"Danmark på sengekanten": Ny bog af Brian Iskov (2021)

I dag, tirsdag 16. november 2021, får jeg endelig udgivet min længe ventede bog "Danmark på sengekanten" om 1970'ernes danske erotiske lystspil. Bogen udkommer på BOOK LAB og fås både i standardudgave og som Limited Edition.

"Danmark på sengekanten" har været længe undervejs. Allerede i 2010, efter at jeg havde skrevet "Jakob Stegelmanns Troldspejlet - den store troldspejlsbog", fik jeg ideen til at grave dybere i det bizarre og farverige kapitel af dansk kulturhistorie, som sengekant- og stjernetegnsfilmene fra 1970'erne repræsenterer. Da 50-året for billedpornografiens frigivelse nærmede sig i 2019, og der stadig ikke var andre, der havde beskrevet sengekantfænomenet fyldestgørende, begyndte jeg at pitche ideen til en række forlag. Det lille, prisvindende bogværksted BOOK LAB i Skanderborg var dem, der troede mest på konceptet, og de var også i stand til designmæssigt at forløse de tanker, jeg havde om en flot, taktil og sober coffeetablebog.

Bogen "Danmark på sengekanten" fås i to udgaver:

Standardudgave (345 kroner). Råhvid hardcover i bordeaux smudsbind med udstanset nøglehul.
Køb standardudgaven online hos BOOK LAB

Limited Edition-luksusudgave (995 kroner) i stærkt begrænset, nummereret og signeret oplag. Hardcover med rødt velouromslag og velourbetrukket kassette.
Køb luksusudgaven online hos BOOK LAB

Begge udgaver er på 304 sider og rigt illustreret med ca. 150 billeder, hvoraf flere aldrig før har været offentliggjort. 

"Danmark på sengekanten" kan købes på BOOK LABs hjemmeside og hos boghandlere landet over. Projektet blev delvist crowdfundet via booomerang.dk.

> Læs mere om bogen på kampagnesiden for "Danmark på sengekanten" (booomerang.dk)
> Følg "Danmark på sengekanten" på Facebook

Limited Edition-udgaven af "Danmark på sengekanten" (kun 100 eks.)

Bagsidetekst:

Fra 1970 til 1978 trak sengekant- og stjernetegnserierne fulde huse i biograferne, både herhjemme og i udlandet. De i alt 14 film parrede folkekomedie med sex i et blandingsforhold, man hverken har set før eller siden. Mange kendte navne arbejdede på de erotiske lystspil, og nye stjerner som Ole Søltoft og Birte Tove opnåede idolstatus. Men succesen havde sin pris. For hvor frisindede var danskerne egentlig?
Danmark på sengekanten dykker ned i det unikke fænomen, der opstod i kølvandet på pornoens frigivelse i 1969. Gennem nye interviews, hidtil uset arkivmateriale og mere end 100 udvalgte illlustrationer går bogen tæt på filmene, tiden og de medvirkende: Hvem var de, hvad motiverede dem, og hvilke følger fik det for deres liv og karriere?

Som den stolte forfatter af sengekantbogen vil jeg løbende opdatere dette blogindlæg med links til presseomtale og (forhåbentlig positive) anmeldelser, efterhånden som medierne får øje på udgivelsen.

James Bond•O•Rama podcast 001: "Borte med gæsten" med Rasmus Paaske Larsen

FRA JAMES BOND•O•RAMA.DK



Som noget nyt forsøger James Bond•O•Rama.dk sig nu i podcastformatet.

Emnet for Bond•O•Ramas podcast 001 er romanen "Borte med gæsten" af Mogens Mugge Hansen. Bogen er noget så eksotisk som danskproduceret James Bond-fanlitteratur, der i 1976 opnåede at blive udgivet på et etableret forlag (Chr. Eriksens forlag).

"Borte med gæsten", der primært omhandler Bonds uægte søn, James Suzuki, er ganske uautoriseret, og man må formode, at boet efter Ian Fleming ville nedlægge forbud mod bogen, hvis de kendte til dens eksistens. Projektets tvivlsomme legalitet har dog ikke forhindret Lindhardt & Ringhof i at genudgive "Borte med gæsten" som e-bog i foråret 2017!

”Spionen fra U.N.C.L.E.”: Agent Solos danske mission

En af 1960'ernes tidligste James Bond-imitationer var “The Man from U.N.C.L.E” om et umage amerikansk/russisk spionpar. Den uhøjtidelige tv-serie kom aldrig til Danmark – men det gjorde til gengæld dens hovedpersoner, Napoleon Solo og Ilja Kuryakin, i en for længst glemt knaldroman fra 1967. Bries Blog-O-Rama har læst “Solo i København”

En amerikansk CIA-agent, Napoleon Solo, må modvilligt samarbejde med en russisk KGB-kollega, Ilja Kuryakin, under tressernes kolde krig. Hvordan det umage par løser deres første fælles mission, kan man opleve i filmen ”Spionen fra U.N.C.L.E.” (The Man from U.N.C.L.E.), der får dansk biografpremiere i dag.



Guy Ritchies noget uengagerende 60'er-pastiche er blot det seneste eksempel på en stort anlagt spillefilm bygget over en gammel amerikansk tv-serie, som de færreste i Danmark har set.

NBC's tv-serie ”The Man from U.N.C.L.E.” (1964-68) delte nemlig samme skæbne herhjemme som de samtidige ”Mission: Impossible” og ”Star Trek”, der alle blev vejet og fundet for let af det statslige danske monopolfjernsyn.

Tv-indkøberne i Sverige og Tyskland led ikke af denne berøringsangst over for ”underlødige” underholdningsserier. Derfor måtte danskerne vende deres stueantenner mod syd eller øst, hvis de ønskede at se ”Solo für O.N.C.E.L.” eller ”Mannen från UNCLE”.



