Location Copenhagen 8: "Kineser på sengekanten" (HK 1973)

Omkring julen 1972, da Palladiums populære serie af erotiske sengekantfilm var på sit højeste i Danmark, stod lystspilstjernerne Birte Tove, Ole Søltoft og Ulla Jessen foran kameraerne i endnu en film, der fik ”sengekant” i sin titel. Men arbejdsgiveren var ikke Palladium i Hellerup og omstændighederne mere eksotiske end normalt.

Hongkong-biografplakat til "Kineser på sengekanten" (1972) 

Birte Tove spillede den frigjorte Ann Charlotte, med kælenavnet ”Wawa”, på engelsk. Søltoft nøjedes med en halvandet minuts cameorolle som cigarpulsende boss, dubbet på bredt amerikansk (forteksterne kaldte ham OLE SOLETOTH). Jessen, eller ”Europe's super sexpot ULA YESON” ifølge filmens trailer, optrådte topløs i en badesekvens, hvis plotmæssige motivation er vanskelig at få øje på. Hendes villighed til at spille stereotyp sexdulle – som i en anden scene er instrueret til at stå og hoppe på stedet, mens hun åbner frakken ind til sit bare maveskind – kan hænge sammen med, at slutproduktet var designet til aldrig at skulle vises herhjemme.

Den internationale titel til ”Kineser på sengekanten” siger det hele om målgruppe og intention: ”Sexy Girls of Denmark”. For som den asiatiske hovedperson får at vide af en landsmand i filmen: ”Danske piger er lette på tråden. De kaster sig i armene på en.”

”Der er tale om exploitation i den forstand, at filmen for en stor del henter sin eksistensberettigelse i det fænomen – de løsslupne danske kvinder – som den ender med at tage afstand fra,” bemærkede anmelderen Lars Gorzelak Pedersen på filmsitet Uncut.dk, da kuriositeten i 2010 endelig blev gjort tilgængelig i Danmark på dvd.

> STEGELCAST: Jakob Stegelmann og Brian Iskov om Birte Toves hongkongfilm
> Køb Brian Iskovs bog DANMARK PÅ SENGEKANTEN

Den uægte sengekantfilm kom til verden, fordi ringene fra Palladiums serie i 1972 havde spredt sig så langt ud over globussen, at det legendariske hongkongstudie Shaw Brothers fik øje på fænomenet.

Shawdynastiet grundlagde deres filmimperium helt tilbage i 1920'ernes Singapore. Run Run Shaw, den yngste af fire brødre, opførte i 1960'erne Movie Town, der dengang var verdens største privatejede filmatelier, på Hongkongs Kowloon-halvø. På de femten scener producerede selskabet knap tusind film i alle genrer med kontraktbundne stjerner efter klassisk hollywoodmodel.

1970'ernes kampsportsdille skabte hul igennem til det internationale marked – og dermed også koproduktioner. Lokket af tidender om nordisk frisind sendte Shaw et filmhold til det vinterkolde København med et løst plot i kufferten (forfjamsket asiatisk ungersvend overvældes af Toves ynder på Royal Hotel, men ender med at falde for en mere dydsiret kinesisk pige).

"Tidsrejsen 2": Bag om DR1's julekalender 2024

Traditionen tro dækker Bries Blog-O-Rama årets nye tv-julekalender på DR, som i 2024 hedder ”Tidsrejsen 2”. Her fortæller holdet bag serien om deres opfølger til decembersuccesen ”Tidsrejsen” fra 2014 og deler deres julekalenderminder.

Tekst: Brian Iskov, Bries Blog-O-Rama
Teksten må ikke gengives i sin helhed eller i uddrag uden tydelig kildeangivelse.

DR's presseafdeling beskriver ”Tidsrejsen 2” med disse ord:

”’Tidsrejsen 2’ handler om det umage par Romeo og Holly, der lærer hinanden at kende, da Holly starter i Romeos klasse. Romeo mener at have beviser for, at der tidligere i Dragør har foregået tidsrejser, og at det måske kan bringe ham tættere på at finde ud af, hvad der er sket med hans far, som han aldrig har mødt. Holly tilbyder Romeo sin hjælp, hvilket bliver starten på et hæsblæsende science-fiction juleeventyr.”

Bebiane Kreutzmann gentager sin rolle som den tidsrejsende Sofie, der nu er blevet voksen folkeskolevikar. Hun bliver central for handlingen, idet seriens nye hovedperson, 13-årige Romeo Jensen (spillet af Frederik Thoft), har en begrundet mistanke om, at hans vikar bærer på nøglen til hans forsvundne fars skæbne. Romeos nye klassekammerat, Holly (Lærke Krabbe de Waal), er potentiel arving til sine forældres rejseselskab, og hendes slægt har ligget i strid med Romeos hotelfamilie gennem generationer – faktisk helt tilbage til middelalderen, viser det sig.

> Læs interviewet med Poul Berg om den første "Tidsrejsen" (2014)
> Læs om alle DR's julekalenderserier 1962-2024 på Bries Blog-O-Rama

Poul Berg, der var hovedforfatter på den første ”Tidsrejsen” i 2014 og senest stod bag ”Julehjertets hemmelighed” for DR i 2022, har skrevet og instrueret denne selvstændige fortsættelse sammen med sin skrivemakker Mikkel Bak Sørensen, der også var med på manusholdet i 2014. Bries Blog-O-Rama mødte dem og et udvalg af seriens skuespillere, da DR holdt pressedag i DR Byen den 6. november 2024.

Skuespillerne til DR1's pressemøde på "Tidsrejsen 2". Pr-foto: Thomas Taarsdahl/Ritzau Scanpix

Poul Berg fortalte pressen, at han har skruet op for virkemidlerne i toeren, der mikser sci-fi, mysterie, middelalderaction og romantisk komedie med inspiration fra Shakespeares ”Romeo & Julie" – dog ”uden den tragiske slutning”, lover han: ”Det bliver et ret vildt og voldsomt og gakket eventyr.”

Poul Berg var ved at færdiggøre ”Julehjertets hemmelighed”, da DR Dramas chef, Henriette Marienlund, sent i 2022 spurgte ham, om han havde mod på at lave en opfølger til ”Tidsrejsen”. Han og Mikkel Bak Sørensen havde ingen konkrete ideer til, hvad toeren skulle handle om. Men de vidste, at Sofie skulle være med.

”Vi har tit mødtes over et glas i Pouls baghave og snakket om, at det ville være sjovt at vende tilbage,” siger Mikkel Bak Sørensen. Da først nedtællingen til deadlinen begyndte at tikke, fik de to forfattere hurtigt hul på nødden.

”Man kan nå langt med helt elementær logik,” bemærker Poul Berg. ”Vi vidste, det skulle foregå i Dragør, og at Sofie er 24 nu. Vi vidste også, at vi formentlig skulle til 1990'erne, for det giver god mening, at hovedpersonerne møder deres forældre som jævnaldrende. Og så tænkte vi, 'Kunne det ikke være meget fedt, hvis den ene havde en mistanke om, at hans far var tidsrejsende?'.”

”Vi fandt også hurtigt noget, der rimede, i ideen med rejse og tidsrejse og rejsefirma. Altså sådan noget med kommercialisering af tidsrejser,” supplerer Mikkel Bak Sørensen.

”Og så ville vi have et modsvar til Romeo, som var Holly, der kommer fra den her meget kulørte familie,” fortsætter Poul Berg.

Da hovedpersonerne var på plads, strikkede forfatterne eventyret sammen ud fra spørgsmålet: Hvad er det, de unge mennesker længs efter? Hvad er deres mål?

Location Copenhagen 7: "FBI Agent i København" (Tyskland-Italien 1966)

Et lidet kendt tysk-italiensk bidrag til 1960'ernes bølge af James Bond-efterligninger bragte en engelsk hemmelig agent forbi Danmarks hovedstad. De sparsomme scener fra bl.a. Amalienborg, Nyhavn, Islands Brygge og lufthavnen fik filmens danske udlejer til at sælge varen med den flotte titel ”FBI Agent i København”! Se billederne nederst i dette indlæg i artikelserien LOCATION COPENHAGEN, og hør mere om Eurospy-genren i det nyeste afsnit af STEGELCAST.

