25 år med TV 2's julekalendere: "Tvillingerne og Julemanden" (2013)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

< I GÅR: "Ludvig & Julemanden" (familiejulekalender, 2011)

I TV 2’s familiejulekalender ”Tvillingerne og Julemanden” (2013), der er en selvstændig fortsættelse af ”Ludvig & Julemanden” fra 2011, møder vi atter den (sk)vattede julemand Nicolas (Lars Hjortshøj) og hans fornuftige kone Julie (Camilla Bendix).

> Se trailer til "Tvillingerne og Julemanden"

Nicolas' største ønske er at kunne smide sit kunstige skæg og blive fuldbefaren, ægte julemand. Da Nicolas og Julie letter fra Grønland og mellemlander kanen i Aalborg for at gøre de sidste indkøb til den stundende højtid, får han chancen for at bevise sit sande værd. For her render parret på den gustne dr. Schwartz (Nicolaj Kopernikus). I sit tidligere liv var han videnskabsmand. Nu er han genfærd og nærer et indædt had til julen og lyset.

Fra sit laboratorium i Hirtshals fyr arbejder dr. Schwartz på at erobre de magiske og magtfulde Lysets Sten, så han kan sprede mørke i verden. Han narrer den godtroende Nicolas til at skrive under på en kontrakt, der lover ham sande julemandsevner. Men Nicolas har ikke læst dét med småt: Hvis han ikke fremskaffer Lysets Sten til dr. Schwartz inden juleaften, vil alle Nicolas' ejendele tilfalde den onde doktor.

Da sagens sande sammenhæng går op for Julie, bliver hun rasende - hvorefter dr. Schwartz tryller Julie om til en gås og bortfører hende. For at få sin hustru tilbage må Nicholas bede mennesketvillingerne Signe (Marie Højgaard Andersen) og Peter (Martin Hempel Barkholt) om hjælp. De bor på Klarupgaard, 12 kilometer øst for Aalborg, hvor Nicolas har fået job som medhjælper i gårdbutikken.

"Tvillingerne og Julemanden" (2013) | Foto: TV 2

Tilde Harkamp, der instruerede halvdelen af "Ludvig & Julemanden", stod denne gang for alle 24 afsnit. ”Jeg synes, at den er mere uhyggelig end sidst. Men vi spæder vi op med humor, og så håber jeg, vi har ramt balancen,” udtalte hun om "Tvillingerne og Julemanden" til B.T. 01.12.2013.

” Kommer der nogen overraskelser, vil det virkelig være en overraskelse, men her er meget at hygge sig med, en del at grine af og lidt at gyse over.”

- Niels Lind Larsen om "Tvillingerne og Julemanden" i B.T. 01.12.2013

1.038.000 seere fulgte i gennemsnit TV 2-kalenderen i december 2013. Dermed klarede ”Tvillingerne og Julemanden” sig næsten så godt som sin forgænger, ”Ludvig & Julemanden”, der i 2011 blev den mest sete julekalender på dansk tv i seks år.

Nordjyske Tidendes Max Melgaard opsummerede 25.12.2013:
” På bundlinjen står, at dette i min optik er den hidtil bedste julekalender fra TV 2s side. Jeg erindrer med frygt og bæven TV 2s 90’er-julekalendere, der havde alt for meget larmende musik, alt for mange genbrugte scener og alt for meget discount. Med "Tvillingerne og Julemanden" er der skabt en formfuldendt, fortløbende historie, hvor der stort set dagligt er sket et fornuftigt skridt fremad mod forløsningen.”

Max Melgaard savnede dog en smule mere humor, men roste ellers skuespillet, scenografien og de naturskønne omgivelser. ”Så tak for denne gang. Det har været en fornøjelse,” sluttede han.

Det samme skal lyde herfra som afslutning på Bries Blog-O-Ramas gennemgang af 25 års TV 2-julekalendere. Glædelig jul!

Lars Hjortshøj og Camilla Bendix i "Tvillingerne og Julemanden" (2013) | Foto: TV 2

Bonusinfo:

Optagelserne gik i gang 28. januar 2012 i Nordjylland og sluttede 16 uger senere, den 2. juli. Scenografen Erik Peitersen opbyggede 17 dekorationer i længerne på den 400 år gamle Klarupgaard, hvor produktionen havde base. De mange nordjyske locations talte bl.a. Aalborg Zoo, Aalborg Kloster, Hirtshals fyr, Store Restrup herregård og Thingbæk Kalkminer.

Turistbureauet Visit Nordjyllands side om ”Tvillingerne og Julemanden” har artikler, videoklip og billeder fra optagelserne: http://www.visitnordjylland.dk/tvillingerne-og-julemanden#

De to debuterende børn i hovedrollerne, jyske Marie Højgaard Andersen fra Højbjerg og fynske Martin Hempel Barkholt fra Faaborg, blev valgt ud i en casting med 1000 børn. De kendte ikke hinanden, før de fik rollerne som tæt sammentømret tvillingepar – og var i øvrigt også født med 1 ½ års mellemrum.

Seriens iørefaldende titelsang, ”I en stjerneregn af sne”, var komponeret og fremført af Mads Langer.

12. november 2015 havde Deluca Film biografpremiere på ”Emma & Julemanden – jagten på elverdronningens hjerte”, en selvstændig spin-off instrueret af Søren Frellesen. Filmens udmærkede besøgstal (165.260 billetter pr. 20.12.2015) udløste snak om endnu en fortsættelse, der ligesom de foregående skal optages on location i Jylland. Den endnu unavngivne film forventes at få biografpremiere ultimo 2017.



Tvillingerne og Julemanden (TV 2 2013)
Sendetidspunkt: 20.00
Produktionsselskab: Deluca Film.
Instruktion: Tilde Harkamp.
Producent: Morten Rasmussen.
Manus: Camilla Hübbe, Anna Neye, Tommy Bredsted, Lolita Bellstar.
Med Lars Hjortshøj, Marie Højgaard Andersen, Martin Hempel Barkholt, Nicolaj Kopernikus, Lærke Winther, Casper Crump, Alex Høgh Andersen, Sarah-Sofie Boussnina, Camilla Bendix, Sigrid Husjord, Benedikte Hansen, Kasper Leisner, Lise Baastrup, Brian Lykke, Carsten Knudsen, Beate Bille, Troels Malling, Lars Lohmann m.fl.

---

25 ÅR MED TV 2'S JULEKALENDERE - SAMLET OVERSIGT

30. november: Juleønsket (2015)
1. december: Jul i den gamle trædemølle (1990, genuds. 1996)
2. december: Trolderik og nisserne (1990)
3. december: Trolderiks Julekalender (1991)
4. december: The Julekalender (1991, genuds. 1994, 2001, 2008, 2010-2013)
5. december: Trolderiks Posthule (1992)
6. december: Skibet i Skilteskoven (1992)
7. december: Jul i Juleland (1993)
8. december: Andersens julehemmelighed (1993, genuds. 1998)
9. december: Alletiders Jul (1994, genuds. 2004)
10. december: Alletiders Nisse (1995, genuds. 2006)
11. december: Juletestamentet (1995, genuds. 1999)
12. december: Krummernes jul (1996, genuds. 2001)
13. december: Alletiders Julemand (1997, genuds. 2007, 2014)
14. december: Gufol Mysteriet (genuds. 2004 som ”Station 7-9-13”)
15. december: Brødrene Mortensens Jul (1998, genuds. 2002)
16. december: Olsen-Bandens første kup (1999)
17. december: Pyrus i Alletiders Eventyr (2000, genuds. 2010)
18. december: CWC/Canal Wild Card (2001)
19. december: Jesus og Josefine (genuds. 2009)
20. december: CWC World (2003)
21. december: Jul i Valhal (2005, genuds. 2012)
22. december: Mikkel og Guldkortet (2008)
23. december: Ludvig & Julemanden (2011)
24. december: Tvillingerne og Julemanden (2013)

25 år med TV 2's julekalendere: "Ludvig & Julemanden" (2011)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "Mikkel og Guldkortet" (familiejulekalender, 2008)

Camilla Bendix og Lars Hjortshøj i "Ludvig & Julemanden" (2011) | Foto: TV 2

Den dovne og julemand Nicholas (Lars Hjortshøj) flygter fra sin stressede hverdag i Grønland. Han parkerer kanen ved Børglum Kloster i Nordjylland, hvor han boede som barn, og hvor han nu holder lav profil for at undgå sin strikse kone, Julie (Camilla Bendix).

I 2001 flytter den 11-årige dreng Ludvig Glad (Thomas Norgreen Nielsen) midlertidigt ind på klostret med sin lillebror Rasmus (Lau Kierkensgaard), storesøster Rebekka (Marta Holm) og deres forældre Niels (Alexandre Villaume) og Kirsten (Anne Sofie Espersen). Den kosmopolitiske familie har arvet klostret efter en afdød onkel, og her skal de bo, indtil de endnu en gang rykker videre til udlandet på grund af faderens arbejde som topchef i et legetøjsfirma.

