Men da var Turtles-bølgen også ebbet ud. Samme år skrabede franchisen bunden med den billige tv-serie ”The Next Mutation”, hvor fire skuespillere i dragter fik selskab af en femte ninjapadde, Venus de Milo, hvis køn tydeligt fremgik af to udbulninger på skjoldets bug! Peter Laird har selv kaldt ”The Next Mutation” for det værste Turtles-produkt nogensinde.



Da en ny, tegnet tv-serie kom til verden i 2003, sikrede Laird sig, at seriens tone lå tættere på det oprindelige forlæg. Også den computeranimerede spillefilm ”TMNT” fra 2007 udviste respekt for originalmaterialet, siger Christopher H. Andersen. Han fremhæver denne som den kvalitetsmæssigt bedste Turtles-film: 

”Den er helstøbt og gennemført, men også så dyster, at man spørger sig selv, om det overhovedet er en børnefilm.”

Siden har en computeranimeret tv-serie på Nickelodeon (herhjemme udgivet på dvd) haft succes med at genetablere paddernes univers. LEGO begyndte at producere Turtles-legetøj på licens i 2013, og sidste sommer bragte Michael Bay figurerne tilbage til det store lærred, på samme måde som han gav et andet tv- og legetøjsfænomen fra 1980'erne, ”Transformers”, nyt liv som mega-biobasker.

I den Bay-producerede ”Teenage Mutant Ninja Turtles”, instrueret af Jonathan Liebesman, optræder computergenererede padder ved siden af rigtige skuespillere. Og ganske som den allerførste film fra 1990 overraskede mange ved at blive et kæmpehit, strømmede både nostalgiske voksne og små drenge i biograferne for at opleve de moderniserede Turtles anno 2014.



En fortsættelse blev hurtigt premieresat til sommeren 2016, og at dømme efter biografpublikummets aldersspredning – og reaktionen fra de gæster, som besøger Christopher H. Andersens hjem – vil nostalgiens faktor gøre sit til at holde liv i ninjaskildpaddernes popularitet i lang tid fremover.

”Når folk ser mine Turtles blandt det gamle legetøj, jeg har stående fremme, bliver de bløde i knæene og får et helt særligt lys i øjnene, fordi de husker figurerne fra deres barndom,” konstaterer legetøjseksperten.

”Teenage Mutant Ninja Turtles” er ude på VOD og udkommer på dansk dvd, blu-ray og 3D-blu-ray den 27. december. Fortsættelsen, "Teenage Mutant Ninja Turtles 2", har forventet biografpremiere 3. juni 2016. Dokumentarfilmen "Turtle Power: The Definitive History of the Teenage Mutant Ninja Turtles" er tilgængelig på dvd.

---

TURTLES-TIDSLINJE

• 1984: Tegneserieskaberne Kevin Eastman og Peter Laird udgiver selv det første nummer af hæftet ”Teenage Mutant Ninja Turtles”, der er en bizar superhelteparodi.
• 1987: Legetøjsfirmaet Playmates Toys ønsker at producere figurer med Turtles og lancerer en tegnet tv-serie som reklamesøjle for sortimentet. Serien bliver et hit og sætter skub i den globale Turtles-feber.
• 1989: Konsolspillet ”Teenage Mutant Ninja Turtles” bliver et af alle tiders bedst sælgende Nintendo-spil.
• 1990: Den første spillefilm, ”Skøre teenage ninja skildpadder”, bliver et internationalt biografhit. Turtles-skuespillerne drager på verdensturné i deres kostumer og giver koncerter.
• 1991: Den anden spillefilm, ”Ninja Turtles II: Gåden om det grønne slim”, får premiere.
• 1993: Den tredje spillefilm, ”Teenage Mutant Ninja Turtles III”, sender padderne tilbage i tiden til det feudale Japan. Filmen sælger ikke nær så mange billetter som de foregående.
• 1997: En udskældt tv-serie, ”Ninja Turtles: The Next Mutation”, introducerer den kvindelige ninjapadde Venus de Milo.
• 2003: En ny tv-tegnefilmserie genetablerer Turtles-universet.
• 2007: Padderne gør biograf-comeback i den computeranimerede film ”TMNT”.
• 2009: Konglomeratet Viacom køber rettighederne til Turtles-figurerne. Deres synergiplan indbefatter en computeranimeret tv-serie på Nickelodeon (2012-), som skaffer Turtles mange nye fans, og den seneste spillefilm (2014), der sælger langt bedre end forventet i amerikanske biografer.