Danmarks Radios bestræbelser kunne heller ikke forhindre ”The Man from U.N.C.L.E.” i at dukke op i andre medier herhjemme. Først kom otte spillefilm, der var klippet sammen af dobbeltepisoder fra tv-serien. Disse fik dansk biografpremiere fra 1964 til 1968.

Forlaget Interpresse udgav 12 numre af tegneseriehæftet ”Manden fra U.N.C.L.E.” mellem 1968 og 1970 i tæt samarbejde med et forlag i Sverige (hvor fænomenet jo var kendt fra tv). Disse tegneserier var oprindelig produceret til det amerikanske marked af Dell Comics.

Det danske "Manden fra U.N.C.L.E."-seriehæfte nr. 1 (Interpresse 1968)

Desuden blev ti ud af 23 kioskromaner fra Ace Books om ”Manden fra U.N.C.L.E.” oversat til dansk. Bøgerne udkom på Winthers forlag i 1966-67, og som et kuriosum hæfter man sig ved, at handlingen i en af bøgerne er henlagt til Danmark – et land, hvor Solo og Kuryakins tv-serie slet ikke gik på det tidspunkt!

”Hvis brintbomberne detonerer, så farvel Jylland ...” 

”Hvis brintbomberne detonerer, så farvel Jylland ...” lyder den æggende slaglinje på forsiden af ”Solo i København” (Winthers forlag 1967). ”The Copenhagen Affair”, som originaltitlen lyder, var seriens tredje bog på amerikansk og den syvende i rækken på dansk.

Det kulørte plot, som skyldes forfatteren John Oram Thomas (1906-1992), sender Napoleon Solo og Ilja Kuryakin af sted til Danmark, da ufoer bliver observeret over Jylland. Sporet leder naturligvis agenterne til den infame skurkeorganisation Thrush, der har skandinavisk base i Trørød. Det viser sig, at Thrushs lokale rådsmedlem fremstiller dødbringende flyvende tallerkener i en forladt kalkmine uden for Horsens!

Forsiden til "Solo i København" (Winthers forlag 1967)

“Solo i København” er mildest talt ikke velskrevet, og oversættelsen ved O. Hemmingsen byder på mangen en bedaget flovser a la “Rend mig med dit kørvel”. Men for stedlige læsere er der ikke ringe underholdningsværdi i Solo og Kuryakins møde med Dannevang anno midten af 1960'erne.

"Et pistolløb mod rygsøjlen virker yderst forskelligt på folk. Nu for eksempel filmstjerner - drenge med lakhår og den slags hud, der ligefrem indbyder til et par på snuden - de slår det hen i latter. En vits, en baglæns dobbeltsalto, boinng! Endnu en skurk må bide i gulvtæppet, og derefter er det farvel kammerat og af sted med bankdirektørens datter."

- citat fra "Manden fra U.N.C.L.E.: Solo i København" (1967)

Napoleon Solo og Ilja Kuryakins mission bringer dem først til filmselskabet Paramounts daværende kontor på Gammel Strand i København. Adressen tjener som dække for U.N.C.L.E.'s danske afdeling, ledet af “Mr. Jørgensen”.

I det lyssky Nyhavn får Solo tæv af de lokale gangstere Eiler, Ole, Per og Bjørn, før Kuryakin redder ham. Turen går videre til Århus, hvor taxachaufføren ævler løs om Rebild-festen, inden han sætter Solo af på La Tour, “et stilfærdigt, men fremragende motel”. Ved Solos ankomst til Den Gamle By går handlingen brat i stå, mens forfatteren bruger en halv side på at forklare konceptet bag friluftsmuseet. Først derefter kan Solo nyde en Ceres Pilsner med en gæv, gammel modstandsmand ved navn Sørensen.

Original amerikansk udgave (Ace Books, 1965)

Allerede i det første kapitel, inden Napoleon Solo og Ilja Kuryakin betræder den danske muld, når læseren at runde Kastrup Lufthavn (“uden konkurrence den venligste lufthavn nogetsteds”), Strøget (“Piccadilly, Bond Street og Fifth Avenue lagt efter hinanden”), restauranten Syv Nationer, en sømandsbule på Nyhavn og Hotel Excelsior på Colbjørnsensgade (“hvor maden selv efter Københavns høje standard var fortræffelig, og værelserne både hyggelige og nydeligt indrettede”).

Bogens walisiske forfatter, John Oram Thomas, har tydeligvis gjort sin research og besøgt de mange jyske og sjællandske lokaliteter, han fletter ind i handlingen. Det lykkes ham også at nævne digteren Kaj Munk i forbifarten, mens Solo og Kuryakin kører mod den underjordiske Thrush-base, der gemmer sig et sted ud ad Silkeborgvej.

Bagsideteksten til "Solo i København" (Winthers forlag 1967)

Hvorfor de ansvarlige bag “Manden fra U.N.C.L.E.” valgte at lade Napoleon Solo og Ilja Kuryakin besøge et land, som ikke engang viste deres tv-serie, kan man kun gisne om. John Oram Thomas skrev siden fagbogen “The Giant-Killers” (1975) om den danske modstandsbevægelse, som også spiller en væsentlig rolle i “Solo i København”. Så måske har forfatterens interesse for danske forhold haft indflydelse på valget af location?

Under alle omstændigheder er “Solo i København” en pudsig, lokal fodnote til “The Man from U.N.C.L.E.”-fænomenet – og set med danske øjne er bogen også et sjovere, mere autentisk cheesy nostalgitrip end Guy Ritchies aktuelle filmversion.