Lokalpatriotisk dansk biografplakat til "FBI Agent i København" (1966)

Hvad er Eurospy?
Den vestlige verden gik agent-agurk i årene 1964-69. Efter at den tredje og fjerde James Bond-film, hhv. ”Agent 007 contra Goldfinger” (Goldfinger, 1964) og ”Agent 007 i ilden” (Thunderball, 1965), sprængte alle indtjeningsrekorder i biograferne, var publikums appetit på agentaction og spionspænding så voldsom, at skamløse spekulationsmagere i Frankrig, Spanien, Tyskland og Italien sprøjtede billige 007-plagiater ud på samlebånd de næste fem år.
Inspirationskilden var umulig at tage fejl af, når slagkraftige, maskuline dressmen jetsettede rundt på hemmelige missioner i fotogene locations. Heltene kørte lækre biler, nedlagde damer og uddelte håndkantslag, og deres kode- og kaldenavne gjorde sig umage for at ligge så tæt op ad forbilledet som (lovligt) muligt, med Agent 077, 070, S.77, 777, O.S.S. 117 og SuperSeven som typisk grelle eksempler.
Fænomenet fik navnet ”Eurospy”, og markedet blev hurtigt mere end mættet. Alene i Italien fik 47 spionfilm premiere i 1966! Men italienerne havde også altid haft tæft for at skamride populære filmtrends, hvad enten det gjaldt gladiatorfilm, westerns, politifilm i kølvandet på ”Dirty Harry”), hajthrillere eller superheltefilm. Herhjemme i lille Danmark valgte man – selvfølgelig – at lukke luften ud af Eurospy-ballonen, idet Erik Balling gjorde Morten Grunwald til fjoget uheldig helt og den lille Ove Sprogøe til superagent med Connery-brystmåtte i sine to fornøjelige ”Frede”-farcer. ”Slå først, Frede!” (1965) og ”Slap af, Frede!” (1966) forblev de eneste rød-hvide skvulp i sentressernes spionbølge – og dog!
For samtidig besøgte besøgte et tysk-italiensk filmhold i al ubemærkethed Danmark for at udødeliggøre vores kongerige i Eurospy-regi.

> Læs mere om "Slå først, Frede!" på Bond•O•Rama.dk
> Hør mere om Eurospy i Stegelcast: "James Bonds glemte lillebror"

Tysk biografplakat til "FBI Agent i København" (1966)

Hvad er ”FBI Agent i København”?
Locationoptagelser i fremmede lande var et af kendetegnene for hele tresserbølgen af billige spionfilm, hvor der sjældent var råd til store stjerner foran kameraet, ligesom special effects, stunts og scenografi slet ikke kunne måle sig med James Bond-filmenes millionbudgetter og ekstravagante stiloverbud. Men i en tid, hvor charterturismen endnu var i sin vorden, og krigsminderne om rationering og knaphed kun langsomt lod sig fortrænge af den økonomiske vækst i Europa, kunne flotte farvebilleder af middelhavsscenerier gøre det ud for production value og bruges som salgsargument.
Den omtalte tysk-italienske koproduktion, der i februar 1966 gik i tyske biografer under navnet ”Der Mann mit den Tausend Masken”, har således optagelser fra hele syv lande, derunder Danmark. Filmens engelske titel, ”The Spy with Ten Faces”, forholdt sig mere ædrueligt til hovedpersonens forvandlingstalenter, mens man i Italien lagde sig op ad en allerede kendt James Bond-titel, ”Upperseven, l'uomo da uccidere”. Da filmen endelig fik danmarkspremiere i august 1967, forstørrede den danske udlejer indlysende nok det nationale islæt. Med store bogstaver på plakaten lød titlen nu "FBI Agent i København"!
Ganske vist optræder der ikke en eneste FBI-agent i løbet af filmens XX minutter. Men sandt er det dog, at handlingens første akt bringer den britiske agent Paul Finney (spillet af schweizeren Paul Hubschmid) forbi København. Udover London, Rom og Basel aflægger Finney også lynvisitter i Egypten, Ghana og Sydafrika.

"Valdes jul": Bag om TV 2's julekalender 2023

Årets nyproducerede familiejulekalender på TV 2 i 2023 hedder ”Valdes jul” og er produceret af Cosmo Film, der også stod bag ”Jesus & Josefine”, ”Juleønsket” og Tinka-trilogien. Bries Blog-O-Rama har talt med seriens instruktør, produceren og de to hovedforfattere.

TV 2's officielle synopsis til ”Valdes jul” beskriver handlingen i årets nye julekalender sådan:

Valde bor sammen med sin familie på Egebjerggård. Hvert år i december forvandles gården til et traditionsrigt julemarked med juletræssalg og boder, som Valde elsker. Men Valdes glæde smuldrer, da han finder ud af, at hans mor og morfar har sat gården til salg. Valde sætter sig for at forhindre salget, og da den mystiske pige Tala pludselig dukker op fra skoven, kommer Valde på sporet af en familiehemmelighed, som får betydning for opklaringen af mysteriet omkring gården. Skoven viser sig at være fyldt med magiske hemmeligheder og fantastiske væsener, og i 24 afsnit følger vi Valde, Tala og Valdes lillesøster, Rita, igennem et ægte juleeventyr fyldt med natur, nisser, kærlighed og nye venskaber. 

Ved TV 2's pressemøde på ”Valdes jul”, der foregik i Peter Lieps Hus i Dyrehaven mandag den 13. november 2023, mødte Bries Blog-O-Rama seriens to hovedforfattere, Jesper Fink og Thomas Porsager. De er begge nye i julekalenderregi og greb chancen til at vække danskernes interesse for den natur, vi er omgivet af.
”Vi startede med vores fælles kærlighed for naturen, og måske i særdeleshed skoven og hvor vildt et sted, skoven er. Vi har nogle fuldstændig fantastiske skove i Danmark. Men vi har ikke så meget, og det, der er, det skal vi passe rigtig godt på. Så vi vil gerne inspirere danskerne til både at komme ud i naturen og at være med til at passe på den,” sagde Jesper Fink under præsentationen ved pressemødet.
I ”Valdes jul” ønskede forfatterne ikke at vise magi af den slags, man finder i Marvelfilm, hvor heltene ”flyver rundt og skyder lyn”. Den mere jordnære type magi, de efterlyste, fandt de i videnskaben – og mere specifikt i, hvordan træer er forbundet gennem deres rodnet. Jesper Fink forklarede:
”I en skov er alle træernes rødder viklet ind i hinanden, og de kan faktisk kommunikere gennem sukkerstoffer. De kan sende faresignaler til hinanden og advare andre træer om, at nu kommer der insektangreb. De kan også, hvis der er et sygt træ derude, sende sukkerstoffer over til træet og sørge for, at det overlever og kommer igennem sin sygdom. Så skoven er faktisk det her lidt magiske sted i forvejen. Det er bare gemt for os og for vores øjne. Og det syntes vi var helt vildt fedt. Det ville vi løfte op og ind i det her magiske juleeventyr om en dreng, som får øjnene op for, hvor fantastisk skoven er.”
Derudover lod forfatterne sig inspirere til historien i ”Valdes jul” af væsener fra gammel dansk folklore.
”Vi ville skabe et univers, hvor vi genoplivede nogle væsener fra gamle folkesagn, som man måske lidt har glemt. Tilbage i 1800-tallet troede man jo på, at der boede væsener ude i de her skove. At der gemte sig en trold ude bag ved det store egetræ, og at der var en eller anden gammel forbindelse til naturen. Så vi har researchet på ellefolk, mosekoner, skiftere og ikke mindst nisser, som jo heldigvis også er en del af det,” fortalte Thomas Porsager.