Faderen fortæller Ludvig om en gammel skat, der skulle være gemt på klostret. Historien inspirerer Ludvig til at gå på skattejagt i håb om, at hans familie ikke behøver at sælge klostret, men kan få råd til at blive boende i Danmark permanent. Da Ludvig møder Nicholas og bliver hans ven, hjælper julemanden ham med at finde skatten – den sagnomspundne Marias Krone.

"Ludvig & Julemanden" (2011) | Foto: Per Arnesen/TV 2

Klostret huser også fire spøgelser, anført af Stygge Krumpen (Andreas Bo), der var den sidste katolske biskop på Børglum i 1500-tallet. Han agter at bruge den hemmelige skat til at blive levende igen og generobre sin tidligere magt.

Legenden om Stygge Krumpen er ikke opfundet til julekalenderen, men er en del af fortælleuniverset omkring det angiveligt hjemsøgte kloster i Vendsyssel. Stygge Krumpen mistede sin magt som biskop ved reformationen i 1536. Herefter inddrog kronen klostret og forlenede det til adelsmænd og gejstlige. Biskoppen røg i fængsel og blev i eftertiden berygtet for sin griskhed. Holdet bag ”Ludvig og Julemanden” researchede Stygge Krumpens historie, men forholdt sig ellers frit til den.

"Udover Stygge Krumpens genfærd har vi et næsten Twilight-agtigt trekantsdrama mellem Ludvigs søster, Rebekka, hendes klassekammerat, Thoas, og den unge ridder Maximillian, der også er et genfærd,” røbede seriens producer, Morten Rasmussen, til Jyllands-Posten 26.08.2011.

Her understregede produceren også, at julekalenderen ikke var nogen historietime:
”Der kommer ikke så meget faktuel viden om Stygge Krumpen og reformationen, men det gør bestemt ikke noget, hvis den kan skærpe folks nysgerrighed til selv at sætte sig ind i Danmarks fortid," udtalte han.

Optagelserne til julekalenderen stod på fra februar til juli 2011. Locationoptagelserne foregik omkring det knap 1000 år gamle Børglum Kloster, der ligger mellem Løkken og Vrå og har været i familien Rottbølls eje siden 1835. Det århusianske produktionsselskab Deluca Film nåede at få alle udendørs optagelser i kassen, inden der kom forårsblade på træerne.

"Ludvig & Julemanden" (2011) | Foto: TV 2

1.373.000 danskere så det indledende afsnit af ”Ludvig & Julemanden” 1. december 2011. I gennemsnit lå julekalenderens daglige seertal gennem måneden på 1.145.000 seere.

”Med årets julekalender er der næppe tvivl om, at TV2 har fundet guld allerede i første låge,” skrev Berlingske Tidendes Jakob Steen Olsen 2.12.2011. Han opremsede ingredienserne i det ”harmløse”, men ”heldige julebryg”:

”Lidt gemytlig familiestemning i køkkenet, lidt børnehelte ude på egen hånd. Lidt nisseskæg: Selveste Julemanden dukker op - sødt og fjollet spillet af Lars Hjørtshøj. Lidt maskeret historietime og mild uhygge i form af det fæle spøgelse Stygge Krumpen […] Lidt kærlighedsforvklinger til teenagerne, når storesøster møder den lokale Don Juan henne i folkeskolen.”

En lokal anmelder, Max Melgaard fra Nordjyske Tidende, kunne ikke lade være med at føle sig hensat til en turistvideo.
”Der er rigtigt mange billeder i serien, som er ren reklame for landsdelen. Det er billeder, som diverse sponsorer har betalt for. Og det fylder for meget. Selv om der jo er pænt her i Nordjylland,” skrev han 05.12.2011.

TV 2's næste, nyproducerede julekalender, ”Tvillingerne og Julemanden” fra 2013, var en fortsættelse af ”Ludvig & Julemanden”.

I 2015 fik spillefilmen ”Emma og Julemanden” biografpremiere, igen med Lars Hjortshøj som julemanden Nicholas.

"Ludvig & Julemanden" (2011) | Foto: TV 2

Bonusinfo:

De mange spøgelsesscener afspejlede sig i produktionsbudgettet, der var det hidtil største for en familiejulekalender på TV 2: 25 mio. kroner. Det københavnske visual effects-firma Ghost lagde effekter på 100 minutter (ca. 150.000 enkeltbilleder) af ”Ludvig & Julemanden”.

”Hvert eneste billede af de 100 minutter, hvor spøgelserne optræder, får bagefter lagt en 'maske' med special effects, der får dem til at lyse og giver et overnaturligt skær,” forklarede Morten Rasmussen i B.T. 11.12.2011.

Filmholdet måtte flere gange indkøbe nye partier af spøgelsessminken i Tyskland. 150 sprayflasker og i alt tre liter airbrushfarve blev brugt for at give skuespillernes tøj og hår det rette grønne skær.

Søren Frellesen og Tilde Harkamp deltes om at instruere ”Ludvig & Julemanden”: Frellesen tog sig af de første 12 afsnit, mens Harkamp instruerede den anden halvdel.

Titelsangen til ”Ludvig & Julemanden”, var sunget af Søs Fenger og komponeret af Frederik Thaae fra gruppen A Kid Hereafter.

Ludvig & Julemanden (TV 2 2011)
Sendetidspunkt: 20.00
Produktionsselskab: Deluca Film.
Instruktion: Søren Frellesen, Tilde Harkamp.
Producent: Morten Rasmussen.
Hovedforfatter: Philip LaZebnik
Med Thomas Norgreen Nielsen, Lars Hjortshøj, Camilla Bendix, Andreas Bo, Alexandre Villaume, Ann Sofie Espersen, Marta Holm, Lau Kierkensgaard, Tina Gylling Mortensen, Andreas Jessen, Julie Zangenberg, Adam Sønderby, Martine Salling, Emma Holst, Thomas Ernst, Hans Holtegaard m.fl.

> I MORGEN: "Tvillingerne og Julemanden" (familiejulekalender, 2013)

25 år med TV 2's julekalendere: "Mikkel og Guldkortet" (2008)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "Jul i Valhal" (familiejulekalender, 2005)

Drengen Mikkels forældre har gjort et lovlig optimistisk huskøb og sidder nu økonomisk hårdt i det. Familiens årlige julegavefest er derfor sat på standby til fordel for smalhals og nøjsomhed.

”Det lyder måske en anelse seriøst, at årets familiejulekalender handler om penge, men jeg kan godt love, at der ikke er meget "Finansmagasinet" over "Mikkel og Guldkortet",” forsikrede TV 2's programchef Keld Reinicke ved julekalenderens pressemøde, som i tråd med emnet blev afholdt på Børsen i København.

Hovedpersonen, 11-årige Mikkel (Marco Ilsø), er selvfølgelig ikke tilfreds ved udsigten til sparegaver. Et tilfældigt møde med nissen Nis Goddreng (Martin Buch) resulterer i, at Mikkel redder Goddrengs liv. Dette forpligter Goddreng til at opfylde Mikkels højeste ønske: At have råd til at købe alt i verden.

Goddreng udstyrer Mikkel med et magisk, gyldent hævekort, der giver fri adgang til nisseverdenens guldreserver. Men ubegrænset finansiel magt viser sig at være en farlig størrelse – også i hænderne på en 11-årig knægt.

Marco Ilsø i "Mikkel & Guldkortet" (2008) | Foto: Per Arnesen/TV 2

Julekalenderens senere afsnit tegner et temmelig grumt billede af et dystopisk, fascistisk Danmark med drive-by shootings og ild i gaderne. I disse sekvenser lænede seriens instruktør, Christian E. Christiansen, sig op ad Robert Zemeckis' spillefilm ”Tilbage til fremtiden del II” fra 1989, hvor hovedpersonen oplever en alternativ mareridtsversion af sin egen nutid.

> Læs mere om filmtrilogien ”Tilbage til fremtiden” (oktober 2015)

Bag ”Mikkel og Guldkortet” stod forfatterteamet Nikolaj Scherfig og Bo hr. Hansen, der også skrev julekalendersuccesen ”Jesus & Josefine” for TV 2 i 2003.

”Historien er bygget op omkring den drøm, der handler om at købe alt, hvad der står på ens ønskeseddel,” sagde Nikolaj Scherfig til Dagbladenes Bureau 27.11.2008. Han turde godt afsløre, at det selvfølgelig ikke er lykken at kunne købe hele verden.

”Vores morale er meget banal: "Penge er ikke alt". Og det skal man også lære at se i sin tilværelse.”

- Nikolaj Scherfig om "Mikkel og Guldkortet" (2008)

Under arbejdet med ”Mikkel og Guldkortet” havde Nikolaj Scherfig og Bo hr. Hansen været opmærksomme på ikke at vifte for demonstrativt med den politisk korrektheds formanende pegefinger:
”Der er mange forskellige toner og holdninger til penge og materialisme. Vi synes, det er sjovere at lade tilværelsens mangfoldighed kæmpe mod hinanden”.