Dvd- og blu-ray-anmeldelse: "Muppets Most Wanted"

Det vakte en smule opsigt, da Disney i 2011 valgte at sende muppernes comebackfilm ”The Muppets” uden om biograferne og direkte på dvd og blu-ray i Danmark. Informations Christian Monggaard og jeg kritiserede tappert, men forgæves distributørens beslutning, og noget kunne desværre tyde på, at Disney har fat i den lange ende, når de hævder, at Kermit, Piggy og de andre Henson-dukkers fanskare på vores breddegrader er temmelig begrænset.

> Mysteriet om "The Muppets": Hvorfor kom den ikke i biografen?

I april i år fik opfølgeren, ”Muppets Most Wanted”, forsøgsvis svensk biografpremiere i en tekstet kopi. Og svenskerne var rystende ligeglade. Ifølge Disneys københavnske kontor solgte den nye muppetfilm kun 444 billetter i Sverige. Et trecifret tal. Av.



Så man kan dårligt klandre Disney for, at de nu har nedjusteret Muppet-brandet yderligere i Norden. For en måned siden listede selskabet ”Muppets Most Wanted” ud på de skandinaviske dvd-hylder uden nævneværdig fanfare. Filmen kommer slet ikke på blu-ray med danske tekster, og eneste ekstraudstyr på den skrabede dvd er en svag, 2D-animeret Mickey Mouse-kortfilm fra 2013 (”No Service”).

> Se ”Muppets Most Wanted” i HD med danske tekster på SF Anytime

For at se fraklip og featuretter fra ”Muppets Most Wanted” må man købe filmen via Storbritannien eller – endnu bedre – anskaffe sig den amerikanske blu-ray-udgivelse, som tillige rummer den 17 minutter længere (og sjovere!) version af filmen, ”The Unnecessarily Extended Cut”. Den amerikanske skive er oven i købet regionsfri.

"Muppets Most Wanted" | pr-foto © Disney

”Muppets Most Wanted” er ligesom sin umiddelbare forgænger, ”The Muppets”, skrevet af Nicholas Stoller og filmens britiske instruktør, James Bobin (tredjemanden, Jason Segel, er hoppet af muppetvognen siden sidst). Og hvor deres ellers vellykkede 2011-genstart havde mærkbar slagside mod det sentimentale, bekender opfølgeren sig helt og holdent til det glade anarki.

Handlingen starter helt bogstaveligt i selvsamme sekund, som ”The Muppets” tonede ud. Muppernes comeback er en kendsgerning, og nu skal der smedes, mens jernet er varmt – hvilket leder direkte til åbningsnummeret ”We're doing a sequel”, som i klassisk, metabevidst muppettradition tager tyren ved hornene og kommer eventuelle kritikere i forkøbet:

”We’re doing a sequel/ That’s what we do in Hollywood/ And everybody knows/ That the sequel’s never quite as good”
- fra sangen ”We're doing a Sequel”

Mupperne lokkes til at drage på europaturné af deres nye manager (Ricky Gervais), der bærer det ellers let gennemskuelige navn Dominic Badguy. (Her forpasser den unavngivne dvd-oversætter sin chance for at finde en tilsvarende Anders And-agtig fordanskning.) Ingen af mupperne stiller spørgsmålstegn ved, at Badguy kun har booket spillesteder, der ligger klos op ad Europas mest værdifulde skatkamre. Og da Kermit bortføres til en sibirisk gulag, hvorefter hans plads i truppen overtages af en lidet troværdig dobbeltgænger, er det længe kun Animal, der synes at ane uråd.

Ricky Gervais og Mupperne i "Muppets Most Wanted" | pr-foto © Disney

Kermits stedfortræder, den nederdrægtige Constantine, er efterlyst som ”verdens førende forbryder”, hvilket han hellere end gerne minder sin håndlanger, Badguy, om. Matt Vogel giver liv og stemme til Constantine, der i bund og grund er Kermit-dukken med lidt kortere krave, en vorte på kinden, tætsiddende øjne og spidst Kaj-næb.