Til præsentationen deltog også Michel Ryddeskov, den ene af seriens to producere. Om skoven, der er skuepladsen for de magiske hændelser i ”Valdes jul”, sagde han:
”Med Valde har vi sat et nyt univers i gang, hvor der er noget, der vågner; noget, der pibler frem ude fra naturen og hiver i vores hovedkarakter og kalder ham ud på et juleeventyr, hvor han skal ud og passe på Modertræet – den her gamle eg, som er portalen ind i den uendelige skov og væsenernes verden. Den eg er et rigtigt træ, som vi fandt ude i Hareskoven, og som man kan tage ud og besøge og gå en tur rundt om. Det var vigtigt for os at lave noget, hvor man som almindelig dansker kan være med i vores fortælling.”
Cosmo Film lagde samtidig vægt på at finde et rigtigt, fungerende landbrug, der kunne danne rammen for Valde og hans families julemarked:
”Det var vigtigt for os også at holde julestemningen i hævd. Vi vil gerne skabe et trygt rum for danskerne med den her lidt eleverede jul, som man kan nyde at træde ind i.”

Hovedcastet i "Valdes jul" | pr-foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

"Julehjertets hemmelighed": Bag om DR's julekalender 2022

Den nyproducerede julekalender på DR1 i 2022 er ”Julehjertets hemmelighed”. Bries Blog-O-Rama har talt med instruktør og hovedforfatter Poul Berg om DR's decemberserie, som for første gang siden 2003 skal konkurrere direkte mod TV 2, der også sender en ny julekalender, ”Tinka og sjælens spejl”, i år.

DR's officielle synopsis til ”Julehjertets hemmelighed” lyder således:

13-årige Karen er tjenestepige på en herregård i sidste halvdel af 1800-tallet. Hun glæder sig altid til jul, for så ser hun sin ven, nissen Rumle, igen. Men mørke kræfter overtager herregården og kommer imellem Karen og Rumle, og julens magi hænger i en tynd tråd.

"Julehjertets hemmelighed” er instrueret og skrevet af Poul Berg efter en idé af Thomas Glud og Mia Marie Borup. Poul Berg har tidligere skrevet ”Tidsrejsen” (DR 2014) og var desuden episodeforfatter på ”Absalons hemmelighed” (DR 2006). Bries Blog-O-Rama har interviewet Poul Berg om hans aktuelle 2022-julekalenderserie: 

Hvorfra kom ideen til ”Julehjertets hemmelighed”? 

Mia Marie Borup, som har produceret kalenderen, og Thomas Glud, som er en af medforfatterne, havde en ambition om at lave en klassisk julekalender, der foregik sidst i 1800-tallet på en herregård. Deres oplæg var at skildre klasseforskellene mellem herskab og tjenestefolk, tilsat noget eventyr og magi. Derudaf opstod en præmis om, at man aldrig skal stille sig tilfreds eller lade sig nøje med noget, som man ikke ønsker. 

De to hovedpersoner, Karen og Marie Louise, står begge over for en skæbne, som er lagt ud foran dem, og som de i løbet af julekalenderen skal konfrontere, så de kan finde deres egen vej igennem tilværelsen i stedet for at leve op til, hvad omgivelserne og deres familie og forældre forventer af dem. For Karen venter der en tilværelse som tjenestepige og til at leve et liv i forældrenes fodspor som herskabets undersåt. Marie Louise, frøkenen fra overklasseherskabet, skal giftes bort, for at slægten kan opretholde deres privilegier. Det er det tematiske kit, der holder historien sammen. 

”Julehjertets hemmelighed” handler også for en stor del om overgangen fra barn til voksen, hvor nissen Rumle symboliserer den fantasi og barnetro, som Karen mere eller mindre ufravigeligt bliver nødt til at tage afsked med. Det ligger som et ur, der tikker, under fortællingen. Det er heller ikke tilfældigt, at voksne ikke kan se eller huske Rumle, medmindre de er i besiddelse af det magiske julehjerte, der gør nissen synlig.

"Kometernes jul" (2021): Bag om TV 2's julekalender, del 2

Årets nyproducerede julekalender på TV 2 hedder "Kometernes Jul". Bries Blog-O-Rama har talt med hovedforfatter Jenny Lund Madsen om serien, der kombinerer naturvidenskab med science fiction.

TV 2's officielle synopse til "Kometernes Jul" lyder:

TV 2s julekalender er inspireret af, at det i 2022 er Videnskabens år. Den er derfor lavet i samarbejde med Niels Bohr-instituttet.

Hovedpersonerne i ”Kometernes Jul” er de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, og nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem.

Ledestjernen og budskabet i historien er klart: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan vi mere, end vi tror.

Hovedforfatter på "Kometernes Jul" er Jenny Lund Madsen, der tidligere har arbejdet som episodeforfatter på TV 2-julekalenderen "Ludvig og Julemanden" (2011) og manusforfatter på spillefilmen "Emma & Julemanden: Jagten på elverdronningens hjerte" (2015). Brian Iskov fra Bries Blog-O-Rama talte med Jenny Lund Madsen ved TV 2's pressemøde på "Kometernes Jul" i Mogens Dahl Koncertsal den 18. november 2021.

> Læs også interviewet med julekalenderens instruktør Ask Hasselbalch

Hovedforfatter Jenny Lund Madsen og instruktør Ask Hasselbalch | pr-foto: TV 2

"Kometernes jul" (2021): Bag om TV 2's julekalender, del 1

Årets nyproducerede julekalender på TV 2 hedder "Kometernes Jul". Bries Blog-O-Rama har talt med instruktør Ask Hasselbalch om serien, der kombinerer naturvidenskab med science fiction.

Plakatcollage til "Kometernes Jul" | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2

TV 2's officielle synopse til "Kometernes Jul" lyder:

TV 2s julekalender er inspireret af, at det i 2022 er Videnskabens år. Den er derfor lavet i samarbejde med Niels Bohr-instituttet. Hovedpersonerne i ”Kometernes Jul” er de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, og nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem. Ledestjernen og budskabet i historien er klart: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan vi mere, end vi tror.

"Det bliver vildere og vildere og vildere, og man kan ikke regne plottet ud. Der kommer til at ske nogle ting, man ikke har set komme," lover instruktøren Ask Hasselbalch, der har iscenesat samtlige 24 afsnit af "Kometernes Jul". Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, at han altid har drømt om at instruere en tv-julekalender, og at han med "Kometernes jul" har prøvet at bringe årets TV 2-julekalender op på et filmisk niveau: "Jeg ser det lidt som en film på ti timer."  

Ask Hasselbalch er en af Danmarks få rendyrkede instruktører af genrefilm. I Antboy-trilogien og "Skammerens datter 2 - Slangens gave" har han leveret hhv. superhelte- og fantasyfortællinger med børn og unge i hovedrollerne. Nogle vil også kende Ask som en af værterne i podcasten Moviebox, der dyrker VHS-nostalgi. 

Brian Iskov fra Bries Blog-O-Rama talte med Ask Hasselbalch ved TV 2's pressemøde på "Kometernes Jul" i Mogens Dahl Koncertsal den 18. november 2021. 

Hovedforfatter Jenny Lund Madsen og instruktør Ask Hasselbalch | pr-foto: TV 2

"Danmark på sengekanten": Ny bog af Brian Iskov (2021)

I dag, tirsdag 16. november 2021, får jeg endelig udgivet min længe ventede bog "Danmark på sengekanten" om 1970'ernes danske erotiske lystspil. Bogen udkommer på BOOK LAB og fås både i standardudgave og som Limited Edition.

"Danmark på sengekanten" har været længe undervejs. Allerede i 2010, efter at jeg havde skrevet "Jakob Stegelmanns Troldspejlet - den store troldspejlsbog", fik jeg ideen til at grave dybere i det bizarre og farverige kapitel af dansk kulturhistorie, som sengekant- og stjernetegnsfilmene fra 1970'erne repræsenterer. Da 50-året for billedpornografiens frigivelse nærmede sig i 2019, og der stadig ikke var andre, der havde beskrevet sengekantfænomenet fyldestgørende, begyndte jeg at pitche ideen til en række forlag. Det lille, prisvindende bogværksted BOOK LAB i Skanderborg var dem, der troede mest på konceptet, og de var også i stand til designmæssigt at forløse de tanker, jeg havde om en flot, taktil og sober coffeetablebog.