"Mikkel og Guldkortet" (2008) | Foto: TV 2

I maj 2007 begyndte Zentropa optagelserne til ”Mikkel og Guldkortet”, som var skemalagt til udsendelse i december 2007. Men projektet kørte af sporet, da en af seriens unge, mandlige birolleskuespillere i september 2007 blev idømt seks måneders fængsel for en sædelighedsforbrydelse.

Medieopmærksomheden omkring den kontroversielle sag fik TV 2 til at udskyde premieren på ”Mikkel og Guldkortet” i et år.
”Julekalenderen er et familieprogram, hvor de medvirkende bliver rollemodeller for mange børn, og det kan vi simpelthen ikke stå inde for,” udtalte Keld Reinicke til B.T. 12.9.2007.

TV 2-ledelsen forlangte, at den dømte skuespiller blev skiftet ud, og seriens instruktør Christian E. Christiansen måtte under protest genindspille de berørte scener. Beslutningen medførte desuden, at 350.000 trykte lågekalendere måtte sendes til forbrænding, og en Pyrus-genudsendelse (”Alletiders julemand” fra 1997) blev hastigt kørt i stilling.

En positiv følgevirkning af forsinkelsen blev, at handlingen i ”Mikkel og Guldkortet” kom til at tage sig næsten profetisk ud, da julekalenderen endelig fik premiere i 2008 – et år og en global finanskrise senere.

TV 2's lågekalender 2008 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

”Mikkel og Guldkortet er fjernsyn til tiden”, noterede Politikens tv-anmelder Henrik Palle sig:

”Seriens hudfletning af markedsøkonomiens basale principper lægger sig fint i tråd med den kapitalismekritik, man nu hører fra politiske analytikere i såvel ind- som udland. Dertil kommer, at kalenderens skildring af moderne familieliv i et rækkehus faktisk er ganske fin og ikke lige så blankpoleret klæg eller firkantet socialrealistisk, som man kunne befrygte fra en sådan fiktion.”

Henrik Palle skrev endvidere: ”Figurerne er tegnet – og spilles – med både negative og positive sider, hvorfor de ikke fremstår som rene papfigurer. Og skuespillerne, såvel de voksne som de yngre, yder glimrende indsatser i Christian E. Christensens kyndige personinstruktion.”

1.538.000 danskere så premiereafsnittet af ”Mikkel og Guldkortet” 1. december 2008. Julekalenderens gennemsnitlige seertal landede på en lille million.

Bonusinfo:

Reggaeproduceren Pharfar indspillede ti sange til ”Mikkel og Guldkortet”, som udkom på cd. Samtidig med tv-premieren på ”Mikkel og Guldkortet” i 2008 udsendte Universal en dvd med musikvideoer til otte af seriens sange (med tilhørende karaokeversioner). Selve julekalenderserien udkom året efter på tredobbelt dvd.

De karakteristiske huer med flapører, som nisserne Goddreng, Høvlebænk (Peder Pedersen) og Gammelbo (Jonas Schmidt) bar i serien, blev også produceret som merchandise i forbindelse med premieren på ”Mikkel og Guldkortet” i 2008.

Nikolaj Scherfig og Bo hr. Hansen skrev ledsagebogen ”Goddreng og nisseguldet” til 6-10-årige læsere. Mikkels 16-årige storesøster, Louise (Mette Gregersen), var hovedpersonen i bogen ”Louises dagbog”, som Rikke Dyrhave Nissen skrev til målgruppen større piger.

Som sædvanlig modtog TV 2 en række klager fra småbørnsforældre, der mente, at julekalenderens sendetidspunkt kl. 20.00 gjorde de yngste seere ”ukoncentrerede og pylrede”. »Vi vil jo gerne have høje seertal, og det har vi altså klokken 20,” svarede TV 2's programplanlægningschef Susanne Duelund gennem metroXpress og indskærpede, at det var forældrenes ansvar at få børnene i seng i ordentlig tid.

Mikkel og Guldkortet (TV 2 2008)
Sendetidspunkt: 20.00
Produktionsselskab: Zentropa.
Instruktion: Christian E. Christiansen.
Producere: Meta Louise Foldager, Louise Vesth, Peter Engel.
Manuskript: Nikolaj Scherfig, Bo hr. Hansen.
Musik: Pharfar (Søren Schou).
Med Marco Ilsø, Paprika Steen, Michael Carøe, Mette Gregersen, Carla Fjelsted Rasmussen, Martin Buch, Peder Thomas Pedersen, Jonas Schmidt, Jakob Fals Nygaard, Erdinc Ajredinovski, Robert Hansen, Jacob Weble, Jan Linnebjerg, Puk Scharbau, Søs Egelind, Iben Dorner, Anders Hove, Jens Andersen m.fl.

> I MORGEN: ”Ludvig & Julemanden” (familiejulekalender, 2011)

25 år med TV 2's julekalendere: "Jul i Valhal" (2005)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "CWC World" (voksenjulekalender, 2003)

Efter ”Jesus & Josefine” (2003) fik succes med at inddrage kristendommen i julekalenderens univers, tog TV 2 skridtet endnu længere tilbage i historien. ”Jul i Valhal” fra 2005 blev den første danske tv-julekalender, der til dels foregår før Jesu fødsel.

”Vi fejrede jo solhverv, solens komme, før kristendommen kom til Danmark. Så da den skulle indføres, var det nemt at placere Jesus' fødselsdag, hvor der i forvejen var en fest,” forklarede producer Rasmus Thorsen fra Cosmo Film til Berlingske Tidende 24.11.2005.

Lukas S. Thorsteinsson og Henrik Noel Olesen i "Jul i Valhal" (2005) | Foto: Cosmo Film

”Jul i Valhal” tager udgangspunkt i, hvad det sker, hvis lyset et år ikke vender tilbage efter vinteren. En af asatroens gamle myter fortæller, at en lang, mørk og grum vinter, Fimbulvinteren, ville føre til Ragnarok – verdens undergang. Med afsæt i denne myte udviklede Rasmus Thorsen og en skrivetrust på fire forfattere, Stefan Jaworski, Ina Bruhn, Flemming Klem og Ida Maria Rydén, historien om de nutidige menneskebørn Sofie og Jonas, der møder asernes rænkefulde halvgud Loke (Martin Brygmann) under et af hans besøg blandt menneskene.

Loke narrer børnene til at løsne hans lænker, hvilket starter nedtællingen til Ragnarok. Sofie og Jonas må drage til Valhal, Odins borg, for at vende udviklingen tilbage mod lyset og godheden.

”Det var en fest at formidle de gamle myter og historier om guderne og få dem flettet ind. Vi havde et helt specifikt mytologisk univers, som vi kunne gå på opdagelse i og have det sjovt med,” siger Ina Bruhn, en af de fire episodeforfattere, til Bries Blog-O-Rama. Hun nød det historisk formidlende aspekt, også selv om flere seere brokkede sig over detaljerne i julekalenderens frie omgang med myterne.

"Jul i Valhal" (2005) | Foto: Cosmo Film

En af kritikerne var romanforfatteren Lars Henrik Olsen, der ikke brød sig om, at guderne i ”Jul i Valhal” blev udstyret med karaktertræk, der lå fjernt fra den oprindelige mytologi. Lars Henrik Olsen havde selv skrevet en række bøger om drengen Erik Menneskesøn, der rejser til Valhal for athjælpe guderne med at forhindre Ragnarok.

”En anden skrev et meget forarget læserbrev, fordi vores Freja (Helle Fagralid) var mørkhåret. Okay, hvor står det henne, hun er lyshåret?” siger Ina Bruhn til Bries Blog-O-Rama.

”Vi lavede guderne lidt sjove og tegneserieagtige, ligesom Peter Madsen har gjort i sin klassiske ”Valhalla”-tegneserie (1979-2009). Hans billeder af aserne er dem, folk i dag kender og tænker på. Sådan en som Hel (Lotte Andersen), som er en lidt mærkelig mytologisk figur, kunne vi lave til den sjove, sure tante”.

Ina Bruhns egen favoritfigur i ”Jul i Valhal” var Bifrost-broens vogter Heimdal, spillet med roterende håndled af Peter Frödin:

”Det faldt også nogle for brystet, at vi gjorde Heimdal en lille smule bøsset og kvindagtig og skræmt. Til gengæld blev han også utrolig sjov.”

Laura Østergaard Buhl og Lukas S. Thorsteinsson i "Jul i Valhal" (2005) | Foto: Cosmo Film

”Jul i Valhal” trak i gennemsnit 1,2 mio. seere til hvert afsnit, hvilket gjorde den til TV 2's mest sete julekalender siden ”Brødrene Mortensens Jul” (1998). Ikke alle dagbladenes anmeldere delte seernes begejstring i denne omgang:

”En skuffende omgang sødsuppe,” lød Jens Andersens dom i Berlingske Tidende 02.12.2005. Han fortsatte: ”Som TV-fortælling virker ”Jul i Valhal” fra første afsnit lige så patetisk og skematisk forudsigelig som ”Nøddebo Præstegård” … alt, alt for pænt og en smule kedeligt. Næsten som en sløv time i nordisk mytologi.”