---

“Manden fra U.N.C.L.E.”-romaner udgivet på dansk:

1. John Phillifent: Den gale videnskabsmand (The Mad Scientist Affair, da. 1966)
2. Harry Whittington: Dommedag (The Doomsday Affair, da. 1966)
3. John Oram: Kaos (The Stone-cold Dead in the Market Affair, da. 1966)
4. Michael Avallone: Sagen om de tusinde kister (The Thousand Coffins Affair, da. 1966)
5. Peter Leslie: Den radioaktive kamel (The Radioactive Camel Affair, da. 1966)
6. Peter Leslie: Fingeren på himlen (The Finger in the Sky Affair, da. 1967)
7. David McDaniel: Vampyren (The Vampire Affair, da. 1967)
8. David McDaniel: Dagger komplottet (The Dagger Affair, da. 1967)
9. John Oram: Solo i København (The Copenhagen Affair, da. 1967)
10. David McDaniel: Fabelhjulet (The Monster Wheel Affair, da. 1967)

”The Man from U.N.C.L.E.”-spillefilm vist i Danmark:

1. Spioncentralen W.A.S.P. (To Trap a Spy, 1964)
2. Spionaktion U.N.C.L.E. (The Spy with My Face, 1965)
3. U.N.C.L.E. slår til (One Spy Too Many, 1966)
4. U.N.C.L.E., en spion savnes (One of Our Spies Is Missing, 1966)
5. Spionen med den grønne hat (The Spy in the Green Hat, 1966)
6. Håndkantdræberne (The Karate Killers, 1967)
7. Helikopterspionerne (The Helicopter Spies, 1968)
8. Med U.N.C.L.E. i hælene (How to Steal the World,1968)
9. Spionen fra U.N.C.L.E. (The Man from U.N.C.L.E., 2015)

”Spionen fra U.N.C.L.E. (The Man from U.N.C.L.E.) - de hårde fakta

• Under tressernes kolde krig parres en amerikansk hemmelig agent, Napoleon Solo (Robert Vaughn), med en russisk kollega, Ilja Kuryakin (David McCallum). Sammen bekæmper de skurke på vegne af den globale spionorganisation U.N.C.L.E. i tv-serien ”The Man from U.N.C.L.E.” (1964-68), som produceren Norman Felton udviklede for NBC.
• De uhøjtidelige agenteventyr, hvis parodiske islæt blev stærkere i løbet af seriens 105 afsnit, var til dels baseret på en idé af James Bonds skaber, Ian Fleming.
  
• Herhjemme blev ”The Man from U.N.C.L.E.” i sin tid fundet for let af DR (ligesom de samtidige ”Mission: Impossible” og ”Star Trek” i øvrigt). Danskerne måtte i stedet følge agentserien på svensk eller tysk fjernsyn.
  
• En række spillefilm, klippet sammen af episoder fra serien, fandt vej til de danske biografer mellem 1964 og 1968. Disse kan, ligesom tv-serien, købes på dvd fra Storbritannien.
  
• Tv-successen fik også en kortvarig lillesøster, ”The Girl from U.N.C.L.E.” (1966-67), hvor Stephanie Powers spillede agenten April Dancer.
  
• Napoleon Solo og Ilja Kuryakin blev genforenet i tv-filmen ”The Return of the Man from U.N.C.L.E.” (1983).
  
• Spillefilmen ”Spionen fra U.N.C.L.E.” af Guy Ritchie, er løseligt baseret på tv-serien. Filmen har dansk biografpremiere i dag, 3. september 2015.
  
• Tv-seriens stjerner, Robert Vaughn (Solo) og David McCallum (Kuryakin), er i den aktuelle filmversion erstattet af hhv. Henry Cavill og Armie Hammer.
  
• U.N.C.L.E. er et akronym for United Network Command for Law and Enforcement .

Mission Oversæt 007: Problemet med James Bond-nyudgivelserne

Sidste efterår annoncerede forlaget Rosenkilde og Bahnhof, at de ville genudgive samtlige af forfatteren Ian Flemings James Bond-romaner og noveller på dansk. Umiddelbart et prisværdigt initiativ.

> Forlagets pressemateriale om James Bond-serien (pdf)

Serien, der tæller 12 romaner og 2 novellesamlinger, udkom i kronologisk rækkefølge a to omgange i oktober og november 2014. Alle bøgerne blev udstyret med nye forsideillustrationer, designet af Silvana Nikolic, samt udmærkede forord skrevet til lejligheden af den alvidende bondolog Rasmus Paaske Larsen, der til daglig arbejder i Kirkeministeriet.

Rosenkilde og Bahnhofs serie af Ian Fleming-nyudgivelser (2014)

Forlaget fejrede bogrækken med reception, paneldebat og Vesper-cocktails på Holmen Mindship den 27. november. Rasmus Paaske Larsen og Bo Tao Michaëlis diskuterede veloplagt agent 007's litterære meritter, men ét væsentligt punkt forblev uberørt under hele seancen:

At de anvendte oversættelser er af yderst svingende kvalitet.

Rosenkilde og Bahnhof har nemlig valgt at basere hele genudgivelsesrækken på bøgernes danske førsteudgaver. Med en enkelt undtagelse (novellen ”007 i New York”, som aldrig før har været udgivet i Danmark) stammer oversættelserne fra perioden 1953 til 1966, altså samtidig med originaludgaverne. Denne løsning er imidlertid ikke uproblematisk.

Angiveligt skyldes bevarelsen af de oprindelige oversættelser, at forlaget har ønsket at fastholde James Bond-figuren i den koldkrigsæra, som Ian Fleming skrev romanerne i. Set i dét lys kan fordanskningernes i passager noget altmodische sprogbrug ikke nægtes en vis charme. Desværre – og dette er langt mere grelt: Flere af datidens oversættere var med rette berygtede for deres særdeles hårdhændede omgang med romanforlæggene, hvad enten der stod Ian Fleming eller Dostojevskij på bogryggen.