Flere nyere muppetprojekter har lidt under, at bagmændene ignorerer Kermit-figurens unikke appeal og henviser ham til andet eller endog tredje led (værst i ”Muppets Skatteø”, hvor frøen først gør sin entré efter en halv time). Problemet truer også ”Muppets Most Wanted”, der i lange stræk isolerer Kermit fra den egentlige handling og i stedet retter spotlightet mod skurkene.

Matt Vogels præstation som den mageløst skråsikre Constantine er imidlertid så morsom, at man gerne under forbryderfrøen pladsen i solen. Jeg kan i hvert fald ikke stå for Constantines håbløse imitationer af Kermits karakteristiske, kvækkende røst – komplet med halsbrækkende russisk accent – og hans bundløse arrogance, især når det gælder memoriseringen af muppernes navne (”Zongo! Fonzie! Pig!”).

”Pig. Do I wear sign around neck that says BOTHER ME?”
- Constantine til Piggy

Miss Piggy og Constantine i "Muppets Most Wanted" | pr-foto © Disney

Af muppernes hidtidige syv spillefilm ligger denne i stemning og handling tættest på ”Muppet og juvelbanden” (The Great Muppet Caper) fra 1981, der ligeledes var en balstyrig kupfilm i europæisk miljø. (En pudsig detalje: Skurkenes modus operandi i "Muppets Most Wanted" ligger forbløffende tæt op ad Elverhøj-kuppet i "Olsen Banden ser rødt" fra 1976.) Afviklingen af kriminalintrigen gør denne gang filmen lige lovlig plottung og, trods det generelt høje tempo, omstændelig. Særlig den hektiske sidste akt trækker unødigt i langdrag.

Til gengæld virker ”Muppets Most Wanted” mere tro mod Jim Hensons skabninger end sin umiddelbare forgænger, hvor man lidt for tydeligt mærkede, at kun én af de oprindelige dukkeførere (Dave Goelz) er med på nutidens Muppet-hold. Flere af stemmepræstationerne i ”The Muppets" ramte skævt på forbillederne, og Kermit anno 2011 tyngedes af en uklædelig, klynkende melankoli, som figurens iboende charme havde svært ved at trænge igennem, trods manuskriptets oprigtige kærlighed til mupperne og deres univers.

I den aktuelle film udviser den seneste generation af muppeteers et langt sikrere greb om figurernes stemmer, ligesom manuskriptet i højere grad rammer muppernes distinkte personligheder på kornet. Kermit fremtræder atter som sit gode, gamle jeg, og Steve Whitmire, der arvede rollen efter Jim Hensons død i 1990, præsterer mindst ét frustreret temperamentsudbrud, der tangerer klassisk Henson-Kermit.

Tina Fey og Kermit i "Muppets Most Wanted" | pr-foto © Disney

De menneskelige medspillere i ”Muppets Most Wanted” hiver knap så mange point hjem. Ricky Gervais viser kapabelt sangtalent i shownummeret ”I'm Number One”, men hans forlegne facon får ham generelt til at fremstå noget fad og farveløs over for mupperne. Som frø-forlibt fængselsdirektør lades Tina Fey i nogen grad i stikken af sit materiale. Bedst går det for Ty Burrell, der energisk og i den helt rette muppetånd giver stereotyperne fuld skrue som Clouseau-agtig fransk politimand.

Den alenlange liste af one-line cameos spænder fra Christoph Waltz, der danser vals, og Tom Hiddleston (udbryderkonge) til Céline Dion (sig selv) og en gruppe for mig ukendte Disney-teenidoler, der præsenterer sig med ordene: ”We're the Disney synergy party”.

Bret McKenzie, der i 2012 vandt en Oscar for ørehængeren ”Man or Muppet?”, returnerer som sangskriver, og skønt han igen leverer skægge og opfindsomme tekster, når ingen af kompositionerne i ”Muppets Most Wanted” samme niveau som i ”The Muppets”. For eksempel lyder den ellers fængende, discofarvede ”Cockatoo in Malibu” mere som et overskudsnummer fra Flight of the Conchords end en regulær Muppet-sang. (Bonusinfo: Tre af filmens sange er forkortet i biografudgaven, men kan opleves i fuld længde på soundtrackalbummet og i ”The Unnecessarily Extended Cut”.)