Berlingskes anmelder havde dog ros til de unge hovedpersoner:

”Teenagerne Sofie og Jonas spilles fint af Laura Ø. Buhl og Lukas S. Thorsteinsson, som i modsætning til deres voksne medspillere virker herligt frigjorte og naturlige i deres fremtoning. ”

TV 2 genudsendte ”Jul i Valhal” i 2012.

TV 2's lågekalender 2005 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Bonusinfo:

Cosmo Film efterfulgte også eksemplet ”Jesus & Josefine”, da de udsendte en spin-off med figurerne fra ”Jul i Valhal” som biograffilm i 2007. Filmen, ”Guldhornene”, var ligesom serien instrueret af Martin Schmidt. Ina Bruhn var igen med på forfatterholdet. Hun fortæller til Bries Blog-O-Rama:

”Til filmen ville vi finde på noget helt andet end at rende rundt oppe i Valhal. Så vi vendte den om og bragte guderne ned i vores verden i en klassisk ”fish out of water”-komedie, som når Crocodile Dundee render rundt i New York og ikke kan finde ud af at begå sig dér. Bortset fra Loke, der kunne bevæge sig mellem de to verdener, var der jo ikke nogen guder nede i vores verden i julekalenderen. Samtidig havde vi en ambition om at lave en kupfilm for børn. Hvad sker der, når man slipper de nordiske guder løs på et museum om natten for at stjæle guldhornene?"

”Guldhornene” blev set af 254.604 danskere i biograferne.

Nationalmuseet i København fremviste kostumer, modeller og dekorationer fra ”Jul i Valhal” i december 2005.

Hunden Snifer, som i hvert afsnit af ”Jul i Valhal” griber den godbid, som syvårige Emma (Clara Maria Bahamondes) kaster til ham, blev spillet af Louis, som var ejet af en medarbejder på Cosmo Film.

Martin Brygmann komponerede en række popsange til julekalenderens soundtrack, ligesom han havde gjort til ”Jesus & Josefine”. Også denne gang indgik sangene som selvstændige musikvideoer i ”Jul i Valhal”. I videoen til ”Lokes rapsodi” optræder en punkparyk fra Søren Faulis kultdyrkede tv-film ”De skrigende halse” (1993).

De to børneskuespillere i hovedrollerne synger ikke selv sangen om venskab. Stemmerne på lydsporet tilhører Alberte Windings søn og komponisten Martin Brygmanns datter. Desuden indsang Mark Linn vokalerne til ”Lysets vej”, som skuespilleren Cyron Melville mimer til i rollen som Balder.

Da ”Jul i Valhal” blev vist første gang i 2005, kunne seerne "blive klogere på runer" ved at løse en runerebus på netsiden jul.tv2.dk. ”Kort opsummeret så er rækkefølgen forkert, de fleste tegn forkerte, og et par af de rigtige tegn brugt forkert”, lød kritikken fra Mads Peder Nordbo, forfatter til bestselleren "Odins labyrint", i Fyens Stiftstidende 20.12.2012. Ifølge ham var kun 5 af de 23 runer på TV 2's hjemmeside korrekte.

TV 2's lågekalender 2012 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Jul i Valhal (TV 2 2005, genuds. 2012)
Sendetidspunkt: 20.00
Produktionsselskab: Cosmo Film.
Instruktion: Martin Schmidt
Producer: Rasmus Thorsen.
Musik: Lars Daniel Terkelsen; sange: Martin Brygmann.
Manuskript: Stefan Jaworski, Ina Bruhn, Flemming Klem og Ida Maria Rydén efter idé af Lene Kaaberbøl, Merlin P. Mann og Mette Finderup.
Med Laura Østergaard Buhl, Lukas Schwarz Thorsteinsson, Ann Eleonora Jørgensen, Troels Lyby, Vigga Bro, Clara Maria Bahamondes, Martin Brygmann, Peter Frödin, Søren Spanning, Henrik Noël Olesen, Helle Fagralid, Bjørn Fjæstad, Lene Maria Christensen, Morten Eisner, Bodil Jørgensen, Lotte Andersen, Cyron Melville, Morten Suurballe, Kurt Ravn m.fl.

> I MORGEN: ”Mikkel & Guldkortet” (familiejulekalender, 2008)

25 år med TV 2's julekalendere: "CWC World" (2003)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "Jesus & Josefine" (familiejulekalender, 2003)

I 2003 kundgjorde lokalstationen ”CWC/Canal Wild Card”, der leverede voksenjulekalenderen af samme navn til TV 2 i 2001, at de ville "crashe in on TV 2" for at sende "direkte/live worldwide" fra egen satellit.

Satellitopsendelsen skulle finde sted fra taget af Radisson SAS-hotellet på Amager den 25. november. Pressen var indbudt til den store begivenhed, som ikke overraskende var forfulgt af tekniske ”uheld”.

Viggo Sommer i "CWC World" (2003) | Foto: Steen Linde/TV 2

Til pressemødet fortalte stationsleder Finn Nissen (Viggo Sommer), at han havde været på skærmtræningskursus siden 2001, og introducerede sin medværtinde Pia (Carsten Knudsen), der skulle tilføje stationen ”et nykvindeligt sus/pust”.

Desuden lancerede Regnar Worm (Uffe Rørbæk Madsen) en ”epokegørende og nyskabende tv-nyhed”, Regnar Worm-pinden, der ville ”sætte skelsættende spor i tv/broadcastmiljøer over hele verden”. Den ”til lejligheden nyudviklede markeringspind” medvirkede i en serie rejseindslag, hvor Worm fulgte i fædrelandsdigteren Jeronimus Poulsens fodspor til bl.a. Vadehavet og et hospital i Lübeck.

”Det er ikke uden udpræget stolthed/med knaldhamrende gode visioner, vi her lancerer en ny storsatsning, som sammen med mange andre storsatsninger/tiltag vil være med til at erobre/vinde markedsandele for CWC World, samt sætte en skælsættende dagsorden inden for tidens trend/setting,” udtalte Finn Nissen om Regnar Worm-pinden i det pressemateriale, der blev sendt ud inden premieren på ”CWC World”.

Fra TV 2's pressemateriale til "CWC World" (2003)

Hele arrangementet var selvfølgelig en detaljeret joke, der lagde op til De Nattergales tredje voksenjulekalender på TV 2. ”CWC World” opdaterede den tåkrummende lokal-tv-parodi fra ”CWC/Canal Wild Card” (2001) til et lige så anstrengt ”globalt” showformat. Stationens forsøg på at tækkes et ”worldwide” publikum inkluderede også en amerikansk tv-serie, ”X-MAS LAW”, som CWC havde købt af en tysk søsterkanal, Deutsche Welt, og oversat til ”Juleadvokaterne”.

De Nattergale, bestående af Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk Madsen, spillede endnu en gang alle roller i julekalenderen, inklusive et seks mand stort jingleorkester, der bidrog til den ”prægtige/professionelle stemning/stil i CWC-studiet”.


Fra TV 2's pressemateriale til "CWC World" (2003)
”Der var slem tavshed de første fire, fem dage, vi var på [med "CWC/Canal Wild Card" i 2001]. Folk skulle lige finde ud af, hvad det egentlig var, vi lavede. Denne gang vil de sidde klar til at bedømme os fra dag ét. Det er både godt og skidt,” sagde Viggo Sommer til Berlingske Tidende 30.11.2003.

”CWC World” fik desværre aldrig julometeret op at ringe hos familien Danmark. TV 2's voksenjulekalender 2003 endte som en af genrens få, om end milde skuffelser. Det er også den sidste voksenjulekalender, TV 2 har produceret til dato.

”Det er meget dyrt at producere både familie- og voksenkalendere,” udtalte TV 2's programchef Bo Damgaard til Berlingske Tidende i 2003, hvor han meddelte, at TV 2 ikke ville få råd til at lave flere voksenkalendere fremover. I stedet greb konkurrenten bolden og stak af med den. Fra og med Anders Matthesens ”Jul på Vesterbro” fra samme år (2003) overtog DR produktionen af danske voksenjulekalendere, som lige siden har været et mere eller mindre fast indslag på DR2 i december måned.



Bonusinfo:

”CWC World” er udgivet på dvd i ”The Jule Boks”, der også indeholder De Nattergales to foregående voksenjulekalendere for TV 2, ”The Julekalender” (1991) og ”CWC/Canal Wild Card” (2001).

CWC World (TV 2 2003)
Sendetidspunkt: 20.35.
Produktionsselskab: Saks Film.
Tilrettelæggelse og instruktion: Uffe Rørbæk, Viggo Sommer, Hans-Erik Saks.
Med De Nattergale (Viggo Sommer, Uffe Rørbæk Madsen, Carsten Knudsen).

> I MORGEN: "Jul i Valhal" (familiejulekalender, 2005)

25 år med TV 2's julekalendere: "Jesus & Josefine" (2003)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "CWC/Canal Wild Card" (voksenjulekalender, 2001)

Efter den fjerde Pyrus-serie i 2000 udtrykte TV 2 ønske om at forny familiejulekalenderen. Tre år senere præsenterede TV 2 frugten af deres bestræbelser. ”Jesus & Josefine” fra 2003 var utroligt nok den første danske tv-julekalender, hvis handling tog direkte afsæt i verdens ældste julebog: Bibelen.