Bogen "Danmark på sengekanten" fås i to udgaver:

Standardudgave (345 kroner). Råhvid hardcover i bordeaux smudsbind med udstanset nøglehul.
Køb standardudgaven online hos BOOK LAB

Limited Edition-luksusudgave (995 kroner) i stærkt begrænset, nummereret og signeret oplag. Hardcover med rødt velouromslag og velourbetrukket kassette.
Køb luksusudgaven online hos BOOK LAB

Begge udgaver er på 304 sider og rigt illustreret med ca. 150 billeder, hvoraf flere aldrig før har været offentliggjort. 

"Danmark på sengekanten" kan købes på BOOK LABs hjemmeside og hos boghandlere landet over. Projektet blev delvist crowdfundet via booomerang.dk.

> Læs mere om bogen på kampagnesiden for "Danmark på sengekanten" (booomerang.dk)
> Følg "Danmark på sengekanten" på Facebook

Limited Edition-udgaven af "Danmark på sengekanten" (kun 100 eks.)

Bagsidetekst:

Fra 1970 til 1978 trak sengekant- og stjernetegnserierne fulde huse i biograferne, både herhjemme og i udlandet. De i alt 14 film parrede folkekomedie med sex i et blandingsforhold, man hverken har set før eller siden. Mange kendte navne arbejdede på de erotiske lystspil, og nye stjerner som Ole Søltoft og Birte Tove opnåede idolstatus. Men succesen havde sin pris. For hvor frisindede var danskerne egentlig?
Danmark på sengekanten dykker ned i det unikke fænomen, der opstod i kølvandet på pornoens frigivelse i 1969. Gennem nye interviews, hidtil uset arkivmateriale og mere end 100 udvalgte illlustrationer går bogen tæt på filmene, tiden og de medvirkende: Hvem var de, hvad motiverede dem, og hvilke følger fik det for deres liv og karriere?

Som den stolte forfatter af sengekantbogen vil jeg løbende opdatere dette blogindlæg med links til presseomtale og (forhåbentlig positive) anmeldelser, efterhånden som medierne får øje på udgivelsen.

"Infinite Deep": Uendeligt dyb middag i David Lynchs univers (2021)

Den 11. til 13. oktober 2021 bød Nikolaj Kunsthal i København en lille håndfuld David Lynch-fans på en "gastronomisk totaloplevelse med performative indslag". Bries Blog-O-Rama var inviteret med.

I forbindelse med Copenhagen Architecture Festival arrangerede Nikolaj Kunsthal i oktober 2021 en eksklusiv kulinarisk seance indenfor rammerne af deres aktuelle David Lynch-fotoudstilling, "Infinite Deep". Kunsthallen, som til dels består af rester fra den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, var til lejligheden piftet op med lyddesign og scenografi. 

Den lokkende programtekst til eventet lød: 

"Kom til en sansemæssig totaloplevelse, når Copenhagen Architecture Festival i samarbejde med Nikolaj Kunsthal inviterer publikum til en aften af lynchske dimensioner. Her vil du opleve at blive ført gennem forskellige tableauer med serveringer af mad, drinks, musik og fortællinger i Nikolaj Kunsthals kringlede korridorer og skæve vinkler. Oplevelsen er iscenesat af The Tower Prophets aka Christian Friedländer og Dicki Lakha i samarbejde med musikerne og komponisterne Mikkel Hess og Peter Albrechtsen og kokkene og kunstnerne Mette Martinussen og Augusta Sørensen. Der garanteres en unik gastronomisk oplevelse i udstillingen Infinite Deep, og præcis som i David Lynchs dragende, smukke og foruroligende verden, ved man ikke hvad der skjuler sig rundt om det næste hjørne." 

Hver af de tre aftener havde plads til tre seatings, hvor publikum lod sig føre rundt mellem udstillingens rum i mindre grupper (op til 16 personer) af en fænomenalt vellignende, ung Agent Cooper-klon.

Appetitvækkeren skulle man selv plukke fra den bugnende trillebør. Hvad der lignede råd på æblerne, viste sig at være fedtegrever med krydderfedt og citron-timiansalt. Af uvisse årsager tilbragte vores gruppe hele 25 minutter i dette forrum med skiftevis murrende og kvidrende lyddesign af Peter Albrechtsen. En særligt utålmodig gæst kom faretruende tæt på at revoltere og lod sig ikke stort formilde af æblecideren i glassene.

Andet stop var meditationsrummet, hvor to unge kvinder sad fordybet i Transcendental Meditation. "Dale Cooper" indstillede et æggeur til cirka ti minutter og proklamerede venligt: "Mr. Lynch will see you soon". Og så gik han. På stolene lå et flyveblad, der forkyndte TM's fortræffelighed (åbenbart et obligatorisk indslag til ethvert David Lynch-arrangement) og et velvoksent holdkæftbolsje med stikkelsbær og citron. Der sad vi så og suttede endnu en rum tid, omend ventetidens fordybelse virkede mere tematisk gennemtænkt end i æblerummet, hvor det gav indtryk af fejlslagen logistik. 

"Julefeber" (2020): Interview med Natasha Arthy om DR's julekalender

Traditionen tro dækker Bries Blog-O-Rama årets nye tv-julekalender på DR. Tirsdag 1. december 2020 har DR1 og DRTV premiere på "Julefeber". Vi har interviewet seriens hovedinstruktør og medforfatter, Natasha Arthy.

De tre børn Frede, Gro og Bjørn fra "Julefeber". Foto: Christian Geisnæs. Grafik: Torsten Høgh Rasmussen.

DR beskriver selv handlingen i "Julefeber" med disse ord: 

13-årige Bjørn (Silas Cornelius Van) bor i Urbanplanen på Amager med sin juleglade far (Joachim Fjelstrup) og lillesøster Gro (Selma Sol í Dali). Far skylder penge og låner i ren desperation deres lejlighed ud til den skumle fyr, Slikpinden. Den lille familie må nu i al hemmelighed flytte ind på fars arbejdsplads, Det Kgl. Teater, hvor far arbejder i kantinen. Far er sikker på, at julen nok skal blive et hit, og at de snart vil komme hjem igen. Men det er loftet over Gamle Scene, der det meste af december måned bliver deres hjem. Bjørns lillesøster Gro er familiens lille hjælper. Hun forsøger at ordne alt lige fra familiens skrantende økonomi til at sætte blind dates op med deres intetanende far. 

Som december måned skrider frem, og julen for alvor nærmer sig, får Gro nok af at hjælpe sin far og Bjørn. Hun beslutter at forfølge sin egen hemmelige juledrøm, og det får skæbnesvangre følger. Heldigvis træder Bjørn i karakter, og med hjælp fra sin skøre mormor (Bodil Jørgensen) må Bjørn gennem december lære at omfavne den, han er - inderst inde. 

"Julefeber" er skabt af Natasha Arthy (f. 1969), der markerede sig som familiefilminstruktør med "Mirakel" i 2000. Hun har også stået bag bl.a. børneserien "Drengen de kaldte kylling" (1997), ungdomsfilmen "Fighter" (2007) og instrueret episoder af tv-serier som "Forbrydelsen III" (2012). Arthy har skrevet "Julefeber" sammen med Rune Schiøtt-Wieth og Mette Eike Neerlin og instrueret 17 af seriens afsnit.

Bries Blog-O-Rama har interviewet Natasha Arthy over mail om tankerne bag "Julefeber", hendes syn på julekalendergenren, casting af børneskuespillere og udfordringerne ved at filme en så stor produktion, mens Danmark var lukket ned pga. covid-19 i foråret 2020. 

De primære skuespillere fra "Julefeber" (fra venstre Maria Szigethy, Silas Cornelius Van, Peter Frödin, Bodil Jørgensen, Selma Sol í Dali, Joachim Fjelstrup) samt instruktør Natasha Arthy. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.

Blog-O-Rama: Hvad mener du, julekalenderen kan som genre/format? 

Natasha Arthy: I Norden har vi en helt fantastisk kalendertradition, hvor man hver december aften hygger med sine børn og ser julekalender sammen. Julekalenderen fungerer tit som et samlingspunkt for hele familien - det er ret unikt. 

Hvad skal en god julekalender indeholde? 

