I dag udkommer "The Men Who Stare At Goats" på dvd og Blu-ray. Jeg anmeldte Grant Heslovs krigskomedie for Filmmagasinet Ekko, da den havde dansk biografpremiere:
I februar mødte jeg Ewan McGregor i Berlin. Det egentlige emne var "Roman Polanskis Skyggen", men vi fik også tid til at snakke om Ewans samarbejde med Jeff Bridges, alias The Dude, i den film, som Sandrew Metronomes marketingfolk seriøst overvejede at kalde "Gedestirrerne" på dansk i cirka ét minut.
Ewan McGregor livede synligt op, da han fortalte følgende anekdote fra en typisk dag med Jeff Bridges på settet:
Our first scene together was the acid trip scene. That was quite a brilliant baptism to be working with The Dude, pretending we're tripping on acid.
We had to come out of this room into a corridor, and in the room there was this old keyboard, I guess it was a prop. But Jeff went, "Oh man, they put this here for us". He plugged it in, and he started playing all this weird freaky music, like he was tripping on acid, "Ooooooooh yeah, man".
The keyboard had just been put there, because it was in the way! But he thought it was there so that we could prepare ourselves for this weird vibe.
Did he seem like The Dude? Oh yeah. He's definitely The Dude!
Med 14 dæknavne og en IQ på 169 løber Steven Jay Russell sjældent tør for ideer. Hans åleglatte fangeflugter foregår som regel fredag den 13. og er berømte for deres dristighed.
I 1993 spadserede Russell frejdigt ud ad fængslets porte i civilt kluns. I 1996 ringede ”dommer Hearn”, alias Russell, til distriktsadvokaten og forlangte sin egen kaution nedsat. Også dét lykkedes. Samme år farvede han sin fangedragt grøn, så den lignede lægernes kitler; igen vadede han ud for næsen af vagterne.
Steven Jay Russell har også med held foregivet at være aids-patient, advokat, millionær og FBI-agent!
Engelsk filmplakat til "I Love You Phillip Morris" (2009)
For sine serielle udbrydernumre afsoner Russell 144 års fængsel(!), men måske forsødes straffen en smule af, at han i den biografaktuelle komedie “I Love You, Phillip Morris” udødeliggøres af Jim Carrey. En oplagt rollebesætning, og Carrey lægger hele sit vilde hjerte i portrættet, hvad enten han spiller højt bluff eller kigger dybt i Ewan McGregors troskyldige blå øjne.
Russell er dog kun én af mange fusentaster og lurendrejere, som op igennem det 20. århundrede har udnyttet, at mennesker af natur er godtroende væsener – især når de står over for veltalende autoritetspersoner iført uniform og en flot titel. Og med det rette mål af sleben charme og stålsat pokerfjæs er der ikke grænser for, hvad man kan slippe af sted med af flabede ulovligheder.
Jeg har ved flere lejligheder underholdt læserne af Berlingske Tidende, TJECK Magazine og M! med uddrag fra fidusmagernes farverige generalieblade. Her er en række af de frækkeste fupnumre:
WILHELM VOIGT Kaptajnen fra Köpenick
Et af det 20. århundredets første og mest navnkundige bluffnumre fandt sted den 16. oktober 1906 i den berlinske forstad Köpenick. Det er historien om Wilhelm Voigt – skomageren, der ikke blev ved sin læst. I stedet trak han i en ureglementeret militæruniform og marcherede ned til rådhuset, hvor han, under stort ståhej, arresterede borgmesteren og beslaglagde kommunens kassebeholdning. Alt sammen med hjælp fra en deling elitesoldater, han havde mødt på vejen, og som ikke et sekund betvivlede ”kaptajnens” ordrer.
Voigt blev afsløret ni dage senere, men Kejser Wilhelm følte sig øjensynligt så lamslået over skoflikkerens frækhed, at han valgte at benåde ham. Den dristige ”kaptajn”, som nu kunne føje ”folkehelt” til sin levnedsbeskrivelse, havde tidligere afsonet 27 år for rapseri og andre småkriminelle narrestreger. Bonusinfo: Voigt udgav senere en bog, ”Hvorledes jeg blev kaptajn ved Köpenick”, hvor han spottede prøjsernes blinde autoritetstro. Hans levnedshistorie er filmatiseret i 1926, 1931, 1956 og endelig til tv i 1997.