For hvad enten man bekender sig til ”Disneys Juleshow” eller kirkens ditto, må man konstatere, at højtidens egentlige årsag – Jesu fødselsdag – ikke fyldte meget i tv-julekalenderens første 39 år i Danmark.

Finn Henriksen, der instruerede ”Jul på Slottet” for DR i 1986, efterlyste dengang en kalender med religiøst tema. Siden fostrede Martin Miehe-Renard en idé til en julekalender, hvor nissen Pyrus gik på opdagelse i Bibelen, men interessen hos tv-stationerne udeblev. Set fra Miehe-Renards synspunkt handlede berøringsangsten om rent kommercielle hensyn:
”Stationerne anser ikke kristendommen for at være specielt seertalsvenlig”, konstaterede Miehe-Renard til websitet timecodes.dk i november 2003.

Martin Miehe-Renard vil ikke afvise, at hans idé kan have sat tanker i gang hos TV 2-redaktør Bubber (Niels Christian Meyer). I 2001 indkaldte Bubber og hans kollega, Adam Price, de to forfattere Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen til en snak om Jesus. Over det næste 1 ½ år udviklede Scherfig og Hansen sammen historien om skolepigen Josefine (Pernille Kaae Høier), der er træt af at dele fødselsdag med Jesusbarnet og derfor prøver at få flyttet julen til sommerferien.

Sebastian Aagaard-Williams og Pernille Kaae Høier i "Jesus & Josefine" (2003) | Foto: TV 2

Da Josefine snubler over et magisk krybbespil hos den lokale marskandiser (Kjeld Nørgaard), suges hun tilbage i tiden og får dermed chancen for at møde Jesus himself (Sebastian Aagaard-Williams), før han endnu ved, hvad der venter ham.

”Hun bliver stangforelsket i ham, men Jesus er altså ikke meget for at flytte sin fødselsdag,” fortalte Bubber til websitet timecodes.dk i 2003. For en god ordens skyld sikrede han sig Folkekirkens accept af manuskriptet, før optagelserne gik i gang.

”Tv er altid nemmest at have med at gøre, når det stryger folk med hårene. De ekstremt kristne føler sig måske stødt på manchetterne, men helt ærligt: Det er verdens bedste historie, vi læner os op ad! Vi har bare tilføjet lidt magi og tænkt lidt nutid ind i fortællingen.”

- Bubber til timecodes.dk, 2003

Manuskriptforfatterne tog sig en del friheder med forlægget. For eksempel var Maria (Camilla Bendix) noget af en rappenskralde og tøffelhelten Josef (Martin Brygmann) en ”halvforsumpet tømrer og livsnyder, der bag Marias brede, praktiske ryg med jævne mellemrum får sin Aladdinagtige søn til at trylle vand om til vin” (Jens Andersen i Berlingske 1.12.2003).

Men Nikolaj Scherfig (erklæret ikke-troende) og Bo hr. Hansen (troende) gjorde sig umage med at understrege, at Jesus var jøde og indgik i en jødisk virkelighed.

”Vi ville have en mellemøstlig Jesus. Ikke den sædvanlige lyse, langhårede fyr, som vi plejer at se ham som,” sagde Nikolaj Scherfig til Fyens Stiftstidende 19.12.2003. Forfatterne var derfor svært tilfredse med valget af den 15-årige mulat Sebastian Aagaard-Williams, kendt fra hiphopgruppen B-Boys, til rollen som teenagejesus.

Rasmus Ott, Pernille Kaae Høier og Sebastian Aagaard-Williams | foto: TV 2

”Jesus & Josefine” blev produceret af Cosmo Film og instrueret af Carsten Myllerup, der netop havde leveret gyserfilmen ”Midsommer” (2002) til samme produktionsselskab. At instruktøren og det tekniske hold var vant til at arbejde med biograffilm, gav julekalenderen et visuelt løft trods det forholdsvis beskedne budget (14-15 mio. kroner).

Optageskemaet var presset: Carsten Myllerup havde sidste optagedag på ”Jesus & Josefine” 17. oktober og sidste klippedag 15. december. Men resultatet markerede et skridt opad i ambitionsniveau, og serien indvarslede en moderne, mere føljetonpræget form for julekalender. Stilen var filmisk, følelserne dybere og dramaet mere alvorligt i ”Jesus og Josefine”, der dannede skole for TV 2's fremtidige julekalendere, og fra og med ”Absalons Hemmelighed” (2006) i høj grad også DR's.

Forfatteren Ina Bruhn, hovedkraften bag dette års ”Juleønsket” på TV 2, var storyliner på manuskripterne til ”Jesus & Josefine”. Til Bries Blog-O-Rama fortæller hun:

”Vi havde en ret stor snak om, at man tager noget så stort som kristendommen op og leger med tanken om, hvad nu hvis Jesus var sprunget af pladsen. Samtidig er det en tidsrejsehistorie, som kan være svær at forstå. Det bliver meget mere komplekst. Modsat en julekalender som ”Nissebanden” (DR 1984), hvor hvert afsnit binder nogle små sløjfer på det samme træ, kan seerne ikke springe mange dage over i ”Jesus & Josefine”, før de ikke kan følge med. Der er mange flere plots, der kører ved siden af hinanden, man skifter meget mere rundt locationmæssigt, og der introduceres nye figurer hen ad vejen.”

> Interview med Ina Bruhn og Carsten Myllerup om "Juleønsket" (2015)

"Med ”Jesus & Josefine” begynder julekalenderen at ville fortælle noget. At have noget på hjerte og en tematik, som er vigtig og værd at fortælle i december måned, hvor man netop har så mange mennesker i tale.”

- Carsten Myllerup til Bries Blog-O-Rama, 2015

TV 2's programchef Bo Damgaard udtalte til Kristeligt Dagblad 22.12.2003: "Tv-kanalerne flyder over med programmer, hvor folk realiserer deres ydre drømme i form af en ny bolig eller et velindrettet hjem. Med »Jesus & Josefine« er det lykkedes os at komme ned under overfladen og finde frem til nogle af de oprindelige værdier."

Både seere, kritikerne og gejstlige tog særdeles positivt imod tv-julekalenderens forvandling til opdateret fantasy-krybbespil.

”En frisk og frejdig fortolkning af Juleevangeliet,” skrev Berlingskes Jens Andersen 1.12.2003 og kaldte ”Jesus & Josefine” for ”begavet underholdning”.

Den odenseanske domprovst Christian Dickmeiss udtalte til Fyens Stiftstidende 19.12.2003:
”Serien bliver aldrig pjattet, men balancerer fint mellem fortid og nutid. Og snakken mellem de voksne – Josefines forældre, hvor moderen er præst – holder tvivlen og skepsisen levende på en måde, der ikke forråder nogen.”

Christian Dickmeiss hæftede sig også ved, hvor usædvanligt det var at se en 12-årig pige bede til Gud på dansk tv aften efter aften, og roste – som mange andre også gjorde – den 12-årige Pernille Kaae Høier, der spillede den store hovedrolle til bravur:

”Josefine bærer hele serien. Hun er så ligefrem og ægte.”

Gennemsnitligt fulgte en lille million seere (994.000) dagligt "Jesus & Josefine" i 2003. TV 2 genudsendte serien i 2009.

TV 2's lågekalender 2003 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Bonusinfo:

Martin Brygmann, der spillede Josef (”verdens mest berømte hanrej”) i ”Jesus & Josefine”, skrev 10 sange til serien. Titelmelodien sang han selv i duet med Julie Berthelsen. I endnu et brud på julekalendergenrens vante musicalformat indgik sangene ikke i handlingen. I stedet producerede Cosmo Film musikvideoer til seks af sangene fra soundtrack-cd'en. Disse blev vist på skift i slutningen af hvert julekalenderafsnit.

TV2.dk tilbød i 2003 undervisningsmateriale til hvert afsnit af ”Jesus & Josefine”. Dvd-udgivelsen ”Alt om Jesus og Josefine” indeholdt desuden et interview med sognepræst Jakob Rönnow fra Vangede Kirke om kalenderen og kristendommen.

Et pc-spil bygget over julekalenderens handling blev distribueret med ugebladet Ude & Hjemme.

”Jesus & Josefine” fik i 2005 en selvstændig fortsættelse i form af biograffilmen ”Oskar og Josefine”, igen instrueret af Carsten Myllerup for Cosmo Film.
”Når man laver film, har man bedre tid og flere penge til at lave store tableauer og længere dramatiske forløb. En scene som hekseafbrændingen i ”Oskar og Josefine”, hvor vi havde 150 statister, kunne vi aldrig have lavet i en julekalender,” siger Carsten Myllerup til Bries Blog-O-Rama.

TV 2's familiejulekalender fra 2003 var en af de første af sin slags, som nåede langt ud over Danmarks og Nordens grænser. Et år efter premieren var "Jesus & Josefine" solgt til Tyskland, Italien, Frankrig, Nederlandene, Slovenien og Island foruden nabolandene Norge og Sverige, hvor julekalendergenren er velkendt. Den kristne arabiske satellitkanal SAT-7 viste i 2005 "Jesus & Josefine" eftersynkroniseret til arabisk og farsi.

