Under overskriften
"Make it again, Sam!" præsenterer DFI's hjemmeside i dag en artikel om de efterhånden mange danske spillefilm, der bliver forsøgt genindspillet i USA.
Min ærede kollega
Eva Novrup Redvall har blandt andet talt med
Nikolaj Arcel (
"Island of Lost Souls"),
Henrik Ruben Genz (
"Terribly Happy") og flere af de producere, der pt. arbejder på amerikanske remakes af deres egne film.
>
Eva Novrup Redvalls artikel (DFI 20.04.2010)
Jeg iler med at tilføje, at jeg tidligere har skrevet en større, detaljeret artikel om dansk-amerikanske remakes for Børsen i december 2009. Her får du bl.a. listen over de danske titler, som er ved at blive kørt igennem Hollywoods kopimaskine. Der er flere, end man umiddelbart tror! [OPDATERING: Artiklen kan læses længere nede i dette indlæg.]
Desuden ser produceren
Michael Obel tilbage på de fejl, han og
Ole Bornedal begik, da de lavede
deres amerikanske flop-version af
"Nattevagten". Og endelig besvarer artiklen spørgsmålet:
Hvilken dansk film er den eneste, der har hele to remakes i produktion - ét i USA og ét i Tyskland?
> Bonusmateriale for de tyskkyndige:
Setvisit på remaket "Zimmer 205" (fra filmstarts.de)
ARTIKEL:
Danske film sælges til remake i udlandet
Brian Iskov for Børsen, december 2009
Mens biografpublikummet herhjemme fravælger de danske spillefilm, sælger danske producenter flere manuskripter til udlandet end nogensinde før. Et dusin danske filmhits er på vej til at blive genindspillet i USA, men hvordan gentager man egentlig en succes? Børsen har talt med en række branchefolk om deres erfaringer med »remakes«
AF BRIAN ISKOV
Hvis nogen synes, at biografernes kommende nytårspremiere »The First Time« minder mistænkelig meget om den ti år gamle komedie »Kærlighed ved første hik« – så har de fuldstændig ret. Producenten
Regner Grasten har nemlig genindspillet sit danske manuskript scene for scene, linje for linje med amerikanske skuespillere i håb om at gøre »Anya & Victor« attraktive for et internationalt publikum.
I marts 2010 følger »Brothers«, en Hollywood-produktion, som ifølge anmelderne ligger meget tæt op ad forlægget,
Susanne Biers drama »Brødre« fra 2004. Og i pipelinen ligger mindst 10 andre genindspilninger, eller »remakes«, af dansksprogede succestitler fra de sidste fem år.
Langt de fleste genindspilninger finder sted i USA, hvor det længe har været populært at opkøbe rettighederne, de såkaldte optioner, til europæiske filmmanuskripter med henblik på at dreje engelsksprogede versioner til det globale marked.
Thomas Gammeltoft, producent og administrerende direktør i produktionsselskabet Fine&Mellow, bekræfter, at tendensen i øjeblikket er stigende.
»De amerikanske selskaber har hele afdelinger, der udelukkende beskæftiger sig med at kigge på remakerettigheder,« fortæller han.
Ifølge Thomas Gammeltoft er der bedst salg i de filmplot, der bærer stærke genretræk, og som har bevist deres værd i form af pæne salgstal på hjemmemarkedet. Michael Obel, producent og administrerende direktør i Thura Film, deler denne opfattelse:
»De amerikanske opkøbere er især interesseret i kvalitetsfilm, der har gode karakterer og universer, men som samtidig ejer en bred publikumsappeal. Altså originale fortællinger, der har noget mellem ørerne uden at være indadvendte.«
Ingen guldgrube
For Michael Obel og de andre danske producenter, der eksporterer deres allerede gennemprøvede historier til Hollywood, er selve handelen med optioner ikke just nogen guldgrube.
»Vores indtægt fra salg af remakerettigheder svarer til at afsætte en dansksproget film til distribution i et udenlandsk territorium,« vurderer Michael Obel. Det er hans erfaring, at danske film i udlandet betragtes som en feinschmeckervare, der ikke fylder mange biografer. Og det forhold afspejles i prisen, der ifølge Thomas Gammeltoft når op omkring 100.000 $ (ca. 500.000 DKK) i særlig gunstige tilfælde.