Det er jo en smagssag, men for mit vedkommende synes jeg, at det er supervigtigt, at julekalenderen rammer både børn og voksne, forstået således at de voksne skal se med af lyst og ikke af pligt. Jeg kan rigtig godt lide, hvis julekalenderen beskæftiger sig med en problemstilling, man kan tale med sine børn om bagefter; at den med andre ord har noget på hjertet. En julekalender må meget gerne give stof til eftertanke. Derudover må den også meget gerne forholde sig til december måned og julen. 

Hvilke julekalendere husker du selv som noget særligt, og hvorfor? 

Som barn var jeg glad for "Jul i Gammelby" (1979) pga. Ove Sprogøe som nisse. Som voksen er min favorit helt klart "Pagten" (2009). Den havde noget på hjerte, og børnene spillede godt. Det allerbedste var, at min søn og jeg kunne snakke om den bagefter; det var superfedt. 

> Læs mere om "Jul i Gammelby" (1979)
> Læs mere om "Pagten" (2009)

"Jojo Rabbit": Interview med Taika Waititi, Roman Griffin Davis og Thomasin McKenzie

Den newzealandske multikunnster Taika Waititi har skabt sig et navn ved at se verdens ulykker gennem galgenhumoristiske briller. Waititi spiller selv en barnagtig fantasiudgave af Adolf Hitler i sin film ”Jojo Rabbit”, der finder komik og patos i nazisternes indoktrinering af den tyske ungdom.

I tirsdags, 2. juni 2020, udkom "Jojo Rabbit" på dansk dvd, Blu-ray, 4K UHD og VOD. Komediedramaet, som Waititi også skrev det oscarvindende manuskript til, rører 2. verdenskrigs rædsler op med uærbødig satire, en morale om tolerance og en varm lovsang til enlige mødre. Ved gensyn er Waititis tumpede revy-Hitler det svage led i en ellers sjov og rørende film, som traileren ikke helt yder retfærdighed:



Tiårige Johannes (det britiske debutantfund Roman Griffin Davis) bor i Nazityskland. Hans mor (oscarnominerede Scarlett Johansson) ser bekymret til, mens ”Jojo” i mangel på faderskikkelse og fællesskab lader sig forblænde af Jungvolks uniformer og flammende indoktrinering. Et gryende venskab med en jødisk teenagepige (Thomasin McKenzie), som moderen holder skjult bag hjemmets vægge, nuancerer og ændrer Jojos udsyn.

Nå ja, så er der også Jojos bedste ven: en imaginær og pjattet udgave af Der Führer, som fra tid til anden manifesterer sig for at afstive drengens selvtillid. Fantasi-Hitler er Waititis egen, barokke tilføjelse til bogforlægget ("Caging Skies" af Christine Leunens). Han spiller som nævnt selv rollen. Vi lader lige billedet stå et øjeblik: En mørklødet halvjøde spiller Adolf Hitler i ”Jojo Rabbit”.

Roman Griffin Davis, Taika Waititi og Scarlett Johansson i "Jojo Rabbit" | pr-foto

”Kan man forestille sig nogen bedre fuckfinger til den fyr?” spurgte Waititi retorisk, da jeg interviewede ham på London Film Festival i oktober 2019.

”Jeg havde ingen planer om at spille Hitler realistisk, for jeg synes ikke, han fortjener det. Jeg vil ikke give ham tilfredsstillelsen af at studere ham og fange alle nuancerne i hans personlighed og den helt rigtige accent. Det har Bruno Ganz gjort. Så behøver ingen andre gøre det!”

I stedet gestaltede Waititi sin Führer som den naive Jojos flamboyante projektion af sig selv som voksen. ”En tiårig dreng i en voksen krop. Hvilket stort set beskriver mig. Så det var nemt.”

Du kan læse hele mit interview med Waititi på Politikens hjemmeside (kræver abonnement):

> Mit interview med Taika Waititi

"Le Mans '66": Interview med stuntkoordinator Robert Nagle, James Mangold og Christian Bale

I dag udkommer motorsportsfilmen "Le Mans '66" i Danmark på dvd, Blu-Ray, Blu-ray Steelbox og UHD.

"Le Mans '66" genskaber titlens klassiske bilvæddeløb næsten uden brug af computergrafik. Jeg deltog i filmens pressemøde på Toronto Film Festival 2019, hvor jeg havde mulighed for at stille instruktøren James Mangold og skuespilleren Christian Bale spørgsmål. Desuden interviewede jeg stuntkoordinatoren Robert Nagle over telefonen i efteråret.

Herunder kan du læse artiklen, som jeg skrev til Dagbladenes Bureau, hvor Mangold, Nagle og Bale fortæller om udfordringerne og glæderne ved at lave kørestunts med rigtige, fysiske racerbiler i en tid, hvor mange tyr til digitale effekter.

Bilfilm i høj hastighed

Tekst: BRIAN ISKOV, TIFF 2019

I en tid, hvor de fleste biobaskere smører lærredet ind i computereffekter og indsætter digitale stuntmænd til at udføre umulige bedrifter, går den biografaktuelle "Le Mans '66" tilbage til rødderne. Her er det rigtige biler, der kører rigtig stærkt forbi kameralinsen, når rivaliseringen mellem Ford og Ferrari udspiller sig for fuldt blæs på asfalten.

Væddeløbsfilmen, der har dansk premiere på torsdag, følger begivenhederne omkring det benhårde, franske 24-timersrace Le Mans i 1966. Matt Damon spiller racerkøreren Carroll Shelby, der vandt løbet seks år tidligere. Sygdom har tvunget ham til at opgive karrieren, men han får en ny chance for at vise sit værd, da den amerikanske automobilgigant Ford stiller ham en unik udfordring. Han skal designe den ultimative racerbil, som kan slå storfavoritten, det italienske Ferrari-hold, på banen i Le Mans. Med den temperamentsfulde brite Ken Miles (Christian Bale) som testkører, og mod alle odds, lykkes det Shelby at få den skelsættende Ford GT40 MKII klar til løbet i juni 1966.

Filmens instruktør, James Mangold, har før stået bag film som "Walk the Line" og "Logan". I "Le Mans '66" insisterede han på at snyde så lidt som muligt med virkemidlerne for at genskabe den autentiske 1960'er-oplevelse.

"Historien handler om mennesker, der kører rundt på en bane i en tynd aluminiumskal med en fart på over 320 km/t. Jeg ville skildre deres vovemod og det mirakel, at de kunne overleve under de forhold. Derfor skulle der være noget analogt og virkeligt og beskidt over filmen og de her sexede udyr på fire hjul. Man kan både høre og se boltene rasle rundt i bilens understel. Man kan mærke motorvibrationerne. Man forstår, hvor meget førerne presser køretøjet, og hvor tæt bilen er på at eksplodere," siger James Mangold.

Hyldest til Asterix: Albert Uderzo 1927-2020

I nat døde Albert Uderzo, 92 år gammel. For at hylde den franske tegner og medskaber af Asterix, min favorit blandt de klassiske fransk-belgiske albumtegneserier, bringer jeg her det kapitel om Asterix-serien, som jeg skrev til "Jakob Stegelmanns Troldspejlet - den store troldspejlsbog" i 2010.

OBS: DR Ramasjang viser tegnefilmen "Asterix indta'r Rom" fra 1976 i morgen onsdag den 25. marts klokken 8.30. Filmen kan efterfølgende ses online på dr.dk/ramasjang.

Forlaget Cobolt er pt. i gang med at genudgive alle Asterix-historierne i luksussamlebind med nyt ekstramateriale: cobolt.dk

ASTERIX: Det rene gallermatias

Tekst: Brian Iskov (med input fra Jakob Stegelmann) 2010
Må ikke gengives helt eller delvist uden forudgående aftale
Alle illustrationer © Les Éditions Albert-René; fra "Jakob Stegelmanns Troldspejlet - den store troldspejlsbog" (Carlsen 2010)

Kalenderen viser år 50 før Kristi fødsel. Hele Gallien, det nuværende Frankrig og Belgien, er besat af romerne – altså italienerne, dem fra Rom – under Julius Cæsars kejserlige befaling. ”Men hersker der virkelig ro og nyordning overalt?”.