I 2007 opførte Odense Teater ”Jesus & Josefine” som familieforestilling iscenesat af Ina-Miriam Rosenbaum.

Jesus & Josefine (TV 2 2003, genuds. 2009)
Sendetidspunkt: 20.00 (2003)
Produktionsselskab: Cosmo Film.
Instr.: Carsten Myllerup
Producere: Rasmus Thorsen, Tomas Hostrup-Larsen.
Manus: Nikolaj Scherfig, Bo hr. Hansen.
Musik: Martin Brygmann.
Med Pernille Kaae Høier, Sebastian Aagaard-Williams, Rasmus Ott, Andrea Vagn Jensen, Nikolaj Steen, Jonathan Werner Juel, Martin Brygmann, Camilla Bendix, Kjeld Nørgaard, Bodil Jørgensen, Nathalie Schydlowsky, Lelo Shalby, Luke McQuillan, Torben Zeller, Ole Thestrup, Nicolas Bro m.fl.

> I MORGEN: "CWC World" (voksenjulekalender, 2003)

25 år med TV 2's julekalendere: "CWC/Canal Wild Card" (2001)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "Pyrus i alletiders eventyr" (familiejulekalender, 2000)

De Nattergale i "CWC/Canal Wild Card" (2001) | Foto: TV 2

I 2001 gjorde TV 2 klar til at genudsende De Nattergales ti år gamle ”The Julekalender” for anden gang. I de mellemliggende år var den jyske underholdningstrio først blevet reduceret til en duo, da Uffe Rørbæk Madsen i 1995 fik konstateret ørelidelsen tinnitus. Et år efter hans exit lagde de resterende Nattergale, Viggo Sommer og Carsten Knudsen, gruppens turnevirksomhed i brak på ubestemt tid.

> Bag om De Nattergales "The Julekalender" (1991)

Men et opkald fra TV 2's redaktør Bubber (Niels Christian Meyer) i sensommeren 2001 førte til, at De Nattergale genopstod for en stund.

”Tv-stationer kan åbenbart ikke sende i andet end blokke på 25 minutter, og fordi 'The Julekalender' er så kort, bad Bubber os om at lave noget, der kunne fylde resten af tiden ud,” forklarede trioen i Ekstra Bladet 06.12.2001.

De Nattergale satte sig sammen for at udtænke en ny julekalenderidé. Optagelserne til ”Canal Wild Card” startede i oktober. "Vi skrev som død og helvede," sagde Uffe Rørbæk i Jyllands-Posten 09.12.2001.

”Vi startede som sædvanligt alt for sent, men vi jammede med et kamera, og ideerne kom ligesom af sig selv. Styrken er, at vi er så forskellige, og vi genfandt egentlig hurtigt rollerne fra dengang, vi lavede 'The Julekalender'”, fortalte Viggo Sommer til Ekstra Bladet 06.12.2001.

Resultatet blev ”CWC/Canal Wild Card”, en hårdt optrukket karikatur af dansk lokalfjernsyn, når det er værst.



Ifølge oplægget havde daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen udskrevet en konkurrence blandt alle Danmarks lokalstationer. Vinderen blev den jyske TV-Firkanten, som fik et wild card til at sende ti minutters landsdækkende fjernsyn på TV 2 hver aften fra 1. til 24. december.

I spidsen for Canal Wild Card, som TV-Firkanten benyttede lejligheden til at kalde sig, stod ankermand Finn Nissen (Viggo Sommer) og juleredaktør Regnar Worm (Uffe Rørbæk). I løbet af december får de besøg af en række ukendte danskere (alle spillet af De Nattergale selv).

”Det er komedie, satire og én af de stærkeste kommentarer til moderne medieflimmer, jeg længe har set. Holberg på moderne ravjysk. »Det er jul!«, siger den fuldstændigt opkørte speaker med ekstra tryk på ordet »er«, mens han fortvivlet søger at finde det rigtige kamera, så han kan fastholde blikket ud til seeren.”

- Johannes Nørregaard Frandsen, Kristeligt Dagblad 14.12.2001

”Finn Nissen er et mediemenneske, der har solgt sin sjæl og nu for åben skærm må rotere i lyset fra tv-studiets projektører,” skrev Kristeligt Dagblads Leif Hjernøe. Han var dybt grebet af Viggo Sommers grumme præstation som den stakkels Finn Nissen, der forsøger at holde sig oven vande i det moderne mediehav:

”På sammenbruddets rand kæmper han desperat for at bevare sit arbejde og dermed en sidste rest af selvrespekt. CWC-speakeren »skråstreg« studieværten søger at efterleve tidens latterlige krav om at udtrykke sig i korrekt telegramstil og at bevæge sig efter en tilsvarende forkrampet studiekoreografi. Det gøres tragikomisk farceagtigt. Det er en skuespillerpræstation af format, gennemført med imponerende timing »skråstreg« hastighedsbedømmelse og dybeste humoristiske alvor!” (10.12.2001)



Ganske som med "The Julekalender" lykkedes det i 2001 De Nattergale at starte endnu en landsdækkende sprogdille med "Canal Wild Card". Finn Nissens paniske brug af moderigtige buzzwords spredte sig i befolkningen som gnister i et tørt grantræ. Også pressen lod sig villigt påvirke til at skrive ”knaldhamrende” og ”skråstreg” i hver anden sætning.

”Vi forstørrer bare de ord, folk i forvejen bruger”, sagde Uffe Rørbæk i Ekstra Bladet 06.12.2001.

”»Her i den tilstundende højtid - skråstreg - juletid«. Internettets og tv-mediets nye klicheer, skråstregssproget, den udvendigt påklistrede, fladtrykte engelskhed i talen, den sproglige pærevælling, som medier sovser rundt i, de smarte trick, forsøgene på at give en række fuldstændigt ligegyldige fænomener betydning i nogle sekunder - alt dette udvendige tv´ske glimmerstads får sådan en tur i vridemaskinen,” kommenterede Johannes Nørregaard Frandsen i Kristeligt Dagblad 14.12.2001.

Morskaben kulminerede, da finansminister Thor Pedersen udtalte sig om et ”knaldhamrende godt forlig”. Spidsfindig selvironi eller bevidstløs papegøjeteknik? spurgte websitet Danske Nyheder. En mere serveringsklar soundbite til 19-Nyhederne var i al fald svær at tænke sig.

De Nattergale lavede en efterfølger, ”CWC World”, til TV 2 i 2003. Begge kalendere plus ”The Julekalender” er udgivet samlet på dvd under titlen ”De Nattergale – The Jule Boks”.

”Kære Viggo Sommer og Co. (De Nattergale). Tusind tak fordi vi voksne efter flere år også har fået lov til at more os over en julekalender. Det har været knaldhamrende sjovt, og hvad venner og familie angår særdeles valgfuldt/landsdækkende. Tak for det! Venlig hilsen og knaldhamrende god jul!”

- læserbrev i Ekstra Bladet 22.12.2001

CWC/Canal Wild Card (TV 2 2001)
Produktionsselskab: Saks Film Broadcast.
Producent: Hans-Erik Saks.
Instruktion, manus og medvirkende: De Nattergale (Viggo Sommer, Carsten Knudsen, Uffe Rørbæk Madsen).

> I MORGEN: "Jesus og Josefine" (familiejulekalender, 2003)

25 år med TV 2's julekalendere: "Pyrus i Alletiders Eventyr" (2000)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "Olsen-Bandens første kup" (familiejulekalender, 1999)

Efter devisen ”Man skal aldrig sige aldrig” tog skuespilleren Jan Linnebjerg en fjerde runde som Pyrusander Purlegris, alias Pyrus, i TV 2's familiejulekalender 2000. Denne gang fik nissen fra Nissebo sågar prominent plads i seriens titel: ”Pyrus i Alletiders Eventyr”.

"Jeg kan stadig godt finde gejsten. Holdet omkring julekalenderen fungerer fint; det er ligesom at have et par gamle tøfler, som man holder utroligt meget af.”

- Jan Linnebjerg (Pyrus), Jyllands-Posten 08.11.2000

Med denne fjerde Pyrus-serie begik Martin Miehe-Renard sin syvende TV 2-julekalender på kun otte år. Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, at han aldrig har haft kortere tid til at frembringe en julekalender, end da han i 2000 lavede ”Pyrus i Alletiders Eventyr”:

”TV 2 opdagede pludselig, at DR var ved at producere en ny julekalender til december 2000,” siger Martin Miehe-Renard. Ironisk nok var Miehe-Renard selv involveret i den pågældende DR-kalender, ”Jul på Kronborg”, idet han var dramachef på Nordisk Film, som producerede serien. Men nu skulle han altså konkurrere mod sig selv.