Mange planlagte genindspilninger løber på grund i udviklingsfasen. Men hvis filmen ender med at gå i produktion, kan der falde procenter af til historiens oprindelige ophavsmænd. Instruktøren
Martin Barnewitz, hvis gyser »Kollegiet« er solgt til genindspilning i både USA og Tyskland, anslår, at et færdigt remake kan udløse 1,5 pct. af filmens samlede budget oven i indtægterne fra salget af optionen. Barnewitz har også et bud på, hvorfor udlandet i stigende grad kigger mod Danmark og andre europæiske lande for at finde stof til deres kommende film.
»Måske er vi blevet mere genrebevidste og professionelle til at skrive manuskripter, der har universel appeal,« siger Martin Barnewitz. Desuden bemærker han, at det er blevet sværere at rejse penge til nye projekter, efter den globale recession ramte filmindustrien.
»Der er mindre risikovillig kapital fra for eksempel Tyskland og Mellemøsten, end der før har været. Men med et remake kan producenterne i forvejen se, hvad de får for deres penge, fordi der allerede findes et filmet forlæg. Det sparer meget udviklingsarbejde, og det virker for dem som en god måde at lave forretning på,« mener Barnewitz.
Thomas Gammeltoft sekunderer: »Det hjælper enormt, at de har en færdig film at forholde sig til. De kan lettere vurdere resultatet og hvordan historien vil fungere, når den bliver omplantet til deres univers.«
Eksport af dansk kultur
Som en medvirkende årsag til remakeboomet nævner flere af de danske producenter, at rettighederne er blevet billigere i senere år. Men selv om beløbene er relativt små, kan handelen stadig betale sig for begge parter.
»Remakes er jo en anden måde at eksportere dansk kultur på,« mener Michael Obel. »Vi er et så lille sprogområde, at filmproduktionen simpelthen ikke hænger sammen økonomisk, hvis vi ikke får støtte fra staten eller indspiller på engelsk.«
Derfor har Michael Obel valgt at sætte to af Thura Films nyere produktioner op som genindspilninger hos Mandate Pictures i USA. »Kærlighed på film« bliver til »Just Another Love Story«, mens den nye udgave af »Vikaren« får titlen »The Substitute«. Sidstnævnte har en amerikansk instruktør tilknyttet og går sandsynligvis i produktion til næste sommer. Begge er oprindelig konciperet og instrueret af Obels faste filmmakker, Ole Bornedal.
Michael Obel hævder, at han og Bornedal ikke kalkulerer med remakemuligheder, når de vinkler historier til deres film. Ikke desto mindre er parret danske pionerer, når det gælder udenlandske genindspilninger af danske biografsucceser. Obel og Bornedal rejste i 1997 til Hollywood for at indspille »Nattevagten« på engelsk for selskabet Miramax. Det var ingen ubetinget succesoplevelse, blandt andet fordi de amerikanske producenter ikke havde forstået essensen af den historie, de havde købt.
»Mange ting skal gå op i en højere enhed. At transformere en historie til en anden kultur er en svær opgave, for man arbejder under anderledes markedsmekanismer, og det er vigtigt at sikre sig samarbejdspartnere, som er på samme frekvens,« siger Michael Obel i dag.
På »Just Another Love Story« og »The Substitute« har den danske producent igen valgt at beholde kontrollen med rettighederne. Obel har sikret et udviklingsbudget, så optionen på filmene ikke løber ud i sandet. Og som executive producer holder han hånd i hanke med begge genindspilninger hele vejen gennem forløbet.
»Vi har gjort meget ud af at snakke med Mandate Films og se dem i øjnene for at vide, at vi vil det samme,« siger Michael Obel.
Genrefilm står stærkt
Hos Fine&Mellow er Thomas Gammeltoft i gang med at sende »Frygtelig lykkelig« over Atlanten. Dels i form af Henrik Ruben Genz' oprindelige version, der er med i opløbet om en oscarnominering i kategorien »bedste udenlandske film«. Dels i form af en nyindspilning med titlen »Terribly Happy«, som Genz skal optage i det nordlige USA. Et færdigt manus forventes klar i januar, og derefter skal skuespillerne og finansieringen falde på plads, hvilket Gammeltoft vurderer kan tage resten af 2010.
Netop hjemvendt fra Los Angeles meddeler han, at det aktuelle billede af filmbranchen i USA er speget. Mange af de væsentlige spillere, der tidligere satsede på mellemlaget af kvalitetsfilm, har haft problemer under finanskrisen.
»Dramaer har det rigtig svært i USA lige nu, selv med store stjerner tilknyttet. Filmene skal helst have et stærkt koncept, og der er vi så heldige med ”Frygtelig lykkelig”, at den er meget genrebestemt,« siger Thomas Gammeltoft om filmen, der blander elementer af thriller, western og grotesk sort humor.
Ligesom Thura Film har Fine&Mellow valgt at fastholde rettighederne og indgå aktivt i produktionen, og det giver respekt hos de amerikanske samarbejdspartnere, mærker Thomas Gammeltoft.
»Vi stiller med en god film og har desuden samlet dygtige folk omkring os. Vores producer,
Carol Poliakoff, har arbejdet i Europa, og hun forstår og anerkender den unikke tone i filmen. Hun vil gerne beskytte historiens integritet, og derfor er hun også glad for, at Genz har valgt at instruere remaket, så vi ikke ender med en »Nightwatch«,« siger Gammeltoft med henvisning til Obel og Bornedals oplevelser hos Miramax.
Han oplyser, at »Terribly Happy« langt fra bliver en kopi af »Frygtelig lykkelig«. Sammen med Genz stræber han efter at give genindspilningen en anden fremdrift, med mere intensitet og en dybere psykologi end originalen.
»Henrik (Ruben Genz, red.) føler, der er meget mere at udforske i historien. Vi vil fremdrage nogle ting, som lå underfortalt i den danske version, enten fordi vi ikke havde råd til at lave dem ordentligt, eller fordi vi siden har set, at de kunne trækkes tydeligere op,« siger Gammeltoft.
Solgt til USA og Tyskland
Også Martin Barnewitz udnytter chancen til at omskabe sin egen film, når han instruerer »Kollegiet« på amerikansk som »The Dorm«. Anden gennemskrivning af manuskriptet ligger klar, og Barnewitz håber, at produktionen går i gang i løbet af 2010.
»Vi laver mange ændringer i forhold til originalen. Jeg opfatter det som en ny historie, og det finder jeg langt mere interessant, end hvis man overførte filmen i forholdet 1:1,« siger Martin Barnewitz om sit involvement. Remaket giver ham samtidig mulighed for at prøve kræfter med et større budget. »The Dorm« vil koste 8 mio. $ (39 mio. kr) mod den danske films mere beskedne 1,2 mio. $ (6 mio. kr.)
»Det er et andet vindue at arbejde i. Rene genrefilm er svære at få igennem de danske og europæiske støttesystemer, for publikummet er ikke stort nok,« siger Barnewitz, som heller ikke havde tænkt remakemuligheden ind i projektet fra starten af.
Aftalen kom i stand, efter at
Sam Raimis selskab, Ghost House Pictures, købte »Kollegiet« til amerikansk distribution og tilbød Barnewitz at instruere en billig direct to video-gyser, »Messengers 2: The Scarecrow«. Da de var tilfredse med resultatet, spurgte de, om han var interesseret i at genindspille »Room 205«, som »Kollegiet« hedder i USA.
Ganske usædvanligt har Nordisk Film også solgt gyseren til remake i Tyskland, hvor den snart går i produktion med et budget på omkring 3 mio. € (22 mio. kr.) under arbejdstitlen »Das erste Semester«.
Går efter internationalt potentiale
Blandt de danske producenter, der for tiden søsætter remakes, indrømmer kun
Jonas Allen fra Miso Film, at han med »Kandidaten« gik målrettet efter at skabe en film med indbygget international appeal.
»Vores oplæg var at lave en superfed amerikansk thriller på dansk. Et remake var ikke et must, men vi har haft muligheden i baghovedet hele tiden, og at vi nu laver et remake sammen med Summit Entertainment og Temple Hill Productions i USA, ser jeg som en honorering af, at vores projekt lykkedes,« siger Jonas Allen.
Sammen med partneren
Peter Bose forbliver han executive producer på genindspilningen, der forventes i produktion efter sommerferien 2010. Jonas Allen fortæller, at Summit Entertainment især hæftede sig ved filmens stærke mandlige hovedrolle, der medvirker i næsten alle scener.
»Det var enormt vigtigt, at vi kunne sælge projektet som en ”vehicle” (et udstillingsvindue, red.) for en mandlig stjerne,« fortæller Jonas Allen. I remaket overtager
Sam Worthington (»Avatar«) den actionorienterede hovedrolle efter
Nikolaj Lie Kaas.
Historien bliver ikke meget anderledes i »The Candidate«, men det gør budgettet, der vokser fra originalens 18,5 mio. kroner til 35 mio. $ (172 mio. kr). Miso Film arbejder samtidig på at sælge deres norske tv- og biografserie »Varg Veum« til remake i udlandet.
BONUSMATERIALE:
CASE STORY: FRA »NATTEVAGTEN« TIL »NIGHTWATCH«
Ole Bornedals stilfulde krimigyser »Nattevagten« (1994) indvarslede en ny genrebevidsthed i dansk film, og med 465.000 solgte billetter var den med til atter at gøre dansksprogede spillefilm til en attraktiv vare efter en række år, hvor det lokale produkt fandt ringe opbakning hos hjemmepublikummet.
»Nattevagten« vakte også opmærksomhed i udlandet, hvor det amerikanske selskab Miramax købte rettighederne til en genindspilning. Filmens producent, Michael Obel, valgte at bevare kontrollen med remaket i stedet for blot at sælge optionen. Beslutningen gav ham og Bornedal et års arbejde i Hollywood, hvor de opbyggede et kontaktnetværk og høstede en knowhow ud i international filmproduktion, som med Obels ord har været »guld værd«.
Men »Nightwatch« (1997) fandt hverken et publikum internationalt eller i Danmark. Set i bakspejlet vurderer Obel, at Miramax' bagmænd, brødrene
Bob og Harvey Weinstein, var for hurtige på aftrækkeren, da de sikrede sig rettighederne til »Nattevagten«.
»De havde købt en historie, som de ikke helt forstod essensen af, og derfor var det svært at blive enige om, hvilken film vi var ved at lave.«
Ifølge Michael Obel så Weinstein-brødrene »Nightwatch« som en traditionel amerikansk thriller, men karaktertegningen i den oprindelige udgave var alt andet end sort-hvid, ligesom humoren hældte mod det morbide. Den danske producer måtte sande, at amerikanske filmfolk somme tider har sværere ved at arbejde med nuancer, end europæere har.
»Amerikanerne søger gerne det originale, men hvis det viser sig ikke at appellere til alle, bliver de nervøse. Dér har vi danskere mere tradition for at tage nogle risici og satse på overraskelsen,« mener Michael Obel. Han og Bornedal endte med at klippe »Nightwatch« om, efter testkørslerne gav brødrene Weinstein kolde fødder.
»Vi udvandede historien for at gøre den mere spiselig. Det var en kæmpe oplevelse at lave »Nightwatch«, og Ole og jeg bestod så at sige eksamen, men jeg deler den udbredte holdning, at den danske film fungerer bedre end remaket,« erkender Michael Obel.
Tidligere udenlandske remakes af danske film:
Solstice, USA 2008
(Midsommer, instr. Carsten Myllerup, 2003)
Catch That Kid, USA 2004
(Klatretøsen, instr. Hans Fabian Wullenweber, 2002)
The One and Only, Storbritannien 2002
(Den eneste ene, instr. Susanne Bier, 1999)
Nightwatch, USA 1997
(Nattevagten, instr. Ole Bornedal, 1994)
Olsenbanden; filmserie, Norge 1969-1998
Jönssonligan; filmserie, Sverige 1981-2000
(Olsen-banden, instr. Erik Balling/Tom Hedegaard, 1968-97)
Die Ente klingelt um halb acht, Vesttyskland-Italien 1968
(Vi er allesammen tossede, instr. Sven Methling, 1959)
Das haut einen Seemann doch nicht um, Vesttyskland-Danmark 1958
(En sømand går i land, instr. Lau Lauritzen jr, 1954)