Sådan lød det retoriske spørgsmål, der med vanemæssig tryghed bød læseren velkommen på første side af ethvert nyt Asterix-album.

Og svaret lød i kor: Selvfølgelig gør der ikke det! Alle, der har læst Goscinny og Uderzos forrygende tegneserie vil vide, at der i det nordlige Bretagne, helt oppe ved Den Engelske Kanal, ligger en ukuelig lille landsby, som stædigt nægter at acceptere ”den historiske nødvendighed”.

Inde bag byens palisade bor en klynge uimponerede gallere i deres stråtækte stenhuse. Og de vil bare gerne have lov til at leve deres rustikke liv i fred og mag. Gå på vildsvinejagt i de omliggende skove. Kværulere over hørmen fra fiskehandlerens bod. Drikke, feste, slås og synge.

Men når nu Julle (som gallerne ynder at titulere Romerrigets leder) bliver ved med at pudse sine tropper på beboerne i den idylliske kystby, har de intet andet valg end at slå (dem) tilbage. Og det gør de så, endda med udelt succes og fornøjelse. For lokalpatriotisme afgør ikke modstandskampen alene.

I sin gyldne sejdkedel brygger druiden Miraculix den magiske drik, som sætter turbo på gallernes muskelkraft. Et rask slagsmål om dagen holder imperiet fra døren, og når et enkelt velrettet dask kan sende en legionær gennem skyerne, så fuglene skræpper forundret over den fremmede gæst, er de stakkels ydmygede romersoldater kun alt for vidende om, at deres mission for Cæsar er til grin.

Intrigen mellem gallerne og den såkaldte overmagt varieres kløgtigt fra album til album, som når Gøg og Gokke bygger hus, eller Tom sætter efter Jerry. Vi ved, hvad der skal ske – men glæder os til at opleve, hvordan det sker. Og forfatteren René Goscinnys evne til at bygge en situation op var helt eminent.

Han sørgede for en skummende strøm af tilbagevendende gags, som både boblede op på de mest indlysende steder, og hvor man mindst ventede det. Samtidig forviklede han plottet mere og mere for hver side, indtil alt forløstes i et lystigt brag af et bråvallaslag. Den rituelle uddeling af øretæver genoprettede tingenes (s)tilstand og sendte en utvetydig melding til magtens centrum i Rom: Den lille mand overgiver sig aldrig!

"Danmark på sengekanten": Støt bogen om 1970'ernes danske erotiske lystspil!

Det har længe undret mig, at ingen har skrevet en ordentlig bog om sengekants- og stjernetegnsfilmene. Dels mener jeg, at filmenes popularitet berettiger dem til at blive taget alvorligt som kulturhistorie, og dels tror jeg, at 1970'ernes erotiske lystspil og deres tilblivelse kan fortælle os meget om danskernes samfund, kultur og moral både dengang og nu.

Derfor arbejder jeg nu på bogværket ”Danmark på sengekanten”, som det prisvindende forlag BOOK LAB (kendt for Christian Monggaards bog "Olsen Banden") håber at udgive til sengekantseriens 50-årsjubilæum i august 2020.

> Direkte link til crowdfundingen af "Danmark på sengekanten"

Forsideudkast til den ordinære udgave af bogen "Danmark på sengekanten" - © BOOK LAB

Vi vil lave en flot, sober og grundig coffeetablebog, som alle kan være bekendt at have liggende fremme. Jeg er godt i gang med at samle førstehåndsberetninger fra så mange som muligt af de skuespillere og filmfolk, der arbejdede på 70’ernes danske erotiske lystspil.

Min ambition med teksten er at skildre datidens filmmiljø og dets mennesker med så mange detaljer og nuancer, at man som læser føler, man selv er til stede. Bogens billedmateriale vil være nøje udvalgt og med mange sjældne illustrationer, der bliver trykt på ustrøget papir, så alle farvefotos stråler ud fra siderne. Bogen vil også udkomme i en nummereret luksusudgave i begrænset oplag.

En privat investor har skudt startkapital ind, og vi arbejder pt. på at skaffe yderligere investorer. Desuden har BOOK LAB og jeg har netop startet en crowdfunding, hvor interesserede læsere - måske dig? - kan støtte produktionen af bogen ved at bestille den i forsalg til særlig rabatpris. Crowdfundingen er forlænget til 6. december 2019 og skal indbringe 55.000 kroner eller derover.

Du kan forudbestille "Danmark på sengekanten" og læse mere om bogens indhold på Booomerang.dk:

https://www.booomerang.dk/projects/danmark-paa-sengekanten-bogen-70ernes-erotiske-lystspil/

Støttemulighederne er som følger:

• 25 kr. eller mere: Basisstøtte uden fysisk incitament
• 199 kr.: Ti speciallavede postkort med motiver fra sengekantfilmene
• 249 kr.: Et eksemplar af bogen "Danmark på sengekanten"
• 349 kr.: Bogen "Danmark på sengekanten" + ti postkort
• 595 kr.: Et eksemplar af luksusudgaven af bogen "Danmark på sengekanten"
• 695 kr.: Luksusudgaven af "Danmark på sengekanten" + ti postkort

Forsideudkast til den "limiterede" luksusudgave af bogen "Danmark på sengekanten" - © BOOK LAB

HVAD HANDLER BOGEN OM? (den lange version)

Revolutionens sluser åbnede sig på vid gab, da justitsminister Knud Thestrup i juli 1969 satte billedpornografien fri. Den historiske milepæl satte kortvarigt Danmark på verdenskortet som erotikkens frontløber. Tidsånden tilførte også den skrantende danske folkekomedie nyt blod.

Fra 1970 til 1978 trak sengekant- og stjernetegnsfilmene fulde huse i biograferne, såvel i sexy Copenhagen som i udlandet. De i alt 14 lystspil parrede nostalgisk hyggefarce med lagengymnastik i en genreblanding, man hverken har set før eller siden.

Folkekære stjerner som Ole Søltoft, Karl Stegger og Poul Bundgaard leverede håndfast komik blandt bølgende barme og hoppende numser. Imens gik anonyme møer og ungersvende til makronerne i mere (stjernetegn) eller mindre (sengekant) eksplicitte sexscener. ”De fjoller, vi boller!” kunne slaglinjen lyde. I udlandet fik det aparte fænomen tilnavnet happy porn.

Filmenes balance mellem uskyldigt frisind og kynisk kommercialisme indkapsler 1970’ernes brydningstid, hvor erotik og porno kom i fokus i det offentlige rum. Flere kendte filmfolk arbejdede på sexkomedierne, der dengang som nu blev stemplet som ”dårlig smag”. Søde, blonde Birte Tove opnåede kultstatus i Fjernøsten og tog virakken med et uskyldigt smil. Andre skuespillere vil i dag nødig forbindes med fænomenet, og flere af de mandlige stjerner stødte på grund, da sexbølgen ebbede ud ved tærsklen til 1980’erne. At filmene var rekordstore internationale kassesucceser, synes i dag at være glemt. Eller ignoreret? Det flove ry kan være årsagen til, at dette underbelyste kapitel i dansk filmhistorie aldrig er blevet taget alvorligt som populærkultur – før nu.

"Ben is Back": Interview med instruktør og forfatter Peter Hedges

Engang var Julia Roberts verdens største kvindelige filmstjerne. Nu er hun 51 og trives bedst i rollen som mor for sine tre børn. Men familiedramaet “Ben is Back”, om tidens epidemiske misbrug af smertestillende piller, lokkede hende tilbage til det store lærred.



"Ben is Back", der har dansk biografpremiere i dag, er skrevet og instrueret af amerikaneren Peter Hedges ("Pieces of April", "Min brors kæreste", "Hva' så, Gilbert Grape?"). Jeg mødte både ham og Julia Roberts på sidste års Toronto Film Festival, hvor filmen havde verdenspremiere. Hedges lyste straks op og gispede begejstret, da han hørte, at jeg kom fra Danmark:

"'Festen' er den bedste film, der nogensinde er lavet! Det er den vigtigste film i mit liv. Jeg ser den om og om og om igen. Det eneste, jeg vil, er at lave én film i mit liv, der bare kommer i nærheden af den."