Ellers skorter det ikke på henkastede gags og metajokes, hvoraf mange vil stryge hen over hovedet på et børnepublikum (her skydes med spredehagl på bl.a. ”Ondskabens øjne”, ”Borte med blæsten”, ”Jerry Maguire”, ”A Chorus Line” og ”Det syvende segl”). Flere af de vitser, som på den amerikanske blu-ray er genindsat i ”The Unnecessarily Extended Edition”, hører endda til filmens allerskæggeste – hvorfor den lange version paradoksalt nok ikke føles længere end den korte, selv om finalen stadig virker overlæsset.

Dette tyder også på, at det ikke så meget er kvaliteten af humoren, men snarere manuskriptets struktur og klipningens valg, der er de svage led i ”Muppets Most Wanted”. De, som måtte savne noget af den sværmeriske, varme nostalgi fra ”The Muppets” i den nyeste film, kan også trøste sig med, at muppernes emotionelle gennemslagskraft forbliver intakt efter syv film, fire tv-serier og snart fire årtier – selv i en hæsblæsende krimifarce som denne.

Muppets Most Wanted. USA 2014. Instruktion: James Bobin. Spilletid: 103 minutter (dansk dvd); 107/124 minutter (amerikansk blu-ray). Dansk dvd-premiere: 21. august 2014. Distributør: Walt Disney Home Entertainment.

Amerikansk blu-ray/dvd-combo

Dansk dvd

Den danske dvd er venligst stillet til rådighed af Walt Disney Home Entertainment Denmark. Udgivelsen indeholder kun biografversionen og Mickey Mouse-kortfilmen ”No Service” (4 min.).

Den amerikanske blu-ray indeholder foruden biografversionen også ”The Unnecessarily Extended Cut” (124 min.) samt ”The Statler & Waldorf Cut” (et 1 ½ minutters sammenklip). Ekstramaterialet tæller fraklip (10 min.), en sketch med Rizzo the Rat (3 min.) og musikvideoen til ”I'll Get You What You Want (Cockatoo in Malibu)” med Bret McKenzie (4 min.). En dvd og en digital HD-kopi følger med udgivelsen.

Den engelske blu-ray indeholder ikke ”The Unnecessarily Extended Cut”, men har ellers samme ekstramateriale som den amerikanske udgivelse plus ”No Service” og en eksklusiv featurette, ”On-Set with Walter” (8 ½ min.). Den tidligere annoncerede featurette ”Inside the Gulag” (5 ½ min.) er tilsyneladende kun tilgængelig online på Muppets' YouTube-kanal.

Mysteriet om "The Muppets": Hvorfor fa'en kom den ikke i biografen?

I går, 4. juni 2011, fik James Bobins publikums- og anmelderroste "The Muppets" endelig dansk premiere – men med syv måneders forsinkelse og kun på hjemmevideoformaterne dvd og blu-ray.



Hvorfor Disney ikke har fundet dette i særklasse vellykkede comeback for Jim Hensons muppetdukker værdigt til dansk biografdistribution, er jeg langtfra den eneste, som har svært ved at fatte – i hvert fald at dømme efter de mange undrende kommentarer, som jeg har hørt det sidste halve år, hver gang talen er faldet på "The Muppets" og filmens udelukkelse fra det danske marked.

> Stort tema: Hvorfor fa'en kom den ikke i biografen?

Man undrer sig ikke mindst, fordi "The Muppets" faktisk var en pæn publikumssucces i sit hjemland, USA, hvor den fik biografpremiere op til Thanksgiving-weekenden i november 2011. Filmen, som Disney har produceret for beskedne 45 mio. $, indtjente næsten det dobbelte på hjemmemarkedet, nemlig 88,6 mio. $ ifølge Box Office Mojo. Ingen af de fem tidligere Muppet-spillefilm har tilnærmelsesvist opnået samme kommercielle succes i biograføjemed.



På verdensplan har "The Muppets" til dato omsat for 158,4 mio. $, hvilket måske ikke synes prangende i disse "The Avengers"-tider. Men i forhold til filmens budget er resultatet ovenud tilfredsstillende, og med Muppernes fornyede synlighed i medierne og på legetøjsmarkedet kom det ikke som nogen overraskelse, at Disney i marts måned bebudede en kommende "The Muppets 2".

> Se billederne: Brie besøger Muppet-udstilling i New York

Desuden tog kritikerne i USA overordentligt positivt imod filmen: "The Muppets" scorer imponerende 96 % i snit på Rotten Tomatoes, hvormed den rangerer blandt sidste års 20 bedst anmeldte film i Amerika.