> Bag om "Jul på Kronborg" (DR's julekalender 2000)

Jan Linnebjerg i "Pyrus i Alletiders Eventyr" (2000) | Foto: TV 2

Den 10. april ringede TV 2 til Miehe-Renard og sagde, at det nemmeste var at lave endnu en Pyrus-serie. ”Kan du skrive én til 1. december?” spurgte de. Martin Miehe-Renard tænkte over det umulige skema i en dags tid. Så fandt han på emnet ”eventyr”, kørte ud til sit sommerhus og hev stikket ud af fastnettelefonen for at få ro til at skrive de 24 afsnit.

”Eventyr og folkesagn er en vigtig del af vores kulturrødder, sådan som de har været fortalt for mødre til børn gennem tusinde år. Derfor var det et oplagt emne for endnu en Pyruskalender, da de jo, mere eller mindre skjult, hver gang har beskæftiget sig med den slags informative emner,” udtalte Martin Miehe-Renard dengang i en pressemeddelelse.

”Pyrus i Alletiders Eventyr” tager sin begyndelse, da kongehuset bestiller en samling af de nordeuropæiske godnatlæsningshistorier til prinsens nyfødte søn. Pyrus' opgave denne december bliver at sætte eventyrfortællingerne ind i deres rette sammenhæng, efter at han selvfølgelig er kommet til at blande dem sammen på kryds og tværs.

Ligesom de tidligere Pyrus-serier, der eksperimentede med computergrafik og virtuelle kulisser, fik Martin Miehe-Renard lov til at afprøve en ny gimmick i ”Pyrus i Alletiders Eventyr”. Nogle af scenerne skulle optages og vises i stereoskopisk 3D.

”Budgettet tillod maksimalt syv minutters 3D-optagelser per afsnit,” siger Martin Miehe-Renard. Han startede med at skrive alle 3D-optagelserne, idet de skulle indspilles først. Dette foregik on location på bl.a. Selsø Slot i løbet af sommeren.

”Vi optog fra 1. juni, og hver dag gik jeg hjem bagefter og skrev videre på de scener, vi sidenhen skulle indspille i studiet. Imens sad to klippere og redigerede det, vi havde optaget,” fortæller Martin Miehe-Renard. Han instruerede også serien, som kom i kassen på 65 dage.

Christiane Bjørg Nielsen og Jan Linnebjerg | Foto: TV 2

I første afsnit af ”Pyrus i Alletiders Eventyr” får både Pyrus og Kandis (Christiane Bjørg Nielsen) en tryllebog og et par 3D-briller (”tredjegradsbriller”) i sokkegave. Brillerne virker kun, når nisserne tryller sig ind i bøgernes verden og dykker ned i de gamle eventyr. Her møder Pyrus flere berømte eventyrforfattere, såsom Giambatista Basile, Madame D'Aulnoy og vores egen H.C. Andersen (spillet af Stig Hoffmeyer).

Et lille nissehuesymbol i venstre hjørne af tv-skærmen indikerede over for seerne, at nu var det tid til at tage den 3D-brille på, som fulgte med lågekalenderen. Seere uden briller oplevede 3D-scenerne som almindeligt fjernsyn i 2D. Teknikken havde TV 2's børne- og ungdomsredaktør Preben Vridstoft købt af det tyske firma Telecast ved tv-festivalen i Cannes. Et firma i Australien stod for færdiggørelsen af de stereoskopiske effekter.

”Tredje hvaffor en nød?”

- Pyrus, da han første gang ser et par 3D-briller

”Det med at virkeliggøre en drøm, det kan vi ikke, men vi kan noget, der kommer tæt på. At blive tryllet med på en tredimensionel rejse sammen med Pyrus ind i f.eks. Pandekagehuset, er jo nærmest et eventyr i sig selv,” udtalte seriens TV 2-redaktør, Bubber (Niels Christian Meyer), i stationens pressemeddelelse.

Som om Martin Miehe-Renard og Jan Linnebjerg ikke havde fingrene nede i tilstrækkelig mange julegrødfade allerede, kunne danskerne i julen 2000 også opleve Pyrus på landets biograflærreder. Spillefilmen ”Pyrus på pletten”, hvor den uforbederlige nisse laver rod i Finansloven, blev optaget i sommeren 1999, længe før nogen overhovedet havde tænkt på en fjerde Pyrus-kalender. Martin Miehe-Renard både skrev og instruerede selvfølgelig filmen, som endte med at få biografpremiere 24. november 2000 – en uge før ”Pyrus i Alletiders Eventyr” gik i luften på TV 2.

Plakat til biograffilmen "Pyrus på Pletten" (2000)

”Jeg havde længe gerne villet lave en Pyrus-film,” siger Martin Miehe-Renard, der betragter det som ”et julemirakel”, at han i 1999 fik lov. ”Man kan lave mange ting i film, som man ikke kan på tv, såsom at kæle mere for billederne og lave mere avancerede trickeffekter, fordi man har et større budget,” fortæller han til Bries Blog-O-Rama.

"Vi tæppebombarderer med film og kalender,” lød Jan Linnebjergs kommentar til årets Pyrus-overflod i Jyllands-Posten 01.12.2000. ”De kommer til at kaste pyruser op i små klumper."

Jan Linnebjerg var 39, da han for fjerde gang spillede den 115-årige ungnisse i TV 2's julekalender. Redaktør Preben Vridstoft erkendte, at der næppe kom flere Pyrus-serier efter denne:

”Pyrus bli'r også hele tiden ældre. Når han selv bli'r far og får børn, kan han ikke længere selv være et barn, og det har jo været hans barnlige charme og energi, der er motoren i alle Pyrus-kalenderne,” sagde han i B.T. 20.04.2000.

Martin Miehe-Renard siger i dag, at han godt ville have sluttet serien af med en femte julekalender, hvor Pyrus går på opdagelse i Bibelen. Men den nye børne- og ungdomsredaktør på TV 2, Bubber, afviste ideen.

”Kort efter satte Bubber ”Jesus og Josefine” i produktion,” konstaterer Martin Miehe-Renard.

Til gengæld kunne Martin Miehe-Renard glæde sig over, at Pyrus' karriere på tv sluttede på toppen. De daglige seertal til ”Pyrus i Alletiders Eventyr” lå i snit på 1.215.000, og i den sidste uge før jul besatte TV 2-julekalenderen de seks øverste placeringer på Danmarks tv-hitliste.

TV 2's lågekalender 2000 - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Også årets lågekalender med de medfølgende 3D-briller hittede. Salget indbragte et rekordhøjt overskud på 5,7 mio. kroner til Julemærkehjemmene.

”Idéen med hver dag at lade Pyrus træde ind i et klassisk og velkendt eventyr er både underholdende og rigtig, eftersom vi aldrig må holde op med at holde historierne ved lige.”
- Sørine Gotfredsen i Aktuelt 11.12.2000

”Man kan mene, hvad man vil om nisser, der spiller el-guitar og taler som Taxa-Mike, men børnene elsker Pyrus, og TV2's julekalender indeholder side om side med knæfaldet for nutiden – i høj grad takket være Jesper Klein – en nærmest kronisk uskyld og stemning af rendyrket jul,” skrev Sørine Gotfredsen i Aktuelt 11.12.2000.

Bonusinfo:

Den 21. december fik skuespillerne fra ”Pyrus i Alletiders Eventyr” overrakt en platinplade for 50.000 solgte cd'er med sangene fra julekalenderserien.

Pyrus' voldsomme popularitet smittede også af på Christiane Bjørg Nielsen, der for tredje gang spillede Kandis i julekalenderen fra 2000. ”Det har nået nogle helt nye højder i år,” sagde hun til B.T. 22.12.2000. ”Nu er det også unge fyre, der kommer hen og vil have mig til at skrive autografer i panden. Hvad de ofrer af dyre jakker, jeg skal skrive på, og sko. Jeg tror, jeg har skrevet på alt. Det er næsten som at være med i et boy-band.”

Martin Miehe-Renard og Jan Linnebjerg genoplivede Pyrus-konceptet i 2008 med den musikalske teaterforestilling ”Pyrus i alletiders show”. Nordisk Film udsendte forestillingen på dvd samme år.

Pyrus i Alletiders Eventyr (TV 2 2000, genuds. 2010)
Sendetidspunkt: 20.00 (2000).
Produktionsselskab: Nordisk Film og TV.
Instruktion, manuskript og sangtekster: Martin Miehe-Renard.
Musik: Jan Rørdam.
Med Jan Linnebjerg,Paul Hüttel, Jesper Klein, Jeanne Boel, Christiane Bjørg Nielsen, Søren Østergaard, Nicolé Jølst, Niccié Jølst, Niels Ellegaard, Sonja Oppenhagen, Stig Hoffmeyer, Tom McEwan, Troels II Munk, Ann Eleonora Jørgensen, Mille Lehfeldt, Holger Perfort, Joen Bille, Kirsten Lehfeldt m.fl.

> I MORGEN: "CWC" (voksenjulekalender, 2001)

25 år med TV 2's julekalendere: "Olsen-Bandens første kup" (1999)

TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.

> I GÅR: "Brødrene Mortensens Jul" (familiejulekalender, 1998)

"Olsen-Bandens første kup" (1999) | Foto: Søren Hartvig/TV 2

På en togtur til TV 2's hovedkontor i Odense fostrede kanalens børne- og ungdomsredaktør Preben Vridstoft en idé, som måske kunne blive til en julekalender: Hvordan opstod Olsen-Banden?