- Peter Hedges, manusforfatter og instruktør

Julia Roberts har høstet nogle af sin karrieres bedste anmeldelser for sin stærke og intense præstation som moderen Holly i "Ben is Back". Hun insisterede på, at Peter Hedges' egen 22-årige søn, Lucas, skulle spille titelrollen som den 19-årige Ben, der stikker af fra afvænningsklinikken efter 77 stoffri dage og opsøger sin familie på selve juleaftensdag.

Bens uventede hjemkomst udløser stærke, men meget forskellige reaktioner hos moderen, søsteren og stedfaderen. For som mange andre misbrugere er Ben ikke til at stole på. Især Holly er splittet mellem moderens betingelsesløse kærlighed til sit barn og en gryende erkendelse af, at selv dén muligvis ikke rækker til at redde sønnens liv.

Mit interview med Julia Roberts kan du læse i den aktuelle udgave af Ugebladet Søndag (nr. 6/2019).

Her på Bries Blog-O-Rama får du mit interview med Peter Hedges, der er en yderst sympatisk og let bevægelig herre på 56. Hedges senior fortæller om at instruere sin egen søn og taler engageret om den galopperende opioid-epidemi, der kræver 130 dødsfald dagligt alene i USA. Han deler også sine egne erfaringer med en alkoholiseret mor, der blev tørlagt i en moden alder.

Interviewet er på engelsk og har ikke været publiceret andre steder end Bries Blog-O-Rama.

"Kursk": Interviews med Thomas Vinterberg og Matthias Schoenaerts

I dag, 24. januar 2019, har Thomas Vinterbergs seneste spillefilm, "Kursk", premiere i danske biografer. Hovedrollerne spilles af belgiske Matthias Schoenaerts og franske Léa Seydoux, med engelske Colin Firth i en vigtig birolle.

Desuden genforener Vinterberg de svenske titaner Max von Sydow og Pernilla August ("Den gode vilje", "Jerusalem"), og han hiver flere af sine danske skuespillervenner ind foran kameraet i engelsktalende biroller (bl.a. Lars Brygmann, Bjarne Henriksen og Magnus Millang). Som cheffotograf har Vinterberg for femte gang valgt Anthony Dod Mantle ("Festen").

Luc Bessons franske selskab EuropaCorp har produceret thrilleren om den russiske atomubåd, som forliste på bunden af Barentshavet i august 2000. Vinterberg optog "Kursk" i Belgien, Frankrig og Norge for så længe siden, at den svenske skuespiller Michael Nyqvist, der døde i juni 2017, medvirker i en lille birolle.

> Læs mit interview med Colin Firth ("A Single Man")
> Mere Anthony Dod Mantle på Bries Blog-O-Rama

Jeg interviewede Thomas Vinterberg og Matthias Schoenaerts på sidste års Toronto Film Festival. Rundbordssamtalerne foregik på engelsk, som det vil fremgå af citaterne nedenfor.



Thomas Vinterberg (instruktør)

Matthias Schoenaerts was already attached to the lead role in "Kursk" when he brought the script to you. What was your initial reaction?
Reading this particular script with him in mind moved me, basically. He's radiating masculinity, humanity, warmth, a lot of complexity, and this character just came to life very quickly when I read it. Also I found an opportunity there to elevate the project from being a political thriller and hopefully into something grander. About humanity, about running out of time, about life and death.

My wife [Helene Reingaard Neumann, ed.] is a priest, she just became a priest - she was an actress before. She told me that where we come from, we used to talk about death. People died younger, and it was part of everyday life. That has changed over generations. There is a focus on being young and improving your life, but less people confront themselves with the fact that there is an end date. It has become the obligation of the literature and the film world to deal with these issues. And I found myself struck by this, by the bravery of these men in their last minutes and obviously the sadness of the story. But it did change quite a bit since I read it the first time. There was an opportunity here to make a big film on a certain scale and yet still, to some degree, make it my own which I found unique. There are not many of those projects around anymore.

"It's so fucking far away from Dogma."  

- Thomas Vinterberg

"Theo & den magiske talisman": Interview med holdet bag DR1's julekalender 2018

Årets nye familiejulekalender på DR1 er "Theo & den magiske talisman", der lanceres som et fantasydrama for hele familien.

Holdet bag "Theo & den magiske talisman" ved pressemødet 13.11.2018 | Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

DR's officielle synopsis til julekalenderen 2018 lyder:

"Theo går i 6. klasse, men han har ingen venner i skolen. Hans eneste og bedste ven i verden er morfaren Harald. Det er derfor overvældende for Theo, da morfaren lige inden jul falder om. Der er udsigt til, at Theo kan miste sin bedste ven, og det vil han for alt i verden ikke lade ske. Han rejser derfor ind i den magiske verden Thannanaya sammen med den nye pige fra klassen, Simone, for at få sin morfar tilbage. Og her starter rejsen for Theo & Den Magiske Talisman.

Theo & Den Magiske Talisman er en magisk og tidløs fortælling om tre generationers måder at sige farvel på; en ung drengs farvel til sin morfar, en mors farvel til sin far og en gammel mands farvel til livet på Jorden. Theo & Den Magiske Talisman er moderne eventyrfortælling for hele familien, hvor vi bliver taget med på en rejse til naturriget Thannanaya, som Theo og morfaren sammen har skabt. Her opdager Theo og Simone, at der er lys og håb, og at livet fortsætter – dem, vi har sagt farvel til, vil altid være med os og leve videre, så længe vi mindes dem."

> Se trailer til "Theo & den magiske talisman" på dr.dk

Peter Gornstein har instrueret samtlige 24 afsnit af "Theo & den magiske talisman", der blev indspillet i Polen og Danmark fra december 2017 til marts 2018 under arbejdstitlen "Thannanaya". Gornstein er også hovedforfatter på julekalenderen sammen med Trine Piil ("Absalons hemmelighed").

Bries Blog-O-Rama var med til pressemødet den 13. november 2018 i DR Koncerthusets studie 4, hvor vi talte med Gornstein, seriens producer Nynne Selin Eidnes og DR's dramachef Christian Rank.

Producer Nynne Selin Eidnes og instruktør Peter Gornstein til pressemødet 13.11.2018 | Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

Julekalendere i tv er en særlig nordisk tradition. Hvad ser I som det særlige ved julekalenderformatet?
Nynne Selin Eidnes: Julekalenderens største force er, at man kan henvende sig til hele familien og fortælle en historie, som de vil se sammen og forhåbentlig tale om.
Peter Gornstein: Julekalenderen er nok årets mest sete dramaserie, som spænder over alle målgrupper, og et af de få events, udover landskampe, som hele familien er samlet om på samme tid. Det giver nogle unikke muligheder for at fortælle historier.
Christian Rank: I den forandring, der er sket siden "Jesus & Josefine" [TV 2 2003, red.], ligger der jo også en forandring i, hvordan seerne forbruger og tilgår tv. Julekalenderen er en af de tilbageværende samsendingsplatforme, hvor familier på tværs af generationer sætter sig sammen for at se tv. Derfor indbyder det også til at tage livtag med nogle lidt større emner, fordi vi netop kan favne alle aldersgrupper.

Nogle af hovedtemaerne i fortællingen er sygdom, død og mobning (ligesom i "Pagten" fra 2009, red.). Hvordan undgår I, at det ikke blive så tungt, at seerne står af undervejs?
Christian: Jeg tror, at DR som den store public service-kanal i Danmark har et ansvar for at favne hele billedet. De tre emner, du beskriver, er en lige så stor del af livet som jul, familiehygge, venskab, eventyr og leg, som i den grad også er repræsenteret. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis publikum oplever det som værende meget tungt. Jeg oplever, at vi har lavet en julekalender, som rummer et kæmpestort, magisk eventyrunivers, hvor vi er på en stor rejse igennem ... det tætteste, jeg i hvert fald har set på noget reel fantasy foldet ud på dansk tv.
Peter: Så kan man sige, at vi er relativt light i forhold til mange andre fortællinger i samme genre. Altså, "Harry Potter" er heller ikke en dans på roser, og i "Brødrene Løvehjerte" er der vist nogen, der hopper ud af et vindue og dør i de første ti minutter. Så hvis man er genren tro, er vi langt fra i den mørkeste ende. Jeg tror, at børnene er knivskarpe, de kender genren og forstår formatet. Så jeg tror ikke, der er nogen af dem, der vil tænke, "Uha, det er for mørkt for os." Tværtimod tror jeg, de vil sige, "Wauw. Det bliver et fedt eventyr. Den rejse vil vi gerne med på."