Endelig modtog Bret McKenzie ("Flight of the Conchords") i februar en Oscar for sin stærkt iørefaldende softrock-powerballade-pastiche "Man or Muppet?", som indtager en central plads på filmens soundtrack.

"Man or Muppet" af Bret McKenzie – Oscarvinder for bedste sang

I Danmark annoncerede den lokale afdeling af Disney oprindelig, at "The Muppets" ville få biografpremiere den 9. februar. Datoen blev siden skubbet til 23. februar, men da der derefter aldrig kom nogen opfølgende information om filmen fra Disney, gik jeg deres presseafdeling på klingen og fik udstukket følgende nedslående meddelelse:

Vi er glade for den positive interesse, der er for Muppets i Danmark, og vi ser frem til at lancere filmen i Home Entertainment regi senere på året. Walt Disney gør altid hvad der er muligt for at gøre vore produktioner tilgængelige for så mange som muligt, men eftersom vi er så heldigt stillede at have så mange gode produktioner, vil der være tilfælde hvor vi ikke har mulighed for at tilgodese alles ønsker.

Tomme ord og pr-floskler. Mellem linjerne anede man nok, at Disney ikke turde løbe an på, at der fandtes tilstrækkeligt med Muppet-fans i Danmark til at dække udgifterne til en biografpremiere. Og at de måske endda var i tvivl om, hvordan de skulle takle en familiefilm, der bejler mindst lige så meget - om ikke mere - til de voksne blandt publikum.

I april trak jeg igen Disney i ærmet for at få en mere fyldestgørende forklaring på Muppet-mysteriet. Og Jacob Jonsdahl, der er pressechef for Walt Disney Studios Motion Pictures i Danmark, kunne denne gang bekræfte, at målgruppeovervejelser og nødvendigheden af en dansk eftersynkronisering til børnepublikummet spillede ind i Disneys beslutning om at droppe biografpremieren:

»Vi ville gerne have sat 'The Muppets' op i biograferne i skolernes vinterferie, men vi kunne ikke nå at dubbe filmen til dansk på den korte tid, vi havde til rådighed, hvis det skulle gøres ordentligt. Og det ville slet ikke kunne løbe rundt, hvis vi kun udsendte filmen i originalversion til voksne nostalgikere.«

Jason Segel om "The Muppets"' appeal til voksne

Denne sidste påstand fra Disney ignorerer desværre det faktum, at Jason Segel og Nicholas Stollers manuskript til "The Muppets" i udtalt grad spiller på de nostalgiske tangenter. Og de demografiske undersøgelser fra USA viser da også, at kvinder over 25 år var dem, der udtrykte størst forhåndsinteresse for at se den nye "The Muppets".

New York Magazine rammer tilsyneladende hovedet på sømmet, når de skriver om det samlede Muppet-fænomen: "The Muppets are adult entertainment [that] kids like." At den nye films primære målgruppe udgøres af voksne, der - modsat nutidens unge - er opflasket på Jim Hensons oprindelige "Muppet Show" (1976-81), blev understreget, da besøgstallene begyndte at tikke ind. Mere end 65 % procent af de amerikanske biografgængere, der gik ind og så "The Muppets" i premiereweekenden, var over 18 år.

"Muppets fra rummet" (1999): Den fik dansk tale.

Det er desværre ikke usandsynligt, at sporene i Muppet-mysteriet ender foran døren til Disney Studios' hovedkontor i Burbank. Rygtet vil vide, at Disney ikke tillod, at den danske biografpremiere blev udskudt til senere på foråret, idet dønningerne fra den udenlandske medie- og marketingbølge ville være ebbet ud til den tid. Hvorom alt er, må man ærgre sig over, at Disney i Danmark ikke turde give "The Muppets" en chance på det store lærred, når nu andre distributører har vist mod til at udfordre den vedtagne målgruppetænkning.

I maj 2010 valgte SF Film at give stopmotion-filmen "Fantastic Mr. Fox" eksklusiv premiere i to tekstede biografkopier som en gave til instruktøren Wes Andersons (voksne) fans. Samme forår besluttede Sandrew Metronomes hovedkontor at sende Spike Jonzes udpræget voksne børnefabel "Where the Wild Things Are" direkte på video i Danmark. Men Sandrew Metronomes danske afdeling troede på filmens snurrigt-melankolske magi og satte en enkelt 35mm-kopi op i Grand i København. Med over 8.000 solgte billetter nåede denne ene biografkopi at tjene sig hjem.