Han satte sig ned og genså de dengang 13 film i Erik Balling og Henning Bahs' elskede filmserie om den uheldige, meget danske forbrydertrio Egon (Ove Sprogøe), Benny (Morten Grunwald) og Kjeld (Poul Bundgaard).

TV 2 turde dog ikke give grønt lys til en hel julekalender om bandemedlemmerne. Først måtte Preben Vridstoft sikre sig, at det overhovedet lod sig gøre at skildre Olsen-Bandens kriminelle aktiviteter uden at forherlige dem. ”Hele tiden ud fra mottoet, at de kun laver en forbrydelse for at afsløre en, der er større end deres egen,” forklarede Vridstoft (B.T. 04.11.1999).

Lars Mering og Anne-Marie Olsen – der også var manuskriptforfattere på ”Andersens Julehemmelighed” (1993) og ”Brødrene Mortensens Jul” (1998) – fik til opgave at udtænke en oprindelseshistorie til forbrydertrioen. Siden kom Ole Meldgaard (”Juletestamentet”, 1995) med på skriveholdet, ligesom den ene af seriens to instruktører, Martin Miehe-Renard, også bidrog til teksten.

"Olsen-Bandens første kup" (1999) | Foto: Søren Hartvig/TV 2

Forfatterne var opsatte på at skabe et selvstændigt produkt, der overholdt reglerne fra det velkendte Olsen-Bande-univers, men uden at plagiere de folkekære film. Presset føltes ikke mindre af, at Olsen-Bandens fædre, Erik Balling og Henning Bahs, samtidig sad i nabokontoret på Nordisk Film og arbejdede på deres manus til ”Olsen Bandens sidste stik” (1998), filmseriens 14. og sidste kapitel.

”Kontorerne emmede af Banden, og det gjorde et stort indtryk på mig, at Bahs fastholdt, at Olsen Banden var en tragedie. Det er det jo virkelig, fordi Egon altid mislykkes og ender i fængsel. Selve historien og de kriminelle handlinger voldte os en del kvaler. For hvordan kan man lave noget for børn, der handler om kriminalitet, uden at det får de helt store tragiske følger. Vi må med skam melde, at vi ikke har været modige nok til at lade Egon havne i et ungdomsfængsel. Det er trods alt jul. Så det kan godt være, vi har skrevet det lidt for rørstrømsk,” udtalte Lars Mering til Berlingske Tidende 21.08.1999.

”Egon Olsen er en kæmpe-egoist, der lige så godt kunne være kommet fra Mars. Man kan ikke forestille sig, han har en far eller mor, og derfor var det nærliggende, at han kom fra et børnehjem. Vores opgave har været at forklare, hvad der har gjort et menneske så stærkt, at han som voksen ikke har behov for et bagland, men bruger/misbruger sine venner i stedet.”

- forfatterne Anne Marie Olesen og Lars Mering (B.T. 04.11.1999)

Seriens tre forfattere gav udtryk for, at tv-budgettet på knap 20 mio. kroner – som ellers lå over TV 2's vante julekalenderniveau – hæmmede deres ambitioner om at få ”Olsen Bandens første kup” til at ligne en rigtig Olsen-Bande-film. Løsningen blev at lade konflikterne mellem børnene handle om følelsesmæssige ting.
”Kjelds kærlighed til Yvonne, det første kys, udforskningen af det andet køn og den gryende pubertet, og spørgsmålet om man kan tillade sig at gå ind i pigernes omklædningsrum,” som Ole Meldgaard formulerede det (Berlingske 21.08.1999).

Under arbejdet med manuskriptet besluttede Lars Mering og Anne-Marie Olsen at målrette historien mere mod familiepublikummet end mod de yngste. ”Hvis der skal være spænding og følelser med i kalenderen, så kan de helt små børn ikke følge med i historien. Derimod var det vigtigt for os, at de voksne synes godt om kalenderen. For deres tilstedeværelse foran skærmen vil trække både de helt små og de lidt ældre til,” sagde Anne-Marie Olsen til Ekstra Bladet 04.11.1999.

"Olsen-Bandens første kup" (1999) | Foto: Søren Hartvig/TV 2

At dømme efter dagbladenes anmeldere lykkedes det mindre godt for TV 2's familiejulekalender 1999 at fange de voksne seere og styre uden om det pjattede.

”'Olsen Bandens første kup' er i udpræget grad henvendt til børn, og humoren bevæger sig på kanten af Gøg og Gokke-stadiet, mens de sproglige finesser desværre ikke er prioriteret højt,” skrev Sørine Gottfredsen i Aktuelt 02.12.1999. Hendes unavngivne kollega i B.T. beklagede sig samme dag over ”en lalleglad stil, hvor voksne er mere barnlige end børnene”.

Dog roste B.T. de tre drenge i hovedrollerne, Jens Sætter-Lassen (Egon), Dennis Simonsen (Benny) og Noah Sebastian Lynnerup (Kjeld): ”De spiller nemlig intet mindre end overraskende godt, og de klarer sig igennem det vattede manuskript med troværdighed og gennemslagskraft.”

”De tre barneaktører har leveret varen hinsides enhver rimelig forventning - og det har været den grundlæggende årsag til, at man som - voksen - seer har kunnet sluge den til tider temmelig letkøbte og forudsigelige handling.”

- Henrik Palle i Politiken 21.12.1999

Et dagligt, gennemsnitligt seertal på 1.060.000 danskere (plus 50.000 til næste dags genudsendelse) vidnede om en lille nedgang i tilslutningen til TV 2's familiejulekalendere. ”Olsen-Bandens første kup” er aldrig blevet genudsendt i Danmark.

TV 2's lågekalender 1999, tegnet af Jan Kjær - kilde: www.u-landskalenderdr.dk

Bonusinfo:

Som noget nyt blev familiejulekalenderen ”Olsen-Bandens første kup” fulgt op af en påskekalender på syv afsnit. Ekstraafsnittene foregår i dagene mellem jul og nytår, hvor det også var meningen, at de skulle udsendes. Imidlertid kom afsnit 25-31 først på skærmen 17.-23. april 2000. Disse episoder er ikke inkluderet på videoudgaverne af ”Olsen-Bandens første kup”.

Konceptet Olsen-Banden junior opstod egentlig som en svensk forgrening af Erik Balling og Henning Bahs' filmserie. Fra 1995 til 2006 udkom fire biograffilm om ”Lille Jönssonligan” på det svenske marked.

”Olsen-Bandens første kup” blev genindspillet på norsk af Nordisk Films afdeling i Oslo. TV 2 Norge sendte denne version af julekalenderen i 2001.

Også i 2001 fik den danske "Olsen-Bandens første kup" en slags uofficiel efterfølger, idet Nordisk Film udsendte biograffilmen ”Olsen-Banden junior”, instrueret af Peter Flinth med nye børneskuespillere i de tre hovedroller. Filmen solgte 195.132 billetter.

Nordmændene har altid været glade for Olsen-Banden og deres genvordigheder. De danske biograffilm blev løbende genindspillet med norske medvirkende fra 1969 og frem, og konceptet ”Olsen-Banden junior” endte med at bide sig endnu bedre fast i Norge end herhjemme. Fra 2003 og frem har Nordisk Film i Norge produceret indtil videre seks spillefilm om ”Olsenbanden jr”.

Den 13-årige Jens Sætter-Lassen, der spillede Egon i TV 2 Danmarks "Olsen-Bandens første kup", er søn af skuespillerparret Søren Sætter-Lassen og Vibeke Hastrup. Han havde tidligere medvirket i TV 2-julekalenderne ”Alletiders nisse” (1995) og ”Alletiders Julemand” (1997). Jens Sætter-Lassen har fortsat sin skuespillerkarriere som voksen, bl.a. i DR's seriesatsning ”1864” (2014).

Forlaget Litas udgav ”Olsen-Bandens første kup” som bog i 1999, illustreret med stills fra serien.

"Olsen-Bandens første kup" (1999) | Foto: Søren Hartvig/TV 2

Olsen-Bandens første kup (TV 2 1999)
Sendetidspunkt: 20.00.
Produktionsselskab: Nordisk Film.
Instruktion: Martin Miehe-Renard, Giacomo Campeotto
Manuskript: Anne-Marie Olesen, Lars Mering, Ole Meldgaard.
Musik: Bent Fabricius-Bjerre; sangtekster: Martin Miehe-Renard.
Med: Jens Sætter-Lassen, Dennis Simonsen, Noah Lynnerup, Stine Bjerregaard, Karin Jagd, Anders Nyborg, Jesper Langberg, Peter Steen, Ludomir Diell Løkken, Emilia Hunsfeldt, Kurt Ravn, Asger Reher, Christian Damsgaard, Simon Krogh Stenspil, Lisbeth Lundquist, Tonny Landy, Max Hansen.

> I MORGEN: "Pyrus i Alletiders eventyr" (familiejulekalender, 2000)