"Vores livs ferie": Interview med Helen Mirren

Dame Helen Mirren er videoaktuel som kræftsyg pensionist i Paolo Virzis dramakomedie ”Vores livs ferie”. Filmen hedder egentlig "The Leisure Seeker", men har nu fået en ny engelsk titel på dansk dvd og vod: "The Vacation of Our Lives".

Den engelske skuespillerinde har rollen som amerikanske Ella, hvis mand, den tidligere litteraturprofessor John (Donald Sutherland), er ved at forsvinde i Alzheimer-tåger. Men Ella nægter at lade sig slå ud. Hun ruller parrets støvede autocamper ud af garagen i Boston, så hun og John kan tage på en sidste ferie sammen. Deres 2600 km lange springtur til Ernest Hemingways museum i Key West bliver fuld af sjove møder og eftertænksomme stunder.

Privat har 73-årige Mirren stadig fuld fart på karrieren. Jeg interviewede hende på Toronto Film Festival i september 2017 om "Vores livs ferie". Artiklen, som du kan læse herunder, blev trykt i Ugebladet Søndag, da filmen nåede de danske biografer i marts 2018.

Materialet fra gruppeinterviewet er suppleret med citater fra en offentlig masterclass, som Mirren holdt på TIFF, og hidtil ubrugte citater fra mit første møde med Mirren. Det fandt sted på filmfestivalen Venedig i 2006, hvor hun lancerede sin senere oscarvindende rolle som dronning Elizabeth II i "The Queen".

> Læs mit interview med Helen Mirren fra 2006



INTERVIEW MED HELEN MIRREN:
Dronningens efterår
Brian Iskov i Toronto for Ugebladet Søndag, marts 2018

72-årige Helen Mirren om at have kameraskræk og alligevel smide tøjet, om at bryde igennem i en sen alder og om kvindernes vilkår i filmbranchen

Helen Mirren var kun 23 år og nybegynder på teatrets skrå brædder, da hun lod sig spå om sin fremtid.
I London-bydelen Golders Green fandt hun frem til en mandlig, indisk håndlæser, der tog imod i en nusset dagligstue. I næsten ti minutter studerede den clairvoyante mand tavst og intenst den unge kvindes hånd. Så begyndte han at tale.
De næste tyve minutter væltede ordene ud af spåmanden med en sådan hast, at Mirren havde svært ved at følge med.
Alt, hun bagefter huskede af profetien, var denne sætning:
”Du vil opnå din store succes, efter at du er fyldt 45.”
Prognosen fyldte Helen Mirren med forfærdelse. Hun tænkte: ”Så længe kan jeg da ikke vente!”
Men det kunne hun. Det skulle nemlig vise sig, at spåmanden havde ret. Helen Mirren var 46 år, da hun blev verdenskendt for en tv-rolle.

"Molly's Game": Interview med Aaron Sorkin og Jessica Chastain

"Jeg elsker at skrive,” siger Aaron Sorkin, manden bag filmmanuskripter som ”The Social Network”, ”Steve Jobs” og tv-serien "Præsidentens mænd" (The West Wing).

"Hvis jeg kunne leve flere liv, ville jeg være forfatter i dem alle. Jeg kan føle mig som en advokat, journalist eller politiker ved at beskrive dem i et romantisk og idealistisk lys.”

Den 56-årige amerikanske manuskriptforfatter er især berømt for sine slagfærdige, lynende intelligente og rytmisk velklingende replikskifter. Sidste år sprang han ud som instruktør med filmen "Molly's Game", der nu har fået dansk biografpremiere. Jeg overværede verdenspremieren på Toronto Film Festival i september 2017, hvor jeg også mødte Aaron Sorkin. Mit interview med ham kan læses i Børsen Weekend i dag, 23. februar 2018. Her på Bries Blog-O-Rama kan du læse nogle af de bidder, der ikke kom med i avisen.



Begyndelsen betyder alt

"Jeg kan bruge mange måneder på at vandre hvileløst omkring eller køre op og ned ad motorvejen, når jeg skal finde på den første scene i et nyt manuskript. Det er supervigtigt at komme rigtigt fra start,” har Aaron Sorkin udtalt.

Den amerikanske manusforfatter mestrer anslagets kunst som få andre. De første ni sider af Sorkins oscarbelønnede drejebog til ”The Social Network” skildrer to mennesker, der taler sammen i en bar – stik imod alle manuskriptskrivningsregler. Pingpongdialogen mellem Facebooks opfinder Mark Zuckerberg (Jesse Eisenberg) og hans kæreste (Rooney Mara) fylder fem minutter i filmen. Så rapt leverer skuespillerne de verbale maskingeværsalver fra Sorkins hånd.

I ”Molly's Game”, Aaron Sorkins biografaktuelle instruktørdebut, skyder han første akt fra rampen med en ligeledes fem minutter lang montagesekvens i turbotempo. Her river hovedpersonen Molly Bloom (Jessica Chastain) informationer af sig – om alt fra sit karaktersnit på Harvard til pukkelpisters hældning – så tilskueren er helt stakåndet.

Sorkins budskab til publikum er klart: De næste to timer kræver fuld koncentration. Ret jer op i sædet, og følg godt med.

"Downsizing": Interview med filmkomponist Rolfe Kent

*** SCROLL DOWN FOR ENGLISH ***

I Bries Blog-O-Ramas række af interviews med internationale filmkomponister er turen nu nået til britiske Rolfe Kent (f. 1963).

Rolfe Kent (t.v.) og Alexander Payne (t.h.) | pr-foto: BMI

Komponisten Rolfe Kent har til dato lavet fem spillefilm sammen med den amerikanske instruktør Alexander Payne. Deres seneste samarbejde, ”Downsizing”, kan ses – og høres – i danske biografer fra i dag.

I den satiriske dramakomedie ”Downsizing” udvikler en gruppe norske videnskabsmænd (deriblandt Søren Pilmark) en sensationel metode, der kan skrumpe mennesker til miniaturestørrelse. I Omaha melder kontorslaven Paul Safranek (Matt Damon) sig som forsøgskanin. Han håber, at det vil forenkle hans stressede tilværelse at bo i et samfund, hvor alt er nedskaleret, og pengene derfor rækker meget længere. Desværre får hans kone (Kristen Wiig) kolde fødder før indgrebet, så 12 centimeter høje Paul må gebærde sig alene i sit uvante, nye lilleputliv.



Bries Blog-O-Rama talte med Rolfe Kent om ”Downsizing” og kunsten at skrive filmmusik, da vi mødte ham på Toronto Filmfestival i 2017.

Ud over musikken til Alexander Paynes film (”Citizen Ruth”, ”Election”, ”Rundt om Schmidt”, og den Golden Globe-nominerede ”Sideways”) har Rolfe Kent skrevet partiturer til en lang række komedier, bl.a. ”Mean Girls”, ”Kate & Leopold”, ”Blondinens hævn” (Legally Blonde), ”Wedding Crashers” og ”The Matador”.

Rolfe Kent arbejder også ofte sammen med instruktøren Jason Reitman (”Labor Day”, ”Up in the Air”, ”Thank You for Smoking”).

Tidligere interviews i serien om filmmusik:
> Laura Karpman (Paris må vente)
> Lesley Barber (Manchester by the Sea)
> David Holmes (Out of Sight, Oceans Eleven m.fl.)
> Alex Puddu (The Golden Age of Pornography)

> Rolfe Kents officielle hjemmeside (eksternt link)

FOR FOREIGN READERS: ”Downsizing” (starring Matt Damon) marks the fifth collaboration between British composer Rolfe Kent and American director Alexander Payne. In this exclusive one-on-one interview for Bries Blog-O-Rama, Rolfe Kent talks about composing his score for Payne's fanciful satire, and answers our regular Composer's Questionnaire.