Sandrew Metronomes filial i Sverige valgte derimod at give "Where the Wild Things Are" biopremiere i en dubbet version til børnepublikummet – og dén gad ingen se.

I denne uge blev "The Muppets" så endelig tilgængelig på det danske videomarked – efter at vi i tre måneder har kunnet hente "The Muppets" hjem (helt lovligt!) fra Region 1, hvor den udkom på dvd og blu-ray 20. marts.

Og så skulle man jo tro, at ventetiden var blevet udnyttet til at få produceret den omtalte danske eftersynkronisering. Men det viser sig, at hverken den danske dvd- eller blu-ray-udgivelse er dubbet til dansk. Det påståede hensyn til børnepublikummet, som ifølge Disneys biografafdeling forplumrede planerne om en biografpremiere, har Disneys dvd-afdeling tilsyneladende været uenige i eller fuldstændig ignoreret.

Ergo giver det nu SLET ingen mening, at Disney i Danmark har syltet "The Muppets" så længe og så grundigt. Det ligner et selvmål af de helt utilgivelige.

OPDATERING 06.06.2012: Jeg har nu fået svar fra Soffy Thompson, som er marketingkoordinator for Walt Disney Studios Home Entertainment i Danmark. Hun kan berette følgende om Disneys bevæggrunde til, at "The Muppets" kun bliver udsendt i originalversion på dvd:

Vi har valgt at holde filmen på original sprog med danske texter, så det er i tråd med The Muppet Show TV serien der også blev vist på original sprog med danske undertexter.


Filmen spiller desuden på serien og vi fører derfor traditionen videre her.

> Christian Monggaards leder om Muppetgate (Information)

"THE MUPPETS": EKSTRAMATERIALE

Til orientering for de, der ikke allerede har hjemkøbt "The Muppets" fra USA, indeholder den danske blu-ray-udgivelse følgende ekstramateriale:

• Bag kameraet: "Scratching the Surface: A Hasty Examination Of The Making Of THE MUPPETS" (16 min.)

• 8 slettede scener med cameooptrædender af bl.a. Ricky Gervais, Danny Trejo og Billy Crystal (i alt 10 min.)

• "Explaining Evil: The Full Tex Richman Song" (2 ½ min.)

• Fraklip: "The Longest Blooper Reel Ever. At Least In Muppet History... We Think" (8 ½ min.)

• Kameratest: "A Little Screen Test on the Way to the Read-Through" (3 min.)

• 7 paroditrailere med Muppets (i alt 9 min.) 

• Ekstra trailere

Trods kvantiteten er der reelt kun tale om ca. tre kvarters materiale, som ligefrem skilter med, at det kun skøjter hen over overfladen uden rigtig at gå i dybden.

Den danske udgave mangler desuden to relativt væsentlige bonusattraktioner fra den amerikanske blu-ray-udgave: nemlig kommentarsporet (103 min.) med Jason Segel, James Bobin og Nicholas Stoller samt den herlige funktion "Disney Intermission" (i alt 20 min.), der fylder skærmen og højttalerne med små gags og specielt indspillede Muppetdialoger, hver gang man sætter filmen på pause.



De tre herrers sludrespor er ikke helt så informativt, som man kunne håbe. Tonen er lovlig tilbagelænet og useriøs, og meget af tiden går med semi-ironiske lovprisninger af andre Disney-produkter og tilfældige poesibogsspørgsmål af typen "hvilken type bil kan du bedst lide?".

Derudover informerer Jason Segel os om, at han foretrækker scener, hvor han sidder eller ligger ned ("I don't like standing and walking much"). Vi får også en anekdote fra indspilningerne om dengang, Segel satte sig på en sofa og røg durk igennem sædet, der var udhulet for at gøre plads til dukkeføreren nedenunder.

Selve filmhåndværket kommenteres kun sporadisk, men vi erfarer da, at dukkeførerne er blevet visket ud digitalt i nogle af filmens mere komplicerede indstillinger, og at Muppet-teatrets kulisse, hvor finalen udspiller sig, blev bygget op omkring den fredede teatersal i Universal-studierne, hvor den oprindelige "Phantom of the Opera" blev indspillet i 1924. Endelig fortæller Jason Segel og Nicholas Stoller, at de arbejdede på manuskriptet til filmen i fire år. I et af de tidlige udkast var mupperne blevet ældre og overvægtige, og nogle var sågar døde. Men dén version blev "alt for deprimerende".