Engelsk filmplakat til "Verden vil bedrages" (1961)
FERDINAND WALDO DEMARA JR. Manden med de tusind navne
På dåbsattesten stod der Ferdinand Waldo Demara Junior, men hamskiftenes mester lystrede mange andre navne. Størst berømmelse vandt han under Koreakrigen i 1950’erne som dr. Joseph Cyr – kirurg i den kongelige canadiske flåde. Demara havde fotografisk hukommelse og kunne lære tykke fagbøger udenad. Derfor var det heller ikke noget problem for ham at operere en kugle ud af en såret mands brystkasse! Efter krigen opfandt Demara løbende nye personligheder, han kunne skærme sig bag, og inden sin død i 1982 lykkedes det ham også at blive præst, endda helt legalt. Bonusinfo: Demara oplevede desuden at se Hollywood-versionen af sit lystløgnerliv, "Verden vil bedrages" (The Great Imposter, 1961) med Tony Curtis i hovedrollen. Men Demara var ikke tilfreds: Han mente, filmen fordrejede sandheden!
GERALD BARNBAUM Skal vi lege doktor?
I 1976 stod farmaceuten Gerald Barnbaum og manglede et job. Han slog op i telefonbogen under rubrikken "Læger", og simsalabim, så hed han pludselig Gerald Barnes, nøjagtig ligesom en doktor i Californien, som ikke anede, han havde fået en dobbeltgænger. Uheldigvis stillede den nye Barnes en forkert diagnose til en diabetiker, som gik hen og døde. Barnbaum fik tre år i skyggen, og hvor ufatteligt det end lyder, åbnede han straks efter en ny praksis i Californien under samme, stjålne navn. Det har siden gentaget sig fire gange, og med sin seneste dom for fangeflugt oven i hatten må Barnbaum mugne i sin celle indtil 2019. "Han vil bare virkelig gerne være læge", udtaler en af de advokater, som har retsforfulgt ham. Bonusinfo: Kvaksalveri er et udbredt problem i dagens USA. For eksempel nåede Dennis Roark fra Michigan at behandle over 1000 patienter og deltage i 200 amputationer og hjerteoperationer, før myndighederne opdagede, at han havde forfalsket sit lægebrev!
ARTHUR FERGUSON Sælges: 1 stk. kongeslot, lettere brugt
Nogle mennesker er bare mere naive end andre. I 1920’erne betalte en glad amerikaner 6.000 pund for den berømte søjle i London, hvorfra søhelten Lord Nelson glor ud over Trafalgar Square. Søjlen står der selvfølgelig endnu, for bondefangeren Arthur Ferguson handlede aldrig med varer, han reelt havde råderet over. Big Ben ”solgte” han for 1000 pund, og kongeslottet Buckingham Palace gik for det dobbelte i forskud. Først da Ferguson prøvede at overtale en skeptisk australier til at købe Frihedsgudinden i New York, smækkede fængselsdøren bag ham. Bonusinfo: Ferguson havde ikke monopol på salget af nationale monumenter i 20’erne. Bl.a. formåede en falsk greve ved navn Victor Lustig at sælge Eiffeltårnet to gange.
Engelsk filmplakat til "Catch Me If You Can" (2002)
FRANK WILLIAM ABAGNALE JR. Fræk, frækkere, frækkest
I 1960’erne tilbagelagde Frank Abagnale Jr. over 3 millioner kilometer i luften, fordelt på 250 flyvninger. Og han betalte aldrig en øre: Han bildte Pan American Airlines ind, at han var pilot, og de gav ham til lov at rejse med som bisidder i cockpittet! Abagnale optrådte også som reservelæge og advokat uden at vide en døjt om medicin eller jura. Inden Frank Abagnale fyldte 21, havde han desuden ageret lærer, fængselsinspektør og FBI-agent samt forfalsket checks for 2,5 millioner dollar. Og ja, det var ham, der blev spillet af Leonardo DiCaprio i Steven Spielbergs ”Catch Me If You Can” (2002). Bonusinfo: Frank Abagnale arbejder i dag som sikkerhedskonsulent for FBI!
”THIERRY HENRY” & ”WILLIAM GALLAS” Falske fodboldstjerner fupper franskmænd
Man griber et kreditkort, går online og booker en stribe femstjernede suiter i Frankrig. Man beder hotelbarerne om at fragte sjældne årgangsvine over til en adresse i London. Så faxer man flotte, men forfalskede bankdokumenter og godkendelsespapirer til hotellerne – signeret ”Thierry Henry” og ”William Gallas”. Indtil videre (august 2007) har de uægte Arsenal-stjerner ribbet 15 franske hoteller for luksusvine til en samlet værdi af over 10 millioner kroner. Og dét uden at sætte et ben i Frankrig. Hurra for internettet! Bonusinfo:Didier Drogba (Chelsea) og Louis Saha (Everton) har også fået misbrugt deres navne af de ukendte plattenslagere.
Bonusbedragere:
JØRGEN VASE SCHMIDT
Også vores eget lille kongerige har platugler i mosen. Mens Frank Abagnale duperede Amerika i 1960’erne, slog Danmarks største bedrager sine folder blandt den sjællandske overklasse. ”Marcel de Sade”, markis og millionærarving, inviterede borgerskabet til de mest guddommelige champagnefester i sin Gentofte-villa, hvor adelsherren præsiderede iført overdådige slængkapper af silke.
I virkeligheden var Jørgen Vase kasserer i et gødningsfirma. Og da hans arbejdsgiver opdagede et underslæb på 16.000 kroner, måtte Vase høfligt meddele, at det korrekte beløb snarere befandt sig i omegnen af 800.000 kroner. Denne indrømmelse kostede ham 4½ år i brummen, hvor han brugte tiden på at læse bøger og ordne fængslets regnskaber.
ELIAH ELLOUK
En israeler ved navn Eliah Ellouk tog til København, og her snørede han et anerkendt advokatfirma, thi han var talte godt for sin sag og havde så fine, falske papirer. Den eksotiske fremmede førte sig frem som milliardær og råvaremægler på Royal Hotel, og advokatkontoret betalte hele gildet – også da Ellouk bestilte to Ferrarier. Israeleren forsøgte at overtage to banker og halvdelen af et børsmæglerfirma, og han var netop ved at købe obligationer for en milliard, da han blev fældet. Ellouk ejede ikke en øre. Men hans advokatven havde to meget røde ører bagefter.
ALAN YOUNG
Hvis man ikke er berømt, kan man da bare lade som om. I San Francisco har den tidligere skraldemand Alan Young gjort det til en slags karriere at overtage berømte jazzmusikeres livshistorie.
Navnet skifter med jævne mellemrum, men metoden forbliver den samme. Young besnærer sine ofre med farverige anekdoter om det vilde jazzliv, og lover at donere spandevis af knitrende dollarsedler til deres galleri/fond/skole. Men ups, han har ”glemt” mappen med alle pengene, så kan de andre ikke lige lægge ud for måltiderne, limousinen, luderne og minibaren?
Næste morgen findes der ingen spor af Young. Kun en regning på størrelse med Empire State Building og en desorienteret massagepige efterladt på det seneste femstjernede luksushotel. Beviset på, at fede, grimme mænd med bumser i hele hovedet også kan bære en vellykket svindel i mål.
STEPHEN WEINBERG
En travl herre, der har optrådt som – hold nu godt fast – konsul, militærattaché, løjtnant i flåden, læge (dér var den igen), embedsmand i udenrigsministeriet, officer i flyvevåbnet, gesandt for den rumænske dronning og sidst, men ikke mindst, fængselsekspert!
38-årige Ewan McGregor er ikke just kendt for at være arbejdssky. På kun 17 år har han medvirket i 40 film, når han ikke lige har stået på teaterscenen eller foran tv-kameraerne.
Hans høje arbejdstempo er årsagen til, at vi netop nu både kan se ham i "Roman Polanskis Skyggen", der havde biografpremiere i torsdags (25. marts), og glæde os til svindlerkomedien "I Love You, Phillip Morris", som kommer halsende bagefter allerede den 15. april.
”De sidste to år har været heftige,” bekræfter McGregor, da jeg møder den skotske skuespiller på Berlinalen i februar 2010.
Inden de sidste to års nonstop-filmmaraton drog han med kollegaen Charley Boorman på et par lange motorcykelodysseer, der førte dem hhv. tværs over Asien og Amerika og ned igennem Europa og Afrika. Det fører til spørgsmålet: Kan Ewan McGregor overhovedet finde ud af at læne sig tilbage og lave ingenting?
”Jeg er ikke fremragende til det," indrømmer han.
"Når jeg arbejder, går det udmærket med at slappe af på mine fridage. Men så tager jeg direkte hjem til mit familieliv med tre børn, kone og hus. Jeg ved ikke, om du har børn, men med tre piger i skolealderen bliver der ikke meget stilletid til far! De skal hele tiden fragtes rundt til det ene og det andet. Og jeg elsker det. Jeg elsker at fordybe mig i dén verden, fordi jeg så ofte er bortrejst på filmoptagelser. Så uanset hvad jeg laver, har jeg altid nok at se til!”
INTERVIEW MED EWAN MCGREGOR OM "SKYGGEN" Polanski spøger i kulissen Brian Iskov i Børsen 23.03.2010
I den biografaktuelle thriller "Roman Polanskis Skyggen" spiller Ewan McGregor den bærende hovedrolle som navnløs ghostwriter. Da Børsen mødte den skotske skuespiller i Berlin, var filmens instruktør også markant til stede, om end kun i ånden. For Roman Polanski sidder stadig i husarrest i Svejts og afventer sin udlevering til USA.
BERLIN □ En mand træder ind i lokalet. Det er ikke Roman Polanski. Den pjuskede frisure, det drengede smil og de klare, blå øjne er umiskendeligt Ewan McGregors.
Den skotske skuespiller besøger Berlinalen for at promovere sin nyeste film. Han er "The Ghost Writer", den navnløse skyggeskribent, der skal hjælpe en tidligere britisk premierminister med at skrive sine erindringer. Adam Lang, spillet af Pierce Brosnan, er dog røget i politisk uføre og gemmer sig for omverdenen i et hus ved stranden.
Brosnan, den tidligere 007, er også rejst til den tyske festival for at møde verdenspressen. Men mest opmærksomhed vækker nu filmens instruktør. Han er den egentlige stjerne, hvilket understreges af, at hans navn indgår i filmens danske titel: "Roman Polanskis Skyggen". Og skønt vi alle ved, at Polanskis deltagelse i Berlinalen er en umulighed, er han til stede alligevel, for det er stort set kun ham, vi taler om. Hans spøgelse fylder rummet ud fra væg til væg.
"Det er sært, at han ikke er her," bemærker Ewan McGregor om sin instruktør, som - i en ironisk spejling af filmens plot - har været under husarrest i en alpehytte siden 4. december. En elektronisk lænke om anklen skal afholde Polanski fra at forlade sit tre etagers feriehjem i Gstaad, mens de svejtsiske myndigheder afgør, om den Oscar-vindende instruktør bag bl.a. "Rosemarys baby", "Chinatown" og "Pianisten" skal udleveres til Los Angeles.
Roman Polanski og Ewan McGregor
Flygtede fra USA
Det californiske retsvæsen ønsker at stille Polanski til regnskab for en 32 år gammel sag, hvor han blev anklaget for at forføre en 13-årig pige efter en fotosession. Polanski erklærede sig skyldig i seksuelt samkvem med en mindreårig, men på domsfældelsens dag, den 1. februar 1978, flygtede han ud af USA. Han har ikke kunnet vise sig i landet siden. I stedet har Polanski tilbragt de sidste tre årtier i sit fødeland, Frankrig, mens han har lavet film i flere europæiske lande.
I september sidste år gik det galt, da Polanski ankom som æresgæst til en filmfestival i Zürich og blev pågrebet af det svejtsiske politi i lufthavnen. Han tilbragte to måneder i en detentionscelle, inden han blev kautioneret for 4,5 mio. $ (ca. 22,4 mio. kr.) og overflyttet til husarrest. Mens hans advokater appellerer den amerikanske dom om udlevering, har Polanski færdiggjort "Skyggen" og tilmed vundet Berlinalens Sølvbjørn in absentia for samme film.
Under festivalen har McGregor og hans kollegaer holdt telefonisk kontakt til deres instruktør for at lade ham vide, hvordan filmen blev modtaget. Men om den 76-årige Polanski trives i sit alpine luksusfængsel, tør skuespilleren ikke svare på.
"Han lyder, som om han har det ok. På den anden side er han ikke den type, der udbreder sig om sine følelser over telefonen. Han er ganske pragmatisk og ligefrem. Jeg holder meget af Roman, men jeg er næppe den, han ville vælge at åbne sit hjerte for. Så godt kender jeg ham ikke."
Til gengæld nød McGregor den luksus at følge Polanski tæt under hele indspilningen, da Skyggen optræder i samtlige af filmens scener. Derfor føler skuespilleren også, at galgenfuglen Polanskis personlighed har smittet af på hans præstation: "Der er meget af ham i den måde, jeg spiller figuren på."
Som et eksempel på Polanskis unikke metode nævner McGregor de yderst kuriøse noter, som instruktøren til tider gav sine skuespillere på settet. Tidligt i filmen besøger Skyggen et bogforlag, hvor en af redaktørerne (Roy, spillet af Tim Preece, red.) tydeligvis mener, at jobbet som Adam Langs ghostwriter burde gå til en anden forfatter.
Uudtømmelig energi
"På et tidspunkt bliver jeg spurgt, om jeg træner, og jeg svarer nej. "Det var ærgerligt, Adam elsker at træne," indskyder Roy og fremturer så: "Faktisk kender jeg en journalist på The Guardian, som går i motionscenter!" På det fjerde eller femte take foreslog Polanski, at Tim skulle være "lettere bevæget", når han sagde replikken. Vi andre kiggede på hinanden og tænkte, "Hvad i alverden mener han?" Men i næste take prøvede Tim at dreje den samme replik i retning af noget hysterisk, som om han var på nippet til at græde - og det fungerede fantastisk! Romans underlige kommentar, der kom fuldstændig ud af det blå, farvede dét øjeblik på en helt genial måde," småjubler McGregor. (Den "bevægede" udgave kan ses i den færdige film, red.)
Ewan McGregor i "Roman Polanskis Skyggen" | pr-foto
Det lyser ud af den 38-årige skuespiller, at han føler det som et særligt privilegium at have en bærende rolle i en film af Polanski.
"Når man modtager et manuskript, hvor afsenderen er Polanski, læser man det på en helt anden måde end sædvanligt," indrømmer han.
McGregor beundrer især den fransk-polske filmmager for hans vidtrækkende overblik og uudtømmelige energi.
Arbejdede i 22 timer
"Polanski er som en maestro, der dirigerer alle elementerne. Han er perfektionist ned til den mindste detalje, og han kan snildt bruge fem minutter på at arrangere nogle flasker, der står ude af fokus i baggrunden af billedet. Han skal helst være involveret i alting," fortæller McGregor om instruktøren, som ofte sås løbe omkring på settet med et bor eller en malerpensel i hånden.
Da Polanskis 9-årige dreng, Elvis, besøgte indspilningerne, genkendte McGregor meget af faderens overskud i sønnen.
"Elvis har altid gang i to eller tre ting på samme tid, han laver musik på sin computer og klipper små film sammen. Jeg tror, Roman på samme måde har været en utrolig energisk lille dreng, og at han har formået at holde fast ved den side af sig selv. På vores første optagelsesdag arbejdede vi i 22 timer, og det fik alles alarmklokker til at gå af, fordi vi frygtede, de næste fire måneder blev lige sådan. Og så ser man ellers Roman, en mand på 76, bare pløje af sted gennem den ene scene efter den anden. Hvis han ikke kører træt, har vi andre heller ingen undskyldning!"
SOLSKIN OVER SILD
Hovedparten af handlingen i "Skyggen" foregår på ferieøen Martha's Vineyard, der ligger ud for Massachusetts på USA's østkyst. Men eftersom Roman Polanski har været efterlyst af de amerikanske myndigheder siden 1978, måtte indspilningen af filmen nødvendigvis finde sted uden for De Forenede Stater.
Den fransk-polske instruktør fandt en brugbar løsning ved Vesterhavet, hvor den tidligere danske ø Sild gør det ud for Martha's Vineyard. Den tyske location bød dog Polanski og hans filmhold på et usædvanligt problem: Solen skinnede for meget!
"Vi havde timet optagelserne på Sild til at få regnvejr, grå himmel og blæst. Men det lykkedes ikke særlig godt, i og med at vi havde strålende vejr det meste af tiden. Derfor måtte vi konstant rykke rundt på vores indspilningsplan. Blandt andet var vi nødt til at flytte nogle scener til Berlin og Peenemünde, mens vi ventede på, at vejret på Sild skulle blive dårligere," fortæller filmens hovedrolleindehaver, Ewan McGregor.
Filmholdets jagt på kulde og rusk blev ikke nemmere af, at det nordfrisiske forår valgte at stå tidligt op i 2009.
"Da vi filmede den første del af scenen, hvor Lang møder nogle demonstranter i en skov, lå der sne på jorden. Men da vi kom tilbage for at fuldføre optagelsen, var alt i skoven sprunget ud. Så vi satte nogle teknikere til at sprøjtemale træerne og græsset med brun maling for at få scenen til at se mere vinteragtig ud," klukker Ewan McGregor og tilføjer: "Med biologisk nedbrydelig maling, naturligvis!"
Ewan McGregor i "Roman Polanskis Skyggen" | pr-foto
Ewan McGregor fortæller om sin hovedrolle: "Skyggen er en meget velskrevet figur i manuskriptet, og jeg kunne tydeligt se ham for mig: Sidst i 30erne, har ikke helt realiseret sig selv, men er tilfreds med sit lod. Jeg lagde især mærke til, hvor uimponeret han synes at være over alting, om det så er folk omkring ham eller den situation, han roder sig ud i. Det gør ham lidt mere flabet, og det kunne jeg godt lide."
Roman Polanski og Robert Harris har skrevet manuskriptet over Harris' bog "Skyggen" (The Ghost) fra 2007. Filmen, der vandt en Sølvbjørn for bedste instruktion ved Berlinalen i februar, har dansk biografpremiere på torsdag. Forinden viser DR2 dokumentarfilmen "Polanski - eftersøgt og eftertragtet" tirsdag kl. 20.50.
ANMELDELSE: Roman Polanskis Skyggen The Ghost Writer (Roman Polanski, 2010) af Brian Iskov, marts 2010
Pressen anklager den britiske eks-premierminister, Adam Lang, for at have tilladt brug af tortur under Irakkrigen. Politikeren tvinges derfor til at holde lav profil på en forblæst amerikansk ø, hvor han arbejder på sine memoirer. En ung forfatter hyres til at assistere ham, efter den tidligere ghostwriter omkom i en mystisk ulykke. Men den nye Skygge føler sig snart mere som detektiv end forfatter, da visse dele af Langs erindringer ikke stemmer overens.
Den ulmende gryde kommer aldrig helt i kog, men Roman Polanski lægger omhu i detaljerne og lokker desuden sine stjerner til at spille bedre end nogensinde før: Selv Jim Belushi (i en kort cameorolle) fornøjer i denne veloplagte og overraskende vittige thriller.
BlåBog:
EWAN McGREGOR
Skotsk skuespiller, født 31. marts 1971.
Uddannet ved Guildhall School of Music and Drama i London.
Filmdebuterede i "Being Human" (1993). Gennembrud med Danny Boyles "Trainspotting" (1996).
Gift med scenografen Eve Makrakis.
ROMAN POLANSKI
Polsk-fransk filminstruktør, producer, forfatter og skuespiller, født 18. august 1933.
Uddannet ved filmskolen i Lodz, Polen.
Debut som spillefilminstruktør med "Kniven i vandet" (1962).
Vandt Oscar og De Gyldne Palmer for "Pianisten" (2002).
Gift med skuespillerinden Emmanuelle Seigner.
… tør jeg ikke garantere, at du finder på Bries Blog-O-Rama. Til gengæld lover jeg dig:
Masser af interviews med kendte filmfolk. Udvalgte biograf- og dvd-anmeldelser. Og en række af de sjoveste, særeste eller bare mest spændende oplevelser, jeg har haft som kulturjournalist i dette årtusinde.
Så flyv med over månen i luftballon. Ræk ud efter stjernerne (hej Brad!) i mine festivalwebcasts fra Cannes og Venedig.