Ny udgave fra Rosenkilde og Bahnhof (2014)
Oversat af Rita Damm med "revisioner" af Rasmus Paaske Larsen

Skræmmeeksemplet i Agent 007-serien er ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” (On Her Majesty's Secret Service, org. 1963), der ellers er en af Ian Flemings mest læseværdige Bond-bøger. Men både den danske førsteudgave og den aktuelle nyudgivelse er voldsomt amputeret i forhold til Flemings engelske original.

Rita Damms ufølsomme og uelegante bearbejdelse fra 1963 buldrer hovedløst igennem teksten og springer ofte over hele afsnit uden at blinke. Hastværket går især ud over de berømte, beskrivende passager, hvor eks-journalisten Fleming folder sin detaljerige fortællestil, the Fleming sweep, ud i fuldt flor. Damms danske skamhugning udvander Flemings prosa til det rene ingenting. Dermed fordufter meget af meningen med overhovedet at gøre Ian Flemings samlede værker tilgængelige på dansk.

Allermest forstemmende er det dog, at Rosenkilde og Bahnhof undlader at gøre opmærksom på, at det er en drastisk forkortet udgave af ”I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste”, som læseren holder mellem hænderne. Hverken forlagets hjemmeside, pressematerialet eller Rasmus Paaske Larsens otte sider lange forord nævner dette forhold, endsige bogens danske udgivelseshistorik, med så meget som ét bogstav.

Genudgivelse fra Forum (2002), nyoversat af Claes Johansen

Sagen er desto mere absurd, idet der faktisk foreligger en glimrende – uforkortet – dansk oversættelse af netop ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”. Claes Johansen nyoversatte bogen i fuld længde, da forlaget Forum genudgav denne titel og ”Goldfinger” i 2002. Som man vil se af nedenstående eksempler, er Claes Johansen helt anderledes loyal mod Flemings omhyggelige, til tider omstændelige stil, som han formidler med fingerspidsfornemmelse og respekt for originalens tone. Men denne version har Rosenkilde og Bahnhof altså vraget til fordel for et sjusket og bedaget kondensat – også selv om forlaget var gjort bekendt med eksistensen af Johansens oversættelse.

Claes Johansen skrev endda i januar 2003 en kronik til Berlingske Tidende, hvor han causerede over de tidligere lemfældige fordanskninger af agent 007's romaneventyr. Her argumenterede Johansen for, at brugen af udeladelser i oversættelser er en højst utidssvarende makrostrategi:

”Det første sæt af danske oversættelser reflekterer sandsynligvis den måde, Bond-bøgerne i sin tid blev læst på af engelske skoledrenge – man springer hen over de kompakte, deskriptive passager for at nå frem til den næste pige med silkestrømper og brystholder, det næste slagsmål eller den næste elektroniske himstregims. Men den form for læsning giver ingen mening i år 2003, hvor letpåklædte piger, ultravold og ”gadgets” er blevet hverdagskost. […] I stedet kan man give sig god tid, snuppe en dyb indånding foran hvert nyt, koncentreret afsnit og så dykke ned i Flemings særegne univers.”

> KRONIK: Om at oversætte 007 (Claes Johansen 12.01.2003, Berlingske.dk)

---

Mission Oversæt 007: Tekstanalysen

En gennemgang af nyudgivelserne fra Rosenkilde og Bahnhof afslører, at den ”sproglige revision” af teksterne, som forlaget henviser til, mestendels beløber sig til ren kosmetik (som f.eks. at ændre stavemåden af ”silhouet” til ”silhuet”). Kun i ”Man lever kun to gange” (You Only Live Twice, org. 1964) har Rasmus Paaske Larsen haft held til at indføje et par væsentlige sider, som manglede i tidligere danske udgaver.

Allerede fra begyndelsen af ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” bemærker man slående forskelle udgivelserne imellem.

Fra Ian Flemings hånd rummer det indledende kapitel 2833 ord. Claes Johansen har brugt 2881 ord på at fordanske denne tekstmængde, mens Rita Damm tromler igennem kapitlet og nøjes med 2257 ord. Det svarer til 78 % af Johansens tekstnære oversættelse og 79 % af Flemings original.

Dansk førsteudgave af "On Her Majesty's Secret Service" fra Skrifola (1965)
Oversat af Rita Damm

Den udgave, som Rosenkilde og Bahnhof nu har sendt på markedet, mangler altså 21-22 % af indholdet i første kapitel alene. Tag for eksempel åbningssiden, hvor Fleming malerisk skildrer farverne, lydene og menneskene på en strandpromenade:

It was one of those Septembers when it seemed that the summer would never end.The five-mile promenade of Royale-les-Eaux, backed by trim lawns emblazoned at intervals with tricolour beds of salvia, alyssum and lobelia, was bright with nags and, on the longest beach in the north of France, the gay bathing tents still marched prettily down to the tide-line in big, money-making battalions. Music, one of those lilting accordion waltzes, blared from the loudspeakers around the Olympic-size piscine and, from time to time, echoing above the music, a man's voice announced over the public address system that Philippe Bertrand, aged seven, was looking for his mother, that Yolande Lefevre was waiting for her friends below the dock at the entrance, or that a Madame Dufours was demanded on the telephone. From the beach, particularly from the neighbourhood of the three playground enclosures -'Joie de Vivre', 'Helio' and 'Azur' - came a twitter of children's cries that waxed and waned with the thrill of their games and, farther out, on the firm sand left by the now distant sea, the shrill whistle of the physical-fitness instructor marshalled his teenagers through the last course of the day.It was one of those beautiful, naive seaside panoramas for which the Brittany and Picardy beaches have provided the setting - and inspired their recorders, Boudin, Tissot, Monet - ever since the birth of plages and bains de mer more than a hundred years ago.

Samme side er i den danske nyudgivelse kogt ned til otte linjer:

James Bond sad i dybe tanker og betragtede solnedgangen over den kilometerlange strandpromenade ved Royale-les-Eaux med alle det mondæne badesteds velholdte plæner og blomsterbede i tricolorens farver, de kulørte vimpler og muntert spraglede badekabiner, de larmende højttalere omkring svømmebassinerne, børnenes glade skrig fra de indhegnede legepladser og svømmelærerens ude fra vandkanten, hvor dagens sidste teenage-hold var ved at slutte af.

Eksempler fra bogens senere kapitler viser også, hvor meget fattigere Rita Damms oversættelse er i forhold til Ian Fleming og Claes Johansens udgaver. Det er mildest talt en ommer – og en ærgerlig skønhedsplet på en ellers velment genudgivelsesplan.

Forståelsesnøgle:
Engelsk original (Ian Fleming 1963)
Rosenkilde & Bahnhofs udgivelse (Rita Damm 1963, ”sproglig revision" ved Rasmus Paaske Larsen 2014)
Forums udgivelse (nyoversat af Claes Johansen 2002)

---

Uddrag af kap. 9, ”Irma la Knap så Douce” (Irma la Not so Douce)
Her smile was an oblong hole without humour or welcome […]
Hendes smil var uden varme [...]
Hun smilede, men smilet var bare et rektangulært hul uden humor og imødekommenhed […]

Uddrag af kap. 10, ”Ti flotte piger” (Ten Gorgeous Girls)
Blofeld had certainly spent money on his eyrie. Their three tables, in a remote corner by the long, curved, curtained window, occupied only a fraction of the space in the big, low, luxuriously appointed, mock-German baroque room, ornate with candelabra suspended from the stomachs of flying cherubs, festooned with heavy gilt plaster-work, solemnized by the dark portraits of anonymous noblemen. 
Blofeld havde bestemt ikke sparet på skillingerne! Spisesalen var luksuriøst indrettet med stuk på loftet, svære kandelabre og malerier på væggene.
Blofeld havde unægtelig brugt en masse penge på ørnereden her. Det lille selskabs tre spiseborde, der stod i hjørnet ovre ved det lange, buede vindue, optog kun en brøkdel af pladsen i den store, lavloftede, luksuriøse stue. Stilen var tysk pseudo-barok med træudskæringer og lysekroner hængende ned fra maven af flyvende keruber. Brede, forgyldte gipspaneler med guirlandemønstre løb langs lofterne, og på væggene hang mørke portrætter af unavngivne adelsmænd.

Uddrag af kap. 12: ”To gange lige på vippen”/”Lige ved og næsten ...” (Two Near Misses)
… the terrified novice who, with stuck-out behind, stemmed his way down, his skis angled and edged like a snow-plough, with occasional straight runs diagonally across the polished slope - dashing little sprints that usually ended in a mild crash as he ran off the flattened surface into the thick powder snow that edged the wide, beaten piste.
… den rædselsslagne nybegynders akavede snepløjning, der i reglen endte med en tur i snedyngen langs den glatte løjpe.
… den skræmte nybegynder, der slæbte stavene efter sig i et eneste langt forsøg på at bremse, mens hans ski stod i en spids vinkel som skovlen på en sneplov, og turen gik frem og tilbage på tværs af den glatte piste – små livlige sprint, der i reglen endte i et par kolbøtter, når pistens glatte overflade pludselig holdt op og blev til tyk, grynet sne.

Engelsk førsteudgave (Pan Books 1963)

---

Forlaget Rosenkilde og Bahnhof genudgav Ian Flemings første syv James Bond-bøger på dansk den 15. oktober 2014. De resterende syv titler i serien udkom den 17. november 2014.

Titlerne i serien:
1. Casino Royale (Casino Royale, org. 1953 – tidl.: Banko for døden)
2. Lev og lad dø (Live and Let Die, org. 1954 – tidl.: Blodig vej til Jamaica)
3. Moonraker (Moonraker, org. 1955 – tidl.:Agent 007; James Bond og Tordenkilen)
4. Diamanter varer evigt (Diamonds are Forever, org. 1956 – tidl.:Agent 007 spiller højt)
5. Kærlig hilsen fra Kreml (From Russia with Love, org. 1957 – tidl.: Agent 007 jages; Med russisk kærlighed
6. Dr. No (Dr. No, org. 1958 – tidl.:Agent 007 operation mord)
7. Goldfinger (Goldfinger, org. 1959 – tidl.: Døden må vente; Agent 007 kontra Goldfinger)
8. Strengt fortroligt (For Your Eyes Only, org. 1960)*
9. Kodenavn Thunderball (Thunderball, org. 1961 – tidl.: Domino; Agent 007 i ilden)
10. Spionen der elskede mig (The Spy Who Loved Me, org. 1962 – tidl.: Jeg elskede James Bond)javascript:void(0);
11. I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste (On Her Majesty's Secret Service, org. 1963 – tidl.: Spillet er ude, James Bond)
12. Man lever kun to gange (You Only Live Twice, org. 1964 – tidl.: Du lever kun to gange, James Bond)
13. Manden med den gyldne revolver (The Man with the Golden Gun, org. 1965)
14. Octopussy (Octopussy and The Living Daylights, org. 1966 – tidl.: 100.000 er budt, James Bond)*

* novellesamling

---

STORT JAMES BOND-TEMA PÅ BRIES BLOG-O-RAMA:

• Brie møder George Lazenby
• 007-biler i London: Brie besøger "Bond in Motion"
• "Designing 007": Fotoreportage fra udstillingen på Barbican
• Hør Filmnørdens Hjørnes store James Bond-podcast fra 2012
• From Denmark with Love: Brie interviewer Bond-casteren Debbie McWilliams
• "Bond om Bond": Brie anmelder Sir Roger Moores nye bog
• Dagbog fra et rekordforsøg: Reportage fra Bio City Odenses 007-maraton i 1999
• John Barry 1933-2011: Den lækre lyd af luksus
• En helt igennem almindelig skotte: Portræt af Sir Sean Connery
• Læs om mit møde med Daniel Craig (Cowboys & Aliens)

Boganmeldelse: "Reflections: An Oral History of Twin Peaks"

Det er ikke kun her på Bries Blog-O-Rama, at Twin Peaks-feberen er blusset op igen i forbindelse med blu-ray-udgivelsen af ”Twin Peaks: The Entire Mystery”. Denne sommer byder også på to spritnye bøger, der ser tilbage på Mark Frost og David Lynchs 24 år gamle tv-fænomen.

Ultimo august udkommer Andreas Halskovs bog ”Paradoksets kunst – David Lynch og hans film” på Turbine forlaget, hvor forfatteren anlægger en akademisk vinkel på ”Twin Peaks” og andre Lynch-værker. Men i dag skal det handle om den engelsksprogede bog "Reflections: An Oral History of Twin Peaks", som udkom den 15. juli på forlaget short/Tall press. Lad det være sagt med det samme: Brad Dukes' bog er et absolut must for alle Peaks-fans.

”Reflections: An Oral History of Twin Peaks” må være den hidtil grundigste og mest detaljerede krønike over ”Twin Peaks”-serien og dens tilblivelse. Gennem tre år har Brad Dukes utrætteligt opsøgt mere end 100 af de personer, der var med til at skabe serien foran og bag kameraet. Nogle af dem har endda stillet sjældne privatfotos fra optagelserne til rådighed for bogen.

Galleriet af interviewpersoner favner bredt, så både teknikere, talentagenter og tidligere network-folk kommer til orde. Alle væsentlige skuespillere pånær Lara Flynn Boyle og David Duchovny giver deres besyv med, og Brad Dukes har også været så priviligeret at få Mark Frost til at deltage i projektet. Ikke overraskende glimrer David Lynch ved sit fravær, men kender man Lynch ret, ville han næppe have sagt meget brugbart alligevel. (Ifølge et interview med Brad Dukes var Lynch tæt på at bide på krogen, men valgte altså i sidste ende at takke nej.)

> Læs interview med forfatteren Brad Dukes (Welcome to Twin Peaks.com)

De mange indsamlede udsagn er stykket sammen til en mosaik, som tegner et kronologisk billede af ”Twin Peaks” og seriens udvikling set indefra. Tidslinjen spænder fra det første møde mellem Mark Frost og David Lynch i 1985 til den drastiske implosion af seriens anden sæson i 1991. (Den efterfølgende spillefilm, ”Twin Peaks – Laura Palmers sidste dage”, som Lynch lavede uden Frost i 1992, berøres kun kursorisk.)

Bogens forfatter flankeret af Sheryl Lee (Laura Palmer) og Ray Wise (Leland Palmer) | pr-foto

I koret af stemmer i ”Reflections” aner man nogle gennemgående refræner, som alle synger med på. Ét af dem lyder, at det var en genistreg at sætte Mark Frost og David Lynch sammen.

Den erfarne tv-forfatter Mark Frost har alle dage stået i skyggen af Lynch, når talen faldt på ”Twin Peaks” (se bare, hvordan flere danske dagblade for nylig henviste Frost til en sølle parentes i deres omtaler af blu-ray-boksen). Derfor tjener det ”Reflections” til ære, at den netop fremhæver styrken af kombinationen Lynch og Frost. I mødet mellem de to opstod en unik synergi, hvor David Lynchs skæve ideer og Mark Frosts greb om tv-mediets fortællestrukturer berigede hinanden.

”I do credit Mark Frost for keeping David's genius accessible in that pilot and bringing him to earth a bit. I think that's a dance they did so brilliantly: their collaboration of grounding and extraordinary inspired weirdness.” 

- Todd Holland, episodeinstruktør på ”Twin Peaks”

”Reflections” sætter en fed streg under Mark Frosts væsentlige bidrag til ”Twin Peaks” som seriens medskaber og tovholder – det, man i dag ville kalde showrunner. Mange vil nok blive overrasket over at læse, at David Lynch var væk under størstedelen af første sæson, mens Frost var på settet hver dag for at holde opsyn med produktionen. Det var også Frost, der sikrede kontinuiteten ved at lave den sidste gennemskrivning af samtlige manuskripter.

Bond 50: Boganmeldelse - "Bond om Bond" af Roger Moore

Ikke overraskende har "Skyfall" og James Bond-filmseriens 50 års jubilæum givet anledning til en sand flodbølge af nye bøger, der med vekslende held tærsker langhalm på Ian Flemings hemmelige agent.

Ud over den sædvanlige, autoriserede souvenirbog med Greg Williams' bag kulisserne-fotos er det i forvejen velforsynede marked blevet oversvømmet af mere eller mindre lødige udgivelser, der hægter sig på "Skyfall" og jubilæumsvognen. Alt fra James Bond-filmenes danske vinkler over Bond-musikken til opsamlinger af gamle magasinartikler er blevet støvet af, og det kræver sin mand (m/k) at bevare overblikket over, hvilke bøger der reelt er værd at bruge penge på.

Umiddelbart ser Taschens 600 sider tykke sofabordsmursten ”The James Bond Archive” ud til at besidde mest pondus og luksuriøs nørdappeal, mens de mere nøjsomme fans vil være tilfredse med den langt billigere ”Bond om Bond”, som Nyt Nordisk Forlag udgiver på fredag. Den gennemillustrerede hardcoverbog, der ser tilbage på Bond-filmseriens første halve århundrede, mangler ganske vist Eon Productions' officielle stempel. Til gengæld kan ”Bond om Bond” bryste sig af være signeret af en ægte agent 007. Ifølge titelbladet skyldes teksten ”Roger Moore med Gareth Owen”.



Sir Roger Moore har tidligere demonstreret, at han ikke er uden evner som skribent. For eksempel er hans dagbog fra indspilningen af ”Lev og lad dø” (1973) absolut læseværdig. Dog tyder de mange opremsninger af nørdet detaljeviden i ”Bond om Bond” på, at ghostwriteren Gareth Owen har leveret det skrivemæssige rugbrødsarbejde, hvorefter den nu 85-årige Moore har strøet sine muntre minder og selvironiske kommentarer ud over siderne. Gareth Owen er i øvrigt daglig leder af Roger Moores produktionsselskab på Pinewood Studios – Bond-filmenes traditionelle hjem gennem mange år.

Problemet med de fleste 007-relaterede bogudgivelser er, at det efter 50 år er svært, for ikke at sige næsten umuligt, at fortælle noget epokegørende nyt om Bond-fænomenet. Hardcore fans som undertegnede bør heller ikke forvente verdensomstyrtende overraskelser af ”Bond om Bond”, der inddeler sin gennemgang af filmene i sektioner efter emne: skurkene, pigerne, hjælpemidlerne, bilerne, optagestederne og så fremdeles. Omend hverken ”Never Say Never Again” (1983) eller farceversionen af ”Casino Royale” (1967) får mere end kursorisk omtale i ”Bond om Bond”, tjener det til bogens ære, at den overhovedet anerkender eksistensen af de to Bond-film, som er produceret uden for Eons regi.

Bogens stærkeste kort er det omfattende visuelle materiale. Layoutet er rent og overskueligt, og selv om mange af de viste billeder er velkendte, formår ”Bond om Bond” også at fiske et par sjældent sete fotos op af gemmerne. Et gulnet avisudklip på side 19 viser en lidt beklemt Moore anno 1972 i frisørstolen, efter at Bond-producerne, Albert R. Broccoli og Harry Saltzman, har beordret deres nyslåede 007 til at få sig en mere mandhaftig frisure (”We think Bond looks more masculine with his hair cut to a reasonable length”!). De britiske avistegneres bidende satirer over Moores fremskredne alder i hans senere Bond-film (s. 158-159) tager skuespilleren naturligvis med højt humør i de tilhørende billedtekster.

Flere passager i ”Bond om Bond” er rene gentagelser fra Roger Moores selvbiografi, ”My Word is My Bond” fra 2008, som ligeledes var krediteret til ”Roger Moore med Gareth Owen”. Men eftersom denne aldrig er blevet oversat til dansk, går genbruget såmænd an. Yndere af Moores patenterede onkelhumor får i hvert fald valuta for pengene, når han med jævne mellemrum genfortæller røverhistorier og practical jokes fra diverse Bond-sets eller udbreder sig om sine egne talentmæssige utilstrækkeligheder. Læseren hører uden videre Sir Rogers joviale røst for sit indre øre, når blikket falder på sætninger som: ”Jeg var med i et par såkaldte ”mirakel-film”. Det vil sige, at det var et mirakel, hvis nogen fik dem set”.

Desuden erfarer læseren af "Bond om Bond" blandt andet, at den famøse Lotus Esprit fra "Spionen der elskede mig" (1977) jævnligt satte ud på grund af drænede batterier og en overophedet motor; at Sean Connerys Bond begår en fodfejl, når han vil have sin sake serveret varm i "Du lever kun to gange" (1967); at Roger Moores prangende Davidoff-cigarer ikke var inkluderet i hans Bond-kontrakt, som rygtet ellers lød; og at Timothy Dalton nedlagde veto, da kostumedesigneren på "Licence To Kill" (1989) - den samme, som klædte "Miami-patruljen" på - ville hælde Bond i et pastelfarvet sæt tøj.

Roger Moore om sin selvbiografi "My Word is My Bond":

Den danske oversættelse af ”Bond om Bond” er nogenlunde hæderlig, om end en smule utidssvarende i sit sprogbrug. Desværre bærer teksten flere steder præg af, at oversætteren tilsyneladende ikke er fortrolig med Bond-filmene eller besidder nogen indgående viden om filmtekniske termer. Bond-seriens scriptgirl, June Randall, optræder således i bogen som ”manuskriptkonsulent”, hvilket må være en misforstået fordanskning af det engelske begreb ”script supervisor”. Andetsteds oversættes ”editor” til redaktør, selv om der er tale om en filmklipper. En typisk, men ikke desto mindre irriterende brøler.

Der rodes desuden lidt rundt i de danske tv- og filmtitler: ”Moonraker” optræder under sin oprindelige romantitel ”James Bond og Tordenkilen”, ligesom oversætteren forveksler tv-serien ”The Avengers”, som aldrig blev vist i Danmark, med den langt senere spillefilmversion, der i danske biografer bar undertitlen ”Hævnere i kjole og hvidt”. Og så er hverken ”The Saint” eller ”L'année dernière à Marienbad” udstyret med deres danske navne (hhv. ”Helgenen” og ”I fjor i Marienbad”). En række fejlstavede personnavne (hvor f.eks. Irving G. Thalberg omdøbes Thalbard, og Denise Richards pludselig hedder Williams) forstyrrer også læseoplevelsen til en vis grad. Om disse smuttere stammer fra bogens engelske originaludgave eller er opstået i bearbejdelsen til dansk, tør jeg ikke sige, men en filmkyndig korrekturlæsning ville under alle omstændigheder have fanget flere skønhedspletter.

Alt i alt gør ”Bond om Bond” udmærket fyldest som en uhøjtidelig og let læst indføring i James Bonds filmiske univers. Ud over tilhængere af Roger Moore vil jeg mene, at bogen egner sig bedst til de afslappede 007-fans, som enten er relative novicer ud i Bond-fænomenet eller endnu ikke mestrer det engelske sprog godt nok til at kaste sig over mere udtømmende værker som f.eks. Taschens førnævnte udstyrsstykke "The James Bond Archive", den uomgængelige ”James Bond: The Legacy” og lignende udgivelser, som det aldrig ville kunne betale sig at oversætte til det danske marked. Men mon ikke superfansene også ender med at købe ”Bond om Bond” alligevel bare for at have den stående på hylden?

”Bond om Bond: Den ultimative bog om 50 år med Bond-film”
Af Roger Moore med Gareth Owen
Oversat fra ”Bond on Bond: The Ultimate Book on 50 Years of Bond Movies” af Ursula Baum Hansen
224 sider, farver
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgiver: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Udgivelsesdato: 26. oktober 2012
ISBN 978-87-17-04294-0

Ny bog: "Star Wars™ år for år: En visuel krønike" (2012)

I dag, tirsdag 9. oktober 2012, udkommer luksusbogen "Star Wars™ år for år: En visuel krønike" på forlaget Alvilda.

Det 328 sider tykke, rigt illustrerede opslagsværk er oversat fra den engelske originaludgave ("Star Wars™ Year by Year: A Visual Chronicle") af mig, Brian Iskov. Den danske bearbejdelse indeholder desuden eksklusivt materiale, som er produceret specifikt til det danske marked og ikke findes i andre udgaver af bogen.  

> Download smagsprøve på "Star Wars™: År for år - en visuel krønike" som pdf

PRESSEMEDDELELSE:

I maj 1977 udsendte George Lucas sin episke ”rumopera” Star Wars (på dansk: Stjernekrigen) i biograferne. Filmen var en spektakulær omskrivning af de fantastiske science fiction-, rum- og 2. verdenskrigsfilm, der havde tryllebundet ham som barn i 1950'ernes Californien. Det eventyrlige Star Wars-univers tog verden med storm, og filmens eksplosive succes skabte et nyt fænomen i Hollywood: blockbusterfilm.

Over de næste seks år, hvor to fortsættelser fulgte, udviklede Star Wars sig til en magtfuld franchise og inspirationskilde. Filmene affødte en hel industri af sideprodukter i form af bøger, tegneserier, computerspil, legetøj, licensvarer og samlerobjekter.

Med årene er Star Wars blevet en så indgroet del af vores kollektive psyke, at verdens magthavere har defineret sig selv gennem referencer til Stjernekrigssagaen. Jediisme er endda blevet foreslået som en ny religion. Vores kulturelle og sociale forståelsesrammer er efterhånden så gennemsyrede af Star Wars, at George Lucas' rumsaga har påvirket begivenhederne i den virkelige verden i lige så høj grad, som de har påvirket fiktionen.

”Star Wars™ år for år: En visuel krønike” sætter Stjernekrigssagaen ind i denne fascinerende kontekst ved at lade verdensbegivenheder udspille sig side om side med Star Wars' tidslinje. Bogens månedsopdelte opsætning gør det muligt at opdage slående og indsigtsfulde sammenhænge mellem fiktionen og virkeligheden – og dermed opnå en større forståelse af processen bag en af alle tiders mest populære og indflydelsesrige filmsagaer.

Over et spænd på næsten 100 år fortæller ”Star Wars™ år for år: En visuel krønike”, hvordan George Lucas realiserede sin drengedrøm om at skabe en moderne eventyrmytologi. Bogen gennemgår de mange inspirationskilder bag Stjernekrigssagaen – fra Jens Lyn til Muppet Show – og giver et unikt indblik i filmskabelsens prøvelser og udfordringer.

I sin stræben efter perfektion har George Lucas revolutioneret visuelle effekter på film, og de fleste moderne blockbustere står i dyb gæld til hans stilskabende effektfirma, Industrial Light & Magic. De teknologiske landvindinger, som var nødvendige for at realisere Stjernekrigssagaen, har også gjort Lucas til pionér inden for digitaliseringen af filmmediet: Han var blandt de første, der gik bort fra celluloidfilm og over til digital produktion.

Undervejs opridser bogen mere end 50 års rumfartshistorie, global storpolitik, teknologi og populærkultur, ligesom udviklingen inden for underholdningsformater – såsom videomaskiner, computerspil og biografteknik – kortlægges i tekst og billeder. Bogens forfattere, de anerkendte Star Wars-eksperter Ryder Windham, Daniel Wallace og Pablo Hidalgo, blotlægger også overraskende forbindelser til et væld af tilsyneladende ubeslægtede øjeblikke i verdens- og kulturhistorien; bl.a. til den jubilerende James Bond-filmserie.

De 328 sider i coffeetable-format er rigt illustreret i farver med sjældne billeder fra filmoptagelserne, smukke konceptmalerier, designstudier, håndskrevne manuskriptsider, film- og reklameplakater samt eksempler på Star Wars som tegneserie. Også LEGO™-figurer, Star Wars-frimærker og interne julekort fra Lucasfilm er optrykt i ”Star Wars™ år for år: En visuel krønike”, der udgives på dansk med stift bind i en attraktiv, robust kassette med sølvfolietryk.

Til de, der ønsker at fordybe sig yderligere i Star Wars-universet, har Forlaget Alvilda udgivet ”Star Wars™ - Den usynlige fjende - Den ultimative illustrerede guide”, hvor detaljerede fotografier med et væld af noter giver et uovertruffent indblik i første episode af Star Wars-sagaen. Filmen fik repremiere i biograferne i 2012.

Ryder Windham, Daniel Wallace og Pablo Hidalgo:
"Star Wars™ år for år: En visuel krønike"
Billedbog, 328 sider
På dansk ved Brian Iskov
ISBN: 9788771052602
Vejl. pris: 499,95 kr.
Udkommer 9. oktober 2012 på Forlaget Alvilda