Man kunne have ønsket sig input fra dukkeførerne, som man på intet tidspunkt ser i ekstramaterialet. Men måske skyldes deres fravær et ønske om ikke at ødelægge illusionen?



"THE MUPPETS" - DANSKE FORTILFÆLDE:

James Bobins "The Muppets" (2011) er ikke den første Muppet-spillefilm, der slår en iøjnefaldende bue uden om de danske biografer.

"The Great Muppet Caper" fra 1981 nåede først til Danmark på video i 1990'erne under titlen "Muppet og juvelbanden".

"The Muppets Take Manhattan" (1984) fik dansk premiere på DR1 som "Mupperne indtager New York". Den er senere udsendt på dvd under navnet "Muppets indtager Manhattan".



MERE MUPPETS:

> "The Muppets": Disneys officielle hjemmeside for filmen

> Muppet Studios: Muppernes officielle kanal på YouTube

> "The Muppets - Original Soundtrack": Hør sangene på Spotify

> Muppet Central: omfattende fanforum med masser af artikler og info om Jim Hensons værker

> Videointerview med Jason Segel fra den canadiske radiostation Q - dybdegående og informativt! (YouTube)

Muppets i New York: "Jim Henson's Fantastic World"

Mandag i denne uge debuterede jeg som fast nyhedsoplæser i den 48. udgave af Danmarks bedste filmpodcast, Filmnørdens Hjørne.

Du kan høre Brie give den som Mr. Filmnews fra 05:03 til 14:50:



Til sidst i indslaget nævner jeg, at jeg lige har været i New York City for at se Muppet-udstillingen "Jim Henson's Fantastic World" på filmmuseet Museum of the Moving Image, der ligger i den fredelige bydel Astoria.

Ud over flere af de legendariske hånddukker fra "The Muppet Show", "Sesam, luk dig op" og "Fragglerne" rummer udstillingen et væld af rekvisitter, tidlige figurudkast og kruseduller, sjældne kort- og reklamefilm, plakatdesign og storyboards fra Jim Hensons arkiver. Alt sammen for en entrépris på beskedne 12 dollars (ca. 66 kroner, eller knap to københavnske cafe latte).

"Jim Henson's Fantastic World" løber indtil 16. januar 2012 (OBS! Nu forlænget til 4. marts) og kan varmt anbefales til alle barnlige voksne.

Jeg har set en rigtig Kermit! Godt nok var den kære frø spærret inde i en glasmontre, for at nostalgiske Muppet-fans som undertegnede ikke skulle falde for fristelsen til at lade fingrene befamle den grønne filt.

Den udstillede Kermit-dukke på MoMI er den autentiske model, som Jim Henson førte i midten af 1970'erne. Til Hensons første prototype af frøen, som han lavede i 1955, ofrede han sin mors forårsfrakke. Kermits øjne tilvirkede Jim Henson ud af en overskåret bordtennisbold.

En af mine yndlingsmupper, pianisten Rowlf, her i udgaven fra "The Muppet Show" anno 1976. På udstillingen forbløffes man over, hvor store dukkerne er i virkeligheden – men de skal selvfølgelig også have en hel menneskearm oppe i måsen.

"Fragglerne" fylder desværre ikke meget på Jim Henson-udstillingen i New York. Dog lærte jeg, at de gæve fragglevæsener nær var kommet til at hedde "The Woozles", og at "Fraggle Rock" var den første amerikanske tv-serie, der blev vist bag jerntæppet i Sovjetunionen. Ganske passende for et børneprogram, der havde til hensigt at promovere global forståelse og kommunikation på tværs af forskelle. Her ses Gobo med trubaduren Cantor.

Jæs! The Snouths – også kendt som juhu-pigerne bag ham her:

Mahna Mahna! :-D

OPDATERING 26.01.2012: Spillefilmen "The Muppets" får ikke dansk biografpremiere 23. februar, men udkommer på Region 1 Blu-ray 20. marts. Først den 4. juni 2012 får danskerne lov til at købe filmen på Blu-ray/dvd. Det er en skandale, Disney